Peter W Henriksen går i spidsen for elfiskeriet i Tuse Å, hvor årets kvote blev opfyldt.
Vi tog hul på dette års opfiskning af moderfisk til avlsarbejdet i Tuse Å’s Ørredsammenslutning den 1. november. I strålende sol, og nærmest sensommertemperaturer, startede vi generatoren til elektrofiskeriet nedenfor den nye omfartsvej ved Tuse Kirke. I alt skal vi fange ca. 120-130 fisk for at opfylde udsætningsplanen for Isefjorden. Der mødte en del tilskuere op, og de fik sig noget af en oplevelse, da de mange fisk blev tiltrukket af strømmen.
På en blot 900 meter lang strækning opstrøms ”Pumpestationen” fangede vi 74 havørreder med de største på 80-85 cm. Der var en stor del af havørrederne, der havde krøllede finner, og det vidner om, at mundingsudsætningerne i åen, er en stor succés. Der var tillige to små ”snigerhanner”, der var fedtfinne-klippede, hvilket dermed er fisk fra dette års udsætning den 12. april.
Der blev også fanget 4 laks. Det er ikke unormalt at fange laks i Tuse Å, men antallet er en kende over ”normalen”.
Der er naturligvis tale om strejfende laks, og vi har ingen forventning om, at det kan udvikle sig til en egentlig bestand. Limno Consult udfører jo hvert år bestandsanalyser for Holbæk Kommune i åen, og Peter W. Henriksen har endnu ikke set lakse-yngel.
I Tuse Å blev der fanget 5 laks under elfiskeriet – inklusive denne hanfisk på 74 centimeter.
Også på anden tur til Tuse Å, tre uger senere, blev der fanget laks. Denne gang kun en enkelt, men til gengæld også den største. En flot han på 74 cm.
Denne tur til Tuse Å gav yderligere 65 havørreder, på kun knapt 700 meter befiskning. Størrelsesmæssigt var havørrederne på anden tur til Tuse meget lig den første, og vi fangede fisk lige fra små ”snigerhanner” på 27 cm, til store flotte hunner, med den største på 77 cm. I alt blev de to ture til Tuse Å en stor succes, med 139 flotte havørreder ”på tavlen” og 5 laks.
Det flotte resultat vidner jo om, at TØS’ arbejde igennem 30 år, har båret frugt, hvilket vi er meget stolte af.
I Tuse Å blev der i alt hjemtaget 40 hunner og 30 hanner til årets opdræt. Det er en kende mere end normalt, men vi frygtede, at Elverdamsåen ikke ville kaste så mange fisk af sig, da vandstanden har været lav, og opgangen derfor måtte forventes at være minimal.
En stor del af fiskene i Elverdamsåen havde store betændte sår. Noget der vagte bekymring hos de deltagende elfiskere.
Forventningen viste sig at holde stik, for allerede under den første tur til Elverdamsåen den 8. november, blev elektrofiskeriet en lettere frustrerende oplevelse. Kun 35 stk. havørreder blev det til på den første tur. Der var dog et par bemærkelsesværdige detaljer omkring elektrofiskeriet i år i Elverdamsåen. En stor del af fiskene havde store åbne og betændte sår på kroppen.
Rigtig grimt så det ud. Vi kontaktede allerede efter første befiskning DTU Aqua, for at høre om de kendte noget til fænoménet. Fiskeplejekonsulent, Finn Sivebæk mener, der er tale om furunkler, som forårsages af en bakterie, og symptomerne er ofte bylder og sår. Muligvis pga. den varme sommer og dermed varmt fjordvand. Vi vil i TØS naturligvis forfølge dette yderligere.
Vi er dog glade for, der ikke var flere fisk med sår, og ikke mindst, at det er begrænset til Elverdamsåen, idet vi ikke fangede nogle fisk i Tuse Å med sår.
Gudskelov fangede vi også et par rigtig gode fisk, og den største af dem alle, var en flot og meget tung dame på 84 cm. Hun vejede på den gode side af 7 kg.
TV2 Lorry var med under elfiskeriet i Elverdamsåen.
Sidst, men ikke mindst, havde vi besøg af TV2 Lorry, Søndagsmagasinet, som var med hele den første dag i Elverdamsåen. Det var helt fint at have en kamera-mand med på en kigger. Det var Close-Up og vand på linsen ved flere lejligheder, da han blandt andet var helt nede i åen i waders for at følge ”spændingen” på tæt hold i ”strømmen”!
På den anden tur til Elverdamsåen fangede vi endnu færre fisk end under den første tur. Kun 26 havørreder blev det til, og der var langt imellem dem. Gudskelov fangede vi et par store hunner, som giver en god mængde æg til klækkeriet.
I alt hjemtog vi 30 havørred-hunner og 16 hanner fra årets elektrofiskeri i Elverdamsåen.
Også i Elverdamsåen fangede vi laks. Men kun en enkelt på en halv meter, men det er da også her en sjov historie. Laksen blev naturligvis ikke hjemtaget, og vi håber, den svømmer til Tuse Å, hvor den kan lege med de 5 laks, vi beviseligt ved, opholder sig der.
Thomas Bachmann stod for vores interne fotosession i både Elverdamsåen og Tuse Å, og i det hele taget, havde vi stor støtte under dette års elektrofiskeri. Også fra lodsejerne i Elverdamsåen, der havde henlagt spadsere-turen til åen for at følge vores indsats. En stor tak til både dem, og ikke mindst til de medlemmer af TØS, der har hjulpet med at få logistikken til at flaske sig. Uden denne hjælp, kunne det ikke lade sig gøre. Tak for denne frivillige indsats!
En lille bid klippes af fedtfinnen til DNA analyse.
Her i november og december opfiskes der moderfisk på livet løs i de 6 regioner på Sjælland og Lolland-Falster. I weekenderne ses grupper af frivillige fra foreningerne og folkene fra Ringsted Produktionsskole vade rundt i 9 udvalgte vandløb, som leverer moderfiskene. Folkene er bevæbnede med ketsjere, el-fiskeudstyr, båd til grejet og opbevaringsbassiner til fangsten. Sidst i november svømmer der i alt 300 – 400 havørreder rundt hos foreningerne og venter på at blive strøget. Resultatet skulle gerne blive knapt 1 million yngel i forskellige aldre som udsættes rundt omkring i landsdelens vandløb.
Fangsten af moderfisk er samtidig en slags eksamen for foreningerne, fordi opgangen er et udtryk for resultatet af de foregående års arbejde med miljøforbedringer og udsætninger. Desuden fortæller antallet af havørreder og deres alder noget om overlevelsen i havet. Vi kan med andre ord lære en masse om havørredernes livsbetingelser ved at se nærmere på opgangsfiskene.
Derfor har jeg inddraget opdrætsprojekterne i indsamlingen af viden til brug i delrapport 2 om de sjællandske havørreder. Jeg tager rundt hos alle projekterne og tager skælprøver fra alle moderfiskene. Her kan man, efter samme princip som årringe i et træ, se hvor gammel fisken er, hvor hurtigt den er vokset og hvor mange gange, den har gydt. Vi er særligt interesserede i at vurdere alderen og antal gydninger, fordi det fortæller om dødeligheden i havet. Hvis der er mange unge fisk på deres første gydning i bestanden, så indikerer det en høj dødelighed, mens mange ældre fisk med flere gydninger tyder på en god overlevelse. Jeg har allerede set på en del skæl og kan afsløre, at der er meget stor forskel mellem bestandene. En viden der bliver meget vigtig for det fremtidige arbejde.
Desuden har Fishing Zealand indledt et samarbejde med fiskegenetikerne på DTU Aqua. Her er man i gang med at indsamle oplysninger om de danske havørreders genetik til en stor database. Da jeg jo alligevel har fat i rigtigt mange havørreder i år, så kan jeg samtidig tage vævsprøver til DTU fra 4 udvalgte bestande, som man endnu mangler. Prøven består af en lille bid af fedtfinnen, som puttes i et rør med sprit. Det sendes til DTU, som efter analyser kan vurdere, om fiskene er indavlede, om der ser ud til at være et stort bidrag af arvemateriale fra dambrugsfisk, hvor bestanden stammer fra mm. Igen en masse viden, som både er af videnskabelig interesse, men som også har en direkte anvendelighed for projekterne. Jeg formoder, at der kommer oplysninger om genetikken hos en lang række sjællandske bestande i løbet af næste år.
Al den ny viden vil blive rapporteret i statusrapportens del 2, som udkommer i løbet af 2015.
På FZ konferencen var der stort fokus på den sociale indsats i forhold til udsatte børn. Her er én af webshop klyngerne ved at diskutere Ørred Patruljens fremtid.
På Fishing Zealand konferencen d.12.november, holdt Rasmus Dylov fra Red Barnet en utroligt spændende og inspirerende workshop om lystfiskeri som social løftestang for udsatte børn. Red Barnet bliver løftet af en masse frivillige i organisationen, og på denne konference blev der lagt vægt på de sociale og resiliensopbyggende arrangementer, der bliver holdt over hele landet.
Red Barnet har familie- og børneklubber over hele landet, hvor de laver arrangementer for børn og deres familier. Nogle af disse arrangementer foregår selvfølgelig ved vandet med en fiskestang i hånden.
Der er over 65.000 danske børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Mange af disse børn kommer sjældent ud, fordi forældrene ikke har råd eller overskud til det. Igennem den frivillige indsats i Red Barnet har de mulighed for at komme ud og opleve ting. Her kommer fisketurene ind i billedet, hvor sammenholdet og samværet er i centrum.
Som enhver lystfisker ved, er den bedste følelse at stå i naturen med en god ven, eller sammen med familien og have en fisk for enden af linen. Den fiskeglæde man kan se i øjnene på et barn, der lige har fanget en fisk. Den fjerner helt sikkert deres tanker fra de ting, de ellers går og døjer med i hverdagen. Derudover kan det skabe en livsvarig sund interesse og åbne deres øjne, for det lystfiskerforeningerne kan tilbyde dem.
Red Barnet søger hele tiden frivillige, det kan du læse mere om på www.redbarnet.dk
Uffe Clemmensen fortæller om Ørred Patruljens målsætninger og undervisningsgrundlag ved én af workshopsne på årets Fishing Zealand konference.
Hvad Fishing Zealands eget engagement i forhold til den sociale indsats angår, så holdt Uffe Clemmensen, som er projektleder på Ørredpatruljen, en workshop på selvsamme konference. Ørredpatruljen er som bekendt et Fishing Zealand-støttet projekt, der aktiverer børn og unge i vandløbspleje og naturen.
Jeg har undervist sammen med Mikkel Dankert på det først hold, der blev uddannet, og vi har været med til at udvikle på det undervisningsmateriale, der er blevet brugt.
Projektet henvender sig både til unge med særlige behov og skolelever.
Ørredpatruljen tilbyder en spændende og anderledes undervisning, der indeholder teori og masser af praksis. Havørredens biologi og vandløbspleje er på skemaet, og der bliver taget faunaprøver i åen og ikke mindst lavet gydebanker. Det er en stor og vigtig indsats for vandløbene, som eleverne er med til.
Ørredpatruljen har i høj grad fokus på, at eleverne skal komme til at føle sig som noget særligt, og være med i et fællesskab. Når eleverne har fuldendt deres 3 dages kursus, får de et gratis medlemsskab til den lokale fiskeklub.
Jeg har arbejdet med børn og unge i mere end 10 år og synes, at Ørredpatruljen er et super godt projekt.
De unge medlemmer af Ørred Patruljen får ikke blot masser af erfaring med vandløbspleje og -restaurering. De knytter også vigtige sociale bånd og får en stærk tilhørs- og mestringsfølelse.
Størstedelen af undervisningen foregår primært udendørs og eleverne er selv meget aktive og får brugt den teori, de har lært i praksis. Efter min mening, er det én af de bedste måder at lære på. Derudover er der et stort socialt aspekt i, at de sammen hjælper naturen, og er med til at sikre den næste generation af havørreder. Når de har bestået kurset får alle ens caps, t-shirts og jakker med logo på, hvilket styrker fællesskabet endnu mere. De bliver også kaldt ind, når der er brug for deres hjælp til at fange moderfisk, “stryge” fiskene og når ynglen skal sættes ud. Alt sammen ting, der styrker fællesskabet og giver en følelse af, at der er “brug for én”.
Den sociale indsats for børn og unge er utrolig vigtig, og går hånd i hånd med den nye skolereform.
Fremadrettet er målet for Ørredpatruljen at blive udbredt over hele landet. Lige nu er der 7 kommuner med i Fishing Zealand og samtalen under workshoppen gik på, at alle synes det er et interessant projekt.
Ørredpatruljen indeholder to vigtige elementer, den sociale indsats for børn og unge, og vandløbspleje.
At vi kan kombinere disse to ting i vores arbejde i kommunerne, åbner for nogle helt nye mulighedder. Både for skoler og institutioner og for den lokale vandløbspleje.
Vi talte om, at måden man kunne gøre dette på var at oprette en “social indsatsgruppe” i Fishing Zealand, der står for at udbrede ØP og afholde andre sociale arrangementer i de kommuner der er med.
I den nye folkeskolereform er det ene af målene det sociale arbejde med eleverne. Eleverne skal også have mere praktisk undervisning, og skolerne skal arbejde med det omgivende samfund for, at klæde børnene på til det samfund, de skal være en del af.
Har kan “indsatsgruppen” varetage noget af den undervisning, som skal til på skolerne.
Du finder flere informationer om Ørredpatruljen her på Fishing Zealand siden og på Ørredpatruljens Facebook side. Fishingzealand.dk eller på
For at fremme det bæredygtige lystfiskeri, er det som tidligere skrevet qua den nye Skolereform oplagt, at inddrage de lokale skoler i arbejdet med fiske- og vandpleje. Jeg ser et kæmpe potentiale i den forbindelse. Her er nemlig mulighed for rigtig god læring og gode undervisningsforløb. Samtidig kan man fremme forståelsen for at bevare vores natur, give eleverne skønne naturoplevelser og bedrive vandpleje med de mange hænder. Jeg mener, at Fishing Zealand kan være den faktor, som får endnu mere gang i den proces i de tilknyttede kommuner.
Jeg er lærer på en skole i Frederikssund Kommune, og har med mine elever været på et projekt, som jeg meget gerne så flere af i kommunen. Min forening Fabelfisken havde i et samarbejde med Hillerød Kommune og Niras planlagt en restaurering ved at lave gydebanker og udlægge skjulesten i Kollerød å ved Borup: En del af Havelse å systemet. Jeg kontaktede Kaj Larsen fra Vandplejegruppen i Fabelfisken og spurgte om vi kunne være med, og det kunne vi heldigvis.
Som en del af udeskole i biologi deltog vi projektet. Kaj fortalte først om, hvorfor det blev lavet, og hvilke krav ørrederne havde til en gydebanke, og hvorfor der skulle være skjulesten.
Eleverne var noget overrasket over, at havørrederne kom helt fra Roskilde fjord 8-9 km derfra. Kaj fortalte også, at det største problem på Sjælland var, at gydebankerne sandede til og derfor måtte skylles en gang imellem, så ørredæggene fik den ilt, de skulle have mellem grus og sten på gydebanken. Skjulestenene var vigtige, fordi der så kunne være flere fisk på gydebanken uden at slås.
Efterfølgende blev der lavet kæde og eleverne hjalp Kaj med at lægge skjulestene på plads langs brinkerne i åen efter Kajs anvisninger. De gik hurtigt, da der nu var mange hænder til at hjælpe.
Derefter gik vi tilbage og så, hvordan gydebanken blev etableret med maskinernes hjælp, og derefter lagde vi flere skjulesten på plads.
Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor vi hjalp til med noget vandpleje og samtidig fik en praktisk tilgang til biologiundervisningen og fik syn for sagen samt ny viden og læring med Kajs gode forklaringer.
Ved den netop afholdte Fishing Zealand konference deltog jeg i workshoppen om Ørredpatruljen. Det var meget interessant at høre, hvordan de havde grebet det an i Roskilde, og forhåbentlig er det en ide, som vil sprede sig til andre kommuner til gavn for skoler, institutioner, børn og unge samt fisk og fiskere. Der er masser af udbedringspotentiale i forhold til vandmiljøet. Det er bare med at se mulighederne!
Brakvandsgedderne i det sydsjællandske skal beskyttes, og garnfiskeri og hjemtagning af gedder vil blive forbudt i flere områder, mens lystfiskeri og bæredygtigt lystfisketurisme skal prioriteres i det sydsjællandske!
Fødevareminister Dan Jørgensen har netop fremlagt første del af sine visioner for det rekreative fiskeri i Danmark, og der er masser af godt nyt. I brakvandet har fødevareministeren planer om et forbud mod hjemtagning af brakvandsgedder i en femårig periode i deres vigtigste gyde- og opvækstområder: Stege Nor, Fanefjorden, Jungshoved Nor og hele Præstø Fjord! Begrænsninger gælder både erhvervs-, fritidsfiskere samt os lystfiskere – men bæredygtigt Catch & Release fiskeri efter gedderne skal fortsat tillades. Yderligere foreslår han et forbud mod fiskeri med nedgarn i den periode af året, hvor gedderne trækker til og fra de formodede gydepladser i de nævnte områder. Det er en fantastisk nyhed: Fantastisk for geddebestandene, for lystfiskerne og for lokalsamfundet.
“Det populærere geddefiskeri på Sydsjælland og Møn kan se frem til at kunne få gedderne i fred, hvilket har været et brændende ønske blandt lystfiskerne i ind- og udland,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.
Visionerne indeholder bl.a. også gode nyheder om større fokus på vandpleje, øget kontrol med det rekreative fiskeri og ulovlige garn, beskyttelse af rev og nye aftaler i stil med ”Odense Fjord Modellen” ved Bornholm, Norsminde Fjord og Nybøl Nor. Der vil i det nye Hav- og Fiskerifondsprogram blive prioriteret øgede midler til vandløbsrestaurering til gavn for vandmiljøet og selvreproducerende fiskebestande. De nye bekendtgørelser, som skal danne lovgrundlaget for visionerne, kommer i høring i løbet af nogle måneder og forventes implementeret i første halvdel af 2015. Fødevareministeren samlede visioner kan læses her. Vision for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri-samlet
”En ny forvaltning af geddefiskeriet er et godt eksempel på at vækst, bestandspleje og bæredygtighed kan gå hånd i hånd”, udtaler fødevareministeren. Begrundelsen for den nye bekendtgørelse vedr. brakvandsgedderne er i høj grad den høje socioøkonomiske værdi, som brakvandsgedderne har for os lystfiskere og for lystfiskerturisme. Tidligere har regulering af fiskebestande i forhold til lystfiskeri stort set været baseret på biologiske forhold. I de seneste par år er man dog i højere grad begyndt at tage hensyn til socioøkonomiske argumenter og til den værdi, lystfiskeri og lystfisketurisme skaber for lokalsamfundene. De socioøkonomiske argumenter bruges flittigt af bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, både i den offentlige debat såvel som de steder, hvor vi har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende politisk. Nedenstående er lidt om, hvordan vi har sat fokus på værdien i brakvandsgedderne. De nye udmeldinger tyder på argumentationsmetoden fra bl.a. FZ og DSF har virket, og dette har vi alle god grund til at være stolte af.
Brakvandet er et af DSF’s fokusområder, og var blandt de visioner de præsenterede på fødevareministerens konference i Vejle.
I maj 2013 bad jeg selv seniorforsker ved DTU Aqua, Christian Skov, om at lave en socioøkonomisk beregning på ”kiloprisen” på gedder fanget af lystfiskere, resultater som jeg offentliggjorde på min egen blog, megalops.dk. DTU-Aqua nåede frem til en værdi af over 1200 kr. per kilo gedde! Siden er resultatet af disse beregninger blevet brugt i flere sammenhænge. Det er bl.a. gengivet på fishingzealand.dk, i Miljø og Vandpleje, artikler i Sportsfiskeren, lokalaviser, i Børsen, samt i radio- og tv-programmer – bl.a. Nak & Æd på DR2 og senest på Wilhjelm konferencen her i november. Samtidig har Fishing Zealand sat yderligere fokus på brakvandsgedderne i andre tv-programmer , fx King Fishers på National Geographic Channel, Fangstgaranti på TV Midtvest samt i adskillige artikler i udenlandske medier. Dansk Brakvands Cup har to år i træk været en stor succes, med international omtale. Gedderne i brakvandet var også et af emnerne, der blev fremhævet, da både Fishing Zealand og DSF var på podiet til fødevareministerens egen konference i Vejle d. 6. sept., og netop forslaget om hjemtagningsforbud i de fire zoner var blandt de visioner, som DSF har præsenteret ministeren for, om som han tydeligvis har lyttet til.
Den nuværende geddebestand er kun en brøkdel af hvad den har været – og der er potentiale for et langt langt bedre fiskeri. (Kilde: DTU Aqua, Lene Jacobsen)
Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, før bestandene er oppe på historiske dimensioner (som kan være 30 til 40 gange så mange fisk end i dag fordelt over et meget stort område). Fishing Zealand arbejder fortsat mod dette mål, og brakvandsgedderne var således også et af workshop-emnerne på Fishing Zealands konference i Præstø d. 12. nov. Her kunne Jimmi Spur Olsen, biologi i Vordingborg Kommune og medlem af FZ-projektgruppen, bl.a. fortælle om arbejdet med en ny rapport, der skal kortlægge gyde- og opvækstområderne for brakvandsgedder og aborrer, og om planer for at etablere vådområder, som skal fungere som overvintrings- og gydeområder for fiskebestandene. Dette arbejde er bl.a. inspireret af de svenske “geddefabrikker”, som øger populationen af brakvandsgedder markant. Du kan se en lille film om geddefabrikkerne her:
Derudover arbejder Fishing Zealand på formidling af regler og etik omkring geddefiskeriet for at sikre, at alle lystfiskere dyrker fiskeriet på en bæredygtig og forsvarlig måde. Dette er også helt i tråd med fødevareministerens visioner, som anbefaler at vi skal ”øge oplysningsindsatsen om, hvordan fiskene behandles så skånsomt som muligt.” og at ” Lystfiskeri skal foregå på en måde, så fisken får færrest mulige skader og kan leve et ordentligt liv, når den bliver sat ud igen.”
Den øgede fokus på gedderne har til dels resulteret i, at der er flere lystfiskere i brakvandsområdet, og nogle kan måske føle, at ”deres” plads bliver ”overrendt”. Fødevareministerens nye visioner viser dog, at den øgede fokus på brakvandet har ført til beskyttelse af geddebestandene – bl.a. til glæde for os lystfiskere.
Der er stadig rigeligt at arbejde videre med, men den nye beskyttelse af brakvandsgedderne er en kæmpe sejr – og faktisk ikke kun for brakvandsgedderne. Ved at arbejde videre og gøre dette til eksempel på en succes i det sydsjællandske kan vi vise politikerne og beslutningstagerne, at bedre vilkår for lystfiskeri bør prioriteres mange flere steder.
Herfra skal lyde en KÆMPESTOR TAK til alle, der har hjulpet til med at trække lystfiskeriet efter brakvandsgedderne i den rigtige og bæredygtige retning. Vi gjorde det! – og vi kæmper fortsat videre.
