Jeg kunne nærmest ikke bevæge mig midt på eftermiddagen efter 4½ times udlægning af skjulesten og sten til brinksikring i Himmelev Bæk i Roskilde Kommune lidt nordøst for byen.
To trillebøre, en sækkevogn og 10 deltagere havde taget hul på udlægning af yderligere 25-30 kubikmeter skjulesten på den 900 meter lange projektstrækning, som vi restaurerede den 12. september, -altså for halvanden måned siden.
Vi havde lagt ca. 10 kubikmeter sten ud denne søndag og med fare for at lyde som en kylling…….-var det faktisk rimeligt hårdt! Først skulle de graves ud af bunken (der var fyldt med jord), dernæst køres 20-50 meter ned til vandløbet i trillebør eller sækkevogn, samt lægges i vandløbet efterfølgende. Med håndkraft. I 17 graders varme, den 1. november!!!!
I disse Covid19-tider, må vi jo kun være 10 personer, og derfor måtte vi til sidst kapitulere, -vi var trætte, og mangler stadig i omegnen af 15-20 kubikmeter. Når det så er sagt (det triste), så er der lutter smil og glade dage tilbage. For hold op, hvor vi hyggede os!
Vi fik udlagt sten på en 150-200 meter lang strækning, der nu giver et væld af muligheder for kommende ørredgenerationer og insekter, fugle, padder etc.
Vandet slynger sig imellem stenene og allerede under selve udførelsen, kunne vi se, hvordan strømmen begyndte at arbejde med de store mængder sand, der er på strækningen, nedstrøms for de gydebanker, vi lagde ud tidligere.
Vi vil naturligvis også kigge på de miljømæssige tiltag, og følge vandløbet fra Superliga til Champions League! Og så mangler der jo stadig en flok sten, der også skal i vandet på et senere tidspunkt.
Denne ekstraordinære udlægning skyldes i høj grad Roskilde Kommune og det samarbejde både vi og ROLK (Roskilde og Omegns LystfiskerKlub) har så stor glæde af med vandløbsafdelingen i Roskilde Kommune. Vi blev nemlig enige om, efter projektet i september, at der var rigelig plads i regulativet til at lægge flere sten i Himmelev Bæk og dermed gøre vandløbet endnu bedre, end vi allerede havde gjort. Derfor havde vi kaldt de frivillige sammen fra ROLK og Den sjællandske Grusbande. Og der blev knoklet, Tobias Sørensen, Ole Vinjebo, Jonas FJ og kæresten Anna Dupont og alle vi andre.
Uffe Clemmesen, formand for ROLK havde sørget for øl og vand, samt lidt sødt til ganen. Alt spillede. Sammenbidte tænder, når de tunge sten skulle flyttes, lægges i bækken, og grin og brede smil, når de lå, hvor de skulle.
Det er en fornøjelse at gøre gode gerninger sammen, for at lyde nærmest lidt religiøs! Efter 4½ time, var vi godt brugte, og kunne ikke mere. Vi gik derfor projektstrækningen igennem og så, at det var godt!
Tobias spurgte, om vi kunne være stolte af os selv? Ja, i høj grad!
Da vi nåede op til de gydebanker, vi havde lagt ud for halvanden måned siden, kunne vi tydeligt se, at der faktisk allerede nu, havde været et par havørreder oppe for at gyde på netop de banker, vi havde lagt ud. Det var da fantastisk, og ord var i den forbindelse helt overflødige. Der var gydt på yderligere en af de banker, vi havde lagt ud. Det lignede en bækørred-gravning på under ½ kvadratmeter, -men den var der!
Nærmest lykkelig over, at der allerede den 1. november, er blevet gydt på 2 ud af de 6 gydebanker, vi lagde ud, giver jo løfter for meget mere. Gydesæsonen er jo ikke engang begyndt rigtigt endnu!
Jeg kunne derfor ikke dy mig for at optage en lille film, som kan ses her:
Klokken halv tre skiltes vi, og kunne med fuldt overlæg sige ”på gensyn”, -for vi ved jo, vi skal ses igen.
I næste weekend skal vi for alvor trille sten i åen! Arrangementet er et samarbejde mellem Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande, og der bliver brug for netop 10 mand m/k. Til gengæld kan vi med dette projekt sikre, at ørredbestanden i Truelsbækken vil få sublime vilkår, -også om vinteren, hvor store dele af grøden visner væk og ikke levner mange skjul for den voksende presmolt.
Projektstrækningen er næsten en kilometer lang og løber langs Rute 21, Holbækmotorvejen.
I sensommeren 2018 blev åen omlagt som en del af et større vådgøringsprojekt, Tempelkrogen Nord. I forbindelse med omlægningen udlagde vi i samarbejde med TØS og HedeDanmark mere end 50 tons gydegrus, som blev brugt flittigt sidste vinter. Nu skulle man jo så tro, at der i sensommeren var en stor bestand af ørreder på projektstrækningen. Derfor var jeg i Truelsbækken med elektrofiske-udstyret for at lave en bestandsanalyse. Det var sammen med Peter Ørbæk fra DR 1.
Vi var ret skuffede, for det viste sig, at der ikke var mange ørreder på strækningen. Jeg lavede to bestandsanalyser, og ingen af dem viste tætheder, der blot tilnærmelsesvis kan karakteriseres som tilfredsstillende. På den ene station omtrent halvvejs nede på den 700 meter lange projektstrækning, fangede vi ikke én eneste ørred. Det havde jeg godt på fornemmelsen, og derfor havde jeg allerede i foråret talt med lodsejerne på strækningen og aftalt, at vi skulle forbedre denne strækning af Truelsbækken, -inden den løber ud i Elverdamsåen. Derfor blev der skrevet projektbeskrivelse, VVM-screening og alle de andre formaliteter.
Økonomien blev fundet via Fiskeplejen for Isefjorden, idet Tuse Å’s Ørredsammenslutning ikke satte ørredsmolt ud i Tuse Å i foråret, og derfor havde en pæn sum penge til konvertering. Vi kunne derfor i starten af oktober, køre i omegnen af 250 tons store sten ned langs den 700 meter lange projektstrækning, hvor de nu ligger klar langs bredden af Truelsbækken. Klar til at blive trillet i vandløbet til stor variation af det lille vandløb.
Når stenene er lagt i åen, vil vandet risle ad snoede strømrender mod Isefjorden, hvor de mange små ørreder på strækningen i fremtiden vil kunne vokse sig store nok til at tage turen ud i Fjorden. Her vil de vokse med lynets hast, blive kønsmodne, så der kan komme desto flere ørreder til både bestanden og til lystfiskeriet. Det bliver vildt, og jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat. Hvem ved, om ikke der allerede er et par havbasser, der har fundet frem til de fine gydebanker fra sidste år. Måske de vil finde plads ved de nye sten, vi lægger ud.
Men vi har brug for din hjælp.
Projektet løber af stablen lørdag den 7. november klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil tage drikkevarer med, samt mundbind.
I sommer blev jeg kontaktet af Jens Ohlhues, som jeg har kendt, siden jeg var en lille purk på 10-12 år med flyveører og tynde arme. Jens var dengang rimelig nyuddannet hortonom, midt i 30’erne og boede på samme vej som mine forældre i Svinninge. Dengang delte Jens og jeg samme interesse, -eksotiske stueplanter, som Jens havde en del af i sit hus i Svinninge. Jeg kom derfor en del hos Jens.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad Jens fik ud af mine besøg, men jeg hyggede mig og opfattede Jens som en slags mentor (som man vel egentlig ville kalde det i dag). Jens er nu for længst pensioneret, men vi har gudskelov holdt kontakten ved lige og nyder begge to at gå på opdagelse i Tempelkrogen Nord, hvor jeg har lavet et par restaureringsprojekter i samarbejde med HedeDanmark.
Vi har ad to omgange lagt gydegrus ud i Truelsbækken, og det var netop derfor, Jens ringede i sommer. Bekymret for den voksende mængde af dunhammere og dueurt i området, hvor gydebankerne ligger som perler på en snor.
”Hvordan udbredelsen af dunhammere bremses bedst, ved jeg ikke, men en å-mand, som jeg kendte sagde, at en virksom metode består i at overskære planterne med en le under vandet. Årstiden ved jeg ikke, men gætter på, at virkningen vil være større des tidligere det gøres i vækstsæsonen. Jeg håber, at I når at bremse udbredelsen i tide. Det haster”, fortæller Jens.
Jens ved om nogen, bl.a. på baggrund af sin uddannelse, hvor ekspanderende dunhammere og dueurt kan være, hvis de får ideelle forhold. Og ideelle forhold får de i Truelsbækken. Næringsrigt vand om ”fusserne” og et fast sted at gro, -lige midt i vandløbet ovenpå de mange fine gydebanker! Tilmed i en mængde, der gør, at de faktisk virker spærrende for passagen. Det var netop denne massive vækst, der gjorde, at Jens og jeg fik en længere snak.
Ifølge Jens vil der ikke gå mere end et år eller to, så vil vandløbet være fuldstændig lukket og både gydebanker og den fine lille strømrende vil være ødelagt. De skal derfor fjernes. Med rod og hele ”pivtøjet” har vi besluttet. Det kan du være med til således, at vi sikrer passage i Truelsbækken og dermed adgang til 5-6 kilometer fantastisk gyde- og opvækstvandløb for Isefjordens havørreder.
Netop i Truelsbækken har vi i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning sidste år lagt 17 tons gydegrus og 5-6 tons skjulesten i vandløbet ved et projekt, der ligger flere kilometer opstrøms for Tempelkrogen Nord.
Det var også i Truelsbækken, Maria Reumert Gjerding var med os for at fjerne spærringer på en strækning ved den nye motorvej mod Kalundborg tilbage i 2017. Det er netop passage til de fineste gydebanker, der gør, at vandløb af den kvalitet, kan levere de enorme mængder ørredsmolt, man ser i skovvandløb som Truelsbækken, Krobækken og andre mere eller mindre urørte vandløb på Sjælland. Derfor er det så vigtigt, vi får fjernet dunhammerne og dueurten på de nedre stræk af Truelsbækken. Derfor har vi brug for din hjælp.
Det handler kort sagt om, at vi skal bruge et par timer på at hive de stivstænglede planter op med rode, og sikre passage, samt gode gydebanker til den nært forestående gydning.
Det sker lørdag den 7. november klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil tage drikkevarer med, samt mundbind.
I de smukkeste efterårsfarver var seks mand høj ”på job” i Bregninge Å for, om muligt, at færdiggøre det projekt, Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande havde taget hånd om sidst i september. Dengang lagde vi i omegnen af 45 tons gydegrus og et dusin kubikmeter sten til skjul og sten til brinksikring i vandløbet. Men projektet i september viste sig at kunne ”bære” lidt flere sten, hvorfor de frivillige måtte hidkaldes til endnu en omgang. Jeg havde i den forbindelse drøftet denne udlægning af sten med Kalundborg Kommune, og derefter de høringsberettigede for at sikre, at alt gik efter bogen og i skønneste orden. Sagen var nemlig den, at Kalundborg Ungdomsskole gerne ville deltage og som altid, når der er interesserede unge verdensborgere, kunne det være hyggeligt at lave også dette projekt sammen med en flok elever, der måske ikke lige var vant til at komme ud i naturen og give den gas med sten og mudder og våde sokker!
Det viste sig desværre, at Ungdomsskolen, skulle noget andet i lørdags, selvom projektdagen var tilrettelagt i fællesskab. Sådan kan det jo gå. Det skal dog ikke tage glæden fra de seks mand, der trodsede en heftig heldagsregn og gik i krig med en flok sten, vi havde fået forærende af lodsejeren på strækningen.
Vi ville lægge sten på den nederste del af projektstrækningen, netop her, hvor Bregninge Å er bredest og dybest og med en masse plads i regulativet. Det viste sig dog, at det var nemmere sagt end gjort. Trods en masse engagement og hovedet højt, skulle det vise sig væsentlig sværere at ”grave stenene frem fra bunken” og derefter ad glatte og vildnis-agtige stier, fragte dem på sækkevogn frem til åen og derefter lægge dem til rette.
Adskillige store sten nåede de gæve gutter fra Kalundborgforeningen og Grusbanden trods alt at lægge i. Der blev også brugt energi på at lægge nogle af de sten, vi havde lagt i tidligere, lidt bedre og dermed lægge en sidste finish på strækningen inden havørrederne om få uger vandrer op i Bregninge Å for at gyde.
3-4 timer med hygge, store sten og et vandløb, der forhåbentlig i fremtiden vil leve op til god økologisk tilstand. Da jeg senere på dagen talte med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening blev vi enige om, at projektstrækningen såmænd godt kunne udvides længere nedstrøms. Ikke med gydegrus, men med flere store sten.
Netop de sten, der er så vigtige for overlevelsen hen over vinteren, hvor hovedparten af den grøde, der vokser vildt om sommeren, nærmest visner helt væk og ikke levner mange skjul for de små præsmolt, der jo er så vigtige for bestanden og derfor også fiskeriet i Sejerøbugten, hvor Bregninge Å har sit udløb. Vi aftalte derfor, Peder og jeg, at allerede næste år, vil vi strikke et nyt projekt sammen, der gælder strækningen nedstrøms for den del, vi har restaureret i år. Det vil helt sikkert give ekstra overlevelse, når ørrederne skal finde en standplads, en sten at stille sig ved
Men allerede om føje tid, vil vi se resultatet af vores anstrengelser, når vi skal ud for at tælle gydegravninger på strækningen. Det bliver helt vildt spændende og mon ikke, vi kan lokke en lodsejer eller to med ned for at kigge.
Det er ofte en fantastisk åbenbaring for lodsejerne at se, hvad der egentlig gemmer sig i deres Å.
For tiden får jeg ikke tømt min trailer for trillebøre, river, skovle og andre ”haveredskaber” mellem hvert restaureringsprojekt, -og det er da pragtfuldt! Sådan var det også i søndags, hvor jeg blot behøvede hægte min nyindkøbte ”hænger” på bilen og i mere eller mindre adstadigt tempo stak næsen sydpå mod Frejlev Å på østsiden af Lolland i Guldborgsund Kommune.
Det lille fine ørredvandløb, der har sit udløb i Guldborgsund, skulle restaureres med en masse gydegrus, skjulesten og yderligere skulle brinkerne beplantes med klynger af primært rød-el. Grus og sten skulle Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, samt Grusbanden stå for, mens træerne var en opgave for Guldborgsund Kommune. Derfor havde jeg allerede om fredagen været i Frejlev Å for at tage imod gydegruset fra vognmand, Preben Andersen, -som jeg plejer at bruge på de kanter.
Det var Henrik, der var chauffør og måtte yde den tort, at jeg (ganske vidst med stort kørekort, men uden nævneværdig erfaring som lastbilchauffør), på det bestemteste mente, han kunne køre langs vandløbet og lægge 15 m3 gydegrus direkte ned i vandløbet med den 700 liter store grab.
I alt skulle der lægges i omegnen af 25 tons grus i Frejlev Å og de to tilløb, Smedeløbet og Skarrebækken på en 750 meter lang projektstrækning. Det tog sin tid, men vi havde det hyggeligt, blandt andet fordi lodsejeren, Erik Lang også deltog.
Erik og jeg havde et fint samarbejde omkring placeringen af gydebankerne, idet Erik kunne pege alle sine dræn ud og ovenikøbet havde sat pæle langs brinken, så vi havde helt styr på, at udlægningen af de mange gydebanker, ikke ødelagde trækket i drænene.
Der blev allerede om fredagen, -altså to dage før selve projektet, udlagt 12 gydebanker i Frejlev Å, 2 gydebanker i Smedeløbet og 4 gydebanker i Skarrebækken.
Da vi lagde grus ud i sidstnævnte vandløb, dukkede også Niels Christensen op. Han er lodsejer langs Skarrebækken, og også langs dette lille tilløb, fik vi os en hyggelig sludder.
Efterfølgende skulle vi lægge sten til sikring af brinken og sten til skjul og variation i vandløbet. Det drejede sig om 12 m3 større sten mellem 100-500 mm, -altså sten op til halvmeteren. Disse omkring 25 tons sten, fik vi foræret af Erik, idet han havde adskillige bunker med mark-sten liggende på sine 30 hektar landbrugsjord. Det var jo fantastisk og ikke mindst besparende i forhold til, at det er Gruspuljen, der har finansieret projektet. Der er altså penge tilbage fra dette projekt, der kan bruges til andre projekter rundt omkring i landet.
Efter små fem timers kørsel om fredagen, var alle sten på plads langs brinken og gydegruset lå på rette plads i de tre små ørredvandløb, hvoraf Frejlev Å naturligvis er det mest produktive og derfor også det vandløb, der skulle have den største opmærksomhed. Det var derfor med et smil på læben og sol på kinden, jeg kørte sydpå søndag morgen for at møde Magnus Engkær fra Guldborgsund Kommune lidt før mødetid klokken 11.11 på Eskemosevej i Frejlev.
Magnus og jeg havde aftalt, at vi i fællesskab skulle markere, hvor træerne skulle stå. De kunne dog ikke plantes endnu, for de var ikke gået i vinterdvale endnu, da vi ikke har haft nogen nævneværdig frost. Træerne står derfor stadig med grønne blade og vil ikke kunne flyttes lige pt.
Klokken 11.11 dukkede alle deltagerne op, 16-17-18 stykker i alle aldreYngste-pigen var Celine på 6 år, der straks fik en kasket, så solen ikke skinnede i øjnene. Celine havde taget sin far, Benjamin Niebuhr med og for at gøre det hele yderligere familiært, dukkede også moderen og Celines lillesøster på 2 år op senere på dagen efter middagslur. Ligeså havde Rosa-Marie på 8-9 år taget sin far, Robin med og også hun knoklede løs med sten og gydegrus.
Der var ikke et øje tørt, og de kære børn havde en fantastisk hyggelig dag med en hel stribe imødekommende voksne omkring sig. Celine kastede flere sten i Frejlev Å end jeg gjorde, -det er der ingen tvivl om!
Frederik Laks Lorentsen og kæreste Anne Sofie, havde også taget turen fra København til Lolland. Både for at hjælpe til, og for Frederiks vedkommende også at gense barndommens lokale nærmiljø. Frederik trådte sine barnestøvler i netop dette område, og både han og Anne Sofie havde det festligt. Det havde vi andre også, -jeg og Jan Dyse Nielsen, som nu har været med til mere end 20 projekter (tror jeg), fik lov til at lave den ene af gydebankerne, kun os to, nærmest som en præmie for godt samarbejde gennem flere år nu.
Jan har formegentlig lavet op imod 70-80 gydebanker efterhånden og er én af mine bedstemænd. Ligeså er Allan Hansen, der også deltog i Frejlev og også har lavet adskillige gydebanker med Grusbanden, når vi har lavet projekter på Lolland, Falster og Møn.
Efter halvanden times tid, var vi færdige med gydebankerne, og efter en hyggelig drikkepause, gik vi i krig med skjulestenene, hvoraf de største blev brugt som kantsikring for at støtte de stejle brinker. De mange sten i vandløbet blev lige netop prikken over i’et og da vi efter små fire timer kunne lægge de sidste sten i vandløbet, lignede Frejlev Å en del af paradis, -for ørreder i det mindste. Samtidig vil de mange sten sikre, at den i regulativet beskrevne vedligeholdelsesmetode, i fremtiden vil ske med håndredskab i stedet for som hidtil, med mejekurv, der ikke levner meget tilbage i vandløbet. Det vil vi naturligvis lægge stor vægt på, når nu den lokale forening og Grusbanden har lagt et stort arbejde og økonomi i dette projekt.
Frejlev Å ligner nu et -næsten- naturligt vandløb, som i fremtiden vil være et meget vigtigt gyde- og opvækstvandløb for en stor produktion af ørreder i denne del af Fishing Zealand. De mange sten vil afgjort give vandløbet variation og på sigt vil der skabes dybe render imellem stenene således, at selv i tørre sommerperioder, vil ørredynglen kunne finde de små pytter, der er så vigtige for overlevelsen hen over den varme tid af året. Træerne, der skal plantes i nærmeste fremtid, vil afgjort også gøre deres til, at temperaturen sænkes og vil i det hele taget sikre miljøet omkring vandløbet året igennem. Med fugle, insekter og en større diversitet.
Jeg har fornemmelsen af, at det faktisk var Celine, der kastede den sidste sten i vandet denne søndag i strålende sol, og det var på en måde, helt i tråd med projektets udførelse. Mere end 50 tons sten og gydegrus udlagt i Frejlev Å under kæmpe hygge.
Nu skal de mange sten og 18 gydebanker, arbejde for os, for ørrederne og for hele pakken omkring åen.
Jeg kan ikke vente med at høre om vinterens gydeaktivitet, hvilket jeg naturligvis følger op på.
Tak til alle deltagerne, -i alt 20-21 stykker, inklusiv den lokale formand for Ålauget, der lige var nede for at kigge på det, vi havde lavet. Han var i øvrigt meget tilfreds med resultatet.