Kategorier

Bloggere

Projektbeskrivelser er blot standard

Projekter kræver beskrivelse, høringsfase, og godkendelse før man kan lægge så meget som en perlesten i vandløbet.

For øjeblikket sidder jeg med hovedet begravet i vandløbsregulativer, bundkoter, faldforhold, opstuvningszoner, længdeprofiler, vandområdeplaner etc. Det er ikke kun for sjov (og i øvrigt ikke altid lige sjovt). Men, men, men, -det er nødvendigt, idet der til alle restaureringsprojekter skal laves en udførlig projektbeskrivelse således, at alle forhold er belyst og alle aftaler kan overholdes. Vores vandløb har nemlig to funktioner, -de skal naturligvis kunne aflede vand, og det skal ske under hensyntagen til miljøet. Sådan har det været siden den nye vandløbslov blev vedtaget i 1982.

Der er løbet meget vand i åen siden da, og jeg husker de første projektbeskrivelser, jeg skrev for mange mange år siden. De var på ingen måde fyldestgørende og var mere at regne for aftaler mellem mig og lodsejeren. Sådan er det ikke mere!

I dag, når man skal i gang med et restaureringsprojekt, har man brug for en udførlig projektbeskrivelse og en forhåndsgodkendelse fra de lodsejere, der er bredejere på den strækning, man vil restaurere.

Det er min oplevelse, at netop denne projektbeskrivelse, i nogle tilfælde er flaskehals for mange gode idéer. Den skal nemlig indeholde en masse små detaljer, der nøjagtig fortæller om projektet og de aftaler, der skal overholdes.

Det har jeg prøvet at imødekomme, og har derfor lavet en standardskitse for projektbeskrivelser således, at det er lettere for foreninger og enkeltpersoner at komme i gang med at skrive og dermed i sidste ende at få held til at udføre restaureringsprojektet. Skitsen til projektbeskrivelsen skal blot downloades via dette link  https://fishingzealand.dk/fishing-zealand/naturgrundlagsgruppen/vejledninger/, hvorefter man kan sætte de oplysninger ind i beskrivelsen, der passer til netop det restaureringsprojekt, man skal i gang med.

Det er nemt at gå til, skrevet i en word-version, og de fleste oplysninger, der skal sættes ind i skitsen, kan man finde på kommunernes hjemmeside, hvor vandløbsregulativerne ligger tilgængelige.

Det er meget vigtigt at tale med lodsejeren, lave nogle gode aftaler og derefter få en forhåndsgodkendelse fra ham, -eller hende, inden man giver sig i kast med et projekt.

Udover selve projektbeskrivelsen, er det en rigtig god idé at få en forhåndsgodkendelse fra lodsejerne således, at de også er helt klar på, hvad der skal ske, hvorfor og ikke mindst, hvordan. Hvilke konsekvenser vil det få for dem, hvordan med dræn, brinker og arealer langs med vandløbet?

Det er den slags ting, man er nødt til at have helt rene linjer for, inden man begynder at restaurere en vandløbsstrækning.

Hvis man både har en god projektbeskrivelse og en forhåndsgodkendelse fra lodsejerne, er man meget bedre stillet, når kommunen skal sagsbehandle projektet. Så ved kommunen nemlig, at den svære samtale med lodsejeren også er taget, -af dig! Det betyder hurtigere sagsbehandling, og dermed (naturligvis), også hurtigere godkendelse og sidenhen, -udførelse.

Via samme link, som ovenstående, kan man downloade en forhåndsgodkendelse, som kan tages med ud til lodsejeren, når man i forvejen er der for at præsentere selve projektet. Lodsejeren kan dermed skrive under med det samme.

Forhåndsgodkendelsen er ikke en carte-blanche til at udføre projektet, -det er mere at regne for en accept af de aftaler, der er indgået så projektet kan sagsbehandles.

Projektbeskrivelsen afleveres naturligvis til lodsejeren, og man beholder selv forhåndsgodkendelsen. Dermed er du til at stole på, og dermed kan man holde de aftaler, der skal til for at indgå i et fornuftigt samarbejde om projekter til fælles glæde.

Kommunikation er et nøgleord, og man skal sørge for hele tiden at holde lodsejeren orienteret under forløbet. Hvis man ”blot” skal flytte vandplanter i et vandløbssystem, skal man have en tilladelse fra hver enkelt lodsejer til at plante vandplanter på netop hans vandløbsstrækning.

Det er også en god idé at tage kontakt til den lokale kommune, og søge om lov til at flytte vandplanter. Ikke kun for at få en accept til at gøre det, men også for at indgå et samarbejde med kommunen om at lave en mere skånsom vedligeholdelse af netop ”de gode vandplanter”, man ønsker at bevare og måske lige har flyttet.

Via linket kan man downloade en ansøgning og blot sætte de oplysninger ind i ansøgningen, der gælder for netop jeres vandløbssystem.

Ovenstående tre standard-skemaer, 1) projektbeskrivelse, 2) forhåndsgodkendelse og 3) vandplante-ansøgning, har jeg lavet i samarbejde med Fishing Zealand-kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Standard-skemaerne er for alle, der har lyst til at bruge dem og gør det nemt for kommunen at sagsbehandle projektet, idet skitserne indeholder alle de oplysninger, kommunerne har brug for.

Har man brug for yderligere oplysninger for at komme i gang, kan man hente inspiration og viden via dette link (http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2017/02/gydegrus-vejledning?id=7ae8e37f-9dcc-434e-8ba6-fe2085afd8f0), hvor DTU Aqua giver deres bud på en officiel vejledning til etablering af gydebanker og andre restaureringsprojekter.

Bandeleder, Rune Hylby.