Da vi første gang mødtes for 5 år siden ved Ellerendens udløb i Tempelkrogen i bunden af Isefjorden, var der ikke videre god passage. Det var i efteråret 2016. Sivbræmmer, sumpet møllesø og grene, der i årevis havde ligget og spærret for gydevandring op i det lille fine ørredvandløb, der har sit udløb lige syd for Munkholmbroen. Dengang fik vi hul igennem.
Blandt andet gravede vi en rende i den forhenværende sumpede møllesø således, at Ellerenden, der ligger i Lejre Kommune, på sigt kunne grave sig ned i det opslemmede materiale, der i hundred år havde hobet sig op i området.
Jeg husker tydeligt, hvordan det sumpede område på under en time blev landfast, og Ellerenden igen rislede lystigt afsted i den strømrende, vi havde skabt.
Længere ude mod Fjorden, -ved udmundingen, fik vi også skabt passage og allerede den første gydesæson kunne vi se en klar forbedring af antallet af gydegravninger i Ellerenden. Jeg var selv ude for at tælle og registrerede 66 gravninger, hvilket (estimeret) giver en gydebestand på 132 havørreder. Passagen op til gydestrækningerne i dette fine vandløb, har derfor stået højt på vores liste over opgaver i årenes løb og har hvert år siden 2016 været en fast aktivitet i Grusbanden i efterårsmånederne.
Sikring af passage har naturligvis været støttet af lodsejeren, som bifalder vores arbejde for at sikre ørredbestanden. Ellerenden er nemlig et privat vandløb, og derfor er der ikke offentlig vedligeholdelse af bækken. Det skal lodsejeren sådan set selv gøre, og det er netop her, vi med vores viden og erfaring kan bidrage med en løsning, der både tilgodeser afvandingen og samtidig, at det foregår så miljøvenligt som muligt.
Udløbet af Ellerenden var helt vokset sammen af siv, men blev gjort passabel for ørreder fra Fjorden af de tre gæve piger.
Det gjorde vi også i år, og i lighed med de øvrige år i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der har ansvaret for Fiskeplejen (i tæt kontakt med DTU Aqua) i den sydlige del af Isefjorden.
I år havde Kennet Egheim fra TØS påtaget sig ansvaret for ”projekt-fri-bane-i-Ellerenden” og jeg var egentlig overflødig i den sammenhæng, for Kennet har gjort det før og førte an i lørdags, da TØS og Grusbanden satte hinanden stævne.
”Vi mødtes på P-pladsen ved det lille ishus kl. 10.10 i lørdags”, fortæller Kennet. ”Vi var fire tøser, heraf tre fra ”Tøsebanden”, -Christa, Iben og Rikke, samt Jan Hornum og min datter Fillipa og jeg”, fortsætter Kennet sin beretning. ”Efter en snak om dagens opgaver, fordelte vi os på to hold.
Det ene hold (Tøsebanden) gik til udmundingen af Ellerenden, hvor der skulle kigges efter spærringer i sivbræmmen ud mod Fjorden, der ville spærre for opgangen af gydemodne ørreder. Det andet hold gik opstrøms fra vejbroen, -ind i den forhenværende møllesø for at sikre passage her. Vi fik fjernet adskillige væltede træer, som efterårets storme havde lagt ned igennem årene. Flere stammer lå ned over åen. Disse er nu fjernet helt og der er skabt en strømrende helt op til de første gydebanker i skoven”, fortæller Kennet.
Der blev knoklet i skoven af de seks deltagere. Træstammer blev beskåret og nu er der hul igennem hele vejen op til de fineste gydebanker. Det er Fillipa, Jan Hornum og Kennet Egheim, der er i gang.
Senere mødtes de to hold midt på strækket i skoven, og fik arbejdet sig godt og vel op mod Hovedvejen mellem Holbæk og Frederikssund.
”Det var dejligt med fornyede kræfter og vi afsluttede dagen efter næsten 5 timers knokleri, med en tiltrængt kop kaffe og en tår at drikke ved parkeringspladsen efter en lang og hård dag”, slutter Kennet sin beretning.
Senere lørdag var jeg selv en tur igennem strækningen, og blev glad om hjertet over den fantastiske indsats, de fire gæve piger fra blandt andet Tøsebanden, samt Jan og Kennet havde bidraget med.
På vegne af alle lystfiskere i Isefjorden, skal I have mega tak for jeres engagement!
Der var hul igennem på næsten hele strækningen og de sidste spærringer øverst oppe på strækket, kunne jeg selv lige fjerne således, at der er passage til de øverste tre-fem kilometer vandløb øst for hovedvejen.
Nu bliver det spændende at se, om Isefjordens havørreder har mod på at forcere de ”stride strømme” for at vandre op til de bedste gydebanker i skoven.
Jeg har svært ved at vente med at tælle gydegravninger.
Det er jo altid en god oplevelse at se vores projekter bære frugt, -og det plejer de jo at gøre.
Bandeleder, Rune Hylby.
Fillipa og Jan Hornum fik skabt frit løb, også igennem møllesøen.Ellerenden løber nu rislende gennem den opslemmede møllesø. For fem år siden, lå vandløbet en fod højere og der var ingen strømrende. Vandløbet var nærmest blot en sump af mudder. Nu løber åen igennem søen og holder sig i store træk vedligeholdelsesfri.I skoven ligner Ellerenden en norsk elv med de mange store sten og standpladser. Ord er vel egentlig overflødige, ik’?
Da vi dukkede op, søndag morgen, lå i omegnen af 50 tons skjulesten og ventede på os, og mange af dem skulle vi grave frem. Vi fik lagt i omegnen af 20 tons i vandløbet og jeg skal sige jer, -det var hårdt!
Jeg kunne nærmest ikke bevæge mig midt på eftermiddagen efter 4½ times udlægning af skjulesten og sten til brinksikring i Himmelev Bæk i Roskilde Kommune lidt nordøst for byen.
To trillebøre, en sækkevogn og 10 deltagere havde taget hul på udlægning af yderligere 25-30 kubikmeter skjulesten på den 900 meter lange projektstrækning, som vi restaurerede den 12. september, -altså for halvanden måned siden.
Som altid, når vi laver projekter, hygger vi os. Denne sten på knapt 300-350 kg trak først tænder ud, og så trak den det store smil frem, da den lå solidt i åen. Den flytter sig ikke lige, skal jeg hilse og sige.
Vi havde lagt ca. 10 kubikmeter sten ud denne søndag og med fare for at lyde som en kylling…….-var det faktisk rimeligt hårdt! Først skulle de graves ud af bunken (der var fyldt med jord), dernæst køres 20-50 meter ned til vandløbet i trillebør eller sækkevogn, samt lægges i vandløbet efterfølgende. Med håndkraft. I 17 graders varme, den 1. november!!!!
I disse Covid19-tider, må vi jo kun være 10 personer, og derfor måtte vi til sidst kapitulere, -vi var trætte, og mangler stadig i omegnen af 15-20 kubikmeter. Når det så er sagt (det triste), så er der lutter smil og glade dage tilbage. For hold op, hvor vi hyggede os!
Vi fik udlagt sten på en 150-200 meter lang strækning, der nu giver et væld af muligheder for kommende ørredgenerationer og insekter, fugle, padder etc.
Vandet slynger sig imellem stenene og allerede under selve udførelsen, kunne vi se, hvordan strømmen begyndte at arbejde med de store mængder sand, der er på strækningen, nedstrøms for de gydebanker, vi lagde ud tidligere.
Jonas Fj og kæresten Anna Dupont morede sig gevaldigt under udlægning af sten til skjul og sikring af brink. Det er efterhånden et fænomen, -at tage på kæreste-tur med Grusbanden!
Vi vil naturligvis også kigge på de miljømæssige tiltag, og følge vandløbet fra Superliga til Champions League! Og så mangler der jo stadig en flok sten, der også skal i vandet på et senere tidspunkt.
Denne ekstraordinære udlægning skyldes i høj grad Roskilde Kommune og det samarbejde både vi og ROLK (Roskilde og Omegns LystfiskerKlub) har så stor glæde af med vandløbsafdelingen i Roskilde Kommune. Vi blev nemlig enige om, efter projektet i september, at der var rigelig plads i regulativet til at lægge flere sten i Himmelev Bæk og dermed gøre vandløbet endnu bedre, end vi allerede havde gjort. Derfor havde vi kaldt de frivillige sammen fra ROLK og Den sjællandske Grusbande. Og der blev knoklet, Tobias Sørensen, Ole Vinjebo, Jonas FJ og kæresten Anna Dupont og alle vi andre.
Så smukt, ser det ud efter udlægning af sten på strækningen, -og der kan faktisk godt ligge flere for der er masser af plads i regulativet.
Uffe Clemmesen, formand for ROLK havde sørget for øl og vand, samt lidt sødt til ganen. Alt spillede. Sammenbidte tænder, når de tunge sten skulle flyttes, lægges i bækken, og grin og brede smil, når de lå, hvor de skulle.
Det er en fornøjelse at gøre gode gerninger sammen, for at lyde nærmest lidt religiøs! Efter 4½ time, var vi godt brugte, og kunne ikke mere. Vi gik derfor projektstrækningen igennem og så, at det var godt!
Tobias spurgte, om vi kunne være stolte af os selv? Ja, i høj grad!
Da vi nåede op til de gydebanker, vi havde lagt ud for halvanden måned siden, kunne vi tydeligt se, at der faktisk allerede nu, havde været et par havørreder oppe for at gyde på netop de banker, vi havde lagt ud. Det var da fantastisk, og ord var i den forbindelse helt overflødige. Der var gydt på yderligere en af de banker, vi havde lagt ud. Det lignede en bækørred-gravning på under ½ kvadratmeter, -men den var der!
Nærmest lykkelig over, at der allerede den 1. november, er blevet gydt på 2 ud af de 6 gydebanker, vi lagde ud, giver jo løfter for meget mere. Gydesæsonen er jo ikke engang begyndt rigtigt endnu!
Jeg kunne derfor ikke dy mig for at optage en lille film, som kan ses her:
Klokken halv tre skiltes vi, og kunne med fuldt overlæg sige ”på gensyn”, -for vi ved jo, vi skal ses igen.
For at lægge flere sten i Himmelev Bæk!
Bandeleder, Rune Hylby.
Under overfladen skete der dramatiske ting under udlægningen af sten. Sandet blev om-møbleret og lagde sig til hvile nogle steder, og blev skyllet væk andre steder. Det er den slags variation, sammen med stenene, der giver mange ørreder mulighed for at finde en standplads og dermed sikre overlevelse.På to af de seks gydebanker, vi etablerede den 12. september, var der allerede gydt! Fantastisk at vores indsats allerede bærer frugt halvanden måned senere og en stor cadeau til de tyve frivillige, der var med sidste gang og de ti deltagere, der var med i dag.
Der mangler i høj grad sten på strækningen, der lige nu mest af alt, ligner en motorvej. Ingen variation, ingen standpladser. Det skal vi lave om på.
I næste weekend skal vi for alvor trille sten i åen! Arrangementet er et samarbejde mellem Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande, og der bliver brug for netop 10 mand m/k. Til gengæld kan vi med dette projekt sikre, at ørredbestanden i Truelsbækken vil få sublime vilkår, -også om vinteren, hvor store dele af grøden visner væk og ikke levner mange skjul for den voksende presmolt.
Projektstrækningen er næsten en kilometer lang og løber langs Rute 21, Holbækmotorvejen.
I sensommeren 2018 blev åen omlagt som en del af et større vådgøringsprojekt, Tempelkrogen Nord. I forbindelse med omlægningen udlagde vi i samarbejde med TØS og HedeDanmark mere end 50 tons gydegrus, som blev brugt flittigt sidste vinter. Nu skulle man jo så tro, at der i sensommeren var en stor bestand af ørreder på projektstrækningen. Derfor var jeg i Truelsbækken med elektrofiske-udstyret for at lave en bestandsanalyse. Det var sammen med Peter Ørbæk fra DR 1.
Vi var ret skuffede, for det viste sig, at der ikke var mange ørreder på strækningen. Jeg lavede to bestandsanalyser, og ingen af dem viste tætheder, der blot tilnærmelsesvis kan karakteriseres som tilfredsstillende. På den ene station omtrent halvvejs nede på den 700 meter lange projektstrækning, fangede vi ikke én eneste ørred. Det havde jeg godt på fornemmelsen, og derfor havde jeg allerede i foråret talt med lodsejerne på strækningen og aftalt, at vi skulle forbedre denne strækning af Truelsbækken, -inden den løber ud i Elverdamsåen. Derfor blev der skrevet projektbeskrivelse, VVM-screening og alle de andre formaliteter.
Sten til variation ligger allerede nu på projektstrækningen, og blot venter på at blive trillet i vandløbet. De fleste skal blot skubbes i, men der er dog også ”en lille håndfuld”, der skal køres i trillebør. Det er længst nede på projektstrækningen, hvor Truelsbækken løber ud i Elverdamsåen.
Økonomien blev fundet via Fiskeplejen for Isefjorden, idet Tuse Å’s Ørredsammenslutning ikke satte ørredsmolt ud i Tuse Å i foråret, og derfor havde en pæn sum penge til konvertering. Vi kunne derfor i starten af oktober, køre i omegnen af 250 tons store sten ned langs den 700 meter lange projektstrækning, hvor de nu ligger klar langs bredden af Truelsbækken. Klar til at blive trillet i vandløbet til stor variation af det lille vandløb.
Når stenene er lagt i åen, vil vandet risle ad snoede strømrender mod Isefjorden, hvor de mange små ørreder på strækningen i fremtiden vil kunne vokse sig store nok til at tage turen ud i Fjorden. Her vil de vokse med lynets hast, blive kønsmodne, så der kan komme desto flere ørreder til både bestanden og til lystfiskeriet. Det bliver vildt, og jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat. Hvem ved, om ikke der allerede er et par havbasser, der har fundet frem til de fine gydebanker fra sidste år. Måske de vil finde plads ved de nye sten, vi lægger ud.
Men vi har brug for din hjælp.
Projektet løber af stablen lørdag den 7. november klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil tage drikkevarer med, samt mundbind.
Bandeleder, Rune Hylby.
Ole fra Søstrup Vognmandsforretning er min faste leverandør af sten, grus mm. Han holder altid alle aftaler og er ikke bleg for at gøre det bedste for os, heriblandt at køre tæt på vandløbet, så vores arbejde bliver lettere. Det er Holbækmotorvejen i baggrunden.
Mødestedet er halvvejs nede på projektstrækningen.
De store flotte gydebanker, der blev brugt flittigt under gydesæsonen sidste vinter. På den ene af bankerne var 5 havørreder i færd med at gyde en dag, jeg var forbi. Det var 4 hanner, der kæmpede om en enkelt hun!
I sommer blev jeg kontaktet af Jens Ohlhues, som jeg har kendt, siden jeg var en lille purk på 10-12 år med flyveører og tynde arme. Jens var dengang rimelig nyuddannet hortonom, midt i 30’erne og boede på samme vej som mine forældre i Svinninge. Dengang delte Jens og jeg samme interesse, -eksotiske stueplanter, som Jens havde en del af i sit hus i Svinninge. Jeg kom derfor en del hos Jens.
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad Jens fik ud af mine besøg, men jeg hyggede mig og opfattede Jens som en slags mentor (som man vel egentlig ville kalde det i dag). Jens er nu for længst pensioneret, men vi har gudskelov holdt kontakten ved lige og nyder begge to at gå på opdagelse i Tempelkrogen Nord, hvor jeg har lavet et par restaureringsprojekter i samarbejde med HedeDanmark.
Vi har ad to omgange lagt gydegrus ud i Truelsbækken, og det var netop derfor, Jens ringede i sommer. Bekymret for den voksende mængde af dunhammere og dueurt i området, hvor gydebankerne ligger som perler på en snor.
”Hvordan udbredelsen af dunhammere bremses bedst, ved jeg ikke, men en å-mand, som jeg kendte sagde, at en virksom metode består i at overskære planterne med en le under vandet. Årstiden ved jeg ikke, men gætter på, at virkningen vil være større des tidligere det gøres i vækstsæsonen. Jeg håber, at I når at bremse udbredelsen i tide. Det haster”, fortæller Jens.
Jens ved om nogen, bl.a. på baggrund af sin uddannelse, hvor ekspanderende dunhammere og dueurt kan være, hvis de får ideelle forhold. Og ideelle forhold får de i Truelsbækken. Næringsrigt vand om ”fusserne” og et fast sted at gro, -lige midt i vandløbet ovenpå de mange fine gydebanker! Tilmed i en mængde, der gør, at de faktisk virker spærrende for passagen. Det var netop denne massive vækst, der gjorde, at Jens og jeg fik en længere snak.
Gydebankerne som de så ud i juli, hvor dunhammere voksede vildt, -også på selve gydebankerne. Dem skal vi have taget hånd om. I bogstaveligste forstand.
Ifølge Jens vil der ikke gå mere end et år eller to, så vil vandløbet være fuldstændig lukket og både gydebanker og den fine lille strømrende vil være ødelagt. De skal derfor fjernes. Med rod og hele ”pivtøjet” har vi besluttet. Det kan du være med til således, at vi sikrer passage i Truelsbækken og dermed adgang til 5-6 kilometer fantastisk gyde- og opvækstvandløb for Isefjordens havørreder.
Netop i Truelsbækken har vi i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning sidste år lagt 17 tons gydegrus og 5-6 tons skjulesten i vandløbet ved et projekt, der ligger flere kilometer opstrøms for Tempelkrogen Nord.
Det var også i Truelsbækken, Maria Reumert Gjerding var med os for at fjerne spærringer på en strækning ved den nye motorvej mod Kalundborg tilbage i 2017. Det er netop passage til de fineste gydebanker, der gør, at vandløb af den kvalitet, kan levere de enorme mængder ørredsmolt, man ser i skovvandløb som Truelsbækken, Krobækken og andre mere eller mindre urørte vandløb på Sjælland. Derfor er det så vigtigt, vi får fjernet dunhammerne og dueurten på de nedre stræk af Truelsbækken. Derfor har vi brug for din hjælp.
Det handler kort sagt om, at vi skal bruge et par timer på at hive de stivstænglede planter op med rode, og sikre passage, samt gode gydebanker til den nært forestående gydning.
Det sker lørdag den 7. november klokken 10.10.
Du kan melde dig til projektet ved at skrive en mail til mig på adressen, runehylby@gmail.com, sende en sms på nummer 2536 4280 eller ved at melde dig til, via Grusbandens facebook-side, når projektet offentliggøres der.
Vi mødes for enden af Asserholmvej (se kort), og i den forbindelse vil vi bede jer om at køre forsigtigt, når I skal forbi Asserholm Hunde- og Kattepension! De har nemlig bedt os om at tage hensyn til deres pensionat.
Det er vigtigt, du melder dig til, for jeg vil tage drikkevarer med, samt mundbind.
Bandeleder, Rune Hylby.
Mødestedet er for enden af Asserholmvej, -helt nede ved projektstrækningen.
Der blev gået til stålet, da de seks hårdtarbejdende medlemmer af Kalundborgforeningen og Grusbanden tog fat i de store sten i silende regn i Bregninge Å. Læg mærke til sækkevognen, der er god at bruge til de rigtig gode (læs: store) sten.
I de smukkeste efterårsfarver var seks mand høj ”på job” i Bregninge Å for, om muligt, at færdiggøre det projekt, Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande havde taget hånd om sidst i september. Dengang lagde vi i omegnen af 45 tons gydegrus og et dusin kubikmeter sten til skjul og sten til brinksikring i vandløbet. Men projektet i september viste sig at kunne ”bære” lidt flere sten, hvorfor de frivillige måtte hidkaldes til endnu en omgang. Jeg havde i den forbindelse drøftet denne udlægning af sten med Kalundborg Kommune, og derefter de høringsberettigede for at sikre, at alt gik efter bogen og i skønneste orden. Sagen var nemlig den, at Kalundborg Ungdomsskole gerne ville deltage og som altid, når der er interesserede unge verdensborgere, kunne det være hyggeligt at lave også dette projekt sammen med en flok elever, der måske ikke lige var vant til at komme ud i naturen og give den gas med sten og mudder og våde sokker!
Det viste sig desværre, at Ungdomsskolen, skulle noget andet i lørdags, selvom projektdagen var tilrettelagt i fællesskab. Sådan kan det jo gå. Det skal dog ikke tage glæden fra de seks mand, der trodsede en heftig heldagsregn og gik i krig med en flok sten, vi havde fået forærende af lodsejeren på strækningen.
Vi ville lægge sten på den nederste del af projektstrækningen, netop her, hvor Bregninge Å er bredest og dybest og med en masse plads i regulativet. Det viste sig dog, at det var nemmere sagt end gjort. Trods en masse engagement og hovedet højt, skulle det vise sig væsentlig sværere at ”grave stenene frem fra bunken” og derefter ad glatte og vildnis-agtige stier, fragte dem på sækkevogn frem til åen og derefter lægge dem til rette.
Flere af de gydebanker og skjulesten, vi havde lagt i vandløbet for en måned siden, fik også en sidste finish for at være klar til vinterens ”ørred-run”. Det er Tim Krarup Sørensen, der knokler på.
Adskillige store sten nåede de gæve gutter fra Kalundborgforeningen og Grusbanden trods alt at lægge i. Der blev også brugt energi på at lægge nogle af de sten, vi havde lagt i tidligere, lidt bedre og dermed lægge en sidste finish på strækningen inden havørrederne om få uger vandrer op i Bregninge Å for at gyde.
3-4 timer med hygge, store sten og et vandløb, der forhåbentlig i fremtiden vil leve op til god økologisk tilstand. Da jeg senere på dagen talte med Peder Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening blev vi enige om, at projektstrækningen såmænd godt kunne udvides længere nedstrøms. Ikke med gydegrus, men med flere store sten.
Netop de sten, der er så vigtige for overlevelsen hen over vinteren, hvor hovedparten af den grøde, der vokser vildt om sommeren, nærmest visner helt væk og ikke levner mange skjul for de små præsmolt, der jo er så vigtige for bestanden og derfor også fiskeriet i Sejerøbugten, hvor Bregninge Å har sit udløb. Vi aftalte derfor, Peder og jeg, at allerede næste år, vil vi strikke et nyt projekt sammen, der gælder strækningen nedstrøms for den del, vi har restaureret i år. Det vil helt sikkert give ekstra overlevelse, når ørrederne skal finde en standplads, en sten at stille sig ved
Men allerede om føje tid, vil vi se resultatet af vores anstrengelser, når vi skal ud for at tælle gydegravninger på strækningen. Det bliver helt vildt spændende og mon ikke, vi kan lokke en lodsejer eller to med ned for at kigge.
Det er ofte en fantastisk åbenbaring for lodsejerne at se, hvad der egentlig gemmer sig i deres Å.
Bandeleder, Rune Hylby.
Tilbage i september måned hentede vi også de store skjulesten og sten til sikring af brinken i skoven. Stenene måtte også dengang køres med trillebør. Her er det bl.a. Anne Sofie, der kommer med et læs (foto, Frederik Laks Lorentsen).Bandemedlemmer samlede sten i skoven i september. Hver eneste sten er potentielt en standplads for en ørred. Når vi nu lægger hundredvis af sten i et vandløb, er det ikke svært at forestille sig, hvad det gør for ørredbestanden (foto, Frederik Laks Lorentsen).
Da vi første gang mødtes for 5 år siden ved Ellerendens udløb i Tempelkrogen i bunden af Isefjorden, var der ikke videre god passage. Det var i efteråret 2016. Sivbræmmer, sumpet møllesø og grene, der i årevis havde ligget og spærret for gydevandring op i det lille fine ørredvandløb, der har sit udløb lige syd for Munkholmbroen. Dengang fik vi hul igennem.
