For at fremme det bæredygtige lystfiskeri, er det som tidligere skrevet qua den nye Skolereform oplagt, at inddrage de lokale skoler i arbejdet med fiske- og vandpleje. Jeg ser et kæmpe potentiale i den forbindelse. Her er nemlig mulighed for rigtig god læring og gode undervisningsforløb. Samtidig kan man fremme forståelsen for at bevare vores natur, give eleverne skønne naturoplevelser og bedrive vandpleje med de mange hænder. Jeg mener, at Fishing Zealand kan være den faktor, som får endnu mere gang i den proces i de tilknyttede kommuner.
Jeg er lærer på en skole i Frederikssund Kommune, og har med mine elever været på et projekt, som jeg meget gerne så flere af i kommunen. Min forening Fabelfisken havde i et samarbejde med Hillerød Kommune og Niras planlagt en restaurering ved at lave gydebanker og udlægge skjulesten i Kollerød å ved Borup: En del af Havelse å systemet. Jeg kontaktede Kaj Larsen fra Vandplejegruppen i Fabelfisken og spurgte om vi kunne være med, og det kunne vi heldigvis.
Som en del af udeskole i biologi deltog vi projektet. Kaj fortalte først om, hvorfor det blev lavet, og hvilke krav ørrederne havde til en gydebanke, og hvorfor der skulle være skjulesten.
Eleverne var noget overrasket over, at havørrederne kom helt fra Roskilde fjord 8-9 km derfra. Kaj fortalte også, at det største problem på Sjælland var, at gydebankerne sandede til og derfor måtte skylles en gang imellem, så ørredæggene fik den ilt, de skulle have mellem grus og sten på gydebanken. Skjulestenene var vigtige, fordi der så kunne være flere fisk på gydebanken uden at slås.
Efterfølgende blev der lavet kæde og eleverne hjalp Kaj med at lægge skjulestene på plads langs brinkerne i åen efter Kajs anvisninger. De gik hurtigt, da der nu var mange hænder til at hjælpe.
Derefter gik vi tilbage og så, hvordan gydebanken blev etableret med maskinernes hjælp, og derefter lagde vi flere skjulesten på plads.
Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi hjalp til med noget vandpleje og samtidig fik en praktisk tilgang til biologiundervisningen og fik syn for sagen samt ny viden og læring med Kajs gode forklaringer.
Ved den netop afholdte Fishing Zealand konference deltog jeg i workshoppen om Ørredpatruljen. Det var meget interessant at høre, hvordan de havde grebet det an i Roskilde, og forhåbentlig er det en ide, som vil sprede sig til andre kommuner til gavn for skoler, institutioner, børn og unge samt fisk og fiskere. Der er masser af udbedringspotentiale i forhold til vandmiljøet. Det er bare med at se mulighederne!
Brakvandsgedderne i det sydsjællandske skal beskyttes, og garnfiskeri og hjemtagning af gedder vil blive forbudt i flere områder, mens lystfiskeri og bæredygtigt lystfisketurisme skal prioriteres i det sydsjællandske!
Fødevareminister Dan Jørgensen har netop fremlagt første del af sine visioner for det rekreative fiskeri i Danmark, og der er masser af godt nyt. I brakvandet har fødevareministeren planer om et forbud mod hjemtagning af brakvandsgedder i en femårig periode i deres vigtigste gyde- og opvækstområder: Stege Nor, Fanefjorden, Jungshoved Nor og hele Præstø Fjord! Begrænsninger gælder både erhvervs-, fritidsfiskere samt os lystfiskere – men bæredygtigt Catch & Release fiskeri efter gedderne skal fortsat tillades. Yderligere foreslår han et forbud mod fiskeri med nedgarn i den periode af året, hvor gedderne trækker til og fra de formodede gydepladser i de nævnte områder. Det er en fantastisk nyhed: Fantastisk for geddebestandene, for lystfiskerne og for lokalsamfundet.
“Det populærere geddefiskeri på Sydsjælland og Møn kan se frem til at kunne få gedderne i fred, hvilket har været et brændende ønske blandt lystfiskerne i ind- og udland,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.
Visionerne indeholder bl.a. også gode nyheder om større fokus på vandpleje, øget kontrol med det rekreative fiskeri og ulovlige garn, beskyttelse af rev og nye aftaler i stil med ”Odense Fjord Modellen” ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor. Der vil i det nye Hav- og Fiskerifondsprogram blive prioriteret øgede midler til vandløbsrestaurering til gavn for vandmiljøet og selvreproducerende fiskebestande. De nye bekendtgørelser, som skal danne lovgrundlaget for visionerne, kommer i høring i løbet af nogle måneder og forventes implementeret i første halvdel af 2015. Fødevareministeren samlede visioner kan læses her. Vision for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri-samlet
”En ny forvaltning af geddefiskeriet er et godt eksempel på at vækst, bestandspleje og bæredygtighed kan gå hånd i hånd”, udtaler fødevareministeren. Begrundelsen for den nye bekendtgørelse vedr. brakvandsgedderne er i høj grad den høje socioøkonomiske værdi, som brakvandsgedderne har for os lystfiskere og for lystfiskerturisme. Tidligere har regulering af fiskebestande i forhold til lystfiskeri stort set været baseret på biologiske forhold. I de seneste par år er man dog i højere grad begyndt at tage hensyn til socioøkonomiske argumenter og til den værdi, lystfiskeri og lystfisketurisme skaber for lokalsamfundene. De socioøkonomiske argumenter bruges flittigt af bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, både i den offentlige debat såvel som de steder, hvor vi har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende politisk. Nedenstående er lidt om, hvordan vi har sat fokus på værdien i brakvandsgedderne. De nye udmeldinger tyder på argumentationsmetoden fra bl.a. FZ og DSF har virket, og dette har vi alle god grund til at være stolte af.
Brakvandet er et af DSF’s fokusområder, og var blandt de visioner de præsenterede på fødevareministerens konference i Vejle.
I maj 2013 bad jeg selv seniorforsker ved DTU Aqua, Christian Skov, om at lave en socioøkonomisk beregning på ”kiloprisen” på gedder fanget af lystfiskere, resultater som jeg offentliggjorde på min egen blog, megalops.dk. DTU-Aqua nåede frem til en værdi af over 1200 kr. per kilo gedde! Siden er resultatet af disse beregninger blevet brugt i flere sammenhænge. Det er bl.a. gengivet på fishingzealand.dk, i Miljø og Vandpleje, artikler i Sportsfiskeren, lokalaviser, i Børsen, samt i radio- og tv-programmer – bl.a. Nak & Æd på DR2 og senest på Wilhjelm konferencen her i november. Samtidig har Fishing Zealand sat yderligere fokus på brakvandsgedderne i andre tv-programmer , fx King Fishers på National Geographic Channel, Fangstgaranti på TV Midtvest samt i adskillige artikler i udenlandske medier. Dansk Brakvands Cup har to år i træk været en stor succes, med international omtale. Gedderne i brakvandet var også et af emnerne, der blev fremhævet, da både Fishing Zealand og DSF var på podiet til fødevareministerens egen konference i Vejle d. 6. sept., og netop forslaget om hjemtagningsforbud i de fire zoner var blandt de visioner, som DSF har præsenteret ministeren for, om som han tydeligvis har lyttet til.
Den nuværende geddebestand er kun en brøkdel af hvad den har været – og der er potentiale for et langt langt bedre fiskeri. (Kilde: DTU Aqua, Lene Jacobsen)
Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, før bestandene er oppe på historiske dimensioner (som kan være 30 til 40 gange så mange fisk end i dag fordelt over et meget stort område). Fishing Zealand arbejder fortsat mod dette mål, og brakvandsgedderne var således også et af workshop-emnerne på Fishing Zealands konference i Præstø d. 12. nov. Her kunne Jimmi Spur Olsen, biologi i Vordingborg Kommune og medlem af FZ-projektgruppen, bl.a. fortælle om arbejdet med en ny rapport, der skal kortlægge gyde- og opvækstområderne for brakvandsgedder og aborrer, og om planer for at etablere vådområder, som skal fungere som overvintrings- og gydeområder for fiskebestandene. Dette arbejde er bl.a. inspireret af de svenske “geddefabrikker”, som øger populationen af brakvandsgedder markant. Du kan se en lille film om geddefabrikkerne her:
Derudover arbejder Fishing Zealand på formidling af regler og etik omkring geddefiskeriet for at sikre, at alle lystfiskere dyrker fiskeriet på en bæredygtig og forsvarlig måde. Dette er også helt i tråd med fødevareministerens visioner, som anbefaler at vi skal ”øge oplysningsindsatsen om, hvordan fiskene behandles så skånsomt som muligt.” og at ” Lystfiskeri skal foregå på en måde, så fisken får færrest mulige skader og kan leve et ordentligt liv, når den bliver sat ud igen.”
Den øgede fokus på gedderne har til dels resulteret i, at der er flere lystfiskere i brakvandsområdet, og nogle kan måske føle, at ”deres” plads bliver ”overrendt”. Fødevareministerens nye visioner viser dog, at den øgede fokus på brakvandet har ført til beskyttelse af geddebestandene – bl.a. til glæde for os lystfiskere.
Der er stadig rigeligt at arbejde videre med, men den nye beskyttelse af brakvandsgedderne er en kæmpe sejr – og faktisk ikke kun for brakvandsgedderne. Ved at arbejde videre og gøre dette til eksempel på en succes i det sydsjællandske kan vi vise politikerne og beslutningstagerne, at bedre vilkår for lystfiskeri bør prioriteres mange flere steder.
Herfra skal lyde en KÆMPESTOR TAK til alle, der har hjulpet til med at trække lystfiskeriet efter brakvandsgedderne i den rigtige og bæredygtige retning. Vi gjorde det! – og vi kæmper fortsat videre.
Jeg deltog i den velbesøgte Fishing Zealand konference på Frederiksminde Hotel i Præstø. Grundet det særdeles store fremmøde blev der ivrigt netværket, snakket og diskuteret fra start af. Dejligt at deltage på en konference med så mange engagerede og motiverede folk med et fælles formål.
Der var på konferencen indlagt små workshops. Om formiddagen hørte jeg Arne Kvist Rønnest, Esrum Kloster & Møllegård tale om ”Hvordan taler vi lystfiskeriets sag – og opnår resultater”, mens jeg om eftermiddagen hørte Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund tale om ”Den frivillige indsats”. Herunder er ridset op, hvad der blev talt om og ikke mindst de værdifulde kommentarer, der kom fra tilhørerne. Begge oplæg ligger i deres fulde længde her.
Arne Kvist Rønnest tog udgangspunkt i en case fra Varde Å. Arne og tre tidligere gymnasievenner satte sig sammen i 1992 og dannede projektgruppen ”Frit løb Varde Å”. Kort efter skrev de den første kronik i en lokal avis og derefter fulgte en flerårig kamp for til sidst at få gennemført restaureringen af Varde Å. Varde Å blev sat fri i sommeren 2010.
Her var tale om et meget inspirerende oplæg og en historie om et fantastisk stykke lobby arbejde af frivillighedens vej. Så alle med interesse i frivillige projekter vil jeg gerne opfordre til at bladre Arnes oplæg igennem. Her nævnes en række gode punkter og ideer, man kan bruge fremadrettet i frivilligt arbejde. Arne sluttede af med at nævne de vigtigste arbejdspunkter, som erfaringsmæssigt virkede i deres projekt: definere problemstillingen, have en klar vision, masser af tålmodighed, kend lokalområdet bedre end andre, inkluder lokalbefolkningen og medierne, vær foran (have løsninger klar), vær positiv og venlig overfor myndighederne, grib chancen (vær rettidig) – og sidst men ikke mindst, husk at have det sjovt undervejs.
Efter oplægget kom der en række gode input, bl.a. fra kommunerne. De ser gerne at lokale frivillige og organisationer tager den første kontakt til lodsejere omkring miljø- og vandløbspleje. Bedre resultater og nemmere forhandlinger kan formodentlig opnås derigennem. Myndighederne vil så først indgå i projekterne på et senere tidspunkt.
I FZ-regi er det oplagt at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Man kunne definere de enkelte projekter i de forskellige vandløb, og de tilhørende projektgrupper kunne efterfølgende mødes og brainstorme og udveksle erfaringer.
De sjællandske vandløb mangler ofte vand i sommerhalvåret. Her vil det være oplagt at samarbejde blandt de frivillige organisationer. Kommunerne er i disse år ved at udarbejde klimaplaner, og derfor er det muligt at påvirke disse beslutninger lige nu, for derigennem at tilgodese vandløb og fisk.
Kaare Manniche Ebert lagde ud med at kort at konstatere, at Fishing Zealand projektet er noget Danmarks Sportsfiskerforbund har drømt om i årevis og ser meget gerne noget tilsvarende udbredt over hele Danmark.
Den frivillige indsats er allerede nået langt, og Kaare nævnte følgende punkter, der er gennemført:
Organisering af lystfiskere i seks oplande
Rapport om brakvandsgedder og –aborre, november 2012
Guidekursus
5 vandløbsrestaureringskurser
Gydebanketællinger
Rapport om ørrederne på Sjælland, og en ny er på vej
FZ-hjemmeside, der om kort tid kan bruges af lystfiskere til at organisere aktiviteter
Afholdt fisketure, fisketræf, konkurrencer, lavet tre film, omtale i mange medier, etc.
Afholdelse af denne konference
rredpatruljen
2 gydebankespulesæt
Undersøgelse af (i regi af Fiskeplejen, men et resultat af FZ-møder med DTU:
Effekten af smoltudsætninger i Isefjorden
Hvor kommer ørrederne fra, der fanges langs Sjællands kyster
Kaare ønskede derefter at inddrage tilhørerne og stillede derfor tre opgaver, hvortil han ønskede feedback.
Opgave 1
Med nu syv kommuner i FZ kommer er der flere økonomiske resurser, som bruges til initiativer, der kan fremme formålene: gøre fiskebestandene større, øge kendskabet til bæredygtigt fiskeri, forbedre vandløbene og øge interessen for lystfiskeri, klubberne og miljøarbejde.
Tilhørerne skulle komme med forslag til projekter (uden at skele til økonomi), der kan fremme ét eller flere af formålene og dermed tilføre FZ stor værdi.
Forslagene fra tilhørerne var mange og interessante. De er listet herunder:
Inkludere og indsluse nye lystfiskere gennem FZ-events (børn og unge)
Optimere udsætninger (Harrestrup Å nævnes som eksempel)
Lave fysiske lærings- og formidlingssteder hvor de konkrete tiltag i FZ-regi præsenteres for børn og unge, og den øvrige befolkning.
Åbent hus arrangementer – f.eks. på lystfiskeriets dag, igen møntet på børn og unge.
Sikre vand i Sjællandske vandløb.
Forsøg med at lade sportsfiskere tage den første kontakt til lodsejere med henblik på vandløbspleje i stedet for de vanlige myndigheder, da kommunerne selv mener, at de ofte har svært ved at vinde tillid blandt lodsejere.
Invitere og inkludere lokale borgere (ikke kun lystfiskere) i vandløbs- og miljøarbejde, da lokalbefolkningen formodentlig gerne vil deltage i lokale projekter til fælles gavn. Her tænkes meget konkrete tiltag som vandløbsrestaureringskurser og udsætning af fisk, hvor man kan se et resultat med det samme.
Uddanne ungdomskonsulenter i FZ-regi til at tage ud og undervise på skoler og lign.
Lave målrettede skoleprojekter.
Lav populærvidenskabelig kommunikation over f.eks. Peter W. Henriksens kommende rapport – og lav noget i retning af ”Se hvor langt vi er nået” på FZs hjemmeside.
Udnævn ”Årets kommune” i FZ-regi. Den kommune der har lavet flest tiltag for at imødekomme formålene i FZ-projektet.
Inkluder den lokale presse. Det nævnes, at DN har god erfaring hermed.
Forbedre samarbejdet med fritidsfiskere. De kender deres vand og område særdeles godt og skaber liv på havnene rundt omkring. Fritidsfiskere udfører og er ligeledes fortalere for bæredygtigt fiskeri.
Indsats mod rykfiskeri, som åbenbart stadig forekommer enkelte steder efter brakvandsfisk.
Opgave 2
Den nye rapport fra FZ viser, at der er et stort uudnyttet ørred-potentiale i vandløbene.
Tilhørerne skulle komme med deres bud på, hvad der skal til for at tilføre flere frivillige til arbejdet med fiske- og vandløbspleje?
Igen kom der en masse gode forslag og ideer fra salen:
Aktivitetskalender på FZs hjemmeside.
Skabe kontakt til efterskoler, der efterlyser naturrelaterede projekter.
Få børn og unge med via skoleordninger.
Skele til Tuse Å-projektet, her var også ikke-lystfiskere involveret i projektet. Derudover var DN også en medspiller i projektet, hvilket også kan tænkes ind i fremtidige FZ-projekter.
Lav en event ud af de frivillige projekter, f.eks. ”Store restaurerings dag”. Hvilket kan tiltrække stor opmærksomhed i lokale medier.
Skabe ejerskabsfornemmelse for lokalbefolkningen. Lokale vil gerne passe på den natur, de bevæger sig i til daglig.
Udarbejd fælles merchandise såsom tøj og kasketter, hvilket giver en fællesskabsfølelse hos især børn og unge.
Opgave 3
FZ fokuserer generelt meget på bæredygtighed, ungdom og miljø. Frivillighedsdelen indeholder alle disse værdier. En lang række firmaer burde derfor have et ønske om at blive en del af FZ i form af sponsorater og lignende. Pengene skal i givet fald benyttes til at fremme de fire beskrevne formål: gøre fiskebestandene større, øge kendskabet til bæredygtigt fiskeri, forbedre vandløbene og øge interessen for lystfiskeri, klubberne og miljøarbejde.
Lav en liste med firmaer der er relevante at kontakte med henblik på samarbejde, sponsorater eller lignende. Angiv gerne begrundelse ud for hvert firma.
Her kom mange interessante forslag fra salen, og der blev virkeligt tænkt ud af boksen:
Carlsberg (Grønne koncerter er i tråd med grønne projekter i FZ)
Fiskegrejsgrossister
HedeDanmark og andre mindre entreprenører (der burde være interesse fra lokale entreprenører)
Elforsyningsselskaber (er interesseret i klimaforbedringer, formidling, grøn profil m.m.)
DSB (lokale fiskehotspots kunne nævnes i togene)
GoMore (dele-bil firma, der har en grøn profil)
Havmølleparker selskaber (DONG m.fl. der er interesseret i grønne projekter)
Medicinalfirmaer (slå på sundheden i at fiske og være aktiv i naturen)
RGS90 (har en grøn profil)
Tak for de fremragende kommentarer, forslag og ideer, der blev luftet på konferencens workshops. Der er mange spændende fremtidsperspektiver, som kan og skal udforskes.
Som nævnt i indledningen var denne konference særdeles interessant, og alle jeg har talte med var yderst begejstrede.
Jeg ser derfor frem til en lignende konference om nogle år, hvor jeg er sikker på, at projektet er endnu mere flyvende end i dag. Projektet har i hvert fald fået en flyvende start.
Projektleder Gordon P. Henriksen fortæller om Fishing Zealands mange tiltag indtil videre – og lægger op til bredt samarbejde fra deltagerne i salen.
D. 12 november var 120 personer samlet på Hotel Frederiksminde til en fyldt og særdeles succesfuld konference.
Vandpleje, arbejde med socialt udsatte og turister var nogle af hovedemnerne på konferencen, som blev åbnet af byrådsmedlem Thomas Christfort fra Vordingborg Kommune samt formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner Hansen.
Konferencen berettede ikke blot om det forudgående og nuværende arbejde i Fishing Zealand, men handlede i høj grad om visioner for fremtiden, bl.a. omkring fortsat sikring af vandkvaliteten, udsætning af genetisk korrekt fiskeyngel, sikring af gedde- og aborrebestandene og deres trivsel, arbejde med børn og unge, fortsat uddannelse af fiskeguider og tværkommunalt samarbejde med forhåbentlig flere og flere deltagende kommuner.
Personerne, der deltog i konferencen, havde vidt forskellige baggrunde, og der var bl.a. folk fra Danmarks Sportsfiskerforbund, lystfiskerforeninger fra hele Sjælland, kommunalt ansatte, DN, biologer, DTU Aqua, turisterhvervet, politikere, private virksomheder, Red Barnet, fiskerikontrollen, fiskeguider – ja jeg kunne blive ved.
Dagen bød bl.a. på gode debatter, workshops, ”hotspots” med videndeling og en masse netværkeri. Og naturligvis blev der til konferencen serveret en dejlig og bæredygtig fiskefrokost af Hotel Frederiksminde.
Dagens workshops var grupperet efter de tre temaer, Fishing Zealand arbejder med: ”Vandpleje og den frivillige indsats”, ”Bæredygtig lystfisketurisme” samt ”Den sociale indsats: Børn, unge og lystfiskeri” – og der var stor tilslutning til alle 8 workshops inden for disse områder.
For dem, der ikke var med – såvel som for dem der var, har vi samlet en oversigt over alle præsentationerne der kan ses her.
Det var min helt klare fornemmelse, at alle fik rigtig meget ud af de mange oplæg og workshops, og ikke mindst diskussionerne, der foregik i pauserne. Der blev snakket om alt det, vi har udrettet i den seneste års tid, men der blev sandelig også snakket om, hvad vi gerne vil opnå i fremtiden. Der var en stor variation i baggrunde og interesser, men mange fælles mål og missioner, som kun kan opnås ved brede samarbejder.
For mig var det i den grad en bekræftelse af, at den måde Fishing Zealand arbejder på, har rigtig mange styrker, og at alt dette kun er begyndelsen.
Flere af deltagerne har planer om at skrive blogindlæg om de workshops der blev holdt og de fremtidsplaner der blev lavet – så hold dig orienteret på bloggen her.
Som fiskeguide/instruktør er der ikke noget, der slår glæden ved at se ens kursister få succes og fange fisk og dette specielt, når det er den første havørred. Den glæde havde vi som instruktører på det netop afholdte kursus ”Havørredjagt på kysten og i fjorden”.
Fishing Zealand og fiskekurser.dk holdt kurset i oktober. Der var ti deltagere på kurset, som var tiltænkt mindre erfarne og nybegyndere ud i kystfiskeriets glæder. De ti kursister fik 13 havørreder på land, havde mange hug, kontakter og sete fisk.
Kurset omhandlede kystfiskeri efter havørred i Danmark med enten flue eller spinnegrej. Kursisterne blev klædt på til selv at få succes på kysten og i fjorden fremover. Grej, fiskepladser og fiskestrategi og meget andet blev grundigt gennemgået.
Udsagn fra deltagere på kurset, oktober 2014:
”Det var en forrygende weekend – det har helt sikkert givet mig en masse, som jeg kan bruge til at finde frem til havørrederne.”
”Tak for et virkeligt godt fiskekursus med gode foredrag, gode faciliteter og en god imødekommende stemning. Jeg deltager meget gerne igen…”
”Tak for et super fedt kursus – jeg fik virkelig meget ud af det som nybegynder i dette fag.”
Fishing Zealand og fiskekurser.dk inviterer derfor igen på ”havørredjagt” i foråret. Tag med på et lærerigt weekendkursus og få spændende og inspirerende undervisning ved Odsherreds kyster, som har nogle af Sjællands bedste og smukkeste kyststrækninger.
Kurset omhandler kystfiskeri efter havørred i Danmark og henvender sig både til flue-og spinnefiskere. På kurset vil du blive klædt på til selv at få succes på kysten og i fjorden fremover. Grej, fiskepladser og fiskestrategi og meget andet vil blive grundigt gennemgået. Du får derudover gennem praktisk fiskeri på kurset kendskab til en række pladser i Odsherred området. Du er således efterfølgende klar til at fiske i området på egen hånd.
Du kommer hjem med masser af konkrete tips og færdigheder, der vil optimere udbyttet af dine næste fisketure.
God mad og hyggelig stemning er vigtige elementer på kurset. Teoretisk og praktisk undervisning, foregår henholdsvis på Rørvig Centret og udvalgte kyststrækninger. Rørvig Centret er valgt som udgangspunkt for kurset på grund dets gode faciliteter og unikke beliggenhed både tæt på Isefjorden og den åbne kyst.
Bag kurset står to af Fishing Zealands fiskeguider; Niels Lagergaard Pedersen og Claus Eklundh Christensen.Desuden deltager Lars Juel Hansen. Lars har et indgående kendskab til fiskepladserne i området. Læs mere om Niels og Claus her: Fiskeguider og se Lars blog her.
For at fremme det bæredygtige lystfiskeri, er det som tidligere skrevet qua den nye Skolereform oplagt, at inddrage de lokale skoler i arbejdet med fiske- og vandpleje. Jeg ser et kæmpe potentiale i den forbindelse. Her er nemlig mulighed for rigtig god læring og gode undervisningsforløb. Samtidig kan man fremme forståelsen for at bevare vores natur, give eleverne skønne naturoplevelser og bedrive vandpleje med de mange hænder. Jeg mener, at Fishing Zealand kan være den faktor, som får endnu mere gang i den proces i de tilknyttede kommuner.
Som en del af udeskole i biologi deltog vi projektet. Kaj fortalte først om, hvorfor det blev lavet, og hvilke krav ørrederne havde til en gydebanke, og hvorfor der skulle være skjulesten.
Derefter gik vi tilbage og så, hvordan gydebanken blev etableret med maskinernes hjælp, og derefter lagde vi flere skjulesten på plads.
