Både ved vandet og på Internettet har der i efterhånden nogle år floreret farverige beretninger om især østeuropæiske madfiskere, der hensynsløst tømmer barndomsvandene for fisk, mens de på groveste vis støjer og sviner i lange baner. Mange kan nok nikke genkendende til den lokale dommedagsprofet ved vandet, der med moralens banner højt hævet prædiker om fremtidige rædselsscenarier og nostalgiske lystfiskerutopier, samtidig med at der lægges vægt på hans egne heroiske handlinger i kampen mod rovfiskerne, som oftest omfatter selvtægt mod ulovlige net eller at udgive sig for fiskekontrollant.
Når man så spørger, hvad der konkret kan gøres ved problemet, bliver der oftest bare trukket på skuldrene efterfulgt af en brødebetynget usammenhængende mumlen om forbud, fordomme og fisk – og i sidste ende er ingen blevet klogere på noget som helst – alt imens problemerne uforstyrret vokser sig større og fiskebestandene skrumper.
Det, som vi så belejligt glemmer i denne historie, er, at når man peger en finger af nogen, er der som oftest tre fingre, som peger tilbage på én selv. I stedet for at smide mere galde på det allerede eksisterende bjerg af brok på samtlige Internetfora, valgte vi derfor en dag at tage initiativ. Målet var at forsøge at gøre de lokale kommuner opmærksomme på problemet og samtidig præsentere dem for konstruktive forslag til løsninger, der blandt andet er baseret på nogle af de blogindlæg, som man kan læse her på Fishing Zealand (stor tak til de andre bloggere!).
Det resulterede i, at fire medlemmer af A-Catch dukkede op til det årlige borgermøde for Køge Bugt Strandpark på Rådhuset i Ishøj, hvor man havde mulighed for at udtrykke sine ønsker og ideer til den fremtidige drift af strandparkens arealer – herunder også lystfiskeri.
For at sikre den bedst mulige formidling under de givne omstændigheder, havde vi udarbejdet en kort rapport med en række forslag suppleret af tegninger og billeder, som blev overrakt til borgmesteren og resten af strandparkens bestyrelse. Om forslagene i rapporten nogensinde bliver taget i brug, er ikke til at sige – men i det mindste valgte vi med god samvittighed at gøre noget, som på sigt kan gøre en forskel ved vores fiskevand – i modsætning til dommedagsprofeten, som sikkert skyndte sig hjem for at skrive dagens brok ned på skærmen – til ingens nytte og de flestes irritation.
Vi alle kan gøre noget konstruktivt (i større eller mindre grad) for at forbedre forholdene ved vandene, og hvis en flok unge drenge fra A-Catch kunne, så kan vi alle. Husk at initiativet ikke tager sig selv!
Jeg var sidst i april til en konference i Helsinki – i øvrigt sammen med Gordon P. Henriksen. Budskabet var klart: Lystfiskeriet er guld værd – og den viden skal anvendes!
Lystfiskeriet – og værdien af det, har fået stor og velfortjent opmærksomhed de senere år i Danmark. Gennembruddet kom for alvor, da den store socioøkonomiske undersøgelse blev publiceret i 2010. Den viste nemlig, at lystfiskerne er med til at skabe en årlig meromsætning på næsten tre milliarder kroner i Danmark.
Ét af resultaterne af den større fokus på lystfiskeri og dets udviklingsmuligheder har været etableringen af Fishing Zealand, som på trods af kun godt ½ år på bagen er ved at udvikle sig til den smukke svane, vi alle håbede på, projektet kunne blive.
Med gratis vandplejekurser, gydebanketællinger, en kommende fyldig rapport om tilstanden og potentialet i landsdelens vandløb, undersøgelse af effekten af smoltudsætningerne i Isefjorden og masser af aktiviteter for unge og gamle, for blot at nævne nogle af de elementer, der kan tilskrives FZ, er der godt gang i projektet.
Og dette gode budskab, at socioøkonomien kan blive en løftestang for lystfiskeriet og alle de aktiviteter, der knytter sig til verdens bedste hobby, var et af budskaberne, som jeg – og Gordon – lancerede på en konference om lystfiskeri, der blev afholdt sidst i april i Helsinki. Der deltog forskere fra Danmark, Canada, UK, USA, Tyskland, Sverige, Norge og Finland samt nordiske lystfiskere og repræsentanter for de nationale sportsfiskerorganisationer i konferencen, der havde arbejdstitlen: Nordic Way Forward.
Som titlen antyder var et af formålene, at deltagerne skulle lære af de nordiske erfaringer, men med foredragsholdere fra de førnævnte lande var der også inspiration at hente for de nordiske deltagere.
Udfordringerne for lystfiskeriet er meget forskellige – men i bund og grund har vi dem alle i større eller mindre grad i Danmark: Problemer med opstemninger, dårlig vandløbskvalitet, ikke-bæredygtigt garnfiskeri og så videre.
En vigtig konklusion, som alle på konferencen var enige om, var, at vi via værdien af lystfiskeriet har en unik mulighed for at råbe beslutningstagere op, så der kan komme forandringer. Mit oplæg, der handlede om, hvordan vi i Danmark har fået gennemført nogle visionære garnbegrænsninger i Odense Fjord, er et godt eksempel på, hvad et samarbejde med kommuner, erhvervsliv og sportsfiskere kan opnå.
I Danmarks Sportsfiskerforbund vil vi også de kommende år bruge de socioøkonomiske argumenter i kampen for at gøre fiskeriet med stang og snøre bedre for alle. Vi ved – ligesom dig – at der er mange andre og vigtigere værdier end de rent pekuniære forbundet med det at fiske. Men for at nå målene og få skabt det gode fiskeri, er det nødvendigt at fortælle den gode historie om den store omsætning igen og igen.
Når vi i Danmarks Sportsfiskerforbund den 10. maj får besøg af Fødevareminister Dan Jørgensen i vores domicil i Vingsted, vil jeg personligt fortælle ham den gode historie om Fishing Zealand og om værdien af gedder, aborrer, ørreder og alle fisk, der fanges af lystfiskere.
Og hvem ved, det resulterer måske i, at jeg i en ikke så fjern fremtid kan drage udenlands og fortælle om visionære initiativer i de sjællandske fjorde, der gjorde fiskeriet meget bedre for alle!
Havfiskeriet på Øresund er unikt – ikke blot nationalt, men også set med internationale briller. I 2010 udstedte Naturstyrelsen sidste gang tilladelse til råstofudvinding på den kendte og elskede fiskebanke Disken, der tidligere var kendt for sit fænomenale fiskeri efter især fladfisk. I processen var planerne om de nye tilladelser til offentlig høring – desværre uden protest fra DSF. Budskabet allerede dengang burde have været – grav nogle andre steder, hvor bunden allerede er påvirket negativt af trawlfiskeri og muslingeskrab.
Både før og siden, er der løbende blevet gravet sand på Disken, men det var først da NCC i januar opbrugte den sidste store del af koncessionen, at sportsfiskerne for alvor opdagede, hvad der foregik – men for sent. Disken er nu forvandlet til Krydstogtterminal i Københavns Nordhavn – og det fantastiske fladfiskeri i Øresund vil fremover kun være en skygge af sig selv. Danmarks Sportsfiskerforbund tager klar afstand fra indvindingen, fortæller Lars Brinch Thygesen – biolog hos DSF:
“I samarbejde med bl.a Sjællands Småbådsfiskerklub, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Øresundsakvariet og Verdensnaturfonden har vi stillet krav om, at Øresund fremover bør beskyttes som marin nationalpark, at tilladelser til sandsugning bygger på tilbundsgående biologiske undersøgelser og inddragelse af lokale fiskeriinteresser – samt at sandsugning kun må foregå på lokaliteter, der er så dynamiske, at påvirkningen er begrænset”.
Råstofloven forventes revideret i 2015 – så allerede nu kan vi godt forberede os på at være klar på barrikaderne, så historien ikke kommer til at gentage sig. Læs mere om problematikken i majnummeret af Fisk & Fri, der netop er kommet på gaden – på side 72.
Put and take fiskeri er på vej frem – og det er om nogen en fiskeform, der henvender sig virkelig godt til juniorfiskere.
Vi – hos Fisk & Fri – mener, at det er utrolig vigtigt at få fokus på juniorerne, for på den måde at inspirere de unge til at kommet noget mere ud at fiske i stedet for blot at opleve Danmark gennem computer og Minecraft.
Lystfiskeri er en fantastisk hobby, der er sund for både legeme og sjæl, men ikke nok med det: Jo bedre rekruttering, der bliver at nye lystfiskere, desto flere vil bekymre sig om vores fiskebestande – og desto lettere vil det blive at skabe politisk gennemslagskraft for de miljøforbedringer og begrænsninger på erhvervsfiskeriet, der skal til for at sikre gode store og naturlige bestande af vores sportsfisk.
En god måde at skabe fokus på fiskeri – er at afholde fiskekonkurrencer. Historisk set har der enkelte gange været afholdt DM for senior P&T fiskere, men der har aldrig tidligere været afholdt en konkurrence, som udelukkende sætter fokus på juniorer. Fisk & Fri afholder derfor i næste weekend en stor juniorkonkurrence i samarbejde med Simons Put and Take, Jan & Bos Lystfiskeshop samt Musholm.
DANISH OPEN I P&T FOR JUNIORER, som arrangementet er døbt – afholdes Lørdag d.10.maj klokken 08-14 – og der er nu lukket for tilmelding, men man er velkommen til at komme og se de mange juniorer give den gas ved put and take søen, der er kendt for at give masser af action til gæsterne.
Netop til dette arrangement vil der blive udsat 1100 kilo meget flotte og specialopdrættede regnbueørreder fra Brejnholm Mølle og Katrinedal Dambrug, der er en del af virksomheden Musholm. Ørrederne er af uhørt høj kvalitet, og vil veje 1-5 kg.
Førstepræmien er et ophold for hele juniorholdet samt en voksen ledsager på bornholmske Hotelpension Verona, der er internationalt kendt for deres mange fiskearrangementer i høj klasse – fx trolling- og kystkurser. På det idylliske pensionat får vinderne ikke blot super lækker mad, god forplejning og perfekte overnatningsforhold – men også en laksetrolling tur med Per Sjöström – samt mulighed for egne kystørredture langs de smukke klippekyster.
Hovedpræmiens værdi er over 15.000 kroner. Blandt de mange andre præmier er et eksemplar at den nye flotte og anmelderroste bog – “Havørred – Refleksioner på kysten” samt den gamle havørredbibel “Havørred, Havørred”. Hertil kommer et gavekort på 200 kroner til alle deltagere og en hel årgang af gamle Fisk & Fri til alle deltagerne. Udover dette vil der være sponsorpræmier fra Dynamite Baits.
Læs mere om arrangementet i juni-nummeret af Fisk & Fri samt på www.fiskogfri.dk og www.simonsputandtake.dk i løbet af den kommende tid.
At Møn fisker rigtigt godt om foråret, er der vist ingen tvivl om – og med den milde vinter, vi har haft her i 2014, startede det gode havørredfiskeri allerede i midten af marts. Lige nu er det nok på sit allerhøjeste, og fiskeriet vil helt sikker fortsætte en 3-4 uger frem. Man må dog ikke glemme, at sommerfiskeriet også er super, hvis man kender de gode pladser. Der er med andre ord ingen grund til at indstille fiskeriet lige med det første.
Jeg var en tur på kysten i midten af marts, lige da vi havde det første rigtig gode forårsvejr. På én af mine favoritpladser, startede jeg fiskeriet ved 08.30-tiden, og planen var så at fiske et par timer, for derefter at gå på jagt efter de hugorme, som måtte være kommet frem i det solrige og skønne forårsvejr.
Jeg begyndte med fluestangen, da jeg ved, at flue er et rigtige godt våben i det tidlige forår. Jeg havde da heller ikke andet end lige fået lagt linen ud, før den første havørred kom på land – og sådan fortsatte det i en lille times tid…
40-50 kast senere havde jeg fanget 10 havørreder med flere over 2 kilo, og i hele dette havørredscenarium, var der et tysk ægtepar som på afstand havde fulgt med i, hvor mange fisk jeg landede og genudsatte. Så – efter en time med godt fiskeri – kom det tyske ægtepar over til mig. Han var fluefisker og fruen fiskede med spin. Vi hilste på hinanden, som man nu gør på kysten, og jeg fandt ud af, at manden godt kunne snakke engelsk, hvilken gør det noget nemmere for mig, da mit tyske ikke er super.
Vi fik en snak og fluefiskeri, og jeg gav ham én af mine fluer (lille Møn) og forklarede ham, hvor og hvordan der skulle fiskes lige på denne plads. (Jeg skulle jo ikke fiske mere, havde allerede fået mit denne dag – og skulle jo for øvrigt også på hugormejagt).
Alt imens jeg gjorde klar til hugormejagten, havde den tyske mand fået den første havørred på fluen. Han mistede den godt nok, men kastet efter krogede han en rigtig fin og fuldfed forårs-havørred på godt og vel 3kg, fik den nettet og afkroget, vendte derefter nettet om og havørreden fik friheden igen. Han sendte en tommelfinger ind til mig med ordene: ”Superfed grøn tangloppe! Tusind tak!” Det var fedt med en så fin gestus og en super fisk, som fik friheden igen!
Lige nu spiller Møn max! Så sent som i tirsdags var jeg på kysten med to rigtigt hyggelige hollændere, Rudy og Theo. Rudy er en dygtig fotograf, som for øvrigt skriver for flere af de store fiskemagasiner. Theo er hans erfarne fiskekammerat, som fisker på livet løs.
Tirsdag morgen var aftalen den, at jeg skulle hente dem i Fiskehuset (en del af Møns Klint Resorts huse) kl.8.00 og derfra køre til én af mine favoritpladser. Vi startede fiskeriet lidt i ni, og efter små 10-15 minutter havde Theo allerede haft et godt hug. 20 minutters fiskeri senere – hvor vi i mellemtiden også så flere havørred helt ude af vandet – kunne vi se tilbage på flere gode tilbud og en masse action. Herefter blev der dog stille.
Planen blev den, at vi gik tilbage til bilerne for at spise noget frokost for derefter at køre til endnu en af mine gode pladser: en plads, som bare lugtede langt væk af havørred denne dag.
Jeg gennemgik lige pladsen for Rudy og Theo, gav dem en flue hver, og anbefalede dem at fiske dem i et godt tempo. Fluen imiterede en tangloppeart som ikke svømmer med krum ryg. Den svømmer i en lige bane – og i god fart for sådan en lille fyr.
Efter små 10 minutter havde Theo fast fisk, og selv på afstand kunne jeg se, at det var en rigtig god havørred. Så af sted med mig! Synet, der mødte mig, var af en rigtig glad mand med sin nye PR havørred på flue – i de skønneste rammer. Møns klint er jo efter min mening det smukkeste sted i Danmark, du kan fange en havørred.
Al den hektiske aktivitet og glædesudbruddene fik hurtigt en flok turister til at samle sig bag os – og Theo fik en stor applaus og mange lykønskninger, da fisken fik friheden igen. Sådan! Fang en flot fisk, tag et billede af den og giv den friheden igen som tak for en god fight og en super oplevelse….