Kategorier

Bloggere

25 tons gydegrus og sten til ørrederne i Donnemoseløbet

Det lille vandløb, Donnemoseløbet på projektstrækningen, rummer et stort potentiale. Det vil vi gerne sørge for bliver indfriet den 7. marts kl. 10.10.

Da Martin Friis Mortensen fra Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn og jeg i det spæde forår sidste år var på tur rundt på Falster for at kigge på vandløb, gav det rigtig god mening at gøre en indsats i Donnemoseløbet i det nordvestlige hjørne af Falster.

Det lille fine vandløb, der ligger i Guldborgsund Kommune, mangler gydegrus og skjulesten for at gøre det godt for ikke blot ørreder, men også for vandløbets andre smådyr.

Vandløbet er som mange andre blevet reguleret og der mangler derfor gydegrus og skjulesten. Det sikrer vi med projektet, der både indeholder udlægning af gydesubstrat og skjulesten.

Gydegrus og skjulesten kan i den grad være med til at løfte miljøforholdene i vandløbet. Derfor mødtes vi med vandløbsfolkene fra Vandafdelingen i Guldborgsund Kommune ude ved åen, til et formøde for et kommende projekt i det lille vandløb, som har hovedparten af sit løb på Corselitzes jorde. Derefter gik Martin i gang med at lave en fin projektbeskrivelse, tale med lodsejer og siden blev projektet sagsbehandlet af kommunen, sendt i høring og derefter godkendt.

Bag projektet står Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn af 1920, samt Den sjællandske Grusbande.

Desuden er projektet også godkendt af lodsejer, Det Classenske Fideicommis, der ejer Corselitze Gods og naturligvis også godkendt af Guldborgsund Kommune, der er én af de 11 Fishing Zealand-kommuner og som gør en særlig indsats for ørredbestandene og det bæredygtige fiskeri.

De fire samarbejdsparter omkring projektet, -de frivillige, lodsejer og kommune har arbejdet tæt sammen for at finde de bedste løsninger for at sikre gode forhold for Donnemoseløbets ørredbestand. Det er der behov for, idet bestanden har været støt faldende de senere år, og derfor er der arbejdet intenst på at skabe et projekt, der både sikrer, at ørrederne har gode gydemuligheder og efterfølgende gode opvækstbetingelser. Det kræver både gydegrus og skjulesten.

Der skal således udlægges ca. 17 tons gydegrus og 7 tons skjulesten på en 400 meter lang strækning. Gydegruset bliver lagt i vandløbet i dagene inden, og vi skal derfor kun rette det til nede i vandløbet, så det ligger klar til næste vinters gydning. Skjulestenene skal køres ned med håndkraft, men det går nok, for der kan trods alt være en del sten i trillebøre….:-).

Udløbet fra Donnemoseløbet er frit og løber ud i Østersøen når det passer den.

I forbindelse med projektet vil jeg foretage en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri for at få en reference fra vandløbet inden restaureringsprojektet.

Det er utrolig vigtig viden, vi får hver gang vi dypper elektroderne i vandløb rundt omkring på Sjælland, Lolland, Falster og Møn og uden denne kvalitetskontrol, der hele tiden holder os på sporet af de rigtige forbedringer, ville vi ikke være i stand til at sikre gode ørredbestande i vores vandløb.

Projektet udføres lørdag den 7. marts kl. 10.10 ved bredden af Donnemoseløbet.

Og vi har brug for din indsats et par timer!!!

Vi mødes ved T-krydset, hvor Donnemosevej støder til Tunderup Strandvej til højre, og Bregninge Strandvej til venstre, -nærmest nede i vandkanten.

Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.

Mødested for de frivillige kl. 10.10, lørdag den 7. marts, -husk at stoppe, når du kører ned ad Donnemosevejen!

Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.

Du skal medbringe støvler, skridtstøvler eller waders, og i øvrigt fornuftigt tøj. Gerne flere lag, for det er lettere at tage en trøje af, og én til, fremfor at tage en tyk jakke af.

Det er vigtigt, du melder dig til, idet LNF1920 og grusbanden vil sørge for drikkevarer og lidt sødt til ganen i dagens anledning.

Jeg vil i øvrigt også sørge for godt vejr, for med al respekt, -har vi fået nedbør nok denne vinter og vi trænger voldsomt til den spæde forårs-sol.

Det havde jeg tænkt mig skulle være lige netop den 7. marts kl. 10.10.

 

Bandeleder, Rune Hylby.

 

Stor gydesuccés i Døllefjelde Å

 

Én af de 14 gydegravninger, havørrederne havde gravet i Døllefjelde Å på projektstrækningen. I alt talte Martin 20 gydegravninger i åen, hvilket er mere end en fordobling i forhold til før restaureringen.

Jeg var ved at revne af spænding, da jeg hørte, at Martin Friis Mortensen var ude for at tælle gydegravninger i Døllefjelde Å på Lolland. Det var nemlig her, i Døllefjelde Å, der er et af de små fine ørredvandløb på Lolland, vi restaurerede en halv kilometer lang strækning i efteråret 2018.

 

Projektet blev udført af frivillige fra Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn (LNF1920) og Den sjællandske Grusbande.

Det lille fine ørredvandløb løber til Sakskøbing Å og via Sakskøbing Fjord er der adgang til Smålandsfarvandet nord for Lolland.

Restaureringen af Døllefjelde Å kom i stand i et større samarbejde, der udover de frivillige engagerede ildsjæle i Nykøbing-foreningen og Grusbanden, også involverede Døllefjelde Musse-fonden, Guldborgsund Kommune og ikke mindst lodsejerne langs åen. Lodsejerne var nemlig inddraget og alle syntes, det var en god idé at gøre noget godt for den spinkle ørredbestand, der var i åen.

Endnu en gydegravning, hvor det er tydeligt at se, at gydegruset, der i virkeligheden er mindre valnøddestore sten, er blevet endevendt af en ørred. Nede imellem porerne i gydebanken ligger æggene beskyttet og har blot brug for rent iltrigt vand.

Finansieringen af de miljømæssige tiltag i åen stod Døllefjelde Musse-fonden for, idet fonden adskillige år tidligere havde doneret et beløb til glæde for lokalsamfundet. Nu kunne pengene bruges til dette fælles projekt.

Der skulle lægges gydegrus i Døllefjelde Å, samt en håndfuld kubikmeter skjulesten. Martin Friis Mortensen fra foreningen og jeg stod for projektet, der blev sagsbehandlet af folkene fra Guldborgsund Kommune.

I alt blev der udlagt 25 gydebanker, samt skjulesten i efteråret 2018.

Nu var det jo overordentlig spændende at følge udviklingen fremadrettet. Ville projektet have en positiv indvirkning på bestanden af ørreder i åen, eller ville projektet så at sige og rent bogstaveligt, løbe ud i sandet?

Inden restaureringen var der som nævnt en lille ørredbestand, og Martin havde i en længere årrække registreret gydegravninger i det lille vandløb.

En gydegravning er der, hvor havørredhunnen har gravet i vandløbsbundens grus og sten for at lægge sine æg. Så snart hun har lagt sine æg, befrugtes de af en havørred-han, hvorefter hunnen dækker gydegruben til igen således, at æggene ligger beskyttet imellem stenene i gydebanken.

Registrering af gydegravninger er derfor en sikker metode til at bestemme gydebestanden i et givent vandløb. I dette tilfælde Døllefjelde Å.

Martin talte 4 gydegravninger på projektstrækningen og 8 gravninger i alt i Døllefjelde Å året inden restaureringen. På ingen måde prangende og netop derfor, ville det give god mening at lægge mere gydegrus i vandløbet.

Strækningen er gennemgravet og de mange gydegravninger vil bestemt give en god bestand af yngel i det kommende år, når de klækker i april-maj måned.

Som sagt, så gjort i efteråret 2018, hvor et dusin frivillige fra både foreningen, LNF1920 og Grusbanden deltog. En masse gydegrus, og hvordan er det så gået? Martin kender svaret, og jeg var som sagt ved at revne af spænding!

Hvordan så det ud i Døllefjelde Å?

Havde vi succes?

Det skal jeg da love for, idet Martin har talt ikke færre end 20 gydegravninger i åen i denne gydesæson, heraf ikke mindre end 14 gydegravninger, som var på selve projektstrækningen.

Tænk engang, -gydebestanden er mere end fordoblet i det lille vandløb, siden vi restaurerede strækningen, og netop her på projektstrækningen, er antallet af gravninger mere end tredoblet.

Det er svært ikke at smile fra øre til øre, og hvis jeg kender Martin ret, kan dette nye år 2020, ikke begynde bedre end netop på denne vis.

Projektet viser med al tydelighed, at hvis man gør noget godt for miljøet, som det skete i Døllefjelde i dette større samarbejde mellem de frivillige, lodsejere, kommune og en lokal finansiering fra Dølle Fjelde Musse-fonden, -ja, så giver naturen mere end rigeligt tilbage.

Tilbage er nu blot at få vished for, at det også for de små ørreder har betydning, at vi har restaureret en længere strækning af Døllefjelde Å.

Det finder vi ud af til efteråret, når jeg dukker op for at lave en bestandsanalyse for at se, om der også er kommet ørredyngel ud af gydningen.

I den forbindelse tænker jeg, alle skal være velkomne til at komme og kigge med.

Det betyder nemlig noget, -ikke blot for lystfiskerne og de øvrige frivillige, men for hele lokalsamfundet, når der pludselig er en god ørredbestand lige udenfor døren.

 

Bandeleder, Rune Hylby.

Foredrag i Frederikssund Kommune om forårsfiskeriet efter havørreder i Fjordlandet

I marts og april vandrer havørrederne med de stigende vandtemperaturer mere rundt og er overalt i fjordene. Det betyder derfor, at der kan opleves et rigtig godt fiskeri i både Isefjorden og Roskilde fjord. I den forbindelse giver vi dig nu muligheden for at blive klædt ekstra godt på, til de kommende fisketure, når vi inviterer til foredrag om havørredfiskeriet i fjordene.

I samarbejde med Færgelundens Motel & Kursuscenter og Frederikssund Kommune åbner vi således dørene til en inspirerende foredragsaften d. 27. februar kl. 18.00 på Færgelundens Motel & kursuscenter, Skovnæsvej 2, 3630 Jægerspris.

Her vil de to foredragsholdere og Fishings Zealand-guider Keld Juul Michaelsen og Rune Westphal, give et indlevende foredrag om, hvordan de griber fiskeriet an, når de færdes i fjordene. Foredragsholderne vil i en vekselvirkning fortælle om deres strategier til både flue- og spinnefiskeri. Foredraget er både tiltænkt erfarne og mindre erfarne ud i kystfiskeriets glæder, og der vil helt sikkert være guldkorn at hente for alle, når de to erfarne fiskere deler ud af deres oplevelser fra fiskeriet i praksis samt deres nye iagttagelser og metoder. Aftenens foredrag vil derfor tage udgangspunkt i følgende emner:

  • Havørredens biologi og byttedyr
  • Hvordan “læses” kysten, og hvilken strategi bør man vælge i den konkrete situation
  • Grundig gennemgang af grejet – både til flue og spin samt foretrukne fluer/blink
  • Valg af endegrej og hvordan du er så omskiftelig som muligt
  • Knuder og tackler
  • Fiskeri på lavt vand. Er 20 cm eller 1 m lavt vand?
  • Eksempler på typiske pladser/hotspots, og hvordan de fiskes

Aftenen starter med et lækkert aftensmåltid bestående af kalvetyksteg med rodfrugter, stegte kartofler og skysauce, hvorefter foredraget starter. En genstand (øl/vin/vand) til maden er inkluderet i prisen.

Du kan allerede nu sikre dig en plads til arrangementet ved at købe billet på her til 188 kr. inklusiv gebyr, der både dækker selve foredraget, middag og en øl/vand.

Køb din billet her 

Tilmelding senest d. 24. februar.

Stor tilslutning til større bækørredbestande

Den historiske gamle Byrådssal på Stændertorvet i Roskilde, som stort set står uændret siden indvielsen den 26. november 1884, dannede rammen om det 40 deltagere, der rettede fokus på tilbagegangen af de danske bækørredbestande under temadagen sidste weekend.

I mere end en halv snes år, er det gået støt ned ad bakke for de danske bækørredbestande. Særligt antallet af store bækørreder er gået markant tilbage, ikke blot på Sjælland, men over det ganske land.

Vi kan naturligvis godt pege på en række faktorer, der spiller ind, men ”bottom line”, er det svært at sætte fingeren på en enkelt årsag.

Jo, -vidst har skarven taget sin del af bestanden, odderen ligeså, og i enkelte vandløb kan vi heller ikke sige os fri for, at et øget fisketryk kan være årsag til bækørredens tilbagegang. Men vi er ikke helt kloge på årsagen. Derfor havde jeg indkaldt til stormøde, -temadag for at rette fokus på bækørreden.

Det var sidste weekend i Roskilde, hvor Den sjællandske Grusbande i samarbejde med Roskilde Kommune og Byens Hus inviterede de frivillige, de lærde, og alle andre interesserede til fælles fodslaw for fremme af bækørredbestandene.

Arrangementet blev afholdt i den gamle Byrådssal på Stændertorvet i Roskilde, og da jeg dukkede op længe før tid, mødte jeg udenfor Kjeld Hansen fra Gylle.dk, der også var blandt deltagerne. Kjeld er selv lodsejer på en længere strækning af Storkebækken på Stevns og som følge deraf, nysgerrig på dagens bækørred-tema.

I den gamle Byrådssal var der ikke blot plads til de 40 tilmeldte deltagere, der var også rum til fordybelse og benovelse i de gamle bygninger, hvoraf tårnet fra Skt. Laurentius kirke blev opført omkring år 1100 og ”still going strong”. I 1531 valgte man nemlig at rive selve kirken ned, da man øjnede muligheden for at etablere et centralt beliggende torv midt i Roskilde. Tårnet blev dog skånet, så klokken fortsat kunne bruges til at styre dagligdagen og det er svært, ikke at tabe pusten blot en anelse over det historiske vingesus, lokalerne indrammes af.

De to oplægsholdere, Henrik Dalby Ravn fra DTU Aqua (tv) og Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund (i midten), gjorde sit til, at det blev en ualmindelig vellykket dag. De to kapaciteter sørgede for viden, anekdoter og et hav af undersøgelser til at underbygge de mange årsager til bækørredens tilbagegang.

Kate Skjærbæk Bjerrum fra Roskilde Kommune havde sørget for, vi kunne låne den gamle Byrådssal, som i dag står stort set, som da den blev indviet den 26. november 1884. Kate er Grøn Projektmager og bindeleddet mellem Fishing Zealand og Roskilde Kommune. Jeg er dybt taknemmelig over Kates store indsats for at få arrangementet til at forløbe aldeles fremragende.

Henrik Dalby Ravn fra DTU Aqua og Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund var oplægsholdere, og de to kapaciteter gjorde et fremragende forarbejde, hvor der blev sat fokus på dels, hvordan bækørredbestandene har udviklet sig over de senere år, hvilke krav bækørreden stiller til et langt liv i vandløbet, og dels, hvad skal der til for at sikre, at bækørreden stadig overlever, -også til størrelse large og X-large i vandløbene.

Henrik viste bl.a. et bredt udsnit af de undersøgelser, DTU Aqua har foretaget de senere år, og det var meget sigende, at i de fleste danske vandløb var forholdene for særligt ynglen og de yngre ørreder fine.

Men når ørrederne rundede 15-20 cm, så faldt antallet dramatisk i næsten alle vandløb.

Det er netop ved disse størrelser, ørrederne bliver interessante, -ikke blot for os, men også for prædatorer, skarv, odder, mink etc.

Pointen omkring dette faktum var, at større ørreder kræver skjul og fine levesteder, hvilket i høj grad lagde op til Kaares indlæg, der fulgte op på de mange tusinde lystfiskere, der bruger tid og kræfter på at restaurere vandløbene og sikre gode forhold for ikke blot ørreder, men for alle indvånere af vandløbet.

Fælles for begge oplæg var, at der sandsynligvis ikke er én årsag til bækørredens tilbagegang, hvilket ligger helt i tråd med de erfaringer, vi ser overalt på Sjælland, Fyn og Jylland. Der er mange årsager, og ikke alle er lige relevante i hvert eneste vandløbs-system.

Gruppearbejde hører sig til, og under dagens workshop, blev der rettet fokus på mange spændende forhold. Der blev tænkt ud af boksen og mange gode forslag så dagens lys. Her er det et par ”Roskilde-folk”, der ”sidder i rundkreds”.

Vi må altså ind og kigge på hvert enkelt vandløb, hvert enkelt vandløbssystem, hvis vi skal finde nøglen til større bækørredbestande. Det blev der blandt andet sat fokus på under den efterfølgende workshop, hvor deltagerne sad i mindre grupper og drøftede forskellige årsager og virkemidler for større bækørredbestande.

I én af grupperne blev fødegrundlaget vurderet, idet insektlivet både på land og til vands er faldet dramatisk. I en anden gruppe blev det drøftet, om udsætningsgrundlaget, -altså genetikken omkring den fiskepleje, der udføres i Danmark, også i tilstrækkelig høj grad tager hensyn til bækørreden. I en tredje gruppe blev der rettet fokus på etablering af ”reservater” for at have referencer til mulige andre effekter, -det kunne være områder, hvor man så at sige, fredede ikke blot bækørreden, men også lagde vægt på at gøre det så godt som muligt for overlevelsen af særligt store fisk.

Èn af de sidste faktorer, der også blev drøftet, var totalfredning af bækørreden i det hele taget. Det tog én af foreningerne til efterretning og vil i den kommende sæson formegentlig lave fiskeregler, der netop freder bækørreden i hele vandsystemet.

Som afslutning på dagen blev der nedsat en lille gruppe af deltagere, der vil arbejde videre med de input, der blev vendt på temadagen.

Da vi alle skiltes efter oprydning af det fine lokale, var det mit helt klare indtryk, at de mange deltagere kunne køre hjem med en større viden, end da vi begyndte. Ligeså en vakt interesse for bevarelse af vores ualmindeligt smukke fisk, der kendes på de røde prikker og gyldne teint.

Bækørreden er for mig at se, den smukkeste af alle vores fisk.

Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde og jeg glæder mig over den store interesse i det hele taget.

 

Bandeleder, Rune Hylby.

Bæk- og havørreder fra vestsjællandske åer leverede prøver til DNA

I bidende kulde drog en gruppe fra de vestsjællandske foreninger og jeg afsted kort før jul med el-fiskeapparat, båd, saks, bedøvelsesvæske og 50 små spritrør til vævsprøver. Målet var at fange lige så mange gydemodne hav- og bækørreder, som så skulle aflevere en lille bid af fedtfinnen til DNA-undersøgelse.

Undersøgelsen udføres i tæt samarbejde med DTU Aquas fiskegenetiker og det er håbet, at vi kan få brugbar viden om ørredernes DNA profil, som kan afsløre, om der er tegn på indavl og i hvilket omfang de indførte ørreder fra Kolding Å stammen har slået an mm. Alt sammen kan bidrage til vores viden om bestandene og måske vise vejen for nye indsatser.

Det viste sig at være lidt af et arbejde at finde tilstrækkeligt med gydemodne ørreder i de udvalgte vandløb, men i et tilløb til Halleby Å var der en overraskende stor bestand af kønsmodne bækørreder (især hanner), som så måtte aflevere en bid fedtfinne til undersøgelsen. Også i et tilløb til Tude Å lykkedes det at indsamle prøver. Her var der ca. halvt af hver af havørred og bækørreder.

Prøverne er nu sendt til DTU Aqua for analyse og fortolkning. Mere om resultaterne her på bloggen, når de foreligger.

Arbejdet blev udført af ”Task force Storebælt”, som arbejder med at løse problemerne for de vestsjællandske havørreder. Forcen består af folk fra UFV95 og Halleby Å Sammenslutningen med mig fra Naturgrundlagsgruppen i Fishing Zealand som rådgiver. Arbejdet foregår desuden i tæt samarbejde med DTU Aqua.

PWH