Kategorier

Bloggere

Arbejdet med geddefabrikker begynder at tage form

DSC_6555-1
Mads Jyde, biolog hos Niras, holder foredrag/workshop om bl.a. perspektiverne i de svenske geddefabrikker under dette års Fishing Zealand konference.


På FZ konferencen sidste år (2014)
holdt Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune et oplæg om behovet for at retablere gydeområder for brakvandsgedder og -aborre i områderne omkring Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland. Det var der heldigvis andre end Jimmi og jeg, der synes var relevant og interessant, så på den nyligt overståede Fishing Zealand konference afholdt jeg sammen med Jimmi en workshop om ”geddefabrikker”. Geddefabrikker er vores svenske broderfolks humoristiske betegnelse for et vinteroversvømmet engområde – hvilket er det perfekte gydeområde for gedder. Produktionen af geddeyngel kan være enorm på selv et lille areal, deraf betegnelsen ”geddefabrik”. Workshoppen havde følgende formål:

 

  1. Forklare deltagerne hvad en ”geddefabrik” egentligt er
  2. Gennemgå hvorfor, vi mener, det er nødvendigt at genskabe eller etablere denne type områder
  3. Gennem en diskussion blandt deltagerne at komme frem til et bud på, hvordan vi får etableret den første geddefabrik. Hvem skal være med i det videre arbejde, og hvordan skal vi skaffe pengene til udførslen?

 

FZ har allerede beskrevet, hvordan geddefabrikkerne virker, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på her. Den svenske forskning og de svenske erfaringer med geddefabrikker har overbevist os om, at de er et vigtigt skridt mod at genrejse brakvandsgeddebestanden.

Figur
Figur 0‑1: Potentialet for udviklingen i geddebestanden er kæmpestort. Bestanden er kun på 10-15 % af hvad den var i 1960’erne og udbredelsen af bestanden er nu koncentreret til farvandet mellem Møn, Falster og Sydsjælland, med den største koncentration i Stege Nor.
DSC_4706-1
Olof Engstedt fra Sportfiskarna i Sverige havde fundet tid til at komme til workshoppen og holde oplæg om, hvordan de har organiseret og finansieret arbejdet med at styrke geddebestanden i den svenske skærgård.

Vi mener, at det er tid til at afprøve det på danske forhold – men hvordan får vi dem etableret? I Sverige har de bakset med de samme problemer som vi selv, og i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen, var vi i stedet så heldige at en af de fremmeste geddeeksperter fra den anden side af Sundet, projektleder Olof Engstedt fra Sportfiskarna, havde fundet tid til at komme til workshoppen og holde oplæg om, hvordan de har organiseret og finansieret arbejdet med at styrke geddebestanden i den svenske skærgård.

Sportfiskarna når i 2016 op på at have etableret 20 geddefabrikker og har desuden kørt et intensivt moniteringsprogram til at dokumentere deres arbejde. Oplægget var særdeles interessant og udløste mange spørgsmål fra publikum. Meget interessant var det at høre, at arbejdet har været gennemført med Sportfiskarna som tovholdere og projektejere hele vejen igennem. Myndighederne har hjulpet med de relevante tilladelser, men det er Sportsfiskarna selv, der har søgt finansiering og fået projekterne gennemført.

DSC_4720
Jimmi Spur Olsen, Mads Jyde, Olof Engstedt og Gordon P. Henriksen drog efter Fishing Zealand konferencen på en velfortjent geddefisketur i brakvandet. Her er det den obligatoriske fiskeselfie fra “Team Geddefabrik”.

Geddefabrikker er ikke en del af vandplanerne og er ikke en del af den traditionelle vandløbsrestaureringsindsats, der næsten udelukkende har været rettet mod ørred. Der findes således ikke nogen puljer med penge, der er øremærket geddefabrikker, så hvordan får vi etableret den første geddefabrik? Løsningen virker til at ligge lige for; ørrederne har ”grusbanderne”, men gedderne har brug for ”engluskere”, der kan finde de bedste gydesteder og gå i dialog med lodsejerne og søge penge hos diverse fonde, hvis vi skal se en forbedring af deres gydeområder også.

Svenskerne har med succes fået genskabt de naturligt vinteroversvømmede enge, det samme må kunne lade sig gøre her i Danmark. Genskabelse af de vinteroversvømmede enge har desuden en masse positive sidegevinster for miljøet, f.eks. fuglelivet, så der er flere interessenter i at få genskabt denne naturtype. Workshoppen sluttede med at der blev nedsat en arbejdsgruppe der vil mødes først i det nye år, for at planlægge det videre arbejde. Jeg kommer selv til at være en del af gruppen og glæder mig til det første møde hvor vi skal forsøge at komme videre med projektet, så der kan blive endnu bedre fiskeri til os alle!

DSC_4749-1
Olof Engstedt med én af mange flotte men mindre brakvandsgedder, som blev fanget dagen efter FZ konferencen.

Nu var der snakket nok om de gedder – nu skulle de også fanges! Dagen efter workshoppen havde Jimmi og undertegnede taget en fridag for at tage Olof med en tur på brakvandet. Gordon var også taget med, men han kaldte det arbejde… Her gik arbejde og fritid op i en højere enhed og mange flotte brakvandsgedder var forbi båden og endnu flere blev spottet med polaroidbrillerne i det klare vand, når de blev skræmt at den drivende båd. Det blev ikke til nogle større fisk denne dag, men selv mindre gedder er fin sport på det lidt lettere spinnegrej. Og frem for alt blev det til en masse produktiv diskussioner om hvordan vi kan gribe det an her i Danmark.

Geddefiskeriet i brakvandet er på mange måder spektakulært, specielt det klare og lave vand adskiller dette fiskeri fra hvad man oplever i de fleste danske søer, og det er ikke underligt at folk er villige for til at rejse for at opleve det.

– Mads

 

 

Du kan læse et referat af workshoppen om geddefabrikkerne fra dette års Fishing Zealand konference her: Referat af workshop ang geddefabrikker FZ konference Her kan du bl.a. se at næste skridt er at Fishing Zealand tager initiativ til at indkalde til en projektgruppe der skal mødes i Vordingborg i januar og går i gang med at planlægge og koordinere den konkrete indsats.

 

DR_P1_logo_2013

Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund medvirkede i øvrigt kort efter Fishing Zealand konferencen i et radioprogram på P1, hvor han fortalte om geddefabrikkerne. Du skal gå 2 timer og 49 minutter ind i programmet.