Finn Lystrup og eleverne fra FGU el-fisker Fladså.
Fishing Zealands overvågning af havørredbestandene har fra i år fået det ekstra formål at vurdere effekterne af fiskeribekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. juli i år. Derfor sætter vi særlig fokus på udvalgte bestande især i de områder, hvor der blev indført særlige begrænsninger i fiskeriet for ½ år siden. Den 4.11.2020 lavede vi derfor en større aktion for at se nærmere på den oprindeligt vilde, men truede bestand i Fladsåen syd for Næstved, og her ventede der os store oplevelser.
En vild bestand i knæ Bestanden i Fladså har i mange år været i knæ, idet der på trods af en stor smoltproduktion i det fine vandløb har været en meget lille opgang af gydende havørreder, som kun med nød og næppe har kunnet opretholde bestanden. Og det på trods af, at Næstved Kommune har udført en række restaureringsprojekter, og der for mange år siden blev lavet et udvidet fredningsbælte i Fladstrand ved udløbet i Karrebæk Fjord. Stor var skuffelsen, når der hvert år var store ubenyttede gydeområder og for 5 år siden vurderede vi, at bestanden nu var så lille, at opfiskning af moderfisk til avl af udsætningsfisk til lokalområdet måtte indstilles. Mine og Næstved Kommunes undersøgelser af smoltproduktion, gydegravninger, havørredernes størrelse, havalder og antal med garnskader pegede entydigt på, at årsagen lå i Karrebæk Fjord, hvor overlevelsen var meget lille. Det var bl.a. det datamateriale, som var grundlaget for den ret omfattende nye bekendtgørelse.
Tanja fra FGU med en flot Fladså havørred.
Koordineret aktion Sammen med opfiskning af moderfisk sluttede også indsamling af data om havørredernes størrelse alder mm. for 5 år siden. Derfor indkaldte jeg til en koordineret aktion, hvor flere el-fiskehold skulle fiske så lang en strækning som muligt, der hvor Ringsted Produktionshøjskole (hedder nu FGU Midt- og Østsjælland) førhen fiskede moderfisk og hvorfra, der ligger data fra en lang årrække. Finn Lystrup og en flok elever fra FGU var straks med på den ligesom Palle Myssen, Jacob Hald og Ove Winther Griffel fra Næstved Kommune. Bevæbnet med notatark, pincetter og pergamentkuverter til skælprøver drog vi efter en kort morgenbriefing afsted i to hold. Selv forestillede jeg mig, at jeg skulle slentre afsted på bredden og nyde det gode vejr, se alle gæssene og tage mig af de få havørreder, vi forventede ville dukke op – men sådan gik det ikke.
Vildt fiskeri Faktisk gik det helt anderledes. Havørrederne stod helt usædvanligt tæt i åen. Så tæt at der slet ikke blev tid til at nyde det gode vejr. Til gengæld kunne jeg nyde den ene flotte havørred efter den anden, som skulle måles og aflevere skæl. Efter en hæsblæsende halv dag havde vi fanget og registreret i alt 93 havørreder på samlet 3 km vandløb, hvilket svarer til 31 pr. km. Og fiskene havde en særdeles fin størrelse med mange mellem 60 og 78 cm og en gennemsnitsstørrelse på 55 cm. Ved en hurtig sammenligning med de mange data fra en lang årrække før, kan det foreløbigt konkluderes at: Tætheden af havørreder på strækningen var 2 – 3 gange så stor sammenlignet med det bedste år i en lang årrække, hvor Finn Lystrup har fisket de samme strækninger, gennemsnitsstørrelsen var væsentligt større og der var kun én fisk med en ældre garnskade mod tidligere 5 – 10 % med friske garnskader.
Der udtages skælprøver.
Måske en effekt af bekendtgørelsen Det store spørgsmål er, om den store fremgang for bestanden kan skyldes de nye fredningsbestemmelser i hele Karrebæk/Dybsø Fjord? De begrænser målrettet fiskeri efter havørreder ret effektivt, såfremt de efterleves. At der allerede skulle være en effekt efter bare ½ år kan ikke udelukkes, idet bekendtgørelsen trådte i kraft den 1.7. 2020, hvor trækket mod åerne begynder. Faktisk så vi en lignende effekt i Tuse Å samme år, som en stor udvidet fredning trådte i kraft i Holbæk Fjord. Analysen af skælprøverne, hvor alder og antal gydninger kan aflæses samt gydetællingerne i de kommende år vil bringe os nærmere et entydigt svar.
Havørredhan fra Elverdamsåen fanget under elektrofiskeri for et par år siden.Vi har nemlig i årevis opfisket moderfisk til de kommende ørred-generationer i åen og på Fjorden, og dermed avlet på de lokalt tilpassede havørreder, som indgår i udsætningsplanerne under Fiskeplejen på Isefjorden.
Når min Honda-generator tændes, og alt er klar-parat-start til årets elektrofiskeri efter de store gydemodne havørreder i Elverdamsåen, -ja så er jeg ved at revne af spænding. Hvordan ser det ud, er fiskene gået op, hvor står de, er de gået helt op på gydepladserne eller er de ved at modnes?
Det er altid et tilløbsstykke, når vi elektrofisker efter moderfisk. Mange folk på brinken, både frivillige og lodsejere, -og forhåbentlig mange fisk i åen. Det er dog anderledes i år, for med de restriktive begrænsninger på antallet af forsamlede frivillige i foreninger blandt andet, er vi nødt til blot at være ti til elektrofiskeri, -også selvom det foregår i det fri og med alverdens andre forholdsregler. Det er der ikke noget at gøre ved, det er forudsætningen i år. Det skal dog ikke afholde os for at være nærmest ekstatisk spændte på elektrofiskeriet.
Blandt andet på baggrund af det store restaureringsprojekt vi lavede i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning på engene i det, der kaldes Tempelkrogen Syd. Her lagde vi jo i omegnen af 500 tons store skjulesten i vandet, og jeg er derfor helt vildt spændt på, om det er ét af de steder i åen, vi kan finde en god tæthed af moderfisk til strygning af æg og sæd.
Der er i hvert fald masser af standpladser på den 700 meter lange strækning, hvor både sten og en ekstrem frodig brøndkarse giver både læ og ly for de kære havbasser, der vandrer op i Elverdamsåen for at gyde.
Opfiskningen af moderfisk foregår i et tæt samarbejde med TØS, idet vi også har elektrofisket i Tuse Å for at opfylde udsætningsplanerne for Isefjorden. Det var i sidste uge, og der var en god flok fisk i karret, da vi var færdige. Det håber vi også denne gang i Elverdamsåen, der også leverer fisk til Fiskeplejen på Isefjorden.
Moderfiskene fra de to vandløb holdes adskilt, idet vi ikke ønsker at blande de to havørredstammer, hvorfor der kun bliver sat Tuse-fisk ud i Tuse Å.
Det tætte samarbejde med TØS gør, at der kun kan deltage syv bandemedlemmer fra Grusbanden. Desværre, men jeg er nødt til at have et par garvede folk fra TØS til at hjælpe med håndteringen af de (forhåbentlig) mange fisk, der skal køres til vores opbevarings-anlæg, hvor også Tuse-fiskene opbevares lige nu.
Hvis det er en trøst, for de interesserede, bliver der nok elektrofisket en gang mere i løbet af november måned, idet vi skal fange i omegnen af 175-200 havørreder i Elverdamsåen, og det er bestemt ikke sikkert, vi når at fange så mange på den første tur. Det ville i hvert fald overraske mig. Du kan derfor melde dig til næste elektrofiskedag, hvis du ikke er først-til-mølle på denne tur.
Første elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen foregår nemlig allerede i den kommende weekend, -på søndag den 8. november klokken 09.09 når TØS og Grusbanden tager hul på årets elektrofiskeri.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: den sjællandske Grusbande.
Arrangementet er som sagt den 8. november, og vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Arrangementet begynder klokken 09.09.
Hvis du har waders, og gerne vil helt tæt på, kan dette muligvis lade sig gøre i løbet af dagen.
Det er vigtigt, du melder dig til, da vi ikke må være mere end 10 personer i alt.
Årets Havørred Jam er, ligesom andre større arrangementer, selvfølgelig aflyst i denne tid.
Vi havde ellers set frem til en spændende Havørred Jam i år, hvor der ville have været rekorddeltagelse på antallet af udstillere, da også mange nye udstillere havde meldt deres ankomst.
Men, du bliver ikke helt snydt – herunder kan du se filmen som blev optaget under sidste Havørred Jam. Og for jer som endnu ikke har været forbi, kan I også se hvad Havørred Jam er for en størrelse.
Årets Havørred Jam skulle have foregået i Stevns Kommune på Rødvig Ferieby, der er som skabt til en event som Havørred Jam.
Ellebækken, som den så ud i sommeren 2018, hvor der hverken var meget vand og heller ikke mange sten i vandløbet. Det skal vi få lavet om på.
Det er nu mere end to-et-halvt år siden, jeg første gang var på besøg i Stevns Kommune for at kigge på Ellebækken, der først løber til Storkebækken, og dernæst til Tryggevælde Å og siden ud i Køge Bugt. Den lille bæk, der ligger just udenfor Tåstrup, holder en mindre ørredbestand, men kan i stor stil trænge til lidt ekstra gydegrus og sten til sikring af brinken og til skjul for at sikre yderligere produktion af ørredyngel. Derfor blev jeg guidet af en dengang lokal PIV-mand, der viste mig rundt i området omkring Ellebækken og den noget pænere Storkebæk lige ved siden af. Det var i sommeren 2018. Jeg kastede mig derefter straks over en projektbeskrivelse.
Samarbejdet med de lokale kræfter, samt ikke mindst lodsejerne på projektstrækningen bød på flere møder langs Ellebækken. Lodsejerne kunne alle tilslutte sig et projekt med udlægning af gydegrus og lidt skjulesten. Vi mødtes derfor også i sommeren 2019 for at lave de sidste aftaler.
Dengang var der ikke meget vand i åen. Der var heller ikke mange sten, for de lå på brinken til spot og spe. Hverken lodsejerne, PIV-folkene og jeg syntes, der var belæg for at restaurere strækningen, når den var spoleret på den måde. Projektet strandede, -men vi undlod dog ikke i fællesskab at gøre opmærksom på oprensningen, der ikke var helt efter bogen.
Projektet blev, -måske mest af trods, dog genoptaget, da en medarbejder i Stevns Kommune og jeg talte sammen om projektet sidste vinter. Nu var der gået mere end halvandet år siden første ”smug-kig”. Projektet blev derefter fundet frem af bunken, og kigget på en ekstra gang. Der lå nemlig en gammel servitut, og blandt andet på baggrund af denne, gik jeg i gang med en ny projektbeskrivelse, hvor jeg i samarbejde med lodsejerne og Stevns Kommune, forlængede projektstrækningen og samtidig indlagde et sandfang, og tog højde for servitutten, der var dateret i 1961. Det kom der en større projektbeskrivelse ud af: Et regulerings- og restaureringsprojekt på en 850 meter lang strækning af åen ned mod Tåstrup, nær Hellested.
Projektet blev sendt i høring, godkendt og er nu klar til udførelse. En del er allerede udført, idet sandfang og oprensning på en kort strækning er udført, så nu mangler vi blot selve restaureringen af Ellebækken. Der skal udlægges 3 gydebanker på en 500 meter strækning nedstrøms reguleringen for at forbedre de fysiske forhold. Det sker ved udlægning af gydesubstrat, samt skjulesten i vandløbet, der netop på denne del af projektstrækningen, har et fald på 1,90-2,80 0/00. Samtidig vil vi sikre brinkerne mod nedskridning med udlægning af kant- og skjulesten.
I sommer var der lidt mere vand i åen og begyndende gode forhold. Det speed’er vi op med etablering af 5-6 gydebanker, samt skjulesten og sten til sikring af brinken, så den ikke skrider ned og forøger sedimenttransporten i vandløbet.
I alt skal der udlægges 10-12 m3 gydegrus, samt i omegnen af 10 m3 skjulesten med Ø 200-400 mm på strækningen, I forbindelse med projektet har jeg lovet at dukke op med elektroderne for at vurdere den nuværende ørredbestand inden vi lægger gydegrus og sten i vandløbet. Det giver god mening, for ellers har vi ingen reference, når jeg (som oftest) følger op på succes-raten for de projekter, vi udfører.
Dernæst skal gydegruset lægges i Ellebækken, og til sidst skal vi fra Grusbanden give vandløbet en sidste finish ved udlægning af sten, samt sikre, at gydebankerne (som Stevns Kommune lægger i), hver især, -har den form og figur, vi gerne vil have. Men, men, men, -vi har brug for din hjælp. Hjælp til at sikre, at gydebankerne har den rette udformning og hældning. Vi skal med andre ord rette gydebankerne til og ikke meget andet end lægge et par gode håndfulde sten i vandløbet.
Det sker næste weekend, -lørdag den 14. november med mødetid klokken 10.10 ved Tåstrupvej 22 i Tåstrup,4672 Klippinge. Just, hvor åen løber under vejen.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe støvler, skridtstøvler og i øvrigt fornuftigt tøj.
Derudover må du gerne tage lidt haveredskaber med, -rive, skovl og meget gerne en trillebør.
Det er vigtigt, du melder dig til, idet jeg vil sørge for drikkevarer i dagens anledning.
Da vi første gang mødtes for 5 år siden ved Ellerendens udløb i Tempelkrogen i bunden af Isefjorden, var der ikke videre god passage. Det var i efteråret 2016. Sivbræmmer, sumpet møllesø og grene, der i årevis havde ligget og spærret for gydevandring op i det lille fine ørredvandløb, der har sit udløb lige syd for Munkholmbroen. Dengang fik vi hul igennem.
Blandt andet gravede vi en rende i den forhenværende sumpede møllesø således, at Ellerenden, der ligger i Lejre Kommune, på sigt kunne grave sig ned i det opslemmede materiale, der i hundred år havde hobet sig op i området.
Jeg husker tydeligt, hvordan det sumpede område på under en time blev landfast, og Ellerenden igen rislede lystigt afsted i den strømrende, vi havde skabt.
Længere ude mod Fjorden, -ved udmundingen, fik vi også skabt passage og allerede den første gydesæson kunne vi se en klar forbedring af antallet af gydegravninger i Ellerenden. Jeg var selv ude for at tælle og registrerede 66 gravninger, hvilket (estimeret) giver en gydebestand på 132 havørreder. Passagen op til gydestrækningerne i dette fine vandløb, har derfor stået højt på vores liste over opgaver i årenes løb og har hvert år siden 2016 været en fast aktivitet i Grusbanden i efterårsmånederne.
Sikring af passage har naturligvis været støttet af lodsejeren, som bifalder vores arbejde for at sikre ørredbestanden. Ellerenden er nemlig et privat vandløb, og derfor er der ikke offentlig vedligeholdelse af bækken. Det skal lodsejeren sådan set selv gøre, og det er netop her, vi med vores viden og erfaring kan bidrage med en løsning, der både tilgodeser afvandingen og samtidig, at det foregår så miljøvenligt som muligt.
Udløbet af Ellerenden var helt vokset sammen af siv, men blev gjort passabel for ørreder fra Fjorden af de tre gæve piger.
Det gjorde vi også i år, og i lighed med de øvrige år i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der har ansvaret for Fiskeplejen (i tæt kontakt med DTU Aqua) i den sydlige del af Isefjorden.
I år havde Kennet Egheim fra TØS påtaget sig ansvaret for ”projekt-fri-bane-i-Ellerenden” og jeg var egentlig overflødig i den sammenhæng, for Kennet har gjort det før og førte an i lørdags, da TØS og Grusbanden satte hinanden stævne.
”Vi mødtes på P-pladsen ved det lille ishus kl. 10.10 i lørdags”, fortæller Kennet. ”Vi var fire tøser, heraf tre fra ”Tøsebanden”, -Christa, Iben og Rikke, samt Jan Hornum og min datter Fillipa og jeg”, fortsætter Kennet sin beretning. ”Efter en snak om dagens opgaver, fordelte vi os på to hold.
Det ene hold (Tøsebanden) gik til udmundingen af Ellerenden, hvor der skulle kigges efter spærringer i sivbræmmen ud mod Fjorden, der ville spærre for opgangen af gydemodne ørreder. Det andet hold gik opstrøms fra vejbroen, -ind i den forhenværende møllesø for at sikre passage her. Vi fik fjernet adskillige væltede træer, som efterårets storme havde lagt ned igennem årene. Flere stammer lå ned over åen. Disse er nu fjernet helt og der er skabt en strømrende helt op til de første gydebanker i skoven”, fortæller Kennet.
Der blev knoklet i skoven af de seks deltagere. Træstammer blev beskåret og nu er der hul igennem hele vejen op til de fineste gydebanker. Det er Fillipa, Jan Hornum og Kennet Egheim, der er i gang.
Senere mødtes de to hold midt på strækket i skoven, og fik arbejdet sig godt og vel op mod Hovedvejen mellem Holbæk og Frederikssund.
”Det var dejligt med fornyede kræfter og vi afsluttede dagen efter næsten 5 timers knokleri, med en tiltrængt kop kaffe og en tår at drikke ved parkeringspladsen efter en lang og hård dag”, slutter Kennet sin beretning.
Senere lørdag var jeg selv en tur igennem strækningen, og blev glad om hjertet over den fantastiske indsats, de fire gæve piger fra blandt andet Tøsebanden, samt Jan og Kennet havde bidraget med.
På vegne af alle lystfiskere i Isefjorden, skal I have mega tak for jeres engagement!
Der var hul igennem på næsten hele strækningen og de sidste spærringer øverst oppe på strækket, kunne jeg selv lige fjerne således, at der er passage til de øverste tre-fem kilometer vandløb øst for hovedvejen.
Nu bliver det spændende at se, om Isefjordens havørreder har mod på at forcere de ”stride strømme” for at vandre op til de bedste gydebanker i skoven.
Jeg har svært ved at vente med at tælle gydegravninger.
Det er jo altid en god oplevelse at se vores projekter bære frugt, -og det plejer de jo at gøre.
Bandeleder, Rune Hylby.
Fillipa og Jan Hornum fik skabt frit løb, også igennem møllesøen.Ellerenden løber nu rislende gennem den opslemmede møllesø. For fem år siden, lå vandløbet en fod højere og der var ingen strømrende. Vandløbet var nærmest blot en sump af mudder. Nu løber åen igennem søen og holder sig i store træk vedligeholdelsesfri.I skoven ligner Ellerenden en norsk elv med de mange store sten og standpladser. Ord er vel egentlig overflødige, ik’?
Da vi første gang mødtes for 5 år siden ved 
