Kategorier

Bloggere

Yderligere 100 tons mosaik i Truelsbækken!

Der blev knoklet og de store smil var ikke til at tage fejl af. Her er det Frederik Laks Lorentsen og Anne Sofie Just Jørgensen, der i fællesskab lægger en +100 kg sten i vandløbet, alt imens Henrik M. Jensen glæder sig over de smukke unge menneskers indsats.
Kasper havde taget sin far, Tommy Kristoffersen fra DN med på tur. Begge var også med under første del i november, og Kasper havde ovenikøbet meldt fra til fodboldkamp for at være sammen med Grusbanden ved Truelsbækken. Se, -det er klasse og engagement.

Det kan være svært at få armene ned, når de projekter, vi udfører i samarbejde med foreningerne, i den grad løfter et ørredvandløb, -og det kan såmænd også være endog ekstremt svært at få armene op efter udlægning af 100 tons skjulesten med håndkraft.

Vi var i alt 17 deltagere af vidt forskellig herkomst og baggrund til weekendens restaureringsprojekt i Truelsbækken i Lejre Kommune. Unge, såvel som ældre, mænd og koner, lystfiskere, UV-jægere og enkelte fra DN. Helt unikt og fuldstændig fantastisk at mødes igen, -endelig efter restriktioner på deltagerantal, mundbind, vacciner, og negative test i én uendelighed.

I lørdags var alle positive……!

I fælles flok kørte vi ned til det område, der kaldes Tempelkrogen Nord, og som er et fantastisk naturområde nord for Rute 21, -Holbækmotorvejen. Nu skulle de sidste sten, omtrent 100 tons i variable størrelser, lægges i Truelsbækken.

Første del af projektet løb af stablen i november måned sidste år, hvor vi lagde ca. 150 tons sten i bækken. Nu skulle den sidste rest lægges i på den 800 meter lange projektstrækning.

Hen over vinteren har ørreder fra Isefjorden gydt på netop de gydebanker i Truelsbækken, vi i samarbejde med HedeDanmark og Lejre Kommune lagde ud for to år siden.

Sidste år tog vi initiativ til at lægge sten i vandløbet, for uden skjul til den klækkede yngel, ville vi ikke få meget afkast af de mange gydebanker. Så var det spildt arbejde. Derfor gik vi sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der havde mulighed for at konvertere et fint beløb til projektet fra Fiskeplejen i Isefjorden, som dermed kunne finansiere stenene.

Sten, sten og atter sten blev lagt i Truelsbækken, og vil i fremtiden sikre meget varierede forhold i åen. Strømrender, grødevækst og små pools vil sikre en stor sommeroverlevelse, og ikke mindst overlevelse af presmolten hen over vinteren, når grøden er visnet væk.

Det var nu egentlig ikke stenene, der kostede penge, for dem havde vi fået foræret af de lokale landmænd. Det var transporten af stenene på lastbil fra gårdene i området, der kostede penge. 250-275 tons sten er mange vognfulde!

Lagt pænt langs vandløbet i varder og i lørdags, skulle de sidste så lægges i. 17 bunker sten i alt til 250 meter vandløb.

Højt til himlen, og en forårssol, der nærmest skar sig igennem den klare luft i spejlingerne fra den store sø, som skal sikre fjernelse af kvælstof, gik vi i krig med arbejdshandsker, trillebøre, sækkevogne og et engagement, der klart indikerede, at nu var det forår og nu var endnu et projekt i Grusbanden under udførelse. Lutter smil, og masser af sten, der tilfældigt blev kastet i vandet, på må og få.

Kastet er nu så meget sagt, for adskillige sten nærmede sig en vægt af et par hundrede kilo og blev lagt nænsomt i vandet fra sækkevogn, der sukkede af overanstrengelse.

Truelsbækken, der før projektet lignede en motorvej af lavt vand over sandet bund, begyndte allerede efter få minutter at ændre karakter. Små fine strømrender, hvor sand og slam allerede var i drift, og efterlod bunden fyldt med sten og strømlæ.

”Udhegningen” af de mange gydebanker vil sikre, at Galloway-køerne ikke ødelægger gydebankerne, når kreaturerne kommer på græs om føje tid. En stor tak til lodsejerne for at tage vare på denne del af ørredens livscyklus.

Et par af bandemedlemmerne gik i gang med at fjerne dunhammere, der har bredt sig hastigt siden etableringen af det nye å-løb, som blev skabt i forbindelse med projekteringen af vådområdet, Tempelkrogen Nord.

Fine små strømrender i profilet og jeg er ikke i tvivl om, at når jeg nu kommer forbi med elektroderne til sommer for at følge op på projektet, vil der være yngel ved de fleste af stenene.

Det bliver i hvert fald spændende at følge fremover. Blandt andet fordi lodsejerne om føje tid sætter kreaturer ud i området, og vandløbet må lide den tort, at Galloway-køerne tramper rundt imellem stenene på lige fod som ørrederne finder skjul omkring dem. Det lever de nok med, -altså både ørreder og køer.

Mine bekymringer gik mere på, hvordan gydebankerne ville arte sig, hvis kreaturerne trampede rundt på dem. Derfor traf jeg aftale med lodsejerne, at den strækning, hvor gydebankerne ligger, skulle hegnes ude, -so to speak.

Den aftale har lodsejerne holdt, og jeg kan derfor med sindsro glæde mig til næste gydesæson, når ørrederne igen vil vandre op i Truelsbækken, finde skjul ved de store sten på vejen, og siden lægge deres æg i gydebankerne til endnu en generation af ørreder til Isefjorden.

 

Bandeleder, Rune Hylby,

 

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

 

 

Før og nu-billeder af de nedre dele af Truelsbækken inden udløbet i Elverdamsåen. Før var det en motorvej, nu er strækningen fyldt med sten.