Én af Havørredens univers’ mange flotte undervandsscener.
Mit seneste film projekt har været filmen; Havørredens univers. Danmarks Sportsfiskerforbund havde en vision om at få produceret en film, der i kort form kunne fortælle om vores fantastiske havørred. Jeg var rigtig glad for at skulle producere filmen – jeg har nemlig et livslangt kærlighedsforhold til netop havørreden.
De fleste danskere har i TV set fantastiske naturscenerier fra Alaska med store stimer af laks, der vender tilbage til præcis den elv, hvor de er født. Og alle er dybt fascineret af dens livscyklus. Men de færreste ved, at vi har præcis den samme historie overalt her i Danmark – blot i lidt mindre skala. Filmen skal altså fortælle historien til alle dem, der ikke kender til det lille naturunder, vi har i Danmark. Men den skal også i oplyse om, hvor vigtig havørreden er.
I åerne er der gjort rigtig meget for havørreden gennem de seneste år, og mange steder trives gode og naturlige bestande. Men der kan gøres meget mere, og det lægges der også fokus på i filmen. Manuskriptet til filmen er lavet i tæt samarbejde med Danmarks Sportfiskerforbunds biolog Kaare Manniche Ebert, og han er den gennemgående person i filmen. Han fortæller engageret om havørredens vandring, gydning, spærringer, vandløbenes karakter etc.
I filmen kommer man blandt andet helt ind på livet af den nyklækkede havørredyngel i åerne.
Havørredens univers handler ikke kun om den biologiske del – men selvfølgelig også om det store frivillige arbejde, der udføres af foreningerne. Og naturligvis også om lystfiskeriet efter havørred.
En del af optagelserne i filmen er arkivmateriale, som jeg selv havde i udgangspunktet, men jeg har også fået nogle fantastiske klip, som andre har filmet. Men se selv filmen – og vis den bagefter til din nabo. Det er en koncentreret lille film på bare 10 minutter, som forhåbentlig kan gøre mange flere mennesker meget klogere på havørreden.
Naturen og miljøet ved Roskilde Havn er i sandhed ganske unikt med vikingernes mødding, Kællingehavens historie og den smukke Boserup Skov lige i nærheden. Ja, du behøver blot vende blikket udover fjorden, hvor vikingeskibene stolt knejser med sejlene hejst på vej for at give børn og voksne indblik i en over 1000 år gammel historie. Det er ikke noget, du ser hver dag!
Dette var optakten og baggrunden for Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, ROLK, afholdelse af Lystfiskeriets Dag ved Roskilde Oplevelseshavn. Her dannede den smukke halvmåneformede flydende platform på 80 m2 med store hyttefade fyldt med fisk og krabber den perfekte ramme for vores arrangement.
Havnen var fyldt med en masse mennesker, der nød det smukke vejr. I ROLK’s pavillon bød vores Naturvejleder på smagsprøver fra planter og urter fra Kællingehavens naturskattekammer. Alle kunne låne en fiskestang, for at prøve at fange hornfisk fra molerne.
Børnene tegnede fisk og krabber og deltog derved i lodtrækning af flotte fiskepræmier, som var stillet til rådighed fra bl.a. firmaet Normark. Over 40 børn gik glade hjem med store og små præmier. For dem betyder et lille blink også meget, så i ROLK havde vi god brug for vores præmiekasse.
Det var travlhed ved Rolk’s pavillon.
Samme dag præsenterede Roskilde Oplevelseshavn (ROH) deres nye Naturapp, der byder på udfordringer med spændende spørgsmål om fisk, bær og planter samt kulturhistorie fra området omkring havnen. Her kunne man vælge at følge Vandruten – Naturruten – Kulturruten, sammen med professor Klo, som er ROH’s maskot i forsøget på at finde guldskatte.
Den gamle smukke fiskekutter Dana bød på 3 fisketure på Roskilde Fjord med forventningsfulde fiskere, der håbede på fangst af hornfisk til aftensmaden. Alle pladser blev udsolgt på 10min.
I ROLK er vi meget optaget af at skabe nye spændende natur- og fiskeoplevelser for alle. Vi har specielt meget fokus på at aktivere børn og unge i naturen.
Med afholdelse af Lystfiskeriets Dag i samarbejde med ROH, skabte vi nogle perfekte rammer for at sælge budskabet, og i processen fik vi etableret kontakt til nye lystfiskere, der samtidig fik nogle positive oplevelser. Denne søndag gav inspiration til nye oplevelser i naturen og masser af glade smil.
I Danmark har vi fisket i søerne siden stenalderen, og konflikten om hvordan fisk som ressourcer skal fordeles i samfundet, er ligeså gammel som fiskeriet selv. Forvaltningen af danske søer som fiskevande med en ren rekreativ værdi, er kun lige begyndt. Derfor er det nærliggende at kigge på, hvordan de fx gør dette i søfiskeriets mekka, Minnesota, USA.
I Minnesota bor der cirka 5 millioner mennesker, og her finder man et klima og nogle fiskearter, som er meget lig, hvad vi har i Skandinavien. Minnesota er også de tusind søers land, og nogle af dem er på størrelse med danske fjorde. På trods af nogle af søernes størrelse, er erhvervsfiskeri ikke tilladt – med undtagelse af indianerreservaterne.
Trods massiv hjemtagning sørger DNR’s strenge regler for, at er der masser af walleye at fange.
Sportsfisk nr. 1 i Minnesota er en nær slægtning til vores sandart – på engelsk kaldet walleye. Fiskeriet efter walleye lokker hver weekend tusinder af turister fra andre stater op til Minnesota, som også kan glæde sig over de mange aborrer og gedder. De fleste kommer for fiskeriets skyld, og mange ønsker at spise deres fangst. Selv om de mest populære destinationer i Minnesota oplever et højt predationstryk, er fiskeriet betydeligt mere attraktivt end i Danmark. Dagsfangster på op til 50 walleyes er meget normalt – og hertil en 50 gedder og aborrer. Der er simpelthen generelt flere fisk i søerne!
Hvis man ønsker at fiske efter bass, er der også masser af dem, både småmundet og stormundet. Den nordamerikanske gedde (muskellunge), som jeg har rejst til Minnesota efter, er også meget udbredt – men ikke så udbredt som gedder, walleye, aborre, solfisk, knude, etc. Men hvordan er det muligt at hjemtage så mange fisk og stadig have store bestande og et fiskeri i verdensklasse?
Forvaltning af fiskevande er et videnskabeligt tema, som er meget komplekst. Derfor vil jeg begrænse mig til at fortælle, hvordan jeg oplevede Minnesota som fisketurist. Det første, der slog mig, var, at reglerne var meget skrappe, specielt set i forhold til det, vi er vant til i Skandinavien.
I Minnesota er det Naturstyrelsen, som i USA hedder Department of National Resources, der styrer tingene (DNR). DNR er dog ikke organiseret helt som naturstyrelsen i Danmark, og blandt andet er DNR ikke finansieret helt på samme måde. DNR i Minnesota er finansieret 50% igennem salg af fiskekort, resten af budgettet kommer fra statslige tilskud, lotteriindtægter, og moms på fiskegrej.
Forvaltningen af fiskeriet, bliver skræddersyet til hver enkelte sø, hvor de to primære værktøjer til at holde kvaliteten af fiskeriet på et højt niveau, er udsætninger og fangstbegrænsninger. Tillige freder man visse rovfisk i forbindelse med biomanipulationer – også for at højne den rekreative værdi. Bestanden af muskellunge har for eksempel aldrig været bedre. Trods dette, har man lige sat mindstemålet op til små 140 cm! Et program for at højne størrelsen på gedder er også skudt i gang.
Gedden er en yndet spisefisk i Minnesota. Her en ‘fine eater’, som de mindre gedder kaldes.
I forbindelse med den store rolle som genudsætning af fisk (bag limits) spiller for den Amerikanske forvaltning af fiskeriet, er det glædeligt for amerikanerne, at den europæiske (specielt tyske) afsporede etik debat om fiskeri, ikke findes i USA. DNR indså allerede i 30’erne at genudsætning af fisk, er en forudsætning for at kunne regulere sportsfiskeriet. Og allerede dengang på en måde, så der var noget at fange med en rimelig størrelse for alle.
Bæredygtigt fiskeri handler nemlig også om en lige fordeling af ressourcerne. Det er jo ikke retfærdigt, at nogen genudsætter for at skåne fiskeriet og økosystemet, for at andre kan hjemtage i mængder, alt efter egen vurdering. Til sammenligning regulerer vi i dag også fiskeriet i Danmark ved hjælp af genudsætning (catch and release) – herhjemme bruger vi dog kun mindstemål og fredningsperioder.
I Minnesota er man dog ikke kun begrænset til et mindstemål. Hjemtagningen af fisk reguleres lokalt med både antal, mindstemål og maksmål. I sin enkelthed går det ud på, at det ikke er lystfiskerne selv, men DNR’s biologer der beslutter hvor mange fisk, der må hjemtages pr lystfisker – alt efter biomassens størrelse.
I en sø med en biomasse (rovfisk) på størrelse med den, man finder i Lyngby Sø ved København, ville DNR formentlig indstille al hjemtagning af fisk øjeblikkeligt!
Da søer ved forskellige påvirkninger kan ændre tilstand, tilpasser DNR reglerne lokalt for de pågældende søer, ofte årligt. Visse søer kan for eksempel være angrebet af diverse fiskesygdomme. Her bliver fiskeriet givet helt frit – efter dansk model, sådan at folk kan få glæde at fiskene, inden at søen måske rotonon behandles.
Det var morsomt at opleve, at folderen med reglerne for fiskeriet Minnesota var på over 92 sider – et tema som Naturstyrelsen i Danmark lige netop ofrer 50 liner på. Folderen fandtes desuden på Spansk og Vietnamesisk. Tænk hvis Naturstyrelsens regler kunne fås på Tysk og Polsk?
I Danmark foretager man kun undersøgelser af bestande klatvist (ikke årligt som i Minnesota). I privatiseringens højborg, USA, er det også paradoksalt, at udlicitering af bestandsundersøgelser heller ikke er måden, man gør det på. Dette står DNR selv for.
Jeg har aldrig har oplevet en mere professionel og veldreven forvaltning end den amerikanske. Og når jeg drøfter emnet med mine amerikanske fiskevenner, er det med skam, at jeg må indse, at selvom vi i Danmark bryster os af at være innovative og miljøbevidste, så har vi fortsat ikke nogen bæredygtige regler for sportsfiskeri. At det tillige er fulgt lovligt at tømme en sø for fisk, hvis man skulle have lyst til dette, er yderligere et hån imod økosystemet.
Efter at have oplevet et bæredygtigt madfiskeri i Minnesota, er jeg alvorligt begyndt at tvivle på, om vi i Danmark er klar til at møde de udfordringer, som globaliseringen fører med sig. Her tænker jeg mest på den voksende fisketurisme. Vi bliver flere og flere søfiskere, og de største foreninger stiller stadig flere både til rådighed for deres voksende medlemsskarer, som også er begyndt at inkluderer mange mellemeuropæere, der udelukkende fisker til konsum.
Teknologien er desuden blevet billigere og bedre. Her tænker jeg på Internettets informations flow og den avancerede marine elektronik.
Lad os vågne op og blive inspireret af DNR’s professionelle forvaltning af sportsfiskeriet. Og lad os tage afstand fra den gammeldags EU konsum forvaltning, a’ la Fischerieamt. Støt op om Dansk Sportsfiskerforbund, Lystfiskeriforeningen, eller andre foreninger (Fiskeringen etc), sådan at I kan være med til at forme søfiskeriet på en positiv måde, der tilgodeser alle generationer i fremtiden.
Forleden dag mødtes jeg med de spirende fiskere, Claus og Allan, ved Fiskehytten kl.07.00, og derefter kørte vi en lille tur til én af de mange pladser på Møn, som fisker godt lige nu. Da vi ankom, gennemgik vi hurtigt, hvordan pladsen skulle gennemfiskes, og Claus og Allan fik tips og tricks til valg af agn, samt hvordan de skal fiskes.
Der gik da heller ikke meget mere end 10-15 minutter, før der kom et; ’YES, jeg har fisk’ fra Claus. Ham havde jeg sat til at fiske helt yderst på pladsen, og han kunne nu lande sin allerførste havørred – en fisk fisk lige over målet. Sådan!!
Herefter gik der ikke meget mere end 10 minutter, før Allan kom med et tilsvarende udbrud: ”JEG HAR FISK!” Jeg kom Allan, som stod på en stor glat sten, til undsætning. Han fik en skulder at støtte sig til på vej ind på kysten, hvor han stille og roligt kunne kane sin allerførste havørred op på land! Tillykke, Allan!!!
Aftalen var, at de begge skulle have et lille fluekursus med en hurtig gennemgang af udstyret – alt lige fra stang og hjul til line, forfangsspids og fluer. Og så var der jo også lige det med kasteteknikken…
Claus var første mand på banen, men han blev hurtigt afbrudt i instruktionen. Der lød der nemlig snart et pludseligt ”YES” ude fra Allan, som stod med opspændt klinge. Jeg nåede lige akkurat at se en rigtig fin fisk et godt stykke fri af vandet i et spektakulært spring – og væk var fisken. Pokkers!
Få minutter efter var den gal igen! Allan havde endnu en havørred på, men også denne gang mistede krogen sit tag. Og scenariet gentog sig kort efter igen med en ilter hornfisk.
Nu var det blevet Allans tur til gennemgang af fluegrej og kasteteknik, og til sidst sluttede vi af med lidt hornfiskeri. Vi tog krogene af og erstattede dem med silkesnor – og 10 kast senere BOM, så var den første hornfisk landet.
Dagen lakkede mod enden, men noget nyt var akkurat begyndt – to nye lystfiskerkarrierer! To nye lystfiskere var blevet født denne dag ved de skønne Mønske kyster, og dem venter der mange spændende oplevelser derude ved fiskevandene.
Lystfiskeri er i sig selv en lærerig hobby – en hobby, der byder på mange spændende oplevelser og mulige erfaringer. Kobler man fiskeriet med målrettet læring, åbnes der dog op for nogle virkeligt spændende erfaringsmæssige perspektiver. Her kan man nemlig forankre læringen i lystfiskeriets medrivende univers, hvor indlevelse, motivation og akut opmærksomhed er givet på forhånd.
Hos Simons Put & Take integreres lystfiskeri nu med undervisning på højt niveau! Det skete for eksempel i forbindelse med den halvårlige faunascreening af søen og det omkransende habitat.
Lørdag d.3.maj var 3 hold gymnasieelever fra Hvidovre Gymnasium & HF på besøg. Husbiolog Tommy Kristensen stillede med 25 fiskestænger, fotobakker og stereoskoper.
Utallige vårfluearter, vandbiller, fiskeyngel og plantedele måtte en tur under lup – hvorefter der naturligvis blev inviteret til nogle timers fiskeri og tilhørende fangst. Blandt andet blev der landet en regnbueørred på 7,2 kilo, foruden en stribe fine fangster til gymnasieelever, som ellers ikke var udprægede natur- eller sportsfiskermennesker.
En Put & Take sø er et sårbart miljø, eftersom der tilføres enorme mængder ekstern biomasse i form af regnbueørreder. Det er derfor sund fornuft, at holde øje med diverse indikator-arter, iltprocenter og næringsindhold i vandet.
Et fælles projekt, som integrerer gymnasieelevers feltarbejde i biologi og det bio-monitorerende arbejde i en Put & Take sø, er en oplagt og naturlig integration. Det er et samarbejde, der giver god kontakt mellem erhverv og studiemiljø, og som indeholder oplagte muligheder for at øge interessen for både undervisning og lystfiskeri i enhver afskygning.
