Det er januar måned, og jeg står godt pakket ind på én af de fiskepladser, hvor der er åbnet op for lystfiskeri i Københavns Havn; Sluseholmen. En forbipasserende mand stiller et spørgsmål, som jeg tit bliver stillet, når jeg fisker bynært: “Hvad fisker du efter?” Med et ægte fiskersmil på læben, og mens der spinnes ind, svarer jeg: “Havørred! De søger tit ind her i havnen, når det er vinter.” Manden går snart videre, uden tvivl overrasket over, at der så tæt på hans bopæl kan fanges blanke havørreder til middagsbordet.
Lystfiskeri i byens rum – eller såkaldt Streetfishing – er de sidste år blevet et kendt fænomen, som har været genstand for diskussion både blandt fiskere og politikere.
Det er klart, at store projekter og organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand og fiskemedierne kan yde vigtige bidrag i forbedringen af fiskeret i byens rum, men det er min klare holdning, at den enkelte fisker spiller en lige så vigtig rolle – især i forhold til at udbedre mulighederne for mere fiskeri i byerne.
Den adfærd, vi lystfiskere udviser, når vi fisker blandt almindelige mennesker, spiller en stor rolle i forhold til udviklingen af byfiskeriets muligheder. Én af de store forskelle imellem os byfiskere og almindelige fiskere er, at vi sjældent er alene. Jeg har sjældent en fisketur omkring København uden én eller anden form for tilskuere, eller forbipasserende som ikke er fiskere. Mange af disse folk er nysgerrige, og mange lægger mærke til os fiskere – og det er derfor vigtigt, at vi udnytter det til vores fordel. Her følger et par provisoriske råd om, hvad man kan gøre for at hjælpe byfiskeriet på vej.
Møns Invitational startede som et lille venskabelig dyst i de smukke omgivelser på The Lodge og kysterne på Møn. Men konkurrencen omhandlede mere end bare at fange den største fisk. Vi byggede små konkurrencer ind på forskellige tidspunkter. Fx skulle der bindes knuder med blind for øjnene, findes fossiler og spisebare planter og meget andet.
To danske blog grupper fra Sjælland og Jylland var inviteret og dystede mod hinanden. Alle lystfiskere der er vant til at dele deres passion med andre.
Et par særlig gæster fortalte fiskede røverhistorier efter lækre måltider og vi hyggede os gevaldigt.
Vi håber også du hygger dig med videoen – og hvem ved måske er det snart tid til en ny omgang Møn Invitational?
Jeg elsker at gå på kysten og fiske efter havørred. Faktisk er det i år 40 år siden jeg fangede min første havørred. Jeg har fisket mange metoder og efter mange arter, men fluefiskeri efter havørred på kysten har (for)fulgt mig trofast i så mange år. Det er blevet en dyb passion.
Når jeg nu går her på 1. revle og fisker min favoritstrækning igennem, så er det både afslapning fra hverdagen – men altid – også med en smule spænding og forventning.
Jeg skal lige igennem det dybe område her, og så forbi stenen … så, er jeg lige ud for kanten af tangbæltet, og så lidt til højre … der er mit hotspot. Lige der har jeg fanget mange havørreder.
Det er den forventning der gør at jeg står her … og så det ene sekund, hvor jeg mærker en havørred tager fluen. Lige der forløses det. Det er det ene sekund jeg fisker for.
Joh, fighten med en god fisk er da fantastisk, og glæden når man lander den. Det kan være en stor tilfredstillelse at sætte den tilbage i havet igen, men det kan også være en dejlig oplevelse – ja, næsten, magisk – senere at servere den ved en lækker middag.
Jeg husker den vanligt velafviklede Lystfiskeriets Dag, hvor Søerne i København blev invaderet af friske sportsfiskere fra hele landet. Solen stod højt – og gedderne ligeså. Hundredevis af gedder blev kroget, fightet, afkroget og nænsomt genudsat. Ingen slim- blodspor på grusstierne. Ingen bunker af skæl og halvrådne fiskeindvolde i vandkanten. Stort set ingen skrald efterladt af fiskerne. Kun smil og rygklap og i det hele taget go’ stil og sund fiskekultur fra samtlige glade fiskere på denne flotte majdag. (Se mere om arrangementet her)
En lystfisker genudsætter en gedde i Søerne i forbindelse med “Lystfiskeriet Dag”.
Men så begyndte det at rygtes rundt om søerne, at en journalist var blandt de aktivt fiskende. Og snart kom de mørkere sider af det moderne lystfiskerliv op til overfladen. En ung gut fra Vejle prikkede mig på skulderen med et undskyldende ”altså jeg er jo ikke racist eller noget, men”… ”De polakker ødelægger alt for os – kan du ikke skrive noget om det?”.
Samme eftermiddag kom flere digre fortællinger fra det ganske land for mine øren. Fra Herning. Fra Odense. Fra Vordingborg. Fortalt i skingre vendinger, krydret med rødblussede kinder, skældsord og vilde fagter. Fortællinger om barndommens fiskesø, som blev tømt på en eftermiddag af kyniske madfiskere med store net – angiveligt aldeles uden for pædagogisk, endsige sproglig, rækkevidde. Fortællinger om polske håndværkersjak, der efter fyraften indtager lokale søer og bogstaveligt tømmer dem for fisk for næsen af de lokale, unge fiskedrenge. Beretninger om vodka-induceret hærgen, bjerge af skrald, slagtede karper og storgedder, trusler om vold kulminerende i harmdirrende ønsker om mere effektiv selvtægt og dannelse af tæskehold til at konfrontere madfiskeriet i den lokale sø eller å.
September måned er lige begyndt, og det betyder fint havørred fiskeri langs de sjællandske kyster. Jeg husker specielt september for de smukke solopgange bag tågedisen og lyngen, der blomstre, når man er på vej hjem med “sølvtøj” i læderremmen.
Havørrederne er nu på vej mod åen i stort antal, og det giver kystfiskerne gode chancer for at møde havørrederne tæt på land. I Nordvestsjælland er der nogle spændende havørred spots til kystfiskeren, der vil ud og prøve lykken efter havørred i de kommende måneder. Nedenfor er listet nogle klassiske havørred spots, som jeg kan anbefale:
Asnæs
Røsnæs
Saltbækvig
Veddinge bakker
Høve Strand
Ebbelykke (Sj. Odde)
Korshage (Rørvig)
Melby Skydeterræn (Asserbo)
Tisvilde
Udsholt
Om efteråret kan havørreden være svære at finde, så her er nogle gode fif til efterårs-havørredfiskeren:
Affisk de mørke områder.
Bevæg dig langs kysten.
Hold øje med springende fisk langs kysten, da de trækkende havørreder ofte viser sig ved at springe helt fri af overfladen.
Er der store område med “snørebånd” (strengetang) i overfladen, er det vigtigt at affiske disse på siderne.
Vad ikke for langt ud, før du har affisket området tæt på land.
Drilske havørreder kan nogle gange lade sige overliste af en lille flue.
Tag kun få fisk med hjem, og genudsæt resten, når du har fundet “stimen”.
Det er januar måned, og jeg står godt pakket ind på én af de fiskepladser, hvor der er åbnet op for lystfiskeri i Københavns Havn; Sluseholmen. En forbipasserende mand stiller et spørgsmål, som jeg tit bliver stillet, når jeg fisker bynært: “Hvad fisker du efter?” Med et ægte fiskersmil på læben, og mens der spinnes ind, svarer jeg: “Havørred! De søger tit ind her i havnen, når det er vinter.” Manden går snart videre, uden tvivl overrasket over, at der så tæt på hans bopæl kan fanges blanke havørreder til middagsbordet.
Jeg elsker at gå på kysten og fiske efter havørred. Faktisk er det i år 40 år siden jeg fangede min første havørred. Jeg har fisket mange metoder og efter mange arter, men fluefiskeri efter havørred på kysten har (for)fulgt mig trofast i så mange år. Det er blevet en dyb passion.
September måned er lige begyndt, og det betyder fint havørred fiskeri langs de sjællandske kyster. Jeg husker specielt september for de smukke solopgange bag tågedisen og lyngen, der blomstre, når man er på vej hjem med “sølvtøj” i læderremmen.