Sjælland er spækket med spændende søer, og med den rette tilgang og teknik kan man rende ind i et eventyrligt og action fyldt fiskeri, hvor der er chancer for gedder over 10 kg. Mandag den 10. februar kan du være med til en spændende og informativ aften om netop dette fiskeri, hvor Lucas Msiska, Morten Manniche og Johan Bjerg deler ud af deres hemmeligheder og mangeårige erfaringer fra de Sjællandske søer. Foredraget tager udgangspunkt i geddefiskeri fra båd og gennemgår bl.a. årstidernes mest effektive fiskepladser, bådgrej og den fiskemetode der har vist sig at være særlig effektiv på de Sjællandske søer. Dette krydres med en omgang røverhistorier, gode billeder og masser af videomateriale.
Dagens tema er at bevare, og gerne forøge bestandene af bækørreder i vandløbene. Hvad skal der til, hvad ved vi, -og hvad ved vi ikke……! Det sætter vi fokus på og håber på deltagere fra både nær og ikke mindst fjern. Tilbagegangen af vores elskede bækørred er landsdækkende, så lad os få alle ombord på ”hjælp-bækørred-skibet”!!!
Det er flere år siden, jeg har fanget en stor bækørred. Med stor bækørred, mener jeg over en halv meter. Det var det ikke tidligere.
Tidligere, -eller i gamle dage, vil nogle måske sige, var det muligt med jævne mellemrum at fange store bækørreder. Den største jeg har fanget, var en skønhed i Vorgod Å i Skjernå-systemet på 65 cm. Men også på Sjælland, har jeg fanget store bækørreder: Mere end en håndfuld over halvmeteren og mange mellem 40-50 cm.
Liste-fiskeri skulle der ganske vidst til, -men belønningen var tilsvarende stor, når hugget faldt og den flotte bækørred med de mange røde pletter, lod sig fange og siden genudsættes til mere og længere liv i åen. Men i de senere år er vores bækørredbestande gået tilbage og særligt de store bækørreder mangler i mange vandløb.
Temaet for dagens indhold er, at de danske bækørredbestande er pressede, og at bestandene i mange vandløb er gået tilbage. Derfor vil vi kigge nærmere på, hvordan vi sikrer gode store bestande.
Der vil være oplæg af Henrik Dalby Ravn fra DTU Aqua. Henrik vil præsentere problematikken ud fra den viden, DTU Aqua besidder, herunder, hvilke faktorer, der påvirker bestandene og mulige tiltag for at forbedre, og i det mindste sikre bestandene i Danmark.
Store bækørreder skal leve et langt liv i vandløbet, hvilket stiller store krav til de miljøforhold, der er afgørende for disse fisk. Denne fisk har ”overlevet” 8-10 år i et sjællandsk vandløb, inden jeg fangede den og naturligvis, -genudsatte den efter et hurtigt billede.
Dernæst vil biolog Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund give sit bud på, hvilke faktorer, der presser bækørreden, -med fokus på prædatorer som skarv og odder. Han vil også komme med eksempler på, hvordan foreninger rundt omkring i landet forvalter fiskeriet efter bækørreden, og han vil fremlægge tal for foreningernes frivillige arbejde med at restaurere vandløbene.
Temadagen tager afsæt i disse to kapaciteter på området, men vil i høj grad også indeholde vidensdeling og networking, der tilsammen vil give os redskaber til at tage hånd om én af vores oprindelige og meget smukke fisk.
Ørreden er jo ikke kun en trofæ-fisk for lystfiskere, -også i kommunerne er fisken værdifuld, idet den er en indikator for, om vandmiljøet i vandløbene har det godt i den forstand, at den indgår som parameter for god økologisk tilstand.
Alle er velkomne til dette hyggelige arrangement, -lystfiskere, biologer, kommuner, og andre naturinteresserede. Samt ikke mindst folk fra Fyn og Jylland, der kan være med til at berige os med deres viden, og måske endda, kan vi også bidrage til en lidt større viden for vores broderfolk i vest. Forhåbentlig går vi alle lidt klogere derfra.
Det er vigtigt, du tilmelder dig arrangementet, der afholdes den 19. januar fra klokken 11.11-16.16 i Byens Hus, -den gamle Byrådssal, på Stændertorvet 1 i Roskilde.
Vi vil servere en sandwich og drikkevarer i løbet af dagen.
Nu er sidste etape af det lange forløb mod en ny bekendtgørelse for fiskeriet omkring Sjælland og Lolland-Falster skudt i gang med et forslag i høring.
Det har været et meget langt forløb, hvor foreningerne, Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand har været på banen på forskellig vis. Jeg har for Fishing Zealand bidraget med en masse data om gydebestande (fra gydetællingerne), havdødelighed (fra skælprøverne), mm. (se rapporter på FZ hjemmesiden i fanebladet udgivelser). Her kom data indsamlet af de frivillige virkeligt i brug. Uden de tal havde udgangspunktet for drøftelserne været et helt andet, da vores viden om bestandene i så fald havde været mangelfuld. Desuden sad jeg med i arbejdsgruppen i Roskilde Fjord, hvor vi i et konstruktivt samarbejde med alle fiskeriets parter fik strikket et godt forslag sammen. Også i Næstved Kommune (Karrebæk Fjord og Præstø Ford) bidrog jeg til arbejdet i de 2 fjorde, hvor fiskeriets struktur er noget mere kompliceret.
Målet med fiskeriregulering må være at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, som kommer samfundet til størst mulig gavn. I forslaget er der er gode elementer, som bringer os nærmere målet, men også mindre gode. Høringen forløber indtil den 30. januar 2020, hvor der er mulighed for at komme med bidrag. Forslaget kan ses på:
Der meldes klar til årets gydetællinger rundt omkring. Mange gæve foreningsfolk er så rutinerede, at de klarer det uden yderligere instruktion, mens jeg giver nye folk her og der instruktion, inden det går løs langs vandløbene. F.eks. havde vi for nylig evaluerings- og opstartsmøde i Næstved Kommune med spisning og det hele. Jeg fortalte om sidste års resultater, om udviklingen og ikke mindst om forventningerne til udviklingen med de tiltag, der gøres i vandløbene og med fiskeriforvaltningen.
Palle og Jacob fra kommunen sluttede med at fortælle om deres mange projekter. I Guldborgsund Kommune prøver vi at samle et hold og at få systematiseret tællingerne i deres små men perspektivrige vandløb. Andre steder prøver vi at lave en særligt omfattende registrering i år. Det drejer sig f.eks. om Langvad Å til Roskilde Fjord (Lejre og Roskilde Kommuner), hvor der til næste år sker store ændringer i åens udløb, som forventes at gavne havørredbestanden. På den måde kan vi dokumentere, om der opnås de forventede effekter på gydebestanden.
Jeg og kommunerne samler resultaterne sammen og jeg håber, at der i 2020 bliver mulighed for at udgive en ny Fishing Zealand statusrapport. I de foregående år har der ikke været timer til en rapport, fordi der har været andre store opgaver, så som f.eks. rådgivningen i forbindelse med revision af fiskeribekendtgørelsen.
Flotte gydebanker i strålende sol i Truelsbækken. Hvor er det fantastisk og vi kan være mega stolte af indsatsen, -alle 50-60 grusbandemedlemmer, der har bidraget til denne succés.
Fuldstændig målløs stod jeg en aften ved Truelsbækken for at se, om de gydebanker, vi havde lagt i vandløbet i henholdsvis februar og juni måned i år, nu også havde den ønskede tilslutning blandt Isefjordens gydevandrende havørreder. De to restaureringsprojekter var udført i et samarbejde mellem Grusbanden, HedeDanmark og Lejre Kommune. Sammen havde vi lagt i omegnen af 50 tons gydegrus og skjulesten i vandløbet, der nu strømmer til Elverdamsåen og videre derfra ud i Isefjorden, og ikke som tidligere, blot i en ”lige kanal” til Fjorden.
Truelsbækken slynger sig nu på randen af det store vådgøringsprojekt, Tempelkrogen Nord, og kan ses fra Holbækmotorvejen, Rute 21. Som jeg stod der i tusmørket, og kiggede på den ene af de gydebanker, vi havde lagt ud, fyldtes jeg med glæde over den store frivillige indsats, de 50-60 grusbandemedlemmer ad to omgange havde udført. Det så vanvittigt godt ud. Men der var betydeligt mere at glæde sig over, for just foran fødderne på mig, stod der ikke blot én havørred, -eller to for den sags skyld.
Fem flotte havørreder på én af de gydebanker, Grusbanden, TØS, HedeDanmark og Lejre Kommune lagde ud i år. Det er da fantastisk og meningsfyldt.
Der stod fem flotte havørreder på gydebanken i færd med at føre ørredgenerationerne videre. Én hun og fire hanner stod og æggede hinanden til leg! Et fuldstændig fantastisk syn. Jeg følte mig helt salig. Tænk engang!
De gydebanker, vi lagde ud, var nu godt og grundigt gennemgravet af havørreder, der til fulde har taget imod vores tiltag.
Jeg travede nu langs med vandløbet og kunne registrere ikke mindre end 30-40 gydegravninger på strækningen. Nogle var store og flotte, -som gydegravninger skal se ud, og nogle var mere at regne for ”prøve-banker”. Sidstnævnte er et udtryk for, at havørrederne har slået i gruset med halen og fundet mængden for let.
Jeg talte 25 regulære gydegravninger, hvoraf langt hovedparten netop var på de banker, vi havde lagt ud. Observationerne er helt i tråd med den forventning, vi kan have til resultatet af vores anstrengelser, idet havørrederne altid, -og her mener jeg altid, kvitterer for indsatsen ved at gyde på de restaurerede strækninger. Det nytter noget, -det ligger fast.
Da jeg et par dage senere var nede for at kigge på strækningen i dagslys, kunne jeg se, hvordan de mange gydegravninger lå som perler på en snor i det lille vandløb og jeg sendte også her en kærlig tanke til HedeDanmark og til Lejre Kommune for samarbejdet med os.
Naturligvis kunne jeg ikke dy mig for at optage en lille film i dagslys, for i det klare solskin tog gydebankerne sig ekstra godt ud.
Der vokser allerede brøndkarse langs bredden og blot få centimeter oppe ad brinken, har de første spæde elletræer rodfæstet sig. Strækningen bliver ad åre endnu bedre.
Jeg er så forbandet spændt på at følge op på strækningen med en gedigen bestandsanalyse, og priser mig lykkelig for, at der er en vis mængde skjulesten i vandløbet.
Stod det til mig, ville jeg faktisk gerne have lov til at hælde en masse flere skjulesten i Truelsbækken neden for Holbækmotorvejen, for det mangler der i den grad. Mon det kunne være et lille simpelt projekt, vi kunne få lov til at udføre i 2020?
Da jeg nu var i området alligevel, kunne jeg lige så godt kigge på fisketrappen ved motorvejen. Jeg ville lige sikre mig, at havørrederne også kunne vandre længere op i Truelsbækken for at gyde opstrøms. Det så fint ud.
Tidligere på efteråret havde jeg nemlig brugt fire stive timer på at fjerne spærringer længere opstrøms i Truelsbækken.
Udmattet af anstrengelse og våd fra top til tå, havde jeg fjernet 4-5 store spærringer, som med garanti havde stoppet havørredernes færd opstrøms mod de fine gydestrækninger højere oppe i vandløbet. Heriblandt de gydebanker, vi lagde ud i september måned sammen med folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Jeg kan nærmest ikke vente, til vinteren for alvor tager sit favntag om os, -for så skal jeg tælle hver en gydegravning i hele Truelsbækken, -og det kommer der velsagtens også en god historie ud af.
Sjælland er spækket med spændende søer, og med den rette tilgang og teknik kan man rende ind i et eventyrligt og action fyldt fiskeri, hvor der er chancer for gedder over 10 kg. Mandag den 10. februar kan du være med til en spændende og informativ aften om netop dette fiskeri, hvor Lucas Msiska, Morten Manniche og Johan Bjerg deler ud af deres hemmeligheder og mangeårige erfaringer fra de Sjællandske søer. Foredraget tager udgangspunkt i geddefiskeri fra båd og gennemgår bl.a. årstidernes mest effektive fiskepladser, bådgrej og den fiskemetode der har vist sig at være særlig effektiv på de Sjællandske søer. Dette krydres med en omgang røverhistorier, gode billeder og masser af videomateriale.
Nu er sidste etape af det lange forløb mod en ny bekendtgørelse for fiskeriet omkring Sjælland og Lolland-Falster skudt i gang med et forslag i høring.
