Som en helt naturlig udvikling af Fishing Zealand, sættes der i det kommende år fokus på det store frivillige arbejde, foreningerne og andre ”ildsjæle” rundt omkring Sjælland yder for fiskebestandene. Uden det frivillige engagement ville fiskeri og miljøforhold ikke være på det niveau, det er nu.
For at sætte yderligere skub i denne frivillige indsats, og ikke mindst koordinere indsatsen, har Fishing Zealand ansat mig som ”frivillighedskoordinator”. Det er en opgave, jeg glæder mig meget til at påtage mig og løse efter bedste evne. Her vil jeg have til opgave at styrke, udbrede og ikke mindst koordinere den store frivillige indsats, vi lystfiskere gør for vandløbene, miljøet og frem for alt fiskebestandene. Jeg vil både tage mig af de eksisterende indsatsområder, samt sætte endnu flere i gang.
Netop det frivillige arbejde har ligget mig stærkt på sinde igennem et kvart århundrede, og jeg har meget stor respekt for alle de ildsjæle ude omkring i foreningerne, der hver eneste dag yder en kæmpe indsats for vores fælles bedste. For mit eget vedkommende har jeg igennem mange år været formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning. Desuden har jeg i en snes år været fast tilknyttet Danmarks Sportsfiskerforbund, siddet i flere vandråd, været PR-konsulent, lokalredaktør og har været brugt i mange andre sammenhænge, når nogen ”skulle stille op”!
Endvidere er jeg meget aktiv i Sjællands Ørredsammenslutning. Og sidst, men ikke mindst, er jeg oplandskoordinator for Fishing Zealand i Isefjorden, som helt naturligt, står mit hjerte nært. Derfor er jeg også meget opmærksom på de udfordringer, vi lystfiskere og miljøfolk, står overfor i det daglige engagement med udsætningsplaner, restaureringsprojekter, vandafledningsevne, vandplaner, smoltudvandring, fiskeri-tryk etc. Disse udfordringer skal vi have taget hånd om på en bæredygtig og ansvarlig facon i de kommende år, og ikke mindst inddragelse af det lokale engagement er af yderste vigtighed.
Min rolle som frivillighedskoordinator er derfor først og fremmest at hjælpe foreningerne med de miljøopgaver, der relaterer sig til Fishing Zealands samarbejde med kommunerne, samt det netværk, foreningerne har brug for i den forbindelse. Det betyder, at vi skal have oplandskoordinatorerne klædt på til at kunne tage del i dette netværk og være aktive medspillere for foreningerne. I Fishing Zealand har vi, af samme grund, kigget på at dele oplandet for Sydsjælland, således at der er én oplandskoordinator, der tager sig af Sydsjælland og Møn, og én der tager sig af Lolland og Falster, idet det giver god mening, dersom både Vordingborg og Guldborgsund Kommune er aktive deltagere i Fishing Zealand.
I forbindelse med denne oprustning af oplandene, og de koordinatorer, der er udpeget, er det helt naturligt, at vi etablerer en sjællandsk grusbande i stil med den fynske, og den grusbande PIV på Stevns har etableret. Denne grusbande skal være med til at hjælpe foreningerne, når der skal etableres gydebanker rundt omkring på Sjælland.
Netop i denne sammenhæng, er det frivillige engagement helt essentielt, og en forudsætning for succés. Vi skal være noget for hinanden, og vi skal vise, vi har en fælles interesse for vores vandløb, – ikke blot overfor hinanden, men i høj grad overfor kommunerne, og landmændene, der af naturlige årsager ser tingene lidt anderledes, end vi gør.
Det behøver dog ikke være en umulig opgave! Tværtimod glæder jeg mig til at indgå i et frugtbart samarbejde med både foreninger, kommuner og landmænd, således at vi kan få flere ørreder i vores vandløb. Ligeledes er det helt naturligt, vi tager fat i opfiskningen af moderfisk med elektrofiskeri, og etablerer et korps af frivillige ildsjæle, der vil give en hånd med, når de gydevandrende havørreder skal hentes ”hjem” fra vores fantastiske vandløb på Sjælland. Dette korps af engagerede folk, kan naturligvis etableres sammen med grusbanden, da opgaverne udføres på forskellige tidspunkter af året. Gydegrus lægges typisk ud i august-september, og opfiskningen af moderfisk sker i november-december.
Mine opgaver som frivillighedskoordinator er allerede ved at tage form, og i den forbindelse er vi ved at etablere en fælles platform for foreningerne og oplandskoordinatorerne på Fishing Zealands hjemmeside. Der er nemlig masser af opgaver og mange projekter at føre ud i livet. Vi skal skabe muligheder for at få flere fisk i vores vandløb, for kun derigennem kan vi få et bedre fiskeri på kysterne omkring Sjælland.
Jeg vil tage arbejdshandskerne på, og give mit bidrag til en bæredygtig og engageret indsats for både miljøforholdene i vandløbene og det frivillige engagement i foreningerne rundt omkring på Sjælland.
Kunne du tænke dig at lære at fange de hårdt-fightende havørreder fra kysten? Jari fra Fiskesæson.dk og jeg tilbyder en hel dags guidet fiskeri efter havørreder d.2.maj, og her ser vi frem til at lære dig en masse spændende teknikker, som du kan omsætte i praksis – uanset om du er flue- eller spinfisker.
Vi mødes på Røsnæs og starter med at gennemgå hvilke byttedyr havørreden jager og hvornår. Derudover vil vi se på endegrej i form af fluer, blink samt agn til fiskeri med bombarda. Vi kommer også ind på, hvad man skal holde ekstra godt øje med, når havørreden skal findes – kystens beskaffenhed, tidevandet, vejrforholdene osv.
Kurset starter klokken 8.00, og planen er, at vi skal fiske godt og grundigt igennem til sen eftermiddag/aften – i cirka 9 timer. Det kræver selvfølgelig lidt brændstof, så undervejs serverer vi mad og drikkevarer direkte på kysten. Om aftenen sørger vi for at smide noget lækkert på grillen, måske en havørred du selv har hevet i land? Uanset, har vi masser af lækkerier med.
Jeg vil personligt tage mig af dem, som gerne vil fiske med flue – og sammen med Jari sørger vi for, at give den nødvendige viden og de færdigheder, I behøver for at fange havørred fra den sjællandske vestkyst og resten af Danmark generelt. Vi glæder os meget til at tage jer med på en rigtig hyggelig og lærerig dag på den sjællandske vestkyst.
Tilmelding foregår per email: jonaskaerlin@hotmail.com
I går var en absolut legendarisk dag for mig på Tissø, som kulminerede i denne fantastiske sandart, som huggede på en hjemmelavet gummijig sidst på dagen. Fisken vejede 6,92 kilo og er den største sandart nogensinde fanget på stang i Tissø. Er stadig helt oppe at ringe over denne perfekte forårsdag på vandet. Kæmpestor tak går ud til Henrik Larsen, manden der selv har designet og støbt det lille gummidyr fisken faldt for og som sejlede os rundt til de helt rigtige pladser på søen!
Vertikalfiskeriet efter sandart er et ret unikt fiskeri, hvor vi kun fisker efter de specifikke fisk vi ser på ekkoloddet, hvor vi kan følge både jiggens og fisken adfærd på skærmen inden de hugger. Henrik Larsen er ekspert i dette og i majnummeret af Fisk & Fri vil du kunne læse meget mere om denne tur, sandartfiskeriet på Tissø, Henriks teknikker og hans hjemmelavede gummidyr.
Fisken fik i øvrigt selvfølgelig sin frihed igen mens en af de mindre eksemplarer blev hjemtaget, så menuen står på smørstegt sandart i aften.
Desværre er det jo sådan at en enkelt garnfisker netop er begyndt at fiske på Tissø. Når man har oplevet dette fantastiske fiskeri og ved hvor meget det kan betyde for ikke bare mig, men for et væld af mennesker, er det er tragisk at tænke på, at et så fantastisk fiskeri hurtigt kan blive ødelagt af nogle få personer, der prioriterer en kortsigtet økonomisk vinding til dem selv, som samtidig påfører et enormt tab både oplevelsesmæssigt samt økonomisk for lokalområdet og samfundet generelt. Dette mener jeg vi alle bør stille spørgsmålstegn ved. Du kan læse mere om dette emne i mit seneste blogindlæg ”Hvordan sikrer vi søfiskeriets fremtid?”
Oplevelsen på denne skønne aprildag var i den grad motiverende for at kæmpe for øget fokus på lystfiskeriet i søerne, og jeg har bl.a. snakket med Thomas Søbirk fra Danmarks Sportsfiskerforbund om at tage initiativ til en gruppe bestående af DSF, Fishing Zealand og de største sjællandske søfiskeforeninger, som kan arbejde fælles på konstruktive løsninger på de udfordringer dansk søfiskeri står overfor. Det følger vi selvfølgelig op på her på www.fishingzealand.dk, ligesom jeg vil arbejde på at få flere medier, organisationer og ikke mindst politikere til at sætte fokus på denne sag.
Har du først én gang set en stor brakvandsgedde følge efter din agn i det klare, lave vand – og oplevet kick’et, når gællelågene spiler sig ud og wobleren indhaleres i et kraftfuld sug – er du solgt. Spinne- og fluefiskeriet i vores lavvandede brakvandsområder er super spændende, og det er da heller ikke uden grund, at det bliver mere og mere populært. Men – med stigende popularitet følger også et øget fiskepres. Der er derfor ingen tvivl om, at Fødevareminister Dan Jørgensens seneste prisværdige udspil – et forbud mod hjemtagning af brakvandsgedder fra Stege Nor, Præstø Fjord, Jungshoved Nor og Fane Fjord for både lyst- og garnfiskere – vil gavne de vilde bestande af brakvandsgedder og -aborrer.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 13. marts, er på mange måder historisk, for den afspejler en udvikling, hvor politikerne for alvor er begyndt at fatte det kæmpestore rekreative og socioøkonomiske potentiale lystfiskeriet i Danmark har. Med bekendtgørelsen kommer desuden et forbud mod nedgarn i perioden 1. februar til 31. maj for at beskytte fiskene under overvintring og gydning – en restriktion, der vil sikre en højere rekruttering af nye generationer til bestandene, hvorved man får en bedre buffer for de store svingninger i saltkoncentrationen, der periodisk kan decimere antallet af fisk.
Denne udvikling hjælpes yderligere på vej af Guldborgsund og Vordingborg Kommune, som er med i Fishing Zealand. De har nemlig finansieret en ny rapport, der kortlægger potentielle gyde og opvækstområder for brakvandsrovfiskene. I kølvandet på dette er der planer om naturgenopretningsprojekter, hvor man vil genskabe flere lavvandede søer med direkte forbindelse til brakvandsområderne, hvilket vil give brakvandsrovfiskene et hårdt tiltrængt refugie med gode gydemuligheder – også i de perioder, hvor saltkoncentrationen kan blive faretruende høj.
Hatten af for Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand, der i høj grad har været med til at bane vejen for denne positive udvikling.
Mikkel Dankert er en af dem, der nyder godt af Tissøs spektakulære geddefiskeri. Denne 10+’er nuppede han i går på kastefiskeri med en lille jerkbait på ca. 2 meter dybt vand. Lad os håbe så mange som muligt kan få glæden af sådan en oplevelse i fremtiden.
I går havde jeg en fantastisk dag på Tissø. På det lave vand fandt vi store gedder, der huggede kontant på vores jerkbaits. Med i båden var Mikkel Dankert, som jeg bl.a. kender fra ØrredPatruljen, hvor Mikkel er instruktør. Derudover er Mikkel nok én af dem, der har bedst styr på jerkbaitfiskeriet på Tissø, og sidste år fangede han ene mand 27 fisk over meteren på hans yndlings-jerkbait, “Hell Puppyen”. Det var selvfølgelig også denne agn, der sikrede Mikkel en smuk sag af en gedde på 109 centimeter og 10,6 kilo i går. Jeg var lidt mere beskeden, men fik også fine gedder op til 6-7 kilo på jerkbait: Dansk design når det er bedst – en håndlavet jerkbait snedkereret og malet af min ven Allan.
Denne fantastiske oplevelse på en ellers grå martsdag cementerede, hvor spektakulært et søfiskeri vi har her på Sjælland, og i Danmark i det hele taget – og hvor vigtigt det er, at vi sikrer dets fremtid!
Lige nu oplever vi i Danmark et stort boom indenfor predatorfiskeri og især geddefiskeri. Enkelte klager over for stort fiskepres på visse vande, men for én som mig, der elsker geddefiskeri, kan jeg ikke være egoist og sige, jeg vil ha geddefiskeriet for mig selv. Men jeg glæder mig over, at så mange andre, især unge, har fået smag for gedden.
Og når jeg siger smag for gedden, så tænker jeg ikke på geddefrikadeller. Geddefiskeri dyrkes i høj grad bæredygtigt, og størstedelen af fiskene sættes skånsomt ud igen. Og bestandene kan sagtens tåle, at dem, der gerne vil ha lidt fisk med hjem, kan få det en gang imellem. Desværre er der dog i flere vande bl.a. problemer med folk, som har en anden nationalitet og kulturel baggrund, der ikke kender til vores måde at dyrke fiskeriet bæredygtigt – eller er ligeglade. Dette kan både være decideret ulovligt fiskeri, men også lovligt fiskeri, der bare ikke er bæredygtigt. Til dels fordi vi måske ikke er restriktive nok i DK? Dette er en problematik, der er svær at snakke om og endnu sværere at løse – men derfor er det stadig vigtigt, den bliver taget alvorligt. Lige netop på Tissø har dette heldigvis ikke været et problem, primært da bredfiskeri ikke er tilladt.
På Tissø er det til gengæld for nylig kommet frem, at Selchausdal Gods har tænkt sig at genoptage erhvervsfiskeriet. Mikkel Dankert er én af dem, der har nydt godt af fiskeriet på Tissø, og han fortæller, at han frygter, at erhvervsfiskeriet vil have negative konsekvenser for fiskeriet efter gedder og sandart på Tissø. Denne frygt deles af mange, og det kan jeg sådan set godt forstå.
Videnskabelige undersøgelser fra DTU Aqua fra Esrum sø viser en klar negativ effekt på lystfiskernes fangster i perioder med erhvervsfiskeri. Du kan læse den videnskabelige artikel her eller en artikel fra Fisk & Fri om fangstjournaler, der bl.a. påpeger at ”Siden målrettet erhvervsfiskeri efter gedder stoppede i 1988, er antallet af rekordgedder over 10 kg vokset betragteligt, og chancerne for en rekordgedde i Esrum Sø har derfor aldrig været større.”
Jeg fik også fornøjelsen af en lille stribe skønne Tissø gedder der alle fik friheden igen.
Derfor er vi nødt til at alle stille os selv spørgsmålet om, hvordan ressourcerne skal forvaltes og fordeles, og hvordan vi ser et fremtidigt søfiskeri – som flest muligt får glæde af – i stedet for blot nogle få.
Og så er jeg ikke en gang kommet ind på mange andre faktorer, som presser vores søers fiskebestande som fx forurening, invasive zebramuslinger, skarv og mange flere.
Der er mange trusler og problemer derude at pege fingre ad. Men det kommer der ikke meget ud af. Så hellere arbejde konstruktivt og bæredygtigt med løsninger, der sikrer det gode fiskeri mange år fremover, så vores børn også kan opleve en fantastisk dag som den, Mikkel og jeg havde i går. Og så må vi presse på, så alle er med til at sikre det gode fiskeri. Det gælder politikere, myndigheder, erhvervsfiskere, fritidsfiskere men også os lystfiskere.
Vi har i de seneste år tydeligt oplevet at socioøkonomiske argumenter og øgede muligheder for lystfisketurisme i flere tilfælde kan motivere til en forvaltning, der i højere grad tilgodeser bæredygtigt lystfiskeri, og det kan vi roligt glæde os over. Og de danske søer er i den grad en perle og en vigtig del af det fantastiske lystfiskeri, som Danmark har at byde på. Men når vi taler om lystfisketurisme i Danmark, mener jeg ikke, søfiskeri bør promoveres særligt til udenlandske turister, netop fordi søer ofte er mere sårbare for overfiskeri. Så giver det for mig mere mening at fokusere indsatsen overfor turister på fx kystfiskeri og især havfiskeri, hvor der er god plads og store fiskebestande, der kan tåle et meget højere fiskepres. Så lad søerne være et sted, hvor foreningerne, lokale og unge spirende lystfiskere kan nyde fiskeriet på et bæredygtigt grundlag.
Og man kan vel egentlig sige noget lignende om konsumfisk og erhvervsfiskeri. Jeg elsker i den grad en smørstegt sandart og mener, vi lystfiskere og fritidsfiskerne fortsat skal have mulighed for at spise en del af de fisk, vi fanger på et bæredygtigt grundlag. Men når socioøkonomiske beregninger viser, at gedden har en værdi på 1208 kr. kiloet, kan man spørge sig selv om det giver mening at opfiske visse arter såsom gedder, aborre og sandart i vores ferske vande for at sælge dem i fiskehandleren? Eller om det giver mere mening at sikre en forvaltning, der tilgodeser lystfiskeri med et bæredygtig fokus.
For mig er er det helt logisk, at vi skeler til udlandet, hvor fiskeri i ferske vande forvaltes seriøst og i høj grad bygget på bæredygtighed, videnskabelige data og samfundsmæssige overvejelser, så flest muligt får glæde af ressourcerne. USA’s mest populære ferskvandsart, largemouth bass, er meget kraftigt reguleret. (Reglerne svinger lidt fra stat til stat.) De må ikke fanges af erhvervsfiskere eller omsættes nogen steder. Lystfiskere må flere steder gerne tage en enkelt hjem om dagen, og den skal overholde bestemte mindste- og maksimal mål i de fleste tilfælde. Og det bliver strengt håndholdt af fiskerikontrollen!
Fishing Zealand foreslog for et år siden bæredygtige begrænsninger. Formålet var og er stadig, at vi lystfiskere skal tage disse regler til os frivilligt i søerne, og senere kunne man forestille sig, at det blev lovgivning, når de lovgivende myndigheder kunne se, hvor meget det gav mening, og at vi lystfiskere selv var positive for disse restriktioner på os selv. Kombineret med øget fiskerikontrol, (for ellers er regler ligegyldige), tror jeg, at bl.a. et maksimalt antal individer, der må hjemtages, ville forhindre et ikke bæredygtigt- og overdrevent madfiskeri, der forekommer flere steder.
Foreningerne ved Tissø var på forkant med denne slags forvaltning og Høng Sportsfiskerforening var de første til at indføre en regel i deres forening om, at alle gedder over 6 kilo skulle genudsættes, hvorefter de fleste andre foreningerne på søen fulgte efter med samme regel. Dette emne skrev jeg en artikel om i Fisk & Fri om for nogle år siden. ”Tissø: Storgeddernes rige”, som kan læses her. Samme artikel påpegede, hvordan fiskeriet var markant bedre i perioder med begrænset eller ingen erhvervsfiskeri.
Jeg tror på, at når vi lystfiskere velvilligt påtager os øgede restriktioner, så viser vi også, at vi er villige til tage en del af ansvaret for fremtidens fiskeri. Så kan man også bedre stille krav om, at andre skal gøre det samme.
Danmarks Sportsfiskerforbund har siden 2008 haft udfasning af redskabsfiskeri i søer og indførsel af et omsætningsforbud for fisk fanget i ferskvand som prioriterede nøglesager. De seneste år er der dog skruet endnu mere op for arbejdet, og ifølge DSF er garnfiskeri ferskvand er et tilbagevendende emne, når forbundets politikere og fagmedarbejder mødes med landets beslutningstagere og relevante ministerier. På konferencen om udviklingen af det rekreative fiskeri den 6. September 2014 fremførte DSF’s formand, Verner W. Hansen, forbundets nye visioner og her var fiskeri i de danske søer glædeligvis et centralt punkt. Du kan læse mere om DSF’s visioner og fokus på søerne her.
Thomas Søbirk elsker ligesom jeg geddefiskeri, og blev medlem af bestyrelsen i DSF sidste år, ikke mindst for at hjælpe forbundet med at kæmpe for rovfiskene i fersk- og brakvand. Han har en klar holdning til erhvervsfiskeri på søerne i almindelig og problematikken på Tissø i særdeleshed, og derfor spurgte jeg om han ville kommentere på den aktuelle situation på Tissø:
– Det er jo helt grotesk, at en enkelt person kan få lov at forringe naturoplevelsen for tusinder med et økonomisk udbytte, der formentlig ikke engang kan bære en årsløn. I hvert fald ikke på lang sigt, allerhøjest i tre-fem år, inden søen er udpint og igen kan bruge et årti eller to på at komme sig, siger Thomas og fortsætter: – Jeg er desværre gammel nok til at huske, hvordan seniorerne i min lokale fiskeforening fortalte om, hvilket fantastisk sandartfiskeri, der var på Haraldsted Sø sidst i halvfjerdserne. Det resulterede bl.a. i en Danmarksrekord på 11 kilo, der stadig står den dag i dag. Året efter broderede erhvervsfiskeren søen til i garn, og sandartfiskeriet blev slået ned på ét år! Det er aldrig kommet sig siden. Jeg kan også huske, hvordan vi for 25 år siden på Esrum Sø ikke kunne fange andet end aborrer i tusindbrødre-størrelse. Erhvervsfiskeren trawlede (!) i perioder søen. En ti-kilos gedde var uhørt. Nu er søen, der heldigvis for mange år siden slap af med erhvervsfiskeriet, en af landets bedste aborresøer med eksemplarer på gigantiske to kilo, og der bliver fanget masser af gedder over ti kilo. Der er mange andre triste sø-skæbner fra Sjælland; Tystrup Sø, Arresø og ikke mindst Tissø, der bestemt ikke var kendt for noget særlig godt geddefiskeri, da jeg var mest aktiv på søerne i halvfemserne, men som i dag – efter erhvervsfiskeriet stoppede og søen fik lov til at komme sig – er et af landets aller, aller bedste storgeddevande. Det er simpelthen ikke til at tro, at vi tillader sådan en fejl gentages i en så oplyst tid som 2015. Jeg er målløs. Og ikke fordi jeg som udgangspunkt er imod erhvervsfiskeri, naturligvis ikke. Men i en sø, på bestande der umuligt kan holde til det – det er jo helt sort! Tænk på, at der ikke engang er kvoter i ferskvand. Hvis der var det, forudsat at en kvote var sat til det, som biologerne vurderede en given søs rovfiskebestand kunne bære, så ville det slet ikke være økonomisk rentabelt for nogen som helst at beskæftige sig med den slags. Hvilket, i mine øjne, er det tydeligste bevis på, at erhvervsfiskeri i ferskvand er ren og skær voldtægt, intet mindre, slutter en tydeligt indigneret Thomas Søbirk.
Løsningerne er ikke lige til, men det er er sikkert at der arbejdes på flere fronter. Jeg har ikke et klart bud på, hvordan fremtidens søfiskeri skal se ud. Jeg ved potentialet for, at det kan blive helt fantastisk, er til stede. Det er da også derfor, at jeg skriver dette blogindlæg, som jeg håber bliver læst af en masse lystfiskere, men også af politikere, embedsfolk og kommunalt ansatte, som følger med her på fishingzealand.dk
Internt, blandt lystfiskerne, vil jeg gerne opfordre flere til at involvere sig i foreningsarbejdet. Der er hårdt brug for nye og yngre kræfter med moderne visioner og ideer til, hvordan det gode bæredygtige fiskeri kan udvikles. Vi må alle være med til at tage ansvar! Så vil jeg også opfordre alle lystfiskere, trods interne uenigheder, til at stå sammen om fælles visioner og fælles stemmer, så vi kan blive hørt hos dem, der bestemmer, og dermed få maksimal indflydelse.
Og til embedsfolkene og politikerne, der læser med. Tag et kig på udlandet og lyt til eksperterne. Løsningerne til det gode bæredygtige søfiskeri findes allerede derude, så det er bare at indføre dem i Danmark og sikre det gode fiskeri i fælleskab med lystfiskerne.
Som en helt naturlig udvikling af Fishing Zealand, sættes der i det kommende år fokus på det store frivillige arbejde, foreningerne og andre ”ildsjæle” rundt omkring Sjælland yder for fiskebestandene. Uden det frivillige engagement ville fiskeri og miljøforhold ikke være på det niveau, det er nu.
Endvidere er jeg meget aktiv i Sjællands Ørredsammenslutning. Og sidst, men ikke mindst, er jeg oplandskoordinator for Fishing Zealand i Isefjorden, som helt naturligt, står mit hjerte nært. Derfor er jeg også meget opmærksom på de udfordringer, vi lystfiskere og miljøfolk, står overfor i det daglige engagement med udsætningsplaner, restaureringsprojekter, vandafledningsevne, vandplaner, smoltudvandring, fiskeri-tryk etc. Disse udfordringer skal vi have taget hånd om på en bæredygtig og ansvarlig facon i de kommende år, og ikke mindst inddragelse af det lokale engagement er af yderste vigtighed.
Netop i denne sammenhæng, er det frivillige engagement helt essentielt, og en forudsætning for succés. Vi skal være noget for hinanden, og vi skal vise, vi har en fælles interesse for vores vandløb, – ikke blot overfor hinanden, men i høj grad overfor kommunerne, og landmændene, der af naturlige årsager ser tingene lidt anderledes, end vi gør.
