93 % vilde moderfisk i Elverdamsåen
- 11. november 2020
Når jeg har pakket bilen med alt det gear, der skal bruges under elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen, fyldes jeg med en særlig sitrende fornemmelse i kroppen. Lidt som sommerfugle i maven fra dengang, det skete med mellemrum. En tur i Tivoli, en eksamen, eller en anden kærkommen begivenhed, der føltes lidt mere levende end blot hverdagens små mirakler i øvrigt. Elektrofiskeri efter moderfisk er spændende.
På vej til Det forjættede Land, hvor havørrederne vandrer op på gydepladserne for at føje endnu en generation af unikke og lokalt tilpassede gener videre til det afkom, de små ørreder, der fortryller os med deres skønhed, deres fantastiske livscyklus, -adfærd og instinkter.
Elverdamsåen, som for en stund endnu, ligger i mit nære nabolag, har leveret store oplevelser for både de frivillige i Grusbanden og for mig personligt. De mange foregående år har vi været op til 40-50 personer, der deltog i elektrofiskeriet. Men ikke i år pga. de restriktive Covid19-regler. Derfor måtte vi stoppe ved 10 deltagere, alt inklusiv i søndags, da vi skulle dyppe elektroderne for første gang i år efter de kønsmodne havørreder, der skal sikre udsætningen af ørredsmolt i 2022.
I de foregående uger har flere foreninger på Sjælland ”tyvstartet”, og de første efterretninger fra deres ture er meget blandede. Fiskene er ikke rigtig begyndt at gå op i vandløbene for alvor endnu. Måske er det varmen, måske den lave vandføring, måske er det noget helt tredje. Jeg var derfor fuld af spænding, men også med en fornemmelse af ikke at skrue forventningerne alt for højt i vejret. Derfor var det med slet skjult ærbødighed overfor havørredernes (måske) manglende gydevandring, vi riggede grejet til ved Elverdamsåen i weekenden.
Moderfiske-holdet fra Grusbanden var en lille håndfuld gengangere, lidt nye folk og derudover et par bestyrelsesmedlemmer fra TØS, heriblandt både jeg selv, Lars Høpfner, Poul Johansen og Jan Larsen. Jeg tog de to ”rookies”, Lennert Weidekamp i vandet som min ”wingman”, og Jonas FJ skubbede båden.
Vi lagde ud med at fiske en 200 meter lang strækning, hvor åen umiddelbart ser lidt kedelig ud. Men man skal ikke lade sig narre af dette, -for der plejer at stå en del fisk. Det gjorde der også i år, og vi fangede knapt 30 fisk med den største på 83 cm. En rigtig arrig havørredhan, der ikke blev hjemtaget. De store hanner er nemlig en voldsom biomasse at have gående i et bassin, og de er svære at holde liv i.
Et par fisk var udlegede, blandt andet en flot hun på 75 cm, som allerede har været oppe for at lægge sine æg.
Elektrofiskeriet gik slag i slag, og vi fik glædeligt besøg af et par lodsejere også, der i stil med de foregående år, lige skulle ned og hilse på og se om vi havde held med os.
I takt med, vi bevægede os opstrøms, blev vandstanden lavere og lavere, og vi måtte konstatere, at den store opgang ikke er rigtig begyndt endnu. Ikke på gydepladserne i hvert fald. Vi kunne dog hjemtage 75-78 havørreder, rimeligt lige fordelt mellem hanner og hunner.
I alt fangede vi 91 havørreder, og der var en del udlegede fisk imellem, samt et par store hanner, som vi ikke hjemtog. Vi må derfor afsted endnu engang for at få samlet rogn nok til at opfylde udsætningsplanerne under Fiskeplejen i Isefjorden i 2022.
I år fangede vi bemærkelsesværdigt få havørreder med krøllede finner, som indikerer, det er opdrættede fisk. I alt kun 6 havørreder af de 91 fisk, hvilket giver stof til eftertanke i betragtning af, at der bliver sat mellem 10-15.000 stk. ørredsmolt ud i Elverdamsåen, hvert år.
93 % af fiskene var altså vilde havørreder, klækket i gydebanker i hovedsagelig Elverdamsåen og derefter opvokset i vandløbet inden smoltificering. De vilde havørreder vender jo tilbage til det samme vandløb, de selv blev klækket i. Det er her, de vil gyde. Derfor er det glædeligt, der var så mange vilde fisk, men det giver da også bekymring i forhold til mængden af udsatte fisk.
Får vi nok ud af vores udsætninger?
Sandsynligvis ikke, og Fisketegnsmidlerne ville være givet bedre ud til flere restaureringer. Men det er en helt anden snak.
Buttom line er, at vi havde en rimelig succesfuld første tur til Elverdamsåen, men er nødt til at tage af sted igen, -og så kan der jo komme 10 nye deltagere med.
Det er nemlig en stor oplevelse at se de store gydemodne fisk komme frem fra brinken i et vandløb, der ikke er dybere end til knæene!
Bandeleder, Rune Hylby.
