At Møn fisker rigtigt godt om foråret, er der vist ingen tvivl om – og med den milde vinter, vi har haft her i 2014, startede det gode havørredfiskeri allerede i midten af marts. Lige nu er det nok på sit allerhøjeste, og fiskeriet vil helt sikker fortsætte en 3-4 uger frem. Man må dog ikke glemme, at sommerfiskeriet også er super, hvis man kender de gode pladser. Der er med andre ord ingen grund til at indstille fiskeriet lige med det første.
Jeg var en tur på kysten i midten af marts, lige da vi havde det første rigtig gode forårsvejr. På én af mine favoritpladser, startede jeg fiskeriet ved 08.30-tiden, og planen var så at fiske et par timer, for derefter at gå på jagt efter de hugorme, som måtte være kommet frem i det solrige og skønne forårsvejr.
Jeg begyndte med fluestangen, da jeg ved, at flue er et rigtige godt våben i det tidlige forår. Jeg havde da heller ikke andet end lige fået lagt linen ud, før den første havørred kom på land – og sådan fortsatte det i en lille times tid…
40-50 kast senere havde jeg fanget 10 havørreder med flere over 2 kilo, og i hele dette havørredscenarium, var der et tysk ægtepar som på afstand havde fulgt med i, hvor mange fisk jeg landede og genudsatte. Så – efter en time med godt fiskeri – kom det tyske ægtepar over til mig. Han var fluefisker og fruen fiskede med spin. Vi hilste på hinanden, som man nu gør på kysten, og jeg fandt ud af, at manden godt kunne snakke engelsk, hvilken gør det noget nemmere for mig, da mit tyske ikke er super.
Vi fik en snak og fluefiskeri, og jeg gav ham én af mine fluer (lille Møn) og forklarede ham, hvor og hvordan der skulle fiskes lige på denne plads. (Jeg skulle jo ikke fiske mere, havde allerede fået mit denne dag – og skulle jo for øvrigt også på hugormejagt).
Alt imens jeg gjorde klar til hugormejagten, havde den tyske mand fået den første havørred på fluen. Han mistede den godt nok, men kastet efter krogede han en rigtig fin og fuldfed forårs-havørred på godt og vel 3kg, fik den nettet og afkroget, vendte derefter nettet om og havørreden fik friheden igen. Han sendte en tommelfinger ind til mig med ordene: ”Superfed grøn tangloppe! Tusind tak!” Det var fedt med en så fin gestus og en super fisk, som fik friheden igen!
Lige nu spiller Møn max! Så sent som i tirsdags var jeg på kysten med to rigtigt hyggelige hollændere, Rudy og Theo. Rudy er en dygtig fotograf, som for øvrigt skriver for flere af de store fiskemagasiner. Theo er hans erfarne fiskekammerat, som fisker på livet løs.
Tirsdag morgen var aftalen den, at jeg skulle hente dem i Fiskehuset (en del af Møns Klint Resorts huse) kl.8.00 og derfra køre til én af mine favoritpladser. Vi startede fiskeriet lidt i ni, og efter små 10-15 minutter havde Theo allerede haft et godt hug. 20 minutters fiskeri senere – hvor vi i mellemtiden også så flere havørred helt ude af vandet – kunne vi se tilbage på flere gode tilbud og en masse action. Herefter blev der dog stille.
Planen blev den, at vi gik tilbage til bilerne for at spise noget frokost for derefter at køre til endnu en af mine gode pladser: en plads, som bare lugtede langt væk af havørred denne dag.
Jeg gennemgik lige pladsen for Rudy og Theo, gav dem en flue hver, og anbefalede dem at fiske dem i et godt tempo. Fluen imiterede en tangloppeart som ikke svømmer med krum ryg. Den svømmer i en lige bane – og i god fart for sådan en lille fyr.
Efter små 10 minutter havde Theo fast fisk, og selv på afstand kunne jeg se, at det var en rigtig god havørred. Så af sted med mig! Synet, der mødte mig, var af en rigtig glad mand med sin nye PR havørred på flue – i de skønneste rammer. Møns klint er jo efter min mening det smukkeste sted i Danmark, du kan fange en havørred.
Al den hektiske aktivitet og glædesudbruddene fik hurtigt en flok turister til at samle sig bag os – og Theo fik en stor applaus og mange lykønskninger, da fisken fik friheden igen. Sådan! Fang en flot fisk, tag et billede af den og giv den friheden igen som tak for en god fight og en super oplevelse….
Knæk og bræk & stram line
Ken
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at søerne i indre København kan byde på et fantastisk fiskeri efter flotte gedder og aborre. Desværre er der ikke tilladt at fiske i dette urbane vand under normale omstændigheder, men nu bliver der endnu engang åbnet op for Streetfishing midt i hovedstaden.
Søndag den 4. Maj kl.10-14 afholdes der Streetfishing Cup i Peblinge sø. Konkurrencen arrangeres af Sport Dres og Fiskeringen, og der er plads til 60 deltagere, som skal konkurrere om største gedde, største aborre og flest gedder. Det koster kun 100 kr at tilmelde sig (50kr for Juniore)
I konkurrencen udøves der 100% Catch and Release fiskeri. Dette er efterhånden blevet et princip i flere konkurrencer og andre Streetfishing arrangementer. Der er ingen tvivl om, at dette er med til at vise, at vi lystfiskere – som gerne vil bruge byens vande – brænder for at indføre bæredygtige principper, så søernes økosystemer ikke lider overlast.
De sidste gange, hvor fiskeriet har været åbent i København-søerne, har jeg nydt den fede stemning, der har været blandt fiskerne og de øvrige gæster. Mange mennesker er nysgerrige og positive overfor den alternative måde at bruge byens rum på, og derfor er det vigtigt, at vi fiskere møder dem smilende og besvarer de mange spørgsmål de stiller. Måske kan det endda smitte af, så vi får endnu flere Streetfiskere i fremtiden!
De andre år har der været frit fiskeri i alle søerne. Foruden konkurrencen i Peblinge sø bliver der denne gang kun et lille begrænset område hvor øvrige fiskere kan prøve kræfter med Streetfishing. Dette er mest tiltænkt begyndere, men jeg håber, at dette vil få flere med på ideen om, at vi fiskere skal have flere fiskemuligheder i byen!
Tilmeldingen til konkurrencen foregår hos Sport Dres. Skynd dig at melde dig til, så har du små tre uger til at finde dit fedeste Streetfishing outfit og gear frem.
Mere information om konkurrencen findes her:
http://www.sportdres.dk/Arrangementer.aspx
Da Peter Geertz Hansen fra DTU Aqua ringede mig op i vinterens løb og fortalte om planerne med at undersøge udsætningernes betydning for fiskeriet i Isefjorden, vakte det naturligvis stor glæde. Vi har i mange år spekuleret på, i hvor høj grad udsætningerne bar frugt, so to speak!!
Isefjorden er kendt for sit fine havørredfiskeri, hvilket blandt andet skyldes de lokale sportsfiskerforeningers store miljøarbejde i de vandløb, hvor ørreden gyder om vinteren. Men det gode fiskeri skyldes nok først og fremmest, at der hvert år, udsættes 100.000 stk. ørreder i mundingen af vandløbene til Isefjorden.
Isefjorden er et forholdsvis lukket vandområde, og vi forventer, at de fleste havørreder bliver i området i en stor del af deres opvækst, herunder også de udsatte ørreder. Men alt dette finder vi nu ud af med den nye undersøgelse, som DTU Aqua har taget initiativ til, i samarbejde med lokale Sportsfiskere – en undersøgelse, som er finansieret af Fisketegnsmidlerne.
I Isefjorden sker der en naturlig produktion af ørredsmolt i bl.a. Elverdamsåen og Tuse Å.
De to ovennævnte vandløb bidrager yderligere til ørredbestanden i fjorden, da vi hvert efterår fanger moderfisk ved hjælp af elektrofiskeri for at skaffe æg og sæd til opdræt af ørreder, som er særligt tilpasset de miljømæssige forhold i Isefjorden.
De små ørreder, som er afkom af moderfisk fanget i efteråret 2012, blev klækket for et år siden på Fyns Laksefisk i Odense, og har nu vokset sig store og er i denne weekend blevet udsat i mundingerne til vandløb i Isefjorden.
Alle de små ørreder er blevet mærket (se linket: http://www.tv2east.dk/artikler/klip-i-fiskefinnen). Fedtfinnen, der sidder mellem ryg- og halefinnen, er nemlig blevet klippet af, således, at det vil være muligt at skelne mellem de ørreder, der er udsat i Isefjorden og de ørreder, der er klækket i gruset i åerne omkring Isefjorden på helt naturlig vis. En genfanget fisk fra udsætningen vil derfor kunne kendes på den manglende fedtfinne.
Baseret på fangstindberetninger fra et antal ”nøglefiskere”, der fisker i Isefjorden hele året, vil vi, og naturligvis DTU Aqua, efterfølgende dels kunne bedømme væksten af de udsatte fisk samt ud fra forholdet mellem uklippede og fedtfinneklippede ørreder få en vurdering af udsætningernes betydning for den samlede havørredfangst i Isefjorden.
Begrebet ”nøglefiskere” kendes også fra andre dele af landet. Det er sportsfiskere og fritidsfiskere, der fanger mange fisk, og efterfølgende indberetter fangsterne til DTU Aqua.
I Isefjorden er der tale om et dusin lokale sportsfiskere, der har indvilliget i at deltage i dette samarbejde med DTU Aqua. (I første omgang vil det kun være ørreder, der bliver udsat i 2014, der vil være fedtfinneklippet).
Vi i ydsætningsudvalget hilser forsøget velkommen, og bidrager gerne med oplysninger, der kan belyse, i hvor stort omfang sportsfiskerne får glæde af udsætningen af ørreder i Isefjorden. Således har vi bidraget med udpegningen af ”Nøglefiskerne” og har i øvrigt et tæt samarbejde med DTU Aqua. Blandt andet omkring udsætningsplanerne for Isefjorden.
Jeg glæder mig i særlig grad over samarbejdet med DTU Aqua, da jeg som med-koordinator for udsætningerne ved, at de mange fisk skaber fangster og brede smil hos de mange tusinde sportsfiskere, der hvert år fisker regelmæssigt i Isefjorden.
Alle vi sportsfiskere nyder de smukke omgivelser i fjorden, og fanger vi en ørred i ny og næ, skader det jo ikke naturforståelsen og betydningen af det bæredygtige fiskeri. Derudover bidrager vi også til samfundsøkonomien, ikke mindst i lokalområdet. Hver eneste havørred fanget af sportsfiskere, repræsenterer nemlig en værdi på flere tusinde kroner for samfundet, i form af omsætning til tøj- og grejbutikker, detailhandlen, turisterhvervet etc.
Forsøget vil køre over en årrække og kan følges på DTU Aqua’ hjemmeside med adressen www.fiskepleje.dk/isefjorden, hvor der løbende vil komme opdateringer.
MVH/
Rune Hylby
Det danske geddefiskeri er inde en rivende udvikling, og ser man på, hvad der er sket over de sidste 20 år, er der ingen tvivl! Der er aldrig blevet fanget så mange store fisk før, som der bliver nu, og det skyldes i høj grad, at hovedparten af alle seriøse danske geddefiskere er begyndt at genudsætte deres fangster. Så langt, så godt!
Den positive udvikling til trods, er jeg af den klare overbevisning, at det danske geddefiskeri sagtens kan blive bedre. Det kræver dog en holdningsændring og en skærpet miljøpolitisk bevidsthed og aktivitet blandt flertallet af os geddefiskere. Og så skal vi finde fælles fodslag.
Selve meningen og hensigten med det at fiske gedder er naturligvis forskellig fra lystfisker til lystfisker. Nogen fordyber sig fulstændigt i jagten på den helt store monstergedde, andre vil fange flest mulig gedder over 10 kilo, mens andre igen hygger sig med, hvad dagen nu engang bringer. Uanset individuelle målsætninger skal der være plads til os alle. Men for at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et nogenlunde ens moralsk og lovmæssigt regelsæt, så en lille gruppering af geddefiskere for eksempel ikke ender med at ødelægge fornøjelsen for en anden gruppering.
Der skal være plads til alle, men vi skal samtidig sørge for, at fiskepresset ikke bliver så voldsomt, at gedderne ender med at være så pressede og sky, at fiskeriet begynder at lide mærkbart. Der skal med andre ord findes én eller anden form for balance i forhold til almen tilgængelighed, fiskemetoder og fiskepres.
Vandtemperaturerne i Danmark er tæt på at være optimale for geddens vækst. Så hvad kan egentlig være grunden til, at vi ikke ser så mange gedder over 15 kilo som i eksempelvis Tyskland? Jeg er sikker på, at en stor del af forklaringen er det enorme fiske pres, som mange danske søer udsættes for. Der har aldrig været så mange dygtige geddefiskere i Danmark, som der er lige nu – og der kommer kun flere til.
Før var det garnfiskeriet, vi kæmpede imod. Nu er det os selv. Jeg – og en masse andre i geddefiskemiljøet – synes, at det er på tide, at vi får lavet nogle gunstige regler på vores fiskevande, så vi også kan opleve store flotte (og uberørte) gedder i fremtiden.
Vores fiskeri er efterhånden blevet lige vel effektivt. Ekkolod, GPS’er, sidescannere, paravaner og – ikke mindst – Internettet har gjort, at fiskene er under et enormt pres. Af den grund er almentgældende regelsæt omkring mængden af stænger og paravaner måske vejen frem. For eksempel kunne man måske overveje at indføre en begrænsning på to stænger pr. person – og ingen paravaner. Måske kunne man ovenikøbet indføre restriktioner, så kun kunstagn var tilladt i visse søer. Det ville give gedderne en fair chance for at udvikle og forplante sig.
Bundlinjen er, at vores geddefiskeri gerne skulle være bæredygtigt. Gedden er nemlig en utroligt spændende og nervepirrende sportsfisk, som vores børn også gerne skulle have gavn og glæde af. Udfordringen består i at finde frem til nogle principper og regelsæt der gør, at geddefiskeriet kan fortsætte den positive udvikling og blive endnu bedre i fremtiden. Det må være en opgave, vi i fællesskab kan løfte!
K&B/
Allan Christiansen
At fange en fisk til gryden er naturligt – og det er ret beset en del af menneskets urinstinkt selv at skaffe sin føde. Når det er sagt, så må vi forholde os til, at fiskepresset på mange vande stiger i takt med, at der bliver flere og flere lystfiskere med mere og mere effektive metoder.
På mange søer er der en øvre grænse for, hvor mange fisk der kan hjemtages, hvis ikke det skal gå ud over det gode fiskeri – især når det gælder de lidt større fisk, som vi jo alle gerne vil have en chance for at fange. Der kan derfor være en pointe i ikke blot at have et mindstemål, men også et maksimums mål. Kombinerer man de to – har man et såkaldt vinduesmål, hvor kun ”mellemfisk” hjemtages. Dette koncept anvendes med stor succes mange steder i udlandet.
I 1995 lancerede jeg i en artikel i “Sportsfiskeren” idéen om at revidere de traditionelle mindstemål på udvalgte arter og i stedet overveje alternative begrænsningstiltag som fx vinduesmål. Jeg synes derfor, det er godt, at Fishing Zealand netop har taget idéen op – og jeg håber foreningerne vil bakke op omkring det nye initiativ, der især er aktuelt for gedde og aborre.
Der er en politisk signalværdi i, at lystfiskerne går forrest med frivillige begrænsninger – og vi må håbe, at det på sigt kan være med til at bane vejen for en udfasning af erhvervsfiskeriet på søerne. Læs mere om bæredygtigt søfiskeri og disse nye tiltag i aprilnummeret af Fisk & Fri, der netop er kommet på gaden.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs mere om de Bæredygtige Begrænsninger her eller i det nye nummer af Fisk & Fri. Eller læs Gordon P. Henriksens blogindlæg om samme emne her.
At Møn fisker rigtigt godt om foråret, er der vist ingen tvivl om – og med den milde vinter, vi har haft her i 2014, startede det gode havørredfiskeri allerede i midten af marts. Lige nu er det nok på sit allerhøjeste, og fiskeriet vil helt sikker fortsætte en 3-4 uger frem. Man må dog ikke glemme, at sommerfiskeriet også er super, hvis man kender de gode pladser. Der er med andre ord ingen grund til at indstille fiskeriet lige med det første.
Alt imens jeg gjorde klar til hugormejagten, havde den tyske mand fået den første havørred på fluen. Han mistede den godt nok, men kastet efter krogede han en rigtig fin og fuldfed forårs-havørred på godt og vel 3kg, fik den nettet og afkroget, vendte derefter nettet om og havørreden fik friheden igen. Han sendte en tommelfinger ind til mig med ordene: ”Superfed grøn tangloppe! Tusind tak!” Det var fedt med en så fin gestus og en super fisk, som fik friheden igen!
Planen blev den, at vi gik tilbage til bilerne for at spise noget frokost for derefter at køre til endnu en af mine gode pladser: en plads, som bare lugtede langt væk af havørred denne dag.
