Nu skal vi have mange flere grumme gedder i Sydsjælland!
Sydsjællandske borgmestre mødtes med miljøminister Magnus Heunicke og fiskeriminister Jacob Jensen ved bredden af Tubækken lidt uden for Præstø. Ministrene udsatte to gedder af den unikke Tubæk å stamme – og sagde ja til et samspil mellem staten og kommunerne. I dagens anledning blev de to gedder navngivet Magnus og Jacob!
Kan man lave et rovfiske-eventyr i Sydsjælland? Hvor man genskaber de store bestande af gedder og aborrer som både lever i kystvandet og i de ferske vande? Ja, mener borgmestrene i Næstved, Faxe, Vordingborg, Køge, Stevns og Guldborgsund Kommuner, som 4. december 2023 havde besøg af Fiskeriminister Jacob Jensen og Miljøminister Magnus Heunicke.
På Beldringe Gods, i et smukt snedækket landskab, var 40 repræsentanter for forskning, kommuner og organisationer samlet. De vandrede ned til Tubækken, hvor der blev udsat gedder, og bagefter var der faglige oplæg og positive ord fra ministrene.
Et langt sejt træk venter forude. 30 konkrete projekter er blevet udpeget, og når de er gennemført vil forholdene for rovfiskene og vandnaturen være meget bedre. Visionen er at skabe ’en europæisk rovfiske-region’ med høj biodiversitet.
En ny ven af projektet meldte sig på banen, da Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg, på dagen tilkendegav at fonden er klar til at indgå i et partnerskab om at få fiskene tilbage.
Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed var derfor en glad mand da han afrundede dagens arrangement, og sagde at der nu er opnået en meget bred opbakning til sagen.
BAGGRUND Verdens mest saltstærke og unikke bestande af gedder og aborrer svømmer rundt i farvandet omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det er fisk som egentlig er ferskvandsfisk, men som gennem de seneste 10.000 år har tilpasset sig livet i brakvand.
’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ Den faglige anbefaling ’Rovfiskene tilbage til brakvandet’ indeholder en appel om en fælles national og lokal redningsaktion for de truede brakvandsrovfisk i Sydsjælland, Falster, Møn og omkring øerne. Den faglige anbefaling er udarbejdet af kommuner, forskere, organisationer og frivillige i 2023. Den dokumenterer historien, problemerne og potentialerne for rovfiskene i det sydsjællandske brakvandsområde.
De rige fiskebestande kan genskabes – det kræver en fælles indsats Langt op i 1960’erne var der imponerende bestande af begge disse rovfisk i brakvandet. I dag er de næsten helt forsvundet i alle vore kystnære områder. Men sådan behøver det ikke at være.
Man kan bl.a. sikre gydetræk og øge gyde- og opvækstområder, så bestandene af rovfisk igen har mulighed for at komme på fode igen.
En tabt ressource – som skal genfindes- til glæde for fiskeri og biodiversitet
Der blev i årene 1950-1969 i gennemsnit handlet 66,3 tons gedder per år i regionen, svarende til cirka 15.000 årligt fangede gedder fra Østersøområdet. De erhvervsmæssige landinger af aborrer lå tidligere på omkring 35-40 tons/år. Det svarer til op mod 100.000 aborrer. Om året!
Et stort nationalt og lokalt samarbejde er nødvendigt
I den fælles henvendelse skriver seks borgmestre bl.a.: ’Med denne henvendelse beder vi om, at det næste skridt tages. Det bør være i form af et nationalt-lokalt samarbejde for at gennemføre de tiltag, som er identificeret i den faglige anbefaling. Lokalt gøres der allerede en del – der er stolthed og engagement – men som det fremgår af den faglige anbefaling, er det nu nødvendigt at få en samlet plan for hele området. Derfor står de seks kommuner sammen om henvendelsen’.
De seks borgmestre er:
Mikael Smed, borgmester, Vordingborg Kommune
Simon Hansen, borgmester, Guldborgsund Kommune
Henning Urban Dam, borgmester, Stevns Kommune
Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune
Marie Stærke, borgmester, Køge Kommune
Ole Vive, borgmester, Faxe Kommune
Jeg beskrev i et tidligere blog-indlæg de foreløbige resultater af Næstved Kommunes arbejde med en gedde-eng på 2,8 ha ved Fladsåen. Nu har jeg samlet erfaringerne, resultaterne og ikke mindst perspektiverne i en rapport.
Yngelrusen i afløbet tømmes.
Arbejdet blev større end forventet Vi måtte se i øjnene, at det praktiske arbejde med fangst af modergedder blev meget stort – ikke mindst da vi fik en stor flom i åen i april. Herefter fulgte en ekstremt tør og varm periode, hvor det var nødvendigt at lukke afløbet fra gedde-engen i en måned for at forhindre kritisk lav vandstand. Uden stor hjælp af frivillige fra bl.a. Fladså Sportsfiskerforening havde det ikke været muligt at gennemføre projektet.
Palle elfisker efter geddeyngel – noget der dog har vist sig yderst vanskelig.
Det lykkedes dog efter en ihærdig indsats med fælder og el-fiskeri at fange og overføre 7 store gedder (4 hunner og 3 hanner) til engen. Ved at sammenholde resultaterne med andre undersøgelser i området, så ser det ud til, at opgang og gydning hovedsageligt finder sted fra slutningen af marts til slutningen af april ved en vandtemperatur på omkring 8 grader C, hvilket betyder at vi fremover kan forkorte fiskeperioden.
Succes – men geddebestanden er kritisk lille Men vi fandt også ud af, at gydebestanden nu er så lille, at den langt fra er tilstrækkelig til at sikre en genetisk varieret og sund bestand, uden indavl og tab af genetisk variation. Det er derfor meget vigtigt, at den hurtigt kommer op på et større antal med bidrag fra så mange moderfisk som muligt. Og desværre er situationen den samme i en række andre vandløb, som vi har data fra. Kort sagt så er der faktisk opgang af gedder i en række vandløb, men de er meget få.
For at holde vandstanden i geddeengen under tørken, var vi nødt til at lukke afløbet indtil ca. en måned efter, at ynglen var klækket og begyndt at svømme. Herefter åbnede vi igen og straks startede en udvandring af store geddeunger, som på bare en måned havde haft en enorm vækst fra ca. 1,5 cm til op til 11 cm. Nedvandringen fulgte vi i en spærrende fælde i afløbet og den fandt sted i ugen efter afløbet blev åbent igen indtil gedde-engen var tømt for vand. Der blev fanget i alt 1.266 stk. (452 stk. pr. ha), hvilket undervurderer, da fælden kun var opsat i de perioder, hvor vi formodede, at udvandringen var størst.
Vi kunne knapt nok få armene ned, da vi så de mange store geddeunger på vej til Karrebæk Fjord, men de sank dog noget, da jeg sammenlignede med resultater fra svenske gedde-enge, hvor der er målt helt op til 33.000 stk. pr. ha. Det er voldsomt mange og betyder, at potentialet fra vores gedde-eng er knapt 100.000 stk. Antallet havde sikkert været større, hvis geddeynglen havde haft mulighed for at udvandre tidligere, idet svenskerne har fundet ud af, at udvandringen starter umiddelbart efter at ynglen er klar til at svømme og finder sted i de første uger, hvor ynglen blot er få centimeter. Det kunne de jo ikke hos os, fordi vi var nødt til at lukke afløbet i en måned pga. tørken. Denne vigtige erfaring medtages ved et nyt forsøg.
Store geddeunger på vej til Karrebæk fjord.
Vi vurderer dog, at et antal store geddeyngel på mindst 1.260 stk. vil give et værdifuldt bidrag til geddebestanden i Karrebæk Fjord og Fladsåen, og de første kønsmodne fisk forventes at vende tilbage til gedde-engen på deres første gydning i foråret 2025 – 2026.
Indsatser i 2024 Gedde-engen er nu blevet forbedret og har fået et nyt afløb og Næstved Kommune satser på at arbejde videre med projektet i 2024.
I forbindelse med projektet tog vi vævsprøver til DTU Aqua, som laver DNA undersøgelser for bl.a. at undersøge, om gedderne er opdelt i lokale, genetisk unikke bestande med hver deres særpræg, ligesom vi kender det hos havørred og laks. Det har bl.a. stor betydning for forvaltningen og et muligt kommende avlsarbejde. Yderligere er der tanker om, at DTU Aqua måske vil samarbejde med Næstved om en undersøgelse af omfanget af skarvernes predation på unge gedder ved at pit-mærke geddeunger fra engen til foråret.
Der blev i den grad gået til den, da ti kollegaer fra Cisco ventilerede gydebanker i Tunderupløbet på Østfalster. Først blev grøden fjernet fra banken, og dernæst blev den gravet igennem med stengrebe, for til sidst at blive spulet med spulepumpen.
For lidt over fjorten dage siden blev jeg kontaktet af Jørn-Tore Skogstad fra Cisco, som vi lavede projekt sammen med sidste år i Ejby Å.
Cisco er en international virksomhed med mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan, der laver IT løsninger og online-kommunikation for virksomheder – med hovedsæde i San Fransisco i Californien. I Norden har Cisco hovedsæde i Norge, idet de for en del år siden, overtog det gamle hæderkronede norske firma, Tandberg. I Danmark har Cisco to afdelinger, én i Århus og én i København.
Jørn-Tore er nordmand, lystfisker, og har været med i Grusbanden nogle år nu.
Han har deltaget i et par projekter og derfor var det også nærliggende sidste år, at han og en flok kollegaer stillede sig til rådighed en dag i oktober måned for at lægge sidste hånd på restaureringen af Ejby Å, som lige manglede den sidste finish. Det forholder sig nemlig således, at hver medarbejder i Cisco kan bruge 10 arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, -vel at mærke lønnet af Cisco.
Jørn-Tore Skogstad spuler en af gydebankerne igennem med spulepumpen. Hårdt arbejde, men resultatet bliver helt vildt bagefter.
Sidste år deltog otte medarbejdere, foruden et par folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Lars Høpfner og Jan Larsen, samt Jan Hornum fra Grusbanden. I fællesskab fik vi lagt ca. 6 tons gydegrus i Ejby Å. Naturgenopretning, CSR (Corporate Social Responsibility) og Teambuilding i forening. Vi hyggede os, og med et godt formål.
Så da Jørn-Tore skrev til mig for lidt over fjorten dage siden, var jeg naturligvis lutter øre. Kunne vi lave noget i fællesskab i næste weekend, var Jørn-Tores spørgsmål? Det forholdt sig nemlig således, at en halv snes medarbejdere fra Cisco havde lånt et sommerhus i Marienlyst for at hygge sig sammen.
Jørn-Tore havde foreslået de andre kollegaer, at når nu de skulle hygge en hel weekend, så kunne de jo udmærket gøre det med et godt formål samtidig. Se, jeg blev sgu helt rørt.
Ét var, at de ville lave et projekt sammen med mig fra Grusbanden, noget helt andet var, at medarbejderne fra Cisco tog på weekendophold sammen i et sommerhus, blot fordi de hyggede sig og havde det rart med hinanden som kollegaer. Det gjorde mig uendelig glad at høre, at der stadig er den slags arbejdspladser, hvor man ganske frivilligt tager på weekendophold sammen, -fordi man har lyst. Derfor var jeg ikke sen til at stable et projekt på benene, med meget kort varsel.
I dette område, på Falsters Østkyst, ligger Tunderupløbet, som vi restaurerede i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn for efterhånden nogle år siden. Det var i 2017 og 2018, vi lagde omkring 60 tons gydesubstrat i Tunderupløbet, henholdsvis op- og nedstrøms broen ad Tunderup Strandvej.
Gydebankerne bliver brugt hvert år, men efterhånden er flere af dem fyldt med sediment, og enkelte er også blevet ”bunket op” af de gydende havørreder fra Østersøen. Af samme grund havde jeg tidligere talt med Guldborgsund Kommune om dette og havde egentlig denne opgave stående på min dosmerseddel over ting, jeg skulle følge op på. Ikke kun til glæde for ørrederne og deres gydesuccés, men også for at imødekomme lodsejeren, Anders Mondrup, der ikke har glæde af forøget vandstand i Tunderupløbet på sin matrikel. Derfor blev der hurtigt arrangeret en gang ventilering af de 10 gydebanker, vi lagde ud for 5-6 år siden.
Det fineste gydesubstrat ligger tilbage, og Jørn-Tore og Josephine Nelson er tydeligvis stolte af indsatsen, -og med god grund.
Anders blev kontaktet, ligeså Guldborgsund Kommune, LNF og de sidste aftaler blev lavet med Cisco og Jørn-Tore. Vi mødtes derfor i sidste weekend, klokken halv elleve for at ventilere gydebankerne. Ventilering er både ”at løsne gydebankerne” med stengrebe og spule dem godt igennem med spulepumpe.
Det er yderst effektivt, og gør gydebankerne brugbare for havørrederne. Samtidig, når vi bruger spulepumpen, får vi fjernet en masse sand fra bankerne, som naturligt nok, ikke er så høje bagefter, når vi har fjernet en del af de små partikler fra banken. Typisk falder højden 5-7 cm efter en gang spuling med spulepumpen.
Fællesfoto i frokostpausen. Det blev en mega hyggelig dag og som et særsyn i november måned i år, skinnede solen. Jørn-Tore (bagerst midt i billedet) og jeg, aftalte at vi naturligvis også skal lave et projekt sammen i 2024.
Ulempen er, at det kræver vand og tålmodighed, for hver gydebanke kan let tage en time at spule ren for sediment.
Nogle gik i gang med at spule, og nogle gik i gang med at løsne gydebankerne. Halvanden time senere holdt vi pause, og som traditionen byder, lavede Jørn-Tore kaffe på primus, samtidig med, vi kunne nyde nærmest den eneste dag med solskin hidtil i november måned. Det var pragtfuldt.
Fællesbillede og så tog vi lige halvanden time mere bagefter.
Vi fik spulet to gydebanker godt igennem.
Jeg havde valgt de to, der tilsyneladende stuvede vandet mest, mens resten af gydebankerne blev cleanet for grødevækst og derefter løsnet med stengrebe. Havørrederne vil, hvis de vel at mærke vandrer op på gydebankerne, baske sand og slam ud af de gydebanker, vi løsnede. Vi tog også lige lidt grødevækst, når vi nu var her med håndredskaber.
Efter fire timers indsats, var der kommet lidt gang i strømmen, gydegruset lå ventileret og klar til ørredernes gydning, samtidig med, at de nu ikke længere var bunket så højt op på Anders Mondrups jord.
Mega hyggeligt havde det været, og Jørn-Tore og jeg aftalte, at næste år, i 2024, laver vi endnu et projekt sammen.
Billede: Per Gade Gyldenkærne (åbningsbilledet på forsiden er også fra Per).
Næstved Kommune og Fishing Zealand afholdt søndag den 12. november 2023 arrangementet: “Introduktion til vinterfiskeri”. Målet var at klæde de ca. 40 fremmødte på til at takle den, til tider, svære havørred periode, som vi er på vej ind i. Havørreden kan være svær at få i tale om vinteren – dels er der færre havørreder langs kysterne, da mange af havørrederne er vandret i åerne for at udfylde et meget vigtigt hverv, nemlig at sikre artens overlevelse – men også fordi man skal lave et stykke hjemmearbejde, inden man tager afsted på fisketur for at få de bedste muligheder for at fange en overspringer.
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
Hen over dagen blev der fanget ca. 20 havørreder og et par af de løsslupne regnbueørreder, som huserer på kysterne på Sydsjælland og øerne. Regnbueørrederne var svære at få i tale, men de kunne ses i stimer over rev og i badekarrene.
Hele dagen blev der budt på frisklavet bålkaffe, så deltagerne kunne træde op ad vandet, varme sig ved bålet og få tørsten slukket. Næstved Kommune var vært ved et stykke kage til kaffen.
***
Vinterfiskeriet handler i høj grad om at studere vind og vejr og finde frem til de bedste spots ud fra brug af fcoo.dk eller app’en Fishing In Denmark. Her kan du nemt se, hvor der fx er varmtvands lommer og lav salinitet. Dette er vigtigt om vinteren, da havørreden helst opholder sig steder, hvor saltindholdet er lavt, og vandet er “varmt”. På app’en Fishing In Denmark er det ligeledes nemt at se vandskifte for de enkelte fiskepladser, og netop i vandskiftet kan man ofte få ørrederne i tale.
Bruger man fcoo.dk og Fishing In Denmark, har man nogle rigtige gode redskaber til at finde de pladser, hvor der er størst mulighed for at fange en havørred.
Elektrofiskeri i Elverdamsåen er altid spændende. Du kan nemlig komme helt tæt på, så tæt, at det er dig, der netter de fisk, der rammes af strømmen i vandet (foto, Andreas Finding-Rottem)
Igennem de seneste 15 år har vi, hvert år i november måned, været afsted til Elverdamsåen for at fange moderfisk til Fiskeplejen i Isefjorden.
Det foregår ved hjælp af elektrofiskeri og det er særdeles spændende både at være med til, og ligeså at kigge på.
Jeg får ”immer alles” en lille smule indre uro i kroppen, når det er ved at være den tid på året. Det er jo ikke altid, fiskene lige opfører sig, som de plejer. Det afhænger helt af vind og vejr, genetik, geografi og mange andre faktorer, jeg egentlig aldrig bliver helt klog på. Havørrederne er vidunderlige skabninger.
Jeg havde en drøftelse med Marie Brandt, der er formand (m/k) for Københavns Fiskeklub for nylig om, hvilken fisk, der med rette kunne kaldes Danmarks Nationalfisk. Måske er det havørreden. Jeg bliver i hvert fald en kende andægtig, hver gang jeg holder denne smukke fisk i hånden.
-Om det er en blankfisk på kysten, eller en havørred i gydedragt er egentlig lige gyldigt.
Én af Elverdamsåens smukke hunfisk bliver fanget under elektrofiskeri og vist frem. En hun som denne kan snilt have en halv liter rogn under bugen, og bidrager dermed til en masse ørredsmolt, når hun er strøget for æg.
Igennem et langt lystfiskerliv, med en masse erfaring, empiri og uendelig litteratur, har jeg forsøgt at lære havørreden at kende. Det er ikke lykkes endnu. Hver eneste gang, jeg er blevet klogere, må jeg konstatere, at der er tusind gange mere, jeg ikke ved.
Havørreden er mytisk. Netop derfor er det hvert år særdeles spændende, at pakke bilen med elektrofiske-grejet, båden og alt det andet gear, der er nødvendigt, når moderfiskene skal fanges i Elverdamsåen.
Er der mange fisk i åen er det jo ingen sag at fange dem, men er der få fisk, skal jeg måske ud igen for at fange den mængde fisk, der kræves for at kunne imødekomme behovet for en vis mængde rogn og sæd til sikring af udsætningen på Isefjorden.
Ét år fangede vi over hundrede fisk, mens sidste år var ”so to speak” en katastrofe, hvor vi slet ikke fik fanget tilstrækkelig fisk til at opfylde udsætningsbehovet. Derfor har vi i år lagt den første befiskning noget senere end vi plejer, -faktisk fjorten dage senere. Det sker på søndag den 19. november.
Jeg tør derfor godt love, at der er fisk i åen, -og jeg har i sinde at fange dem med elektroden.
Ikke ufarligt, og derfor er der også strenge regler for dette elektrofiskeri, der kontrolleres af både DTU Aqua og af Fiskerikontrollen således, at hverken fiskene eller jeg, lider overlast.
Elverdamsåen har én af Sjællands største ørredbestande, målt i forhold til antal kilometer vandløb, og hvert år vandrer fisk på op til 10 kg op i det lille vandløb for at gyde.
Det er ”combat fishing”, når hanfisk af den størrelse fanges under elektrofiskeri. Vi hjemtager dog ikke disse store hanner, da de dels er for store at håndtere og dels ikke har samme livsgejst, som de yngre og mindre hanner.
De store hunner kan have op til en liter rogn i sig og er naturligvis mere end velkomne, når jeg kommer gående i vandløbet med elektroderne.
De store hanner er nærmest frygtindgydende med deres store kæbekrog og et udtryk i øjnene, der er en arrig bokser værdig. Den slags fisk er ikke lige til at håndtere. Derfor er der brug for hjælp.
Du kan endog deltage, -helt tæt på. Nede i vandet sammen med mig, hvor et par waders og lidt is i maven, ofte rækker.
Du kan også deltage på brinken, hvor du kan se med, når vi vandrer i vandløbet og kontinuerligt (håber jeg), fanger disse fantastiske havørreder med elektroden.
Det sker som sagt på søndag, den 19. november klokken 09.09.
Du kan melde dig til elektrofiskeriet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når det offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe fornuftigt tøj, eventuelt waders, hvis du vil helt tæt på.
Varm kaffe, og frokost vil også være en god idé, da vi regner med at fiske igennem.
Vi plejer at slutte fiskeriet omkring klokken 14.00, men lad os se.
Det afhænger af, hvor mange fisk, vi kan og skal bruge som moderfisk.
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
