William Fabricius Hansen og Gustav Petersen, begge 8.a i færd med at få hver deres portion ørreder til udsætning i Tokkerup Å.
Da vi for en måned siden restaurerede Tokkerup Å ved Osted i Lejre Kommune, skete det i et større samarbejde mellem den lokale Folkeskole i Osted, ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, Grusbanden, Lejre Kommune og lodsejerne langs åen.
30 kubikmeter gydegrus og en god håndfuld skjulesten blev lagt i åen af 40 elever, der havde emneuge om vand i forbindelse med FN’s Verdensmål.
Det, der glæder mig mest i forbindelse med projektet var, at når unge mennesker, der stadig har hele livet foran sig, og lad os kalde foreningsfolkene, lidt ældre af alder, mødes i dette samarbejde og i fællesskab får udrettet gode ting, -så sker det i dyb respekt for hinanden.
Det sker netop i en samhørighed, der ikke skelner mellem ung og ældre, men egentlig kun handler om at være sammen og have det rart.
Som så mange gange før, når mennesker mødes og gør noget godt, og gør det sammen, blev kimen lagt til endnu engang at mødes på projektstrækningen.
Det blev nemlig aftalt, at når foreningen skulle sætte halvårsørreder ud i Tokkerup Å på projektstrækningen, skulle eleverne da være med.
Som sagt, -så gjort.
Sif Stengaard Klarskov fra 6.a sætter endnu en ørred ud i Tokkerup Å just nedstrøms for broen på Hvalsøvej i Osager. Her er der frisk strøm og en nyligt etableret gydebanke.
Derfor blev den almindelige undervisning over middag aflyst i onsdags, da de 40 elever, der havde deltaget i projektet, skulle hjælpe foreningen med at sætte fisk ud.
Vi gik fra Osted Skole just efter middagspausen, ned forbi villakvartererne, ned til åen, hvor Torben Trampe og Kim Jørgensen fra foreningen ventede os.
Jeg havde købt 40 salatbokse af den slags med låg, gennemsigtige og præcis så store, at de kan rumme en håndfuld små halvårsfisk.
Disse salatbokse er uovertrufne til den slags, idet hver elev således kan få sin lille portion ørreder til udsætning at være ansvarlig for.
Halvårsørreder skal nemlig sættes ud enkeltvis, idet de små fisk allerede i denne spæde alder, er ualmindelig territoriehævdende, og får de ikke skjul for sig selv, bruger de kræfter på at jage andre artsfæller.
Derfor er skjulestenene som eleverne lagde ud, også af afgørende betydning for overlevelsen, og dermed produktionen, af smolt.
Camilla, Josefine og Maja fra 9. klasse mangler lige at sætte den sidste lille ørred ud i åen. Det var ikke nemt at få den sprælske ørred til at ligge stille, så den kunne tages ganske uden hvin og fnis.
Det vidste eleverne jo, for både jeg og foreningsfolkene havde talt om netop dette, da vi lagde grus og sten i vandløbet.
I en lind strøm blev salatboksene fyldt med små spræl-levende ørreder, hvorefter eleverne begav sig nedstrøms for at sætte de små ørreder ud til et liv i vandløbet inden smoltificeringen til foråret.
Ørrederne er lokalt tilpassede, idet deres forældre blev fanget i Langvad Å-systemet tilbage i 2018.
Derefter er de blevet opdrættet i Hvilested Dambrug i østjylland, for siden at blive sat ud ”i deres hjemstavn”.
Nogle elever måtte gå langt, for projektstrækningen var jo knapt en halv kilometer i alt.
Andre elever slap med en lidt kortere tur.
Men hvad gør det, når man slipper for dansk og matematik en onsdag eftermiddag, og i stedet gør noget for naturen lige uden for døren i Osted.
Salatboksene er uovertrufne til at opbevare de små ørreder i, inden udsætning. Der er nemlig låg og så er den gennemsigtig og man kan sikre sig, den lille ørred har det godt. Maja og Josefine får ved fælles hjælp den lille ørred sat ud.
Tilhørsforholdet til det lokale ørredvand spirer frem.
I alt blev der sat omkring 5-600 små halvårsfisk ud på strækningen, og de har både rigeligt føde og rigeligt skjul til at klare sig igennem vinteren.
Og mon ikke, eleverne kan lokkes af huse, en gang til, når de voksne og gydemodne ørreder står på gydebankerne klar til at give næste generation en god start i det fine gydegrus, som eleverne har lagt ud og rettet til for en måned siden?!
Traditionen tro bød Fishing Zealand børn og unge velkommen til en række spændende natur- og fiskeoplevelser i løbet af uge 42 – skolernes efterårsferie. Fishing Zealand var dog ikke alene om at byde velkommen. Årets program var nemlig planlagt i et tæt samarbejde med intet mindre end 9 lyst- og sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv.
Krible-krable-aktiviteter til Grand Cru Marked i Odsherred
Årets arrangementer var sammensat, så der kunne fiskes efter en lang række forskellige spændende fiskearter. Nogle fiskearter egnede sig til godt til en spiseoplevelse ved middagsbordet og andre egnede sig bedre til selve fiskeoplevelsen i sig selv. Fiskeoplevelsen var under alle omstændigheder omdrejningspunktet for Fishing Zealand Ugen. Det handlede nemlig om at komme ud i naturen, opleve efteråret og hygge sig mens der blev ventet på fiskene.
Fladfiskeri efter skrubber på ReersøStolt storfanger med flot skrubbe fanget på ReersøSortmundede kutlinger fra havnen i Nykøbing F.Mange familier deltog i fiskeriet på havnen i Nykøbing F.Hyggefiskeri i Gørlev Sø efter skaller og karperFlotte efterårsomgivelser til fiskeriet i Tryggevælde ÅKarperne bliver kortvarig studeret inden de sættes ud igen – NæstvedStolte storfangere ved Fuglesøen i Næstved
Selvom arrangementerne primært var tilrettelagt for børn og unge, så blev Fishing Zealand Ugen mange steder en god anledning til at komme afsted med hele familien.
Det er nu tid til den sjette Fishing Zealand konference. Konferencen er gratis og finder sted d. 11. november kl. 9.00-16.00. Konferencen bliver i år afholdt i Kalundborg Kommune på Kragerup Gods.
Som de foregående år, ønsker vi, at så mange som muligt vil dukke op, så vi sammen kan videre udvikle Fishing Zealand som helhed – såvel som med en masse enkeltstående aktiviteter og tiltag. Fra de tidligere konferencer ved vi, at der denne dag bliver skabt masser af nye samarbejder og netværk. Netop samarbejder, er det, der er kernen og styrken i Fishing Zealand. Derfor er konferencen en oplagt mulighed for politikere, kommunalt ansatte, virksomheder, fiskeguider, turistråd, lystfiskere, frivillige og mange andre at mødes, skabe netværk og udvikle idéer sammen.
Konferencen vil i høj grad handle om visioner for fremtidens lystfiskerturisme og lystfiskeri, samt fokusere på kerneværdierne i Fishing Zealand, der på bæredygtig vis gavner miljøet, det lokale erhvervsliv og den sociale indsats over for børn og unge. Der er fortsat et stort udviklingspotentiale inden for vandpleje, lystfiskeriet og lystfiskerturismen på Sjælland, og der sigtes derfor mod at give deltagerne øget viden om Fishing Zealand projektets mange fokus- og arbejdsområder.
Hvad byder dagen på?
Dagen vil bestå af tre oplæg i plenum samt to workshop-runder, som skal ruste turistråd, politikere, offentligt ansatte, virksomheder, lystfiskere generelt og andre interessenter til at være med i videreudvikling af bæredygtigt lystfiskeri i de kommende år.
Blandt andre kommer Mogens Jensen, Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde og giver et oplæg i plenum.
Dagens oplæg vil bl.a. bidrage til at skabe en mere fyldestgørende forståelse af lystfiskere som målgruppe, betydningen af miljøindsatser, lystfiskeri som socialt middel til aktivering af børn og unge samt lystfiskerturisme som indtægtskilde for lokale erhvervsdrivende. I de forskellige workshops vil der være lejlighed og tid til at debattere de berørte emner.
Praktiske oplysninger vedr. tilmelding og parkering m.m. finder du nederst i invitationen.
Dagens program:
9:00 Ankomst og morgenbord.
9:30 Åbning og velkomst v/ Martin Damm, Borgmester Kalundborg Kommune.
9:45 ”Lystfiskeri i Danmark” (Plenum) v/ Mogens Jensen, Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.
10:15 Fishing Zealand – Hvad skete der i 2019, og hvad byder fremtiden på af tiltag? (Plenum) v/ Niels Lagergaard Pedersen, Projektleder Fishing Zealand.
Niels Lagergaard Pedersen giver et hurtigt overblik over de aktiviteter og tiltag, som Fishing Zealand har stået for i den seneste tid, herunder mange af de nye aktiviteter, der blev igangsat i 2019. Derudover kigger vi fremad på den fremtidige udvikling af Fishing Zealand.
10:55 – Kort pause
11:10 – Workshop-runde 1 – Du vælger selv, hvilken workshop du deltager i.
A. ”Fishing Lodge Fyn på verdenskortet!” v/ Kenneth Birler, Broholm Slot
Med en smuk beliggenhed, og i Broholm Slots lokaler og omgivelser på Sydøstfyn, så Kenneth Birler hurtigt for sig, hvordan en unik fiskelodge kunne indrettes. Kenneth fortæller om opstarten og tilblivelsen af fiskelodgen samt ikke mindst om tankerne og ønskerne bag, samt de udfordringer som han uvægerligt stødte på i processen. Ligeledes fortæller Kenneth om, hvordan fiskelodgen markedsføres.
B. ”Fishing Zealand som en naturlige del af vandmiljøforbedringerne i kommunerne” v/ Biolog Jacob Hald og biolog Palle P. Myssen, begge Næstved Kommune.
Naturgrundlagsgruppen hørende under Fishing Zealand har snart gennem en længere årrække arbejdet med og lavet mange forskellige miljøforbedrende og borgerinvolverende tiltag. Her fortæller Naturgrundlagsgruppen om nye såvel som afprøvede tiltag – alt sammen til glæde for borgere, fiskebestande og lystfiskeriet. Forslag fra workshoppens deltagere er meget velkomne og samles i et fælles idekatalog.
C. ”Brakvandsgedderne i det sydsjællandske lever ”på kanten”, kom og hør om arbejdet med at forstå og sikre bestandene” v/Biolog Henrik Ravn og Seniorrådgiver Søren Berg, DTU Aqua og biolog Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune.
Brakvandsgedderne i det sydsjællandske er både unikke og et eftertragtet bytte for lystfiskeren. Gennem tiderne har bestandene varieret fra meget store til næsten ikke eksisterende. Søren og Henrik fra DTU Aqua fortæller om, hvad vi ved og ikke ved i dag, samt om de igangværende undersøgelser, som forsøger at aflure nogle af brakvandsgeddernes hemmeligheder. Jimmi fortæller om det lokale arbejde med at skabe nye ferske gydeområder ”geddefabrikker”, samt om arbejdet med at opdrætte yngel af brakvandsgedder.
12:10 Networking & kort pause
12:25 ”Danmarks nationale strategi for lystfiskeri og lystfiskerturisme – status for implementering og perspektiv for dansk lystfiskeri” (Plenum) v/Projektleder Arne Kvist Rønnest, Assens Kommune
13:10 Frokost
14:10 Workshop-runde 2 – Du vælger selv, hvilken workshop du deltager i.
A. ”Sådan skaber vi et fantastisk lystfisker-besøgscenter i Assens – kom med dine ideer” v/Projektleder Arne Kvist Rønnest, Assens Kommune.
Arne Kvist Rønnest er meget interesseret i at få input fra deltagerne – for det er et hus, der skal favne alle danske lystfiskere. Derfor er gode ideer og betragtninger meget velkomne – både konkrete forslag til udstillinger, men også gennemgående temaer.
B. ”Nyeste viden om vandringer hos havørred og smolt i Roskilde Fjord” v/ Seniorforsker Jon Svendsen, DTU Aqua/Biolog Frederik Hjort Hauge samt Kristian Maar specialestuderende ved DTU Aqua.
Vores viden om vandringer og dødelighed hos havørred i danske farvande, har hidtil været meget lille. Derfor igangsatte DTU Aqua i samarbejde med Fishing Zealand og en række andre samarbejdspartnere Roskilde Fjord undersøgelsen, hvor havørreder blev udstyret med akustiske sendere i 2017. Undersøgelsen er nu færdig og i denne workshop fremlægger Jon Svendsen/Frederik Hauge de spritnye resultater.
Kristian Maar vil fortælle om nye resultater af undersøgelser af vandringer hos opdrættede smolt i 2019 i Roskilde Fjord. Målet var bl.a. at dokumentere om smolt udsat i dagslys, henholdsvis i mørke om aftenen, havde en forskellig vandreadfærd og dermed potentielt forskellig overlevelse. Mere viden kan få stor betydning for tidspunktet for mundingsudsætningerne og udbyttet af dem, som i dag er meget ringe.
C. ”Samarbejde mellem lystfiskerforeninger og kommuner”. v/ Biolog Kaare M. Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund, Jørgen Pedersen og Gerhard Andersen, Odense Sportsfisker Klub og Projektmedarbejder Britta Birch, Kalundborg Kommune.
Hvordan og hvorfor skal lystfiskerforeninger samarbejde med kommuner, om andet end vandløbsrestaurering? Danmarks Sportsfiskerforbund nævner bl.a. nye tiltag, som nogle af deres foreninger har igangsat, herunder fiskeri med udsatte unge, fiskeri med integration for øje samt andre sundhedsinitiativer.
15:15 (plenum) Afsluttende bemærkninger og det officielle program slutter.
15:30 Networking med kaffe & kage.
16:00 Konferencen slutter.
Mød samarbejdspartnerne I pauserne vil deltagerne få mulighed for at tale med repræsentanter fra flere relevante organisationer og foreninger. Her vil man bl.a. kunne møde repræsentanter fra:
Tilmelding
Deltagelse på konferencen er gratis, men vær opmærksom på, at der kun er plads til 120 deltagere. Tilmelding foregår via mail til konference@fishingzealand.dk (Husk at skrive i tilmeldingen, hvem du repræsenterer). Tilmeldingsfrist senest 6. november 2019.
Du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse. I tilfælde af overbooking forbeholder Fishing Zealand sig retten til at udvælge deltagere, for at få en repræsentativ bred dækning af både politikere, lystfiskere, institutioner, virksomheder osv.
Konferencelokale og parkering Lokalet hvor konferencen afholdes hedder ”Kviestalden” – og er at finde som bygning nr. 38 på oversigtskortet her. På samme oversigtskort vises de forskellige parkeringsmuligheder.
Overnatning Der er mulighed for overnatning på Kragerup Gods, hvor konferencen afholdes. Se mere her.
Fantastisk flot ser det ud i Regstrup Å ved Løvenborg. Sten til skjul og sten til sikring af brinken er blevet lagt i åen, som bringer ørredvandløbet op i ”superligaen”.
I slutningen af september blev der lagt et helt hav af sten til skjul og sten til brinksikring i Regstrup Å ved Løvenborg. Projektet var blevet til i et større samarbejde mellem TØS, Løvenborg Gods, Holbæk Kommune, Grusbanden og NCC, der stod for leveringen af stenene.
Forud for dette fantastiske projekt, havde vi holdt møder med kommune, ålaug og Løvenborg Gods.
TØS havde beredvilligt tilbudt hjælp, og da chancen bød sig, -at NCC ville levere stenene fra deres grusgrav ved Løng, måtte vi øjeblikkeligt slå til. NCC leverede stenene til foræringspris.
”Med vores fokus på biodiversitet og vores store beholdning af større sten i Løng Grusgrav var det helt oplagt, at vi skulle medvirke til naturgenopretningsprojektet i Regstrup Å”, fortæller Søren Evald Jensen, områdechef i NCC Råstoffer.
Stenene til skjul og til brinksikring blev efterfølgende lagt i åen af Holbæk Kommune, hvorefter TØS og Grusbanden tog over og fik rettet stenene til i det lille vandløb, som siden løber til Tuse Å.
Den restaurerede strækning har bragt denne del af Regstrup Å i ”Superligaen”, og det bliver spændende at følge udviklingen af ørreder på strækningen de kommende år.
Der blev gået til den med et stort bankende hjerte for vores ørredbestand. Men der mangler lige en lille smule sten endnu, før projektet er helt færdigt. Knapt 20 kubikmeter skjulesten mangler nemlig at blive placeret lige dér, hvor de gør bedst gavn. Det skal vi have taget hånd om, og da stenene allerede ligger i åen, er der ikke det store arbejde i det.
Men, -det skal gøres for at få det fulde udbytte af de mange kubikmeter sten, som NCC har været så søde at levere til en meget billig penge. Det sker også i den kommende weekend.
Med en vis legemsdel i vejret, blev der gået til makronerne af de gæve folk fra TØS og Grusbanden.
På søndag klokken 10.10 skal de sidste sten lægges til rette.
Du kan melde dig til ved at skrive en mail eller sende en sms til Peter Henriksen, der er Holbæk Kommunes fiskeri-rådgiver og ”projektleder” på dette projekt.
Det var svært at spotte gydebankerne i den stride strøm med dybder på op til en meter. John og Peter følger med på kanten, og kan dog glæde sig over det æstetiske udtryk.
Inden jeg kørte mod Højbro Å i Gribskov Kommune, hvor John Christensen og Co. fra Helsinge og Omegns Lystfiskerforening samt et par bandemedlemmer ventede på at ventilere gydebanker sammen med mig klokken 11.11, hørte jeg i TV, at vi i september og oktober måned havde fået et helt års nedbør….. Voldsomt, og med tanke på, at vi skulle ned i vandløbet med spulepumpe og stengrebe, havde jeg mine bange anelser.
Ville det kunne lade sig gøre at styre disse ”have-redskaber” i den hårde strøm og i vanddybder, der langt overstiger vanlig ventilering?
Morten Hansen i færd med at løsne en tæt pakket gydebanke med stengreb. 13-15 gydebanker blev løsnet, ventileret og dermed gjort attraktive for de gydevandrende havørreder, der om kort tid indfinder sig på gydestrækningerne. Hvis de da ikke allerede stod på strækningen godt gemt under brinkerne i læ for strømmen og i skjul for os.
På vej mod Vejby, hvor Højbro Å har sit forløb forbi, kørte jeg over den nye bro ved Frederikssund, over Sillebro og Havelse Å, hvor jeg stoppede op for at være bare lidt forberedt på, hvad der ventede os i Højbro Å. Det så flot ud, men hold op, hvor var der meget vand i de to små vandløb i Frederikssund Kommune.
Da jeg nåede til Højbro Å, ved Stokkebrovej, stod John, Peter, Flemming, Morten, Emil og ventede på, at nu skulle vi i gang med at ventilere gydebanker. Nede ved åen kunne vi godt se, der var meget vand, og det lille vandløb, som jeg i foråret havde besøgt sammen med John, var nu en rivende strøm.
Vandstanden var 50-60 cm over ”daglig vande” og jeg fornemmede, at det ville blive endog meget svært at spule med pumpen, der i forvejen ikke altid er helt nem at styre. Vi lagde derfor ud med at vandre i åen, for at spotte gydebanker, der skulle ventileres. Vi kunne kun føle os frem med stengrebe, for sigtbarheden var lig nul.
Bundforholdene afslørede dog gydebankerne, som vi kunne mærke under støvlerne. Ligeledes var vandstanden også lavere på bankerne, end både foran og bag ved banken.
Mange af gydebankerne stammer fra en række storstilede projekter udført for omkring 30 år siden af Frederiksborg Amt under ledelse af Michael Cueto og Hanne Christensen, der i sin tid var meget engagerede og i øvrigt nogle af de første, der i det hele taget lavede restaurering af vandløb.
Michael stod faktisk bag min første introduktion til alle de initiativer, der siden har ført til bl.a. oprettelsen af Den sjællandske Grusbande, idet han skrev den første bog (velsagtens) om vandløbsrestaurering. Lad mig blot kalde den, ”-Det gamle Testamente”, om vandløbspleje og restaurering. Den kastede jeg mig over. Det var en mindre bog, holdt i sort-hvid (hæfte er vel nærmere sandheden), trykt på A4 papir, og indeholdt emner som gydegrus og skjulesten, variation mm.
Siden er der kommet langt mere kulørte bøger om emnet, men for mig, var Michael Cuetos bog dog begyndelsen til mange tusinde timers fornøjelse med vandløbsrestaurering.
Én af mine stengrebe viser med al tydelighed, at det var svært at styre i den stride strøm. Den står solidt plantet til skaftet i en gydebanke, -og her er der ovenikøbet lavt…..!
Jeg skylder Michael en stor tak. Hvad skulle jeg dog have brugt al min fritid på, hvis det ikke havde været for hans bog om vandløbsrestaurering!
Efterhånden som vi arbejdede os opstrøms, fik vi brugt stengrebene i gydebankerne, og fik dermed løsnet det hårde lag, som sammenkittede gydebanker ofte er ”begunstiget” med.
Vi kunne mærke, der var meget sand i nogle af gydebankerne, og vi kunne såmænd også mærke, at nogle af gydebankerne var mere porøse end andre. Nogle af gydebankerne bliver brugt og er blevet brugt i årevis, mens andre ikke er. Sådan er det!
Derfor er det også vigtigt på en gydestrækning, der er flere gydebanker, for det er desværre således, at selvom vi gør det så godt som muligt, er det i sidste ende havørrederne, der selv bestemmer, hvor attraktiv en gydebanke er, -eller ikke er.
Når vi løsner gydegruset, gør vi gydebanken attraktiv, idet havørrederne er mere tilbøjelige til at gyde i disse, fremfor de gydebanker, hvor de selv skal løsne al grus og alle sten. Ikke desto mindre, er havørrederne absolut de bedste til at ventilere gydebankerne, når de gyder og hunnerne slår sandet ud af banken under gravningen.
Da vi havde løsnet gydegruset på 13-15 gydebanker, tog vi spulepumpen i brug. En enkelt gydebanke fik vi spulet godt igennem. Det stod Morten Hansen og jeg for, alt imens resten af flokken fulgte med fra brinken. Det var hårdt arbejde, men Morten kunne glædeligt fortælle, at der var gevaldig stor forskel på banken før spuling og efter spuling. Men vi måtte opgive at spule mere. Det var for tungt!
Vi aftalte dog, at næste år, når vandstanden er knapt så voldsom, tager vi en tur mere på strækningen. Højbro Å er nemlig et potentielt fantastisk vandløb med mulighed for en stor bestand af ørreder. Det kræver dog lidt mere end blot ventilering. Det kræver sten til skjul og brinksikring, hvis Højbro Å skal leve op til sit fulde potentiale. Det håber jeg, vi får lov til at supplere åen med, og måske indgangsvinklen til dette er, at invitere lodsejerne ned til en kop kaffe til sommer, når alt ånder fred og idyl.
Lige nu er der ikke fred og ingen idyl, -der er vand i stride strømme.
Hvad byder dagen på?
