FISKEguiden går helt ned i detaljerne med hvordan du fanger torsk ved hjælp af flere forskelige teknikker. Der fiskes fra turbåd og småbåd og vi fortæller og forklarer om tungt og let pirkefiskeri, ophængere, kastefiskeri og ikke mindste det underholdende og effektive fiskeri med softbaits eller gummidyr, som Gordon kalder dem.
I dette afsnit er der forår i luften og hornfiskeskæl på fingrene. Vi er taget til Asnæs hvor du får masser af gode råd til de sjoveste og mest effektive metoder, når der skal fanges hornfisk. Vi fisker med blink og silkekroge, ultralet grej og medefisker med bombarda og sildestykker, og det forklares simpelt og grundigt. Vi er også et smut til Samsø til “Lystfiskeriets Dag” og med til “Sol over Lejre” på Gershøj Havn, hvor der er gode tips til røgning af hornfisk.
Vi fisker både i fjorden og på den åbne kyst og her får du information om fiskeriet med bombarda og flue såvel som spinnefiskeriet med blink, kystwobler og gennemløber. Vi snakker om grej og teknik, indspinning, affiskning, pladsvalg og årstidens fiskeri efter havørred i hele taget. Vi kommer også ind på regler og lovgivning og betydningen af den frivillige indsats for det gode havørredfiskeri.
I dette afsnit handler det om spinnefiskeri efter gedder. Vi kommer omkring det lette fiskeri med spinnere, swimbaits og overflade agn såvel som fiskeri med softbaits og jerkbaits. Der er fokus på konkrete teknikker og fifs, men vi gennemgår også reglerne og lovgivningen såvel som god håndtering af gedder der skal genudsættes.
Undersøgelsen af havørredernes vandringsmønster i Roskilde Fjord blev startet med indsætning af 55 sendere i lige så mange nedfaldshavørreder fra Langvad Å. Genudsætning fandt sted straks efter operationen den 14.12.2017 og 12.1. 2018 i åens udløb ved Kattinge Værk. De første data er nu blevet hentet fra lyttebøjerne i fjorden og der er blevet pejlet manuelt med håndholdt hydrofon. De foreløbige resultater er overraskende.
Stor vandreaktivitet
Ved en manuel pejling ved Kattinge Værk midt i januar kunne det konstateres, at kun 3 havørreder stadig var i åen. Det er usædvanligt, idet bl.a. smoltundersøgelser har vist, at nedfaldsørreder nogle steder først for alvor forlader åen sammen med smolten i marts – maj.
Det var også overraskende, at en enkelt havørred blev observeret i mundingen af Kattinge Vig allerede få uger efter udsætningen og at hele 20 havørreder passerede ud af Vigen den 10. januar 2018. Allerede den 26. januar blev der registreret 8 havørreder ved Eskildsø, hvor nogle, for at det ikke skal være løgn, blev registreret på hydrofoner både øst og vest for øen. De havde med andre ord taget turen rundt om øen. Der var ikke på det tidspunkt nogen, som var kommet meget længere mod nord.
Med andre ord kan vi allerede føje nye sider til teoribogen for havørreders vandringer efter gydningen. Mange har nok troet, at de fleste bliver i mundingsområdet vinteren over og først spredes, når vandtemperaturen stiger om foråret. Det kan vi godt glemme alt om, da fiskene allerede var spredt vidt omkring sidst i januar. Og årsagen kan vi kun gisne om, for selv langt inde i Kattinge Vig er der, skule man tro, gode levesteder med dybde huller og masser af småfisk. Så med andre ord er der ikke nogen umiddelbar grund til at vandre så langt væk.
Sprinteren
Helt vildt bliver det med en observation af en havørred med en helt usædvanlig udlængsel. En havørred som blev opereret og genudsat den sidste dag (den 12.1.2018), blev allerede natten efter registreret ved Eskildsø på østsiden. Efter endnu halvanden time blev vores ”sprinter” så registreret på vestsiden af øen, altså var den begyndt at vandre rundet om øen. Det er en vandring på ca. 8 km på et halvt døgn, hvis den ellers er vandret i en lige linje – og det har den næppe. Og nu skulle man så tro, at denne fisk var en af de største blanke ”klassiske” havørreder – men nej. Det var såmænd nummer 2050 – en af de mindste fisk på blot 46 cm og 1,1 kg og tilmed noteret som brunfarvet måske bækørred men sandsynligvis en fjordørred (Se foto).
Studerende søges
Der er allerede knyttet en studerende til projektet, men der forventes så mange data og vinkler på projektet, at der er plads til flere. Interesserede biologistuderende kan henvende sig til projektleder Jon Svendsen: jos@aqua.dtu.dk for at høre mere.