Kategorier

Bloggere

Årets elektrofiskeri bedre end frygtet, men værre end håbet!

Den store havørredhan på 83 cm blev behørigt udsat igen og blev dermed ikke hjemtaget. Den skal have lov til at slås på gydebankerne. Udover denne han-fisk fangede vi yderligere tre fine fisk, alle hunner over 5 kg. To af disse fisk var udlegede og blev heller ikke hjemtaget. Det er Jackson på stævnen af ”Titanic”, Jesper Hartøft Skajem til venstre og Theis Perit-Larsen med fisken.
Vi måtte kæmpe os frem igennem puder af brøndkarse, som sjovt nok ikke holder mange fisk. Det er som om, fiskene hellere ville stå ved dunhammere og anden grøde end brøndkarse.

Årets elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen var imødeset med stor spænding, og de knapt 20 fremmødte frivillige fra henholdsvis Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS), Odsherred Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande, var fulde af forventning til dagens fiskeri.

Moderfiskene bliver indsamlet for at levere æg og sæd til de fremtidige generationer af ørreder til Isefjorden.

Sidste søndag skulle vi fange fisk nok til at kunne stryge i omegnen af 7 liter rogn.

Det svarer til ca. 25-30 havørredhunner, hvis de vel at mærke alle er modne og ”slipper” deres æg.

Samtidig skal vi kunne bevare den genetiske variation således, at der ikke tabes egenskaber. Det betyder i praksis, og med baggrund i TØS’ avlsstrategi, at vi også skulle fange 25-30 havørredhanner, -altså 50 par i alt.

Nu er den genetiske variation meget stor i Elverdamsåen i forvejen, idet der er en aktiv gydebestand på mellem 1200-1500 fisk, så det er ikke tvingende nødvendigt at opfiske helt så mange hanner for at bevare egenskaberne.

Ikke desto mindre gik vi klart efter fangst af 60-70 havørreder til strygning.

Efter en kort intro fra min side, gik vi i gang med fiskeriet på en strækning af Elverdamsåen, der plejer at holde godt med fisk.

Sidste år fangede vi omkring 100 havørreder på en formiddag, og det var derfor med pulsen oppe fra første dyp med elektroden i åen.

Han-laksen, som jo på et eller andet plan er meget sjov at fange, men som ikke rigtig har nogen værdi, da der er tale om en strejfer, der blot er på et kort visit i åen. Den blev naturligvis sat ud igen og er nu med stor sandsynlighed vandret retur til Sverige, eller måske til Gudenåen.

Vi blev ikke skuffede, og der skulle ikke fiskes mange meter, før de første havørreder dukkede frem fra skjulene, når de blev ”fanget” af strømmen.

På den første strækning af åen, hvor fiskene opholder sig for at modnes, fangede vi et dusin gode fisk. Blandt dem en stor havørredhan på 83 cm.

Fisk i den størrelse vejer i omegnen af 7 kg, og han var både bred over ryggen og dyb under bugen. En rigtig kriger.

Han blev ikke hjemtaget, for de meget store hanner er svære at holde liv i, da biomassen ganske enkelt er for stor.

På den næste strækning af åen, har vi ikke elektrofisket tidligere, men jeg havde en klar forventning om, at der måtte stå en stor mængde fisk.

Det gjorde der ikke!!!

Vi måtte faktisk gå over lange strækninger uden at møde så meget som en lille snigerhan.

Til gengæld var der godt med fisk på den strækning af Elverdamsåen, TØS og Grusbanden for et par år siden restaurerede med udlægning af store sten.

Ikke bare almindelige sten, men rigtig store sten.

Her stod fiskene igen tæt og vi fik efterhånden fanget et pænt antal fisk.

Der var mødt godt en snes frivillige op for at hjælpe til under dette års elektrofiskeri i Elverdamsåen.

Mange var dog udlegede og havde været på gydebankerne for at lægge deres æg. Noget tidligt i forhold til de foregående år, men meget forventeligt, idet den flom, vi fik i efterårsferien, havde sat gang i opgangen af de tidlige gydefisk. De plejer ikke at indfinde sig i åen før en gang i begyndelsen af november, men i år var de altså startet noget tidligere.

Helt præcis fangede vi 17 udlegede fisk, og sjovt nok, -alle havde hele brystfinner og var dermed som udgangspunkt, vilde fisk.

De vilde fisk kendes nemlig fra de udsatte fisk ved at have perfekte brystfinner, hvorimod de udsatte fisk ofte har en lettere deform brystfinne, idet de bider hinanden i klækkeriet.

Der tegner sig altså et billede af, at de tidligt udlegede fisk, var vilde, hvilket er interessant for lidt nørderi!

Vi fangede også et par fine bækørreder på 35 cm med flotte røde prikker og hidsige efterårsfarver på flankerne. De blev heller ikke hjemtaget for de skal have lov til at klare det selv i vandløbet.

Vi fangede også en enkelt laks, hvilket ikke er helt så atypisk, som det lyder.

Det var en hanlaks, og der er med garanti tale om en strejfer, der lige har stukket snuden op i åen for at se, om der var gevinst på hun-siden!

I de senere år har vi fanget 1-2 laks under elektrofiskeriet i henholdsvis Tuse Å og Elverdamsåen, og det er jo nok svenske laks, der strejfer lidt rundt for derefter at vende snuden mod et mere optimalt laksevandløb. Elverdamsåen er lidt klejn i den henseende.

Da vi havde vandret åen tynd, over 2 km i stride strømme, i mudder, i sand, og med brøndkarse hængende omkring knæerne, snublende over de mange sten, -var vi trætte.

Vi stoppede derfor fiskeriet efter moderfisk med en samlet hjemtaget mængde på 25 havørredhunner og 13 hanner. Måske lige nok til 7 liter rogn.

I alt fangede vi 58 havørreder, heraf 17 udlegede, 2 bækørreder og 1 laks.

Resultatet er noget pauvert i forhold til sidste år, hvor vi jo fangede lidt over 100 havørreder, men sådan er det. Og med tanke på, at første bataljon af gydevandrende havørreder i Elverdamsåen allerede har gydt, lover det godt for ørredfremtiden i bunden af Isefjorden.

 

Bandeleder, Rune Hylby,

 

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,