Jan Nielsen, DTU Aqua fortalte om de indsatser, tiltag, der absolut giver den største produktion af ørreder i vandløbene. Igen utrolig lærerigt og med en hel flok slides, blev selv den mindste lille detalje berørt.
Det er i grunden vidunderligt, hvordan gode idéer popper op af den simple årsag, at de netop er gode!
Det lyder banalt, men den netop afholdte Vandplejedag på Sjælland arrangeret i et bredt samarbejde mellem LystfiskerDanmark, Danmarks Sportsfiskerforening, DTU Aqua og Fishing Zealand er et eksempel på én af de gode idéer, der er spiret frem i bevidstheden blandt samarbejdspartnerne.
De første spæde tanker blev egentlig født i en samtale jeg havde med Jan Nielsen, DTU Aqua for mere end to år siden: At samle en stribe gode folk på Sjælland til en dag i Vand- og Fiskeplejens tegn.
Så kom Coronaen, vi blev alle lukket ned og den spæde tanke om et stort arrangement på Sjælland blev henlagt i restriktionernes bagvand.
Men som så mange andre gode idéer, var vi ikke alene om at få netop den tanke, -at lave en dag for skaren af vandplejefolk i foreningerne, de frivillige og for kommunerne.
Hele skaren af vandløbsentusiaster ved Truelsbækken, hvor vi kiggede på et nyetableret vandløb med næringsrigt vand, en masse grøde, men også med en masse selvsåede elletræer og kreaturer, der vandrer frit rundt i vådområdet.
Vandstjernerne i Århus havde fået samme idé og med Arne Kvist Rønnest fra LystfiskerDanmark i ryggen, blev idéen i Østjylland nedfældet på papir og der blev fundet midler til arrangementet.
Selvsamme Arne Kvist Rønnest er projektleder i LystfiskerDanmark, og på ét af de møder i vandplejegruppen, vi har holdt både fysisk og online, arbejdede vi videre med tanken om at lave et lignende arrangement på Sjælland.
Arne præsenterede idéen for Niels Lagergaard, der er projektleder i FZ og pludselig tog arrangementet form. Niels og jeg blev tovholdere på dagen, og i stil med det jyske arrangement, var LystfiskerDanmark og ikke mindst Arne Kvist Rønnest én af de bærende kræfter og den økonomiske bagmand bag arrangementet.
Vi kunne derfor lørdag i sidste weekend, samle et halvt hundrede af de ypperste folk på Sjælland, Lolland, Falster og Møn til en dag i Vand- og Fiskeplejens tegn, eller kort sagt, Vandplejedagen.
Det blev en dag, hvor frivillige fra hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn, dels fik lov til at nørde i fællesskab, og dels fik mulighed for at networke på tværs af kommunegrænser og vandskel, og jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over, at alle hjørner af landsdelen var repræsenteret og at deltagerne tilsyneladende hyggede sig gevaldigt!
Der foregik en livlig snak dagen igennem mellem deltagerne. Nye, såvel som ”gamle” venskaber blev fulgt op med networking og fællesskab. Det var en fantastisk dag med nørderi! Her er det bl.a. Lars Brinck Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Jan Nielsen fra DTU Aqua, der sammen med Per Christensen, Kurt Jørgensen og Jesper Thykjær fra Slagelse-Korsør drøfter vigtige elementer i vand- og fiskeplejen.
Arrangementet tog sin begyndelse på Hotel Scandic i Roskilde, hvor vi indledte dagen med morgenbuffet, håndtryk og gedigen kaffe inden vi satte os godt til rette for at lade os berige med Arne Kvist Rønnest’ store undersøgelse om udfordringerne i foreningerne.
Arne fortalte, at vigtigheden af vand- og fiskeplejen vægtes med 87 % i ”vandløbsforeninger”. Det er dermed én af de helt store indsatser i vandløbsforeninger, og Arne kunne yderligere fortælle fra den store undersøgelse, hvor mere end 200 foreninger har deltaget, at den sværeste opgave for disse foreninger, udover at skaffe kassér og bestyrelsesmedlemmer, netop er de administrative opgaver ift. vand- og fiskeplejen.
Derefter indtog Fiskeplejekonsulent, Jan Nielsen, DTU Aqua scenen for at fortælle om den del af Vand- og Fiskeplejen, der har størst betydning for en stor smoltproduktion.
Ikke mindst lavt vand med gode skjul langs bredderne, udlægning eller udhæng af grene, eller træer og skjulesten i varieret størrelse har en betydelig effekt, samt naturligvis grødens betydning for produktionen.
Jan Nielsen roste de frivilliges indsats og opfordrede til fortsat at holde fokus på udlægning af gydegrus og skjulesten, samt fjernelse af spærringer.
-Og så blev elektroderne lige dyppet i Elverdamsåen for at vise effekten af de ca. 500 tons kampesten, Den sjællandske Grusbande i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning lagde ud i 2020 med et fantastisk resultat til følge.
Sidst i formiddagens programsatte oplæg skulle jeg fortælle om Grusbandens første fem års virke. Med udgangspunkt i de 150-200 projekter fordelt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, rettede jeg en kæmpe tak til de frivillige både i foreningerne og i Grusbanden. Uden den indsats, ville vi ikke være nået så langt.
Desuden præsenterede jeg værdisættelsen af projekterne, hvor vi alene i 2020 skabte værdier for mere end 11 millioner i FZ-kommunerne. Sidst, men ikke mindst lagde jeg vægt på den nødvendige fokus på PR-delen i medierne af de frivilliges indsats.
Derefter var der afgang i bus til eftermiddagens mere løse indslag, og vi havde knapt sat os i bussen før der var en livlig snak imellem deltagerne og nye bekendtskaber blev indledt.
Det var jo netop tanken med denne dag, at de frivillige mødte fællesskaber og samhørighed på tværs af kommunegrænser og vandskel.
Der blev fanget en masse præsmolt, mindre bækørreder og ikke mindre end fire pæne opgangsfisk. Den største havørred var en fin sag på 3 kg. Henrik M. Jensen har deltaget i mange projekter igennem årene og fremviser stolt denne mindre havørred i gydedragt. Smukkere kan det ikke være.
Turen gik derefter til Tempelkrogen Syd, hvor Elverdamsåen er blevet genslynget i et vådgøringsprojekt tilbage i 2017. TØS og Grusbanden har derefter udlagt i nærheden af 500 tons skjulesten i 2020. Jeg tillod mig derfor at hive elektroderne frem, og elektrofiskede en kort strækning, hvor der dels dukkede en masse præsmolt, 1 og 2-års ørreder frem imellem stenene, samt ikke mindre end 4 gode havbasser på vej til gydebankerne.
Den største havørred var en basse på ca. 3 kg, som stod under ét af træerne langs åen.
Efter frokost gik turen til Helligrenden, hvor det første Grusbandeprojekt så dagens lys for 5 år siden. Helligrenden er et mindre skov-vandløb, og har igennem årene produceret et hav af smolt til Roskilde Fjord. Senest i vinteren 2020-21, hvor folkene i Foreningen til ophjælpning af Fiskeriet i Roskilde Fjord talte ikke mindre end 70 gydegravninger. Den fine gydebestand giver naturligvis en stor klækning og siden produktion af smolt, idet skjulene i skoven er mange og vedligeholdelse ikke nødvendig.
Det sidste vandløb på dagens program, Himmelev Bæk blev desværre en fuser. Ikke fordi vandløbet ikke har vand- og Fiskeplejeinteresse, men af den simple grund, at trods aftaler om adgang til vandløbet på HOFOR’s arealer, lykkedes det os ikke at komme gennem porten☹. Force Majeure og meget ærgerligt.
Men du skal ikke snydes for en smagsprøve derfra, og jeg har derfor lagt en video op på vores youtube-kanal, hvor du kan se det fantastiske projekt ROLK og Den sjællandske Grusbande ad to omgange har udført. 1200 meter gydebanker og skjulesten i verdensklasse.
Den manglende adgang til området betød til gengæld, at vi kunne slutte dagen rettidigt ved Scandic Hotel i Roskilde.
Forhåbentlig en kende klogere.
Forhåbentlig en kende gladere efter en lang dag med nære venner og nye netværk til fortsat at give sig i kast med vand- og Fiskeplejen på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
Til trods for det friske og yderst autentiske efterårsvejr, så bød ugen dog også på et par solstrejf, til de mange deltagere ,som havde taget imod et af de mange tilbud om en fisketur, med mulighed for at låne fiskegrej og få hjælp til at bruge det.
De fleste af ugens udbud af fisketure, var endnu en gang planlagt i et tæt samarbejde med en række lyst- og sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv.
Et godt eksempel på en succesfyldt dag, kan du læse om herunder. Samme dag var TV2East ude og lave reportager fra et par de andre arrangementer. Se eller gense indslaget her.
Rigtig mange store flotte skrubber blev landet på kysten tæt på Reersø Havn i lørdags (23/10) Gørlev- og Høng Sportsfiskerforening havde inviteret børn og unge til at prøve lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
32 deltagende gæster og 9 medhjælpere fra de 2 foreninger havde en helt igennem perfekt fiskedag, hvor alle familiegrupper fik fisk med hjem. Foreningerne fik fortalt om de tilbud, man som medlem kan nyde godt af og arrangementet var det 2. af to afholdt her i efterårsferien.
Næstved Kommune gennemførte i foråret en undersøgelse af både smoltudtræk og opgang af aborrer og gedder i Fladså med mig som projektleder. Undersøgelsen blev lavet med 2 store fælder – en til nedvandrende smolt og en til gedder og aborrer på vej op i åen fra Karrebæk Fjord. Frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening ydede uvurderlig hjælp med feltarbejdet i de to måneder projektet stod på. Nu foreligger rapporten og der blev fundet spændende ny viden, som er vigtig for det fremtidige arbejde med at forbedre bestandene (se rapporten her).
Smolt på 1 og 2 år. De fleste var 1 år gamle.
Masser af smolt fra Fladså
Fangsterne startede nølende i slutningen af marts, men tog fart med stigende vandtemperatur og især i forbindelse med regn og dermed stigende vandføring i åen. Vi fangede op til 273 pr. dag, hvilket gav travlhed for fældepasserne og jeg kunne til slut beregne en udvandring på i alt omkring 8.000 stk. smolt, hvilket var i samme niveau eller en smule større sammenlignet med en undersøgelse tilbage i 2010. Herved er Fladså et af de mest produktive af de 11 sjællandske vandløb, hvor jeg hidtil har undersøgt produktionen. Det betyder f.eks., at vi i vurderingerne af effekter af de nye fiskeriregler på Karrebæk Fjord kan konstatere, at det ikke er produktionen, der er begrænsende for havørredbestanden. Samtidig kunne jeg se, at der er en realistisk mulighed for at øge produktionen en halv gang ved yderligere miljøforbedringer i åen.
En meter gydemoden brakvandsgedde fra Fladså.
Store brakvandsgedder overraskede
Der var ingen viden om, hvorvidt der var opgang og gydning hos brakvandsgedder før undersøgelsen, så spændingen var stor, om end der ikke var de store forventninger. Her skulle vi så få undersøgelsens største overraskelse, idet der i en periode gik den ene store gedde efter den anden i fælden. På en dag fangede vi 5 gedder på op til 110 cm. Så er der voldsomt liv og glade dage i rusen, skal jeg hilse og sige. Opgangen kunne skønnes til mindst 18 stk., rogntunge hunner og gydemodne hanner, hvorved det for første gang blev dokumenteret, at der er en gydende bestand i Fladså. Den viden er vigtig for arbejdet med at genoprette den meget pressede bestand i Karrebæk Fjord. Ikke mindst fordi ny viden har vist, at brakvandets gedder med stor sikkerhed søger tilbage til deres egne fødesteder for at gyde på samme måde som havørred og laks. Der er således al grund til at passe på de nuværende gydesteder og til at undersøge mulighederne for at lave flere. Det vurderes, at forbedrede gydeområder på oversvømmede enge og lignende ved Fladsåen kan blive storleverandører af små gedder til Karrebæk Fjord.
Brakvandsaborrer og andre arter
Vi fangede også 79 store gydemodne brakvandsaborrer op til 47 cm samt en masse småaborrer i smoltfælden, hvilket viser, at der er en produktion til fjorden. Det ret beskedne antal skal nok ses i sammenhæng med den bølgedal, hvor bestanden har været i nogle år. Andre arter som store rimter og skaller blev også set sammen med en del sortmundet kutling. Kutlingerne blev slet ikke set i 2010, hvilket passer meget godt med, at den invasive art først for alvor indvandrede i årene efter. En stor overraskelse var fangsten af en flodlampret, som viser, at der muligvis er en gydebestand i Fladsåen af det sjældne dyr.
Du kan hjælpe til og dermed gøre en kæmpe forskel for ørredbestanden i et hjørne af Sjælland, der ikke umiddelbart er begunstiget af store selvreproducerende ørredvandløb, men som ikke desto mindre har et par fine små bække, der kan give Sejerøbugten og området omkring Røsnæs et ørred-boost!
I år er turen kommet til Tranemosegrøften, der er et mindre vandløb, men ikke desto mindre vigtigt vandløb på den yderste grænse af Sejerøbugten, vest for Saltbæk Vig.
Strækningen er knapt en kilometer lang og vil have en kæmpe betydning for vandløbet, der har et fint fald, men desværre blot en lille og sporadisk opgang af havørreder.
Der mangler skjul og gydegrus.
Det er netop det, der skal lægges i vandløbet, der på projektstrækningen løber gennem Naturstyrelsens arealer, som er udlagt til skov.
Vi skal have etableret 10 gydebanker, og der skal udlægges en ordentlig håndfuld sten til skjul og brinksikring.
Kun enkelte steder er der variation og det er naturligvis også her, der er lidt yngelforekomster.
Begge dele er helt essentielt i forhold til at skabe en større gydebestand og samtidig, hvilket er mindst lige så vigtigt, skabe en større smoltproduktion.
Det er netop smoltproduktionen, der har den store betydning for ”den-gode-ørred-spiral”.
Selve udlægningen kommer til at foregå med maskinkraft, så det bliver et projekt, hvor vi i stor stil kun skal sikre den sidste finish inden den kommende gydesæson, og den næste gydesæson og den næste…..!!!
Da jeg i begyndelsen af august var forbi Tranemosegrøften sammen med Mark Holm og Allan Kristensen fra Kalundborg Kommune, Tim Krarup og Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening for at lave en bestandsanalyse som reference til det projekt, vi skal udføre på lørdag, var der på to stationer kun henholdsvis 20 og 30 ørreder på 100 m² vandløbsbund.
Slet ikke nok til opfyldelse af Vandrammedirektivet for God Økologisk Tilstand, men dog nok til, at det giver mening at restaurere strækningen.
Er der en lille bestand, -kan vi altid forbedre forholdene til en større bestand.
Det har vi set utallige gange, og forhåbentlig ligeså i Tranemosegrøften.
Foruden en forventelig større ørredbestand, vil projektet, der er finansieret af Fiskeplejemidler gennem Gruspuljen, i den grad også skabe forbedrede forhold for andre dyr og planter, idet vi forbedrer variationen i vandløbet og dermed skaber muligheder for flere arter at etablere sig.
Det giver større biodiversitet og miljøtilstand i det hele taget.
Tim Krarup fra Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg mødtes en kold forårsdag i 2021 for at aftale det samarbejde, der nu udmøntes i projektet i Tranemosegrøften.
Projektet løber af stablen allerede på lørdag den 6. november, forudsat der ikke allerede er gydning i vandløbet.
Vi mødes kl. 10.10 ved P-pladsen i skoven umiddelbart efter Kåstrup Holmevej 11, 4400 Kalundborg.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til Rune Hylby på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil naturligvis tage drikkevarer med til tørstige ganer og mon ikke, vi kan finde ud af lidt sødt til ganen også.
Margit og Mille på 9 år er i fuld gang med at skabe en flot Marguerit-rute for ørrederne i Himmelev Bæk, og der blev kastet med sten til den store guldmedalje. Tredje medlem af den lille aktive familie, Peter Lennert, står nede i vandløbet og retter stenene til.
Peter Lennert havde taget sin familie med på hyggetur til Himmelev Bæk for at hjælpe til med at restaurere en 400 meter lang strækning i det lille vandløb, der løber til Maglemose Å og siden til Roskilde Fjord, hvor Peter fanger en del havørreder hvert år.
Peter spurgte mig, umiddelbart efter præsentationen af projektet, hvordan man bedst kunne forklare dagens mission i det fri overfor kæresten Margit og 9-årige Mille?!
Claus Larsen havde taget sin datter med og der blev flyttet store sten af den seje pige, der sammen med 25 andre frivillige gjorde en kæmpe indsats i Himmelev Bæk i søndags.
Jo, det tænkte jeg nok var muligt at forklare, -også overfor et par ”rookies”, der deltog sammen med Grusbanden for første gang.
Mille stillede sig i hvert fald tilfreds med at få forklaret, at før var Himmelev Bæk en vandmotorvej. Vores opgave denne søndag var at lave en ”Marguerit-rute” for ørreder fuld af sving, og bump, og sten og grus på vejen.
En opgave, Margit og Mille i den grad påtog sig sammen med de 25 andre frivillige, der var mødt op for at skabe liv og glade dage i Himmelev Bæk.
Forud for projektdagen havde jeg haft en meget travl uge, idet gydegrus og skjulesten allerede om tirsdagen var leveret til bækken af min faste vognmand, Ole fra Søstrup ved Holbæk. Derefter fulgte telefonmøder med både Roskilde Kommune, HOFOR, HedeDanmark og maskinfører Thomas Sørensen, samt ikke mindst indkøb af dels to nye hjul til mine trillebøre, der var punkterede, dels indkøb af to nye sækkevogne, da min gamle sækkevogn ikke kunne klare mosten ved et af de seneste projekter i Græse Å.
Roskilde Kommune gav os en kærkommen håndsrækning ved at hyre Thomas Sørensen og en 5 tons larvefodsmaskine. Vi havde aldrig formået at blive færdige med projektet på en dag, hvis ikke Thomas havde hjulpet os (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).
Jeg mødte derfor op på projektdagen bevæbnet til tænderne med redskaber og højt humør allerede klokken otte, hvor Thomas også dukkede op med en 5-tons gravko på larvefødder for at bistå med udlægningen af sten og gydegrus inden de frivillige mødte op.
Gudskelov, for mellem 50-60 tons sten og grus skulle lægges i og langs bækken.
Maskinføreren var hyret af Roskilde Kommune og jeg er i den forbindelse yderst taknemmelig for dette ualmindelig generøse samarbejde med Roskilde Kommune. Uden den hjælp, havde vi ikke kunne klare os med en enkelt dag til udførelsen af projektet!
Klokken ni dukkede Uffe Clemmesen fra ROLK op, idet han og jeg havde haft et fremragende samarbejde omkring projektet. Uffe havde øl, sodavand og kage med og agerede portvagt, da de mere end 25 frivillige i kortege skulle lukkes ind på HOFOR’s arealer langs Himmelev Bæk klokken 10.10.
Imens fik jeg en god snak med lodsejeren, Ole Strange og hans kone, der var ude for at lufte hunden. Ole og jeg aftalte, at den øverste del af projektstrækningen, hvor faldet ikke er mere end et par promille, ville vi lade være, med undtagelse af et par store, meget store skjulesten, som vi ville bruge som strømkoncentratorer ved Ole’s drænudløb fra marken.
To meget store skjulesten agerer strømkoncentratorer umiddelbart opstrøms lodsejerens dræn, hvilket gør, at strømmen skyller aflejringer væk og fastholder trækket i drænet. En løsning, der blev skabt i et fint samarbejde mellem lodsejer, kommune og os fra Grusbanden og ROLK.
Søren Kock Lauersen fra Roskilde Kommune var også mødt op, og netop denne treenighed mellem lodsejer, kommune og vi frivillige, er nøglen til et godt projekt og et frugtbart samarbejde om den slags projekter, hvor vi med al respekt, ændrer på forholdene i vandløbet. Vi ser bækken som et potentielt gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, alt imens lodsejeren ser vandløbet som en mulighed for at få afledt vandet fra markerne.
De to vidt forskellige formål behøver ikke at kollidere, -tværtimod, hvilket skjulestenene ved drænudløbet er et eksempel på.
Vi kan med lidt snilde sikre dræn mod tilsanding ved at placere store sten strategisk i vandløbet således, at skjulestenene danner et dybt høl, der skyller drænet fri for sand.
Da alle var mødt ind (gennem porten), var der briefing og derefter gik alle mand m/k i krig med at rette gydegrus og skjulesten til i vandløbet, der hurtigt begyndte at spille musik for os.
Der lød hurtigt en rislen af vandet over gydebankerne, og allerede efter få minutter, begyndte ”Marguerit-ruten” at tage form. Der blev skabt små strømrender, hvor vandet cirklede rundt om stenene for kort efter at risle hen over gydebankerne på den 400 meter lange projektstrækning.
Blandt deltagerne var der mange erfarne folk, der har været med til at lave adskillige projekter sammen med mig, hvilket i den grad betød, at jeg kunne gå langs vandløbet og nyde tilværelsen, -og de mange frivillige, med et stort smil om læben i nærmest salig lykke over den fremragende indsats og helt igennem vidunderlige stemning, der strømmede mig i møde. Som Margit sagde undervejs, -det her giver mening og så er det vældig hyggeligt samtidig.
Blot for at illustrere den fantastiske forandring fra vandmotorvej til ”Marguerit-rute”, har jeg lagt en lille film op på vores Youtube-kanal:
I alt blev der etableret 6 flotte gydebanker og jeg glæder mig som et lille barn til at se havørrederne gøre brug af vores anstrengelser om en lille måneds tid, når fiskene trækker ind i vandløbet for at gyde.
Netop denne spektakulære begivenhed har jeg lovet at dele med både lodsejeren, -Ole og ligeledes de deltagere, der måtte have den slags lyster.
-Og når så den spæde yngel til foråret dukker op af gydegruset ved jeg, der er masser af føde og standpladser imellem de mange sten, der således sikrer, at der kan opnås God Økologisk Tilstand i dette vandløb, der faktisk ikke er inkluderet i vandplanerne og således ikke var sikret indsatser. Det har vi nu sørget for, og jeg er ganske sikker på, der i fremtiden vil blive produceret et hav af ørreder i dette lille, -og nu, ”Marguerit-rute-vandløb” i Roskilde Kommune.
Uffe Clemmesen og jeg har haft et fremragende samarbejde omkring projektet og udover at sørge for traktement på dagen, har Uffe også påtaget sig den svære opgave at tale med lodsejeren om projektet (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).Casper Fabricius Jørgensen I færd med at lægge skjulesten til rette. Særligt, hvor vandløbet er skygget, er det vigtigt med mange sten til skjul og brinksikring (foto: Jesper Vang Skærbæk Jensen).Fællesbillede med de fleste af de meget aktive frivillige fra ROLK og Grusbanden. Jeg bliver en kende stolt over det fantastiske fremmøde, og jeg er helt sikker på, alle havde en god dag med smil, latter, hårdt arbejde og med et klart og tydeligt formål. Det er nøglen til en god dag ved åen.Marguerit-Rute i Himmelev Bæk.
Efteråret er ofte en tid med ustadigt og uforudsigeligt vejr. Skolernes efterårsferie og dermed Fishing Zealand Ugen blev ingen undtagelse. Stærk vind og kraftige byger prægede det meste af ugen og det var desværre ikke meget vi så til solen.
sportsfiskerforeninger. Det var vi på mange måder rigtig glade for. Ikke alene var deltagerne i selskab med foreningsfolk, der har et indgående lokalkendskab til fiskepladserne. Deltagerne havde samtidig også mulighed for at høre mere, om de lokale foreningers arbejde, faciliteter og muligheder for at blive en del af et aktivt foreningsliv. 
lystfiskeri fra kysten og under kyndig vejledning blev børsteormene sat på krogene og sendt til havs og der gik ikke længe inden den første lille purk troppede op til indvejning med en fisk. Herefter fortsatte fangsterne i en lind strøm gennem formiddagstimerne og dagens resultat blev på over 20 skrubber. Adskillige vejede over ½ kilo med den største på 0,830 kg.
