Kategorier

Bloggere

Spærringer i mindre vandløb, -en gråzone!

En regulær spærring i et fint lille gyde- og opvækstvandløb til Isefjorden. Denne spærring blev opdaget for sent, -under registrering af gydegravninger efter gydesæsonen. Mega ærgerligt, for der var ikke en eneste gydegravning opstrøms for denne spærring. Dermed blev der ikke produceret ørreder opstrøms, hvor der kunne have været store tætheder.

I fredags dannede Krobækkens snirklede løb gennem skoven på Bækkeskov Gods’ jorde i Næstved Kommune rammen om et, lad os kalde det, netværksmøde om erfaringer med mindre spærringer i vandløb.

Initiativet til dette sammenskudsgilde af yderst kompetente vandløbsfolk var HedeDanmark, der i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua, afholdt denne temadag i felten. Det var Frederik Stegler Bjerrum fra HedeDanmark, der oprindeligt havde haft en snak med Kaare M. Ebert fra DSF, og i fællesskab var fokus på mindre spærringer blevet til denne temadag, hvor også Bjarke Dehli fra DTU Aqua, stillede sin ekspertise og mangeårige erfaringer med mindre spærringer til rådighed. Det er vi glade for. Mest af alt fordi spærringer i mindre vandløb kan betyde manglende målopfyldelse for fisk, da ørrederne i så tilfælde, ikke kan vandre op til gydestrækningerne, og dermed ikke får udnyttet vandløbenes potentiale -no matter what- hvis de ikke kan komme forbi disse spærringer.

Vi kender alle Tangeværket ved Gudenåen, der på trods af underskud, stadig sætter en stopper for fiskenes muligheder for at svømme frit i Danmarks længste vandløb og forhindrer fiskene at vandre længere opstrøms end et par kilometer opstrøms Bjerringbro.

Dagens første spærring, der gav anledning til store drøftelser om der reelt var tale om en spærring. Lokale folk fortalte, at fiskene gyder opstrøms spærringen, der har set ud som på billedet i årevis. Man kan se, at stenene er skyllet rene på modsatte bred, og det indikerer, at når vandstanden er høj, kan fiskene sandsynligvis passere. Omvendt ville de fleste af deltagerne lave hul igennem for at sikre passage fremadrettet. Eksemplet viser med al tydelighed, der er tale om en vurdering og dermed bevæger vi os ind i en ”gråzone” mellem reelle spærringer vs. fantastisk variation.

I mindre målestok er spærringer i mindre vandløb præcis så ødelæggende som Tangeværket. Lad mig give et eksempel, hvor flere spærringer i Truelsbækken i Holbæk Kommune, forhindrede havørreder fra Isefjorden at udnytte hele bækkens potentiale, da blandt andet en svellebro var styrtet sammen og havde opstemmet åen således, at fiskene ikke kunne passere på gydevandring opstrøms. Dermed blev Truelsbækkens potentiale ikke udnyttet og dermed blev produktionen af ørredyngel og -smolt mindre det år (inden vi fjernede spærringen sammen med bl.a. Maria Reumert Gjerding fra DN).

Link: https://fishingzealand.dk/arrangement/spaerringer-skal-fjernes-truelsbaekken/https://fishingzealand.dk/arrangement/sved-snavs-og-store-smil-truelsbaekken/.

Men, hvorfor holde en hel temadag om spærringer, -for de skal vel bare fjernes kunne man med god ret sige? Jo, men spærringer er jo ikke blot spærringer. Ved lave vandføringer kan en gren være impassabel, men ved høje vandføringer passerer fiskene blot forbi. Ligeså kan en flok kviste, blade være en spærring for ørredsmolten, der vandrer mod havet i april, men ikke for en gydefisk på vej opstrøms i november.

Ligeså ved alle, der laver bestandsanalyser, at netop ved grene, kviste og andet kvas i vandløbet, -lad os kalde det ”dødt ved”, der står ørredynglen i tætte koncentrationer og giver dermed større tætheder end i vandløb, hvor der ikke ligger den slags ”rod”. Derfor var dagens tema primært rettet mod den gråzone af ”uordentlighed” i vandløbene, der på den ene side kan forårsage en spærring, men i andre tilfælde kan give vandløbet større diversitet, mere variation og dermed også større bestande.

Vi var omkring 25 deltagere fra nær og fjern, -udover de to jyske oplægsholdere, Bjarke og Kaare, deltog en lang række kommuner. Både Fishing Zealand-kommunerne, Vordingborg, Næstved, Lejre og Kalundborg, foruden eks-FZ-kommunen Faxe, samt et par frivillige fra det sydsjællandske, Natur- og Miljøkoordinator, Christian Skotte som repræsentant for DSF og Søren Jensen fra PIV. Derudover var der et par stykker fra rådgivende firmaer, og så rosinen i pølse-enden, -bandelederen fra Grusbanden (mig, sagde hunden).

Et af de helt store fokus-områder var desuden tidspunktet for eventuel fjernelse af spærringer i mindre vandløb.

Netop sjællanske vandløb kan være vandlidende i sommerens varme måneder, og netop i denne periode, kan det være super fint, at lade kvas og andet godt ligge i vandløbet. Ligeså skal man være yderst forsigtig med at fjerne mindre spærringer, når ørredæggene ligger i gydebankerne, da sediment og andet opslemmet materiale kan drive nedstrøms og lægge sig som en dyne over gydebankerne, -omvendt skal man også sikre smoltudvandringen i april, og det fortæller blot, at man nogle gange er nødt til at vælge mellem pest eller kolera!

Alle disse gråzoner blev vendt i fredags, og da der ikke er et entydigt facit, var der delte meninger om flere af de mere eller mindre spærrende eksempler, Frederik havde udvalgt på ”tema-dag-strækningen”.

Endnu et eksempel fra tema-dag-strækningen, der gav anledning til tvivl, om dette var en spærring eller blot uordentlighed. Der er klart passage, men på sigt kan denne bunke kvas mm. udmærket udvikle sig til en regulær spærring, der forhindrer fisk i at vandre opstrøms. Bjarke Dehli fra DTU Aqua peger på mulige konsekvenser og gør os klogere på, hvordan man skal tackle den slags ”biodiversitet”.

Pointen med dagen var ikke blot at blive klogere, eller skulle jeg sige, -mere opmærksomme på de gode, såvel som mindre gode sider ved mindre spærringer/uordentlighed i vandløbene.

Fremadrettet lovede Kaare at følge op på netop disse ”gråzoner” og i den forbindelse deltage aktivt for at uddanne de frivillige til en større forståelse af både positive og negative sider af denne uordentlighed.

I Grusbanden har frivillige i stadigt flere kommuner de senere år, vandret særligt sårbare vandløb igennem i oktober-november måned for netop at observere og i nogle tilfælde også fjerne mindre spærringer inden gydesæsonen.

Det er netop her, vi kan gøre den helt store forskel, da vi dels kender vandløbene indgående og ved, hvor der opstår problemer, og dels gøre det på netop de tidspunkter, der giver bedst mening.

En indsats, jeg meget gerne vil være med til at udbrede overalt på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Det kræver nemlig tilladelse fra kommunerne at vandre langs vandløbene, men det er min klare overbevisning, at langt de fleste kommuner vil se netop denne indsats som et kæmpe aktiv for fortsat målopfyldelse i de mindre vandløb, der er så foruroligende sårbare for disse mindre spærringer.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com