Åbningstalen fra Elsinore Calling konferencen, hvor der blev sat fokus på det marine liv i Øresund. Foto: Stefan Kai Nielsen
Som opvokset i Helsingør og med mange års lystfiskererfaring på Øresund og langs kysten af Øresund, var det med stor begejstring, at jeg modtog invitationen til konferencen Elsinore Calling.
For turbåde og småbåde bliver Øresund og Helsingør allerede brugt som udgangspunkt for flere arrangementer som fx DM, NM og EM. Øresund står også stærkt i feltet over danske rekorder for lystfiskerfangede fisk. Fx den imponerende havørred på 15,155 kg, den næsten lige så store pighvar på 11,200 kg, og ikke mindst den historisk store tun på hele 372 kg, fanget tilbage i 1950.
Fredag den 10. oktober 2014 var Business & Events Elsinore vært for konferencen Elsinore Calling, hvor temaet var “Water is business”. De fysiske rammer var Kulturværftet i Helsingør, og omdrejningspunktet var oplevelsesøkonomien baseret på Øresund.
Der er ingen tvivl om, at Øresund har haft en væsentlig kulturel og økonomisk betydning for både den danske side og den svenske side af Sundet. Men ved vi nok om hvad Øresund bidrager med til erhvervslivet og hvilket uudnyttet potentiale – måske især for os lystfiskere – der findes? Det spørgsmål skulle konferencen bringe os næremere et svar på.
Senior advisor i Oceana Alexandra Cousteau (Jac Cousteau’s barnebarn) var hovedtaler ved “Elsinore Calling” d.10.oktober. Foto: Stefan Kai Nielsen
Blandt oplægsholdere var Alexandra Cousteau fra organisationen Oceana. Alexandra er barnebarn til Jacques Cousteau, og har siden hun som syvårig af sin bedstefar blev smidt i vandet med maske og flaske, haft en brændende kærlighed til havet. Alexandra’s opfordring til os alle er: Spørg dig selv, om du elsker havet. Hvis du gør det, vil du også kæmpe for det.
Jens Peder Jeppesen – marinebiolog og chef for Øresundsakvariet – viste gennem en informativ præsentation hvad Øresund egentlig er. Sundet er et unikt område, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Men det er også et sårbart område, hvor de forskellige habitater dagligt er underlagt trusler fra menneskets påvirkninger og brug af området. Desuden bidrager akvariet innovativt til værdiskabende oplevelser gennem bl.a. tilbud om marsvin safari og snorkel ture.
Fremmødet var massivt ved konferencen, som tiltrak sig masser af branche- og erhvervsfolk med lokalinteresser i Øresund-regionen. Foto: Stefan Kai Nielsen
Det samfundsøkonomiske perspektiv blev dækket af Filippa Säwe og Johan Hultman – Samfundsforskere Lunds Universitet, Campus Helsingborg. Filippa og Johan har skabt flere rapporter om emnet, fx “Fråga oss!! Vi vet!!” og “Det är ett sätt att vara…”. Med udgangspunk i erhvervsfiskeriet var spørgsmålet: Hvordan kan man øge værdien på fisken, uden at øge mængden af fanget fisk? Dette spørgsmål er absolut højaktuelt, hvor kvoterne for fangst i vestlige Østersø – som Øresund rent teknisk er en del af – i 2015 er reduceret med 6% i forhold til kvoten for 2014. Filippa og Johans forslag er innovation og entrepeneurship. Med andre ord, så skal der tænkes ud af boksen.
Et godt eksempel på innovativ oplevelsesøkonomi er forvaltningen af Sveriges første marine nationalpark, Kosterhavet, præsenteret af chef for Kosterhavets Nationalpark Anders Tysklind. Siden de første tanker omkring en marin nationalpark så dagens lys er der gået 30 år. Kulturelt er der i Sverige et behov for opnåelse af konsensus før store beslutninger tages, men selv i det perspektiv er 30 år lang tid. I dag forvaltes området under hensyntagen til menneskets påvirkning af naturen. Området benyttes af både erhverv i form af tung skibstrafik, turisme og friluftsliv.
Repræsentant for Hotel- og Restaurantskolen var specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen, som fortalte om skolens medansvar for sundhed, økologi og bæredygtighed. Branchen oplever en stigende efterspørgsel på netop økologi og bæredygtighed, og tendenserne går i retning væk fra kød og mere i retning af fisk. I dag spørger gæsterne til vinen. Hvilken drue er vinen lavet af, hvor er druen dyrket, hvilken årgang er vinen, hvor lang tid har den ligget på fade, er det på stålfade eller egetræsfade o.s.v. Tænk, hvis vi kan opnå samme interesse for den fisk vi tilbyder vores gæster. Hvor er den fanget, hvilke fangstmetoder er brugt, hvordan er den forarbejdet o.s.v. Skolen ønsker at opfattelsen af værdikæden udvides, og at der skal kommunikeres og samarbejdes i alle led.
Anna Porse Nielsen er direktør i virksomheden Manto, og er ekspert i strategisk rådgivning og forretningsudvikling. Anna formåede at løfte perspektivet lidt højere op, og kom med meget gode bud på, hvad det er som definerer begrebet oplevelsesøkonomi. Først og fremmest drejer det sig om aktiviteter inden for kultur og turisme, og om værdiskabende oplevelser inden for væksterhvervene. For at skabe succes er det godt at have sin aktivitet geografisk forankret. Som eksempel på sommerens succesrige events nævnte hun Cold Hawaii og Made i Denmark. At have ønske om og at have vilje til at samarbejde, har også stor betydning. Ofte skal samarbejdet forgå mellem offentlige og private organisationer, på tværs af kommune- og regionsgrænser, og mellem brancher og værdikæder i de enkelte brancher. Anna fremlagde en lang række forudsætninger for at lykkes med sin aktivitet. Ud over samarbejde er de to måske vigtigste faktorer, at afsættet skal være en kernekompetence eller en betydelig styrke, og at forfine, udvikle og markedsføre den givne kernekompetence eller styrke.
Nationalparkchef for Kosterhavet Nationalpark Anders Tysklind ved “Elsinore Calling”. Foto: Stefan Kai Nielsen
Efter de forskellige oplæg var der paneldebat, hvor oplægsholderne have mulighed for at uddybe indholdet i deres respektive præsentationer. Blandt emnerne som blev diskuteret var det fantastiske og unikke miljø som Øresund er. Der ligger utvivlsomt et stort potentiale for en bæredygtig og kommerciel udnyttelse, uden det går ud over miljøet.
Hvis man skal konkludere noget fra konferencen, så er det at Øresund er et fundament med en masse muligheder, for at skabe innovativ og bæredygtig vækst. Det alt overskyggende nøgleord er samarbejde. Og hvis man kan gøre det med partnere som har den samme fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed, så er der et fantastisk grundlag for rigtig gode resultater.
Holbæk og Omegns Lystfiskerforening sætter juvenile ørreder ud i Halleby Å-systemets mindre vandløb. I foreningen bruger vi udsætningen som en kærkommen lejlighed til at engagere vores unger – de kan sagtens være med til at sætte fiskene ud. Det giver indsigt i- og ansvarsfølelse overfor naturen, og små fisk og små mennesker passer bare så forbandet godt sammen.
“Hvor det spændende at lave en faunaprøve!” – ” Det er fedt, at vi kan hjælpe ørrederne!”- ” Det er et sejt logo, I har!”
10 unge – 5 drenge og 5 piger, var mødt op til deres første undervisning i ØrredPatruljen, ved ROLK’s Klækkehus tæt på Geddebækrenden i Roskilde. De unge havde masser af kommentarer efter dagens tre timers undervisning, hvor emnet var “Vandløbet”.
Undervisningen i ROLK’s klækkehus vakte stor engagement hos de unge ØrredPatrulje-medlemmer.
I Klækkehuset har vi indrettet et mindre skolelokale og her blev de præsenteret for konceptet og hvad det indebærer at være medlem af ØP. Blandt andet har vi et kodeks i ØP på 5 punkter, som de unge skal overholde for at være med.
Undervisningen, som Mikkel Dankert og Jonas Kærlin stod for, var sammensat således, at der blev startet med teori og visning af DSF’s nye video “Havørredens livscyklus”. Den vakte stor begejstring, og så var de unge sporet ind på, hvordan de i nær fremtid selv skal være med til at gøre en forskel i vandløbene.
Den praktiske del foregik ved Geddebækrenden. For mange af de unge var det første gang, de gik i et vandløb og tre havde glemt gummistøvler. Det gav lidt våde fødder! Den begejstring som de udviste ved at lære om, hvordan man laver en faunaprøve, var simpelthen herligt at se på. Her er virkelig nogle unge, som fremover kommer ind i vores fiskeklub og kan være med til at støtte og hjælpe med at udvikle vores vandløb – og de nye, unge kræfter har vi absolut stort behov for. Det ansvar og den viden vi lærer de unge i sammenhæng med, at de oplever naturen, og det at de kan gøre en forskel, fornemmede vi var et stærkt og entydigt budskab, som de tænkte meget over.
Geddebækrenden blev faunaklassificeret i forbindelse med den vandløbspraktiske del af undervisningen.
Geddebækrenden har en faunaklasse 7, som er optimal, så de unge havde masser at se på og lære om. Alle prøver skulle lægges rigtigt i den specielle faunakasse, og generelt var der meget nyt, der skulle læres. Formiddagen sluttede af med, at de unge fandt Mynte i åløbet, som der blev lavet te af. Det at bruge naturens resurser er også en læringsproces. Det var nogle begejstrede unge, der med mudder på gummistøvlerne skulle hjem og fortsætte skoledagen.
For mig var det en meget stor dag, hvor vi fik startet projekt ØrredPatruljen. De sidste seks måneder har projektet fyldt meget i tankerne og en masse praktiske ting og ideer har skullet se dagens lys.
Jeg har store forhåbninger om, at rigtig mange unge vil finde begejstring i projektet. Det er nytænkende og er tilrettelagt så de unge får ansvarsfølelse og bliver en del af et fællesskab i sammenhæng med naturen. De nye ØP’er vil ikke alene styrke vores klubliv, de vil også være “ambassadører ” for andre unge, hvor de kan vise vore meningsfyldt det er, at gøre noget for naturen.
Allerede d.23.oktober er de første officielle medlemmer af ØrredPatruljen udklækket.
Den 23. oktober bliver det første hold færdige med deres grunduddannelse og dermed officielt medlem af ØrredPatruljen. De unge skal herefter igennem 2 opfølgningskurser om året, så vi kan fastholde dem gennem øget viden og færdigheder.
Jeg glæder mig til at præsentere ØrredPatruljen ved den store Fishing Zealand konference den 12. november i Præstø. Det er mit håb at mange skoler, institutioner, klubber over hele landet vil finde konceptet interessant, og at vi sammen kan skabe et stærkt fællesskab med en masse begejstrede unge, som oplever, at de gør en forskel i vores vandløb – og at de er med til at styrke naturen.
– Jeg er først og fremmest geddefisker. I dag mest med flue, en gang mest med levende agn. Hele min ”fiskeopvækst” har været koncentreret omkring søfiskeriet, og jeg er medlem af Lystfiskeriforeningen (LF) på 26. år. Siden marts måned har jeg også siddet i bestyrelsen i Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF). Jeg skal understrege, at jeg i det følgende udelukkende udtaler mig som privatperson, og det er muligt at jeg bliver upopulær i både DSF og LF for dette. Det håber jeg naturligvis ikke sker, til gengæld håber jeg, jeg med ”et ben i begge lejre” kan give et lidt mere nuanceret syn på den verserende problematik omkring Fødevareministerens forslag om at forbyde fiskeri med levende agn.
Lige nu står mange sjællandske foreninger og Danmarks Sportsfisker Forbund muligvis længere fra hinanden end nogensinde. Det skyldes Fødevareministerens forslag om forbud mod levende agn, som Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF) har valgt at bakke op omkring. Det har affødt stærke protester fra blandt andet Lystfiskeriforeningen (LF), der i et åbent brev til Fødevareministeren påpeger at DSF – med et begrænset medlemstal i forhold til den samlede mængde af danske lystfiskere – maksimalt repræsenterer 10% af disse. Og da slet ikke er repræsentative for de sjællandske lystfiskere.
Som medlem af DSF’s bestyrelse gennem knap otte måneder, som medlem af Lystfiskeriforeningen i over 25 år og sidst men ikke mindst som sjællandsk søfisker gennem det meste af mit liv, er det frustrerende at betragte den form for mudderkastning, der til en vis grad foregår lige nu. Ikke mindst fordi jeg med et ben i begge lejre i høj grad har forståelse for begge parters synspunkter. Det er drøn ærgerligt, at man ikke kan vælge at stå sammen om vores fælles interesser frem for at splitte dansk lystfiskeri, men det er desværre hvad der sker lige nu.
Sagens udgangspunkt
Det Dyreetiske Råd kom i september 2013 med en ”Udtalelse om Lystfiskeri”. Rådet anbefaler en række forbud, hvoraf et par stykker vil have – i mine øjne – katastrofale følger for dansk lystfiskeri: Det drejer sig om et forbud mod put and take fiskeri og et forbud mod visse former for catch & release fiskeri. Desuden foreslår man et forbud mod brugen af levende agnfisk.
Et forbud mod put and take fiskeri vil ganske vist ikke ramme mig ret hårdt personligt, for jeg kan ikke lige huske hvornår jeg sidst har fisket i en dansk put and take sø. Det vil til gengæld ramme tusinder af andre, der dyrker dette fiskeri med stor fornøjelse. Put and take søerne tager, efter min mening, et stort pres fra de mere sårbare vilde fiskebestande og de er i stor stil med til at skabe nye lystfiskere. Put and take er kommet for at blive, og det skal have lov at blive.
Forbuddet mod visse former for catch & release fiskeri er i mine øjne den helt store potentielle bombe under dansk lystfiskeri. Rådet ønsker at forbyde det fiskeri, hvor catch & release er et bærende element; vi snakker således stort set alt moderne gedde-, aborre- og sandartfiskeri, karpefiskeri og andet medefiskeri – selv skallefiskeri med ens børn! Hvor vil vi ende, hvis hver en gedde, sandart, aborre eller fredfisk over mindstemålet (i det tilfælde at der overhoved er et mindstemål) straks skulle aflives efter fangst? På afgrundens rand, hvis du spørger mig!
Forbuddet mod levende agn synes jeg personligt er noget pjat, og jeg forstår de fleste af kritikernes argumenter: Er det ikke meget værre med garnfiskeri, trawl, grisetransporter og burhøns? Jo meget, meget værre. I politik er det bare svært at vinde en argumentation med, at andre er større skurke end en selv. Men jeg synes da det er noget fis, hvis jeg ikke længere kan fiske med levende agn på fx Furesøen de par gange om året, jeg kan tage mig sammen til at fange skallerne. En gang var jeg langt mere flittig med de levende agnfisk. Jeg har i mine mere end 25 år som geddefisker søsat tusindsvis af skaller med kroge i hoved, ryg og andre steder – og har haft fantastiske fiskeoplevelser som følge heraf. Faktisk nok nogle af de bedste i mit fiskerliv.
Jeg må overfor modstanderne af fiskeri med levende agn medgive, at det nok har været mere end en smule stressende at være skalle i mit fiskeri; i hvert fald når man blev kastet 30 meter og ramte overfladen med et smæld, blev tygget igennem af en rovfisk, der dog spyttede i tide, så man fik en tur mere under flåddet eller blev slynget fri af taklet med smadret overlæbe og hul i ryggen til følge, når en gedde eller sandart ruskede hovedet vildt i overfladen. Men heldigvis tror jeg ikke på, at fisk føler smerte på samme vis som os andre – og hvis min samvittighed kan holde til fiskeri med levende agn, kan jeg så i øvrigt ikke selv få lov at afregne den sag, når jeg – som min kone engang sagde da mit agnfiskeri var på sit højeste – ”sikkert alligevel ender i Skallehelvede”? (Et helvede der i øvrigt må være knap så hedt som svineopdrætterens, burhønseavlerens eller trawlfiskerens, for blot at nævne nogle af de andre – endnu værre – syndere).
DSF’s holdning
I Danmarks Sportsfisker Forbund har man den holdning, at man søger indflydelse gennem dialog. Man vælger altså ikke at opponere mod alting til enhver tid, set fra et lystfiskermæssigt synspunkt, men vælger sine kampe for at blive taget alvorligt som politisk samarbejdspartner. Derved kan man andre gange drage nytte af den indflydelse, man har opnået. Jeg antager at DSF er kommet til den erkendelse, at det koster dyrt på indflydelsen at være totalt kompromisløs – og det mener man i DSF naturligvis ikke gavner dansk lystfiskeri på den lange bane. Ja, det er et politisk spil – og ja, jeg mener overordnet set, at DSF er dygtige til at spille det.
DSF er stærkt imod Det Dyreetiske Råds forslag om et forbud mod put and take fiskeri og et forbud mod visse former for catch & release. Hvad angår sidstnævnte, er det værd at bemærke, at Det Dyreetiske Råd faktisk ”blåstempler” det catch & release fiskeri, der foregår efter vestjyske laks (det er blot at læse rapporten i sin fulde længde for at få bekræftet dette), så der er altså ikke tale om, at DSF (som de jo så ofte bliver beskyldt for) blot ønsker at beskytte jyske interesser. Tværtimod. Det forbud mod visse former for catch & release som rådet foreslår, vil ramme os sjællandske søfiskere langt hårdere end lystfiskerne vest for Storebælt.
Når DSF derimod vælger at bakke op om ministerens forslag om et forbud mod levende agn, på baggrund af udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, skyldes det:
At DSF har en etisk grundholdning til lystfiskeri der hedder, at ”fangede fisk skal aflives øjeblikkeligt eller nænsomt genudsættes”. I DSF-regi tænker man meget over, hvordan omverdenen opfatter os lystfiskere, og hvordan vi bedst kan bevare friheden til at dyrke vores hobby. DSF mener, at man simpelthen ikke har argumenterne til at forsvare fiskeri med levende agn i en tid, hvor der findes udmærkede alternativer. Forsvarer DSF derimod fiskeriet med levende agn i offentligheden, frygter DSF at miste for stor troværdighed generelt. Derfor har man i DSF’s bestyrelse (længe før min indtræden, vil jeg gerne tilføje) vedtaget, at kommer der et politisk forslag til et forbud mod levende agn, vælger man at bakke op omkring dette. For gør man ikke det, har man så indflydelsen og anseelsen til totalt at afvise et forbud mod fx catch & release, som i sidste ende kan blive en bombe under vores moderne lystfiskeri? Og hvad bliver det næste som de naturforskrækkede skrivebordsnussere finder på – at alt lystfiskeri skal forbydes?
Har vi allerede tabt yderligere?
Man kan være enig eller uenig i DFS’s politik, men det er sådan den er. Om det er en rigtig eller forkert politik må være op til den enkelte at vurdere – men at tro, at der er tale om manglende engagement eller indsigt fra DSF’s side er i hvert fald forkert.
Man kan som sagt frygte, og det gør mange, at et forbud mod levende agn er det første skridt mod yderligere begrænsninger i vores lystfiskeri, men DSF’s vurdering er altså stik modsat: Ved at bakke op om Fødevareministerens forslag mod brug af levende agn, havde man en stærk formodning (den er siden blevet bekræftet) om, at ministeren afviser forslagene om de øvrige forbud, fx omkring catch & release og put and take fiskeri.
DSF havde formentlig også håbet, at opbakningen til ministeren kunne resultere i, at der blev set positivt på de forslag, som DSF har stillet omkring brakvandsgedderne, omsætningsforbud på de vigtigste sportsfiskerarter og et forbud mod erhvervsfiskeri i ferskvand. Man kan desværre frygte, at ministeren nu er noget ”skræmt” over den polemik det foreslåede levende agn forbud har givet, og ikke orker at rode mere i lystfiskeriet. Det håber jeg sandelig ikke, så har vi for alvor tabt på sagen!
Der er desværre ikke mange sjællandske lystfiskerforeninger, der er medlem af DSF i disse år, og det er en farlig og frustrerende, men til dels forståelig, tendens. Et medlemskab koster penge, og foreningerne har svært nok ved at rekruttere medlemmer med deres nuværende kontingent. DSF er dog den eneste lystfiskerorganisation med reel politisk indflydelse, så den eneste måde vi lystfiskere kan få mere indflydelse på, er at stå sammen.
Jeg blev selv ”head huntet” til DSF’s bestyrelse, fordi DSF netop ønsker at styrke deres position på Sjælland. Og jeg endte med at sige ja, fordi jeg tror på visionen om det størst mulige forbund med mest mulig indflydelse – og fordi jeg gerne vil kæmpe for sjællandske sager, såsom bedre vilkår for den unikke bestand af brakvandsgedder omkring Sydsjælland (i praksis har vi fra DSF’s side bl. a. stillet forslag om et fem årigt forbud mod hjemtagning af gedder), et totalt forbud mod erhvervsfiskeri på søerne og et omsætningsforbud på aborre, gedde og sandart. Alle disse tre punkter indgår i DSF’s nye femårs strategi, og jeg glæder mig over, at have haft en hel del indflydelse på dette. Der er ingen der siger, at vi opnår politisk opbakning hertil, men jeg er nu ret sikker på, at kommer det ikke fra DSF, får det i hvert fald ingen gang på jord.
Jeg glæder mig derimod ikke over, at DSF på grund af den nuværende levende agn problematik formentlig står svagere end længe på Sjælland. Eller over at de historisk set generelt har været så dårlige til at sikre sig en stærkere opbakning i min del af landet. Nu er viljen der ganske vist, men med sager som den nuværende er timingen næppe.
Jeg glæder mig heller ikke over, at Lystfiskeriforeningen, som jeg trofast er medlem af på 26. år i et åbent brev til Fødevareministeren nævner adskillige fejlagtige ”fakta”(*se nederst) omkring DSF, ligesom LF argumenterer for, at det vil være alt for dyrt for foreningen at være medlem af DSF: Pengene kan ”anvendes meget mere fornuftigt i vore medlemmers og fiskeretsejeres nærmiljø”. Ja, det kan de måske nok på den korte bane. Men når en af lodsejere på Tissø (der ironisk nok har opnået status som landets bedste storgeddevand efter at være kommet sig over omkring 100 års erhvervsfiskeri) overvejer igen at tage en erhvervsfisker ind (som der ifølge rygterne pågår forhandlinger omkring), eller når LF-medlemmer stævner ud fra båden i Stege Nor, så ville det alligevel lune hos os LF’ere, hvis DSF var kommet igennem med et forbud mod erhvervsfiskeri på søerne eller et tilsvarende omsætningsforbud mod gedder fra brakvand. Og jo flere medlemmer, jo stærkere kan DSF kæmpe for disse sager. Vi sjællændere kan så glæde os over, at DSF ikke ser på det på samme måde som LF, for fordelte DSF kræfterne efter hvor medlemmerne var flest, så blev der ikke taget mange kampe for sjællændernes sager.
Ingen vindere, kun tabere
Jeg vil afslutningsvis understrege, at formålet med dette skriv hverken er at genere nogen eller tækkes andre. Formålet er alene forsøge at fremme forståelsen af den verserende sag.
Bruger vi lystfiskere kræfterne på at strides, kaste med mudder og i visse tilfælde bare misforstå hinanden, skader vi desværre dansk lystfiskeris udvikling væsentligt undervejs. Og det endda, når vi helt sikkert alle sagtens kan blive enige om, at vi i bund og grund bare gerne vil have det bedst mulige fiskeri for flest mulige lystfiskeri.
I den nuværende situation er der dog ingen vindere, kun tabere.
Thomas Søbirk, Lystfisker
For god ordens skyld – de nævnte ”fejlagtige fakta”:
* LF skriver: ”…DSF’s primære målsætning om at fordoble fisketegnsafgiften og alene bruge ekstraindtægten til et omløbsstryg ved Tangeværket”.
Fakta: Det er korrekt, at DSF ønsker at hæve fisketegnsafgiften, men ud af ekstraindtægten var 4 millioner øremærket til yderligere fiskepleje på Sjælland, i øvrigt ikke en tidsbegrænset øremærkning – mens udgifterne til omløbsstryg ved Tangeværket ville være dækket efter fire til fem år.
Citeret fra DSF’s Forslag til medfinansiering af passageløsning ved Tangeværket
samt en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland via Fiskeplejen:
En holdbar passageløsning ved Tangeværket vil have meget stor positiv betydning for fiskebestandene i hele Gudenåsystemet og dermed også for grundlaget for det rekreative fiskeri i den jyske og fynske del af landet. Anvendelsen af ressourcerne i Fiskeplejen skal imidlertid være bredt afbalancerede, herunder også geografisk. En medfinansiering af en passageløsning ved Tangeværket forudsætter derfor, at der samtidig afsættes et betydeligt beløb til en særlig fiskeplejeindsats på Sjælland og Øerne.
*LF skriver: Under den nyligt afholdte konference om rekreativt fiskeri (6/9/14) ”lægger DSF op til yderligere reguleringer af lystfiskeri igen primært på de danske søer; med indførelse af et maximummål på hjemtagne fisk.”
Fakta: Det har DSF aldrig foreslået, hverken på den nævnte konference eller andre steder. Fishing Zealand har foreslået dette overfor en række sjællandske foreninger, men det står for Fishing Zealands egen regning. (Personligt synes jeg, at det er en udmærket tanke med såkaldte maksimum mål på visse arter, men det er en anden diskussion til en anden dag).
Kaare Manniche Ebert, DSF’s miljøkonsulent, fortæller lidt om vejen frem mod opstarten af Fishing Zealand, og de mange visioner for bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland.
Søndag d. 28. september afholdte DSF og Fishing Zealand kursus i vandpleje i Kalundborgs Sportsfiskerforenings fortræffelige klublokale. Ud af 20 deltagere fra Sjælland, kom vi fire mand fra Holbæk.
Efter et herligt morgenbord, forløb formiddagen med at Knud Nielsen bød alle velkommen. Vi gik videre med en kort præsentation af alle deltagere, hvoraf det desværre også fremgik, at der kun var ganske få Sjællandske fiskeklubber repræsenteret.
Vi fik lidt teori, hvor bl.a. Jørgen Topp-Jørgensen fortalte om arbejdet i Halleby-sammenslutningen. Peter Henriksen, forfatteren til rapporten om Havørredbestandene på Sjælland – del 1, gennemgik dernæst sin utroligt spændende rapport, som helt fortjent har givet ham en pris (Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøpris i 2014). DSF’s miljøkonsulent, Kaare Manniche Ebert, informerede efterfølgende om projekt Fishing Zealand og om, hvor langt vi allerede er kommet. Det tegner godt!
Fiskeribiolog, Peter Henriksen, er i gang med at elfiske et lille vandløb i Kalundborg Kommune. Desværre var fangsten beskeden – en lille hundestejle var alt åen gemte på. Men her er potentiale!
Efter frokost kørte vi ud til en mindre å i Kalundborg kommune (Tranemose Å), hvor Kaare med en si opsamlede insekter og planter. Ud fra de opsamlede planter og insekter, der fandtes i åen gav, fik vi en indikation på åens aktuelle fauna klassificering. Den lå på 4-5, hvilket betød, at den umiddelbart egnede sig til fisk. Peter Henriksen El-fiskede derefter åen, men det desværre ikke noget at skrive hjem om. En hundestejle det var alt, hvad elektroden tiltrak sig – men vi fik da set, hvordan man el-fisker. (Tranemose Å var tørlagt i sommer, hvor der døde omkring 500 til 1000 ørreder).
Vi fik også set hvordan en spulepumpe virker. Den er en stor hjælp på de steder, hvor gydegruset er sandet til, og den er nok fremtidens løsning på tilsandede gydebanker.
Efter at have set spulepumpen i aktion, kørte vi ud for at se et sandfang, som ikke var helt korrekt lavet. Det var nemlig alt for lille i forhold til åens størrelse, og her blev det igen tydeligt, hvordan små marginaler kan gøre en stor forskel.
Der spulepumpes sand på et tilsandet å-stræk, hvor gydegrusen er druknet i fint sediment.
Så var det tid til at lave en gydebanke. Ved åen lå en bunke gydegrus og en bunke håndsten, og opgaven bestod i at lave en gydebanke på 10 meter med et fald på ca. 5 promille. Opstuvningen var 30 cm og faldene over de 10 meter som gydebanken skulle være svarende til ca.5 promille. Et stykke væk skulle en skole senere lave en gydebanke mere, og derimellem skulle der udlægges skjulesten til den efterfølgende yngel. De blev lagt henholdsvis i højre side og i venstre side mellem de 2 gydebanker.
Alle havde en rigtig fin og lærerig dag, hvor vi virkelig følte, at der var kommet noget i rygsækken. Stor tak til både DSF, Fishing Zealand og Kalundborg Sportsfiskerforening for et fortræffeligt arrangement.
– Jeg er først og fremmest geddefisker. I dag mest med flue, en gang mest med levende agn. Hele min ”fiskeopvækst” har været koncentreret omkring søfiskeriet, og jeg er medlem af 
