Fishing Zealand og biologisk mangfoldighed
- 17. marts 2021
I de senere år er der blevet et stadigt større fokus på biologisk mangfoldighed (biodiversitet) i takt med erkendelserne af, at det står ret skidt til flere steder. Danmark har sammen med 189 andre lande i 2008 underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention. Konventions formål er at bevare den biologiske mangfoldighed (levesteder, arter og genetiske racer), fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte ressourcerne.
En del af formålet lyder jo ret velkendt og har faktisk siden starten været en integreret del af Fishing Zealands målsætning. Og arbejdet i Fishing Zealand er både med til at fremme den biologiske mangfoldighed i vandmiljøet og en bæredygtig og mere retfærdig fordeling af ressourcerne.
Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan Fishing Zealands arbejde er med til at fremme de nævnte mål.
Bevaring af fiskearter og unikke racer – en fisk er ikke bare en fisk
Fishing Zealand og kommunerne arbejder ihærdigt på at fremme bestandene af især havørred og brakvandets gedder og aborrer. Til det vil nogle nok umiddelbart sige, at der da ikke er det store at hente mht. biologisk mangfoldighed, da arterne i forvejen forekommer almindeligt over hele landet og Europa med. Men det er der faktisk, hvis vi ser på unikke genetiske ressourcer. Fishing Zealand samarbejder med DTU Aqua om DNA analyser på en række havørredbestande og vi ved i dag, at der i det sydlige Sjælland og på Lolland-Falster findes enkelte genetisk unikke bestande, som ikke findes andre steder. Bestande som antageligt har særlige nedarvede tilpasninger til lokalområdet og som derfor er særdeles bevaringsværdige. Her kan jeg pege på den nyeste, som omhandler undersøgelser af yngeludvandring til Østersøen. Målrettet restaurering og friholdelse fra udsætning af fremmede ørredtyper er i dag en integreret del af bevaringsarbejdet i områdets vandløb.
Det samme er antageligt tilfældet for brakvandets gedder og aborrer ved Sydsjælland og øerne. Nye undersøgelser har vist, at gedderne er opdelt i adskilte genetisk unikke bestande. Nogle lokale typer kan endda gyde i brakvand, mens andre typer gyder i forårsoversvømmede lavtliggende områder, hvorefter ynglen senere vandrer ud i brakvandet. Området rummer de vestligste af Østersøområdets bestande, som lever på grænsen af, hvad de kan tåle mht. saltholdighed. De har antageligt genetiske tilpasninger til områdets særlige forhold og er derfor bevaringsværdige. Kommunerne i området arbejder nu målrettet med geddefabrikker og undersøgelser af bestandene sammen med DTU Aqua.
Vandløbsrestaurering giver tillægsgevinster
Når kommunerne og/eller Grusbanden laver gydebanker og udlægger sten for ørrederne, så forbedrer de også de fysiske forhold og dermed levestederne for en lang række andre fiskearter og dyr. F.eks. har jeg ved smoltundersøgelser fundet bestande i 3 vandløb af den meget sjældne og beskyttede flodlampret. Et besynderligt dyr på 30 – 40 cm, som ligner en fisk, men tilhører rundmundene. Den gyder i det tidlige forår på de gydebanker, der egentligt var etableret for havørrederne, men her får vi så en tillægsgevinst. Det samme gør dens fætter bæklampretten, som også kun findes i enkelte vandløb på Sjælland. Også den førhen så almindelige (men nu truede og rødlistede) ål har stor glæde af stenede vandløb. Selv har jeg ved el-fiskeri ofte bemærket, hvordan stenstryg og gydebanker kan være helt levende af små ål, som finder skjul her. Det er således en sidegevinst ved restaureringsarbejdet også for den. Som det sidste eksempel skal nævnes den rødlistede flodkrebs, som også har stor gavn af naturlige vandløb med masser af sten.
Ligeledes vil megen anden natur, som knytter sig til vandløbene, nyde godt af restaurering, intelligent vedligeholdelse, fjernelse af spærringer mm. Mange larver af insekter stiller store krav til forekomst af sten, grus samt frisk strøm og det er også ofte dem, der tæller positivt i det indeks, myndighederne bruger til at vurdere vandløbsklassen. Det gælder bl.a. arter af døgnfluer, slørvinger og vårfluer som mange lystfiskere nok har imitationer af i deres flueæsker. Slutteligt skal nævnes det løft, som bestande af vandstær, isfugl og andre kan få, når vandløbene bliver levende igen.
Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne
Arbejdet for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene har igennem alle årene været en vigtig del af Fishing Zealand., Målet er, at ressourcerne kommer alle fiskere og samfundet mest muligt til gavn. Derfor brugte jeg også ret megen tid med at give bidrag til arbejdet med den bekendtgørelse, der regulerer fiskeriet i farvandene om landsdelen og som trådte i kraft sidste år. Her anvendte vi den viden, jeg bl.a. har indsamlet i tæt samarbejde med ikke mindst frivillige fra foreningerne.
Peter W. Henriksen
Så er der en ny spændende fluebindingsvideo klar, til alle jer rejeflue-aficionados.
Femte afsnit af “Bind sammen – hver for sig”, foregår i selskab med 
Fjerde afsnit af serien “Vi binder sammen – hver for sig” udkommer i aften kl 19:00. Denne gang er det Peter Stoltze, som sidder bag fluestikket. Peter har mange års erfaring som instruktør og dyrker særligt kystfluefiskeriet i det sydvestlige hjørne af Sjælland herunder Næstved Kommune.
Den næste og tredje fluebinder i vores serie er Lucas Msiska. Lucas vil binde en flue, som inden længe vil være på alles læber, nemlig en børsteormsflue. Børsteorm er et vigtigt fødeemne for havørreder her i det tidlige forår – og Lucas fortæller i videoen, hvordan han fisker fluen – samt løfter sløret for, at fluen også kan være effektiv på andre tider af året.
Materialer til Lucas’s Børsteormflue: