En fortælling om blandt andet brakvandsgedderne omkring Sydsjælland og Øerne. Historisk og nu.
“Det er efteråret 2015, og jeg er taget på fjorden i jollen. De sidste års fiskeri efter brakvandsgedder har været vanvittig godt, jeg har brugt alle tænkelige muligheder for at komme afsted, og alligevel synes jeg, at jeg har fået fisket alt for lidt – børnefamilie og arbejde rimer ikke på mange fiskedage. Efter fiskeriet toppede i ’12 og ’13 er det blevet gradvist ringere. Trenden har været tydelig de sidste par år, og de fornemmelser jeg har haft, viser sig at holde stik. Der er ingen hug denne dag og eneste kontakt er en 5 kg’s fisk, som jeg skræmmer, mens jeg driver rundt…”
Eleverne fra 6-7. I på Osted Skole lagde alle kræfter i og fik på en god times tid rettet to gydebanker til således, at de er klar til vinterens gydning. Eleverne synes det var festligt, og langt bedre end matematik på skolen.
Med fare for at skyde mig selv i foden, må jeg konstatere, at nogle projekter giver ekstra ekstra god mening. Projektet i Daruprenden i Lejre Kommune, som vi restaurerede i sidste uge, er ét af den slags projekter.
Ét var selve projektet, der i sig selv var et fantastisk projekt, noget andet var det samarbejde, alle deltagende parter lagde for dagen.
Vi lagde mere end 50 tons sten og gydesubstrat i det lille tilløb til Langvad Å i Lejre Kommune, der er svært fremkommeligt og løber i en slugt med svære adgangsforhold og en masse mindre parceller omkring vandløbet. Faktisk skulle projektet være udført allerede sidste år, men vandmasser i efteråret 2022 gjorde det ikke muligt. Derfor var det også med særlig stor glæde, folkene fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, og jeg kunne søsætte projektet i sidste uge.
Eller som Kim Jørgensen fra foreningen udbrød undervejs, -det har jeg glædet mig til i mange mange år!
Men lad mig lige opsummere, hvilket potentiale Daruprenden har.
Vandløbet bliver født under Roskildefestivallen (i undergrunden under festivalpladsen). Siden løber det i rør et par gange, inden det dukker op lige nord for Gøderup for at løbe adstadigt mod Langvad Å ved Langvad, der ligger ud til hovedvejen mellem Ringsted og Roskilde.
På den sidste kilometer inden udløbet i Langvad Å ændrer Daruprenden karaktér og bliver frådende vild og hidsig og med lyde som kun et lille gyde- og opvækstvandløb for ørreder kan give. Faldet er sine steder mere end 20 ‰!!! Det svarer til 20 cm fald for hver løbende meter vandløb.
Efter udført arbejde var der sodavand til alle og Ea Schausen fra Dagbladet hyggede med og alle var stolte af deres indsats.
I dette lille tilløb til Langvad Å er der et stort potentiale og da DTU Aqua var forbi for en måneds tid siden, fandt de også fine yngeltætheder på den nederste del af vandløbet.
Men ét er yngelforekomster, -noget andet er overlevelsen hen over vinteren for de små værdifulde ørreder.
Rambøll gav den gas sidste torsdag. Som en del af virksomhedens ansvarlighed havde Emil Harbo Falkenhard fra afdelingen for Management Consulting kontaktet mig i foråret og spurgt, om ikke jeg kunne bruge lidt hjælp. Det kunne jeg i hvert fald og dermed havde vi taget hul på endnu en omgang CSR i Grusbanden.
Det har med garanti været så som så, for der er ikke mange steder ørredynglen kan skjule sig i det lave vand i et profil, der er alt for bredt, -og det var primært det, vi ville lave om på!
Flere varige skjul i et smallere forløb, som vi gerne ville have til at slynge sig nede i profilet.
Samtidig ville vi anlægge 6 gydebanker således, at vi kunne få glæde af det fine fald på en betydelig længere strækning. I alt omkring 700 meter.
Allerede tirsdag fik vi lagt omkring halvdelen af gydesubstratet i vandløbet. Resten blev lagt på presenninger eller tæt på vandløbet på brinkfødderne.
Onsdag, torsdag og fredag dukkede dernæst skjulestenene op, lagt så tæt på vandløbet, som det kunne lade sig gøre langs vandløbet i det noget ufremkommelige terræn i ådalen.
Det var store nødder, og jeg estimerede de største sten til at veje omkring 500 kilo! Det er sten med en diameter omkring 60-65 cm.
Onsdag morgen havde jeg første hold ”frivillige” ude ved Daruprenden for at tage hånd om to gydebanker, der skulle rettes til således, at vandet rislede hen over gydebanken. Det var en skoleklasse fra Osted Skole.
Der var et par seriøse sten iblandt, og denne vejede omkring 500 kilo. Der blev for alvor lagt kræfter i af de unge knægte fra Rambøll, -Erik Udbye (tv), Raphael Minis og Lorenzo Antonini (th) og Emil Harbo Falkenhard bagerst i blå t-shirt. Tilskuere og heppekor skulle der også til.
6-7. i har nemlig i en periode arbejdet med vandløb og derfor var det helt naturligt for klassens 7 drenge, at komme ud i naturen og arbejde praktisk med vandløbsrestaurering. Deres lærer Anne Birgitte Clausen og jeg tog derfor drengene med ud til åen, hvor også journalist, Ea Schausen fra Dagbladet i Roskilde dukkede op for at dække den fine indsats fra de unge knægte.
Med gummisko, der bestemt ikke er beregnet til at rende rundt nede i åen, blev drengene våde om fødderne og fik i den grad lov til at mærke naturen som den er, -derude i virkeligheden.
Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, fortæller de to unge Rambøll-folk, hvordan en gydebanke ser ud. Det er Dina Kusnezowa på brinken og Julius Guntermann på gydebanken. Læg i øvrigt mærke til måtten, der sikrer, at så meget gydesubstrat som muligt kommer i vandløbet og vi rydder op efter os.
Men det lod de sig ikke slå ud af, tværtimod, og da jeg forklarede dem lidt om stress for små ørreder i et vandløb, hvor de ikke kan finde skjul og føde, gik de til den med stor iver.
Eleverne kunne udmærket sætte sig ind i, at fiskene i åen skal have en plads hver, -præcis som de bliver stressede i klasseværelset, hvis der ikke er et bord og stol til alle!
Én af drengene med vand i skoene fortalte Ea, at ”man bare skal huske på, at vi gør noget godt for fiskene, så er det pludselig meget hyggeligere at lave dansegulv, selvom man har vand i skoene” (dansegulv er slang, da gydebanken jo skal være plan, så vandet risler over stenene)!!!
Eleverne synes i den grad, det var en god formiddag og da der samtidig var både sodavand til alle og ingen matematik, var det ikke svært at motivere dem til en fantastisk indsats.
Dagen efter, -om torsdagen, dukkede næste hold frivillige op ved det lille vandløb syd for Roskilde.
Det var tretten meget energiske unge mennesker fra Rambøll.
Raphael Minis, Roman Graber, Dina Kuznezowa og Simon Pommerencke hjalp mig med denne gydebanke, som vi fik lagt i vandløbet fra brinkfoden. Perfekt, og selv om vi var fra flere forskellige lande, er gydebanker naturligvis universielle og taler kun med vandløbets stemme.
Emil Harbo Falkenhard fra Afdelingen for Management Consulting med kontor i Rambølls hovedsæde på Amager syd for Fields, havde i foråret kontaktet mig med henblik på at afdelingens medarbejdere skulle ud i naturen og arbejde frivilligt med et godt projekt.
Vi arbejdede derfor videre med idéen om projektet i Daruprenden, da jeg kunne se nogle særdeles gode ting ved netop dette projekt. Det kunne Emil også.
Samtidig gav projektet og Rambølls deltagelse bestemt også mening i forhold til virksomhedens ansvarlige profil, idet Corporate Social Responsibility, i daglig tale CSR, i den grad er med til at synliggøre en virksomhed udadtil, overfor samarbejdspartnere og kunder, -men også indadtil, da man som medarbejder gerne vil arbejde for en virksomhed, der lægger vægt på ansvar for miljøet, bæredygtighed og det at give noget igen til samfundet. Win-Win for alle parter.
Fællesfoto efter frokost, som Emil sørgede for. Det er fra venstre: Torben Trampe fra Foreningen med det lange navn, Simon Pommerencke, mig (Grusbanden), Mille Jørgensen, Julius Guntermann, Raphael Minis (stående), Lorenzo Antonini (siddende), Erik Udbye, Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, Caroline Kötter, Finn Hansult, Anna Pekala, Dina Kusnezowa, Roman Graber og Jonas Stockel.
Jeg skal da lige love for, der blev gået til makronerne af Rambøll-folkene. Der var både unge piger og mænd, der knoklede løs med bunken af gydesubstrat og ditto sten i voksen-størrelse, og vi havde yderligere fået hjælp af Torben Trampe og Kim Jørgensen fra ”Foreningen med det lange navn”.
Det hele foregik i en mega hyggelig atmosfære og største udfordring for mit vedkommende var i virkeligheden, at det hele foregik på engelsk, da afdelingen er et multinationalt sammenskudsgilde af medarbejdere fra mere end 10 lande.
Lørdag var Grusbanden samlet og der blev endnu engang gået til den og vi fik (stort set) lavet projektet i Daruprenden færdigt. Lørdagen bød på ca. 30-35 tons sten til åen, og vi var godt brugte bagefter. Her holder vi pause med wienerbrød, som Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune havde taget med.
Vi startede klokken 10.10 og de næste fire timer lagde vi omkring 15 tons gydesubstrat i vandløbet, samt en næsten tilsvarende mængde skjulesten. De største sten måtte trilles i vandløbet, for vi var ude af stand til at håndtere dem på anden vis. Og hold op, hvor blev det godt.
Fire flotte gydebanker, flankeret af en stor mængde sten til variation i Daruprenden.
Jeg var ellevild med indsatsen, og resultatet. Kors, hvor jeg elsker CSR!!!!
Det giver så meget mening at arbejde målrettet med en virksomhed som Rambøll, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken ved at sige, at Rambøll-folkene havde en fantastisk dag, hvor medarbejderne også fik et stort indblik i, hvad der skal til i et vandløb for at skabe leveforhold for en masse dyr og planter. Læring på øverste hylde i praksis.
Som én af deltagerne, Raphael Minis skrev efterfølgende. ”Thank you so much Emil! It was such a nice day”!!!
Fredag dukkede der som bekendt flere sten op, og så kunne vi ellers sætte hinanden stævne, -I Grusbanden om lørdagen.
Tredje dag, hvor vi gerne skulle blive færdige med resten af de knapt 30-35 tons sten.
Vi var i alt 17 deltagere, og med den erfaring der er i Grusbanden, blev der allerede fra begyndelsen af dagen knoklet løs.
Jan Hornum, Martin Stald, Ole Vinjebo, Stig Andersen, Christian Lund med sine to børn, -Christoffer og Laura, Michael og Theis Perit, Kim Jørgensen, Torben Trampe, og flere andre gæve bandemedlemmer, lagde alle kræfter i og rimelig hurtigt fik vi lagt de første mange sten i vandet.
Flotte gydebanker med sten og maser af materiale til den kommende vinter, hvor ørrederne vil stå i kø på gydebankerne (er jeg sikker på).
Siden kom også Lisbeth og Sif Klarskov med et par feminine hænder, samt ikke mindst Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune, der fluks kørte til bageren efter wienerbrød. Gudskelov, for vi havde i den grad brug for sukker til lange arme og plagede hænder.
Vi skulle transportere stenene ned over lodsejerens fine græsplæne, som bestemt ikke egnede sig til store maskiner.
Derfor foregik det med håndkraft, trillebøre, sækkevogne og de største sten, på slæde af teltdug fra Sara-telte i Roskilde, som jeg har fået forærende for år tilbage.
Kors, hvor blev der knoklet og kors, hvor blev det godt.
Daruprenden fik et helt andet udseende, og ikke mindst på den nederste del af projektstrækningen, sørgede de store sten for en aldeles fantastisk variation, hvor vandet pludselig fandt nye veje og øjeblikkeligt begyndte at skylle bunden ren for sand og slam.
Få minutter efter udlægningen dukkede nyt gydesubstrat frem og jeg glæder mig som et lille barn til vinterafstrømningen, der vil skylle bunden ren på lange passager af vandløbet til glæde for de fisk og insekter, der kræver særlig gode iltforhold.
Slørvingerne vil bestemt trives i disse omgivelser.
Vi sluttede dagen omkring klokken halv tre.
På det tidspunkt var vi alle trætte, og med tiden har arbejdet i vandløbene lært mig, at man skal stoppe mens legen er god.
Vi manglede kun et par tons sten, resten var lagt i vandløbet.
Daruprenden nede ved den tidligere møllegård, hvor vandet nu løber iltert forbi. Allerede under udførelsen begyndte vandet at skylle sand og slam af bunden, og det fineste grus kom til syne. Samtidig skulle vi på denne strækning være opmærksomme på flere dræn, hvor vi nu har lagt sten umiddelbart opstrøms, så vi kan ”suge vandet ud af rørerne”, hvilket vi efterhånden har stor erfaring med.
Udover de sidste håndfulde sten, rummer projektet også udlægning af dødt ved.
Det (og de sidste sten) gemmer vi til den kommende uge, hvor et hold fra Skovskolen i Nøddebo under Københavns Universitet skal have et par dage sammen med mig, når de skal undervises i vandløbsrestaurering på vandplejekursus III for vandløbsfolk i kommunernes vedligeholdelsesteam. Det bliver også hyggeligt.
Dermed har Daruprenden dannet ramme om det største antal samarbejdspartnere i Grusbandens historie.
I flæng skal nævnes, Lodsejere, Lejre Kommune, Osted Skole, Rambøll, Niras, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Grusbanden og Skovskolen.
Otte forskellige partnere har været inde over projektet og jeg kan nærmest ikke styre min fornøjelse ved den slags ”ringe i vandet”…..!
Projektstrækningen, som vi restaurerede sidste år, var blevet gennemgravet af havørreder under vinterens gydning, og den klækkede yngel har med garanti haft stor glæde af den variation, de frivillige skabte sidste år på den 800 meter lange projektstrækning.
I forrige uge ringede Søren Koch Laursen, der er biolog i Roskilde Kommune til mig og fortalte, at Hove Å på den strækning, vi i fællesskab restaurerede sidste år, var blevet forurenet. Beskeden, som jeg i øvrigt satte stor pris på at få overleveret direkte, lød nogenlunde som nedenstående tekst, som er taget fra Roskilde Kommunes egen hjemmeside.
”Vi har på vandløbsbunden observeret en massiv forekomst af ”lammehaler”, der er hvidlige kolonier af svampe og bakterier, samt belægninger af svovlbakterier.
Udløbet af Hove Å som det så ud i forrige uge. Her, neden for sluseportene under A6’eren, var der liv i vandløbet, idet vandet fra Hove Å her er fortyndet af fjordvandet fra Roskilde Fjord. Men højere oppe, fra Gundsømagle og ned til hovedvejen mellem Frederikssund og Roskilde, så det ikke godt ud.
Det viser, at der er tale om en udledning med et højt indhold af iltforbrugende organisk stof, der har medført, at ilten i vandløbsvandet er blevet opbrugt og smådyr og fisk formentligt er døde.
Ved tilsynet blev der ikke fundet levende smådyr i Hove Å ca. 170 m nedstrøms for Hegnstrupvej.
Vi har ikke et præcist bud på kilden til forureningen endnu, men har den 21. september udtaget vandprøver til kemisk analyse en række steder i vandløbssystemet for at prøve at afgrænse udledningen.
Forureningen er ikke farlig for mennesker, så længe, at man undgår direkte kontakt med vandet.
Men som nævnt har forureningen formentligt ødelagt vandløbsfaunaen og ikke mindst fiskebestanden.
Kommunen har i dag informeret de lystfiskerinteresser, der i efteråret 2022 stod for en restaurering af Hove Å”……..
Sikke en trist nyhed!
Det er aldrig rart, når vandløbene bliver forurenet og da slet ikke når der er tale om et vandløb, der just er blevet restaureret og som følge deraf, har brug for at blive boostet i særlig grad.
Nu er det modsatte sket i Hove Å, og den yngel, der er dukket frem fra netop de gydebanker, vi lagde ud sidste år, -er gået tabt.
Det er næsten ikke til at bære.
Projektet blev jo netop realiseret i et større samarbejde mellem lodsejere, Gundsø Fiskeklub, Den sjællandske Grusbande, Skovskolen i Nøddebo, samt naturligvis Roskilde Kommune, der blandt andet stod for sten, gydesubstrat og maskinkraft.
Vi frivillige stod for at lægge det i vandløbet og sikre den rette udformning til størst mulig variation og dermed glæde for fiskebestanden og alle de vandlevende insekter.
I vinter var jeg nede for at registrere gydegravninger og talte mere end 30 gravninger på den restaurerede strækning.
Det betyder i runde tal, at mindst 60 havørreder har været oppe i Hove Å for at gyde på strækningen, der allerede i vinter, så djævelsk godt ud.
Ynglen fra denne gydesæson, -2022-2023- er gået tabt, og skulle der have været enkelte større ørreder, er de formentlig også gået tabt.
Til gengæld, og det er jo et lille plaster på såret, stopper det jo gudskelov her.
Forureningen, uanset om det er en gylleprop eller en prop af lokalt spildevand, har passeret ned igennem projektstrækningen.
Nu bliver det kun bedre.
For allerede om få uger, måske måneder, dukker nye fisk op på gydebankerne og forhåbentlig lægger deres æg i de gydebanker, vi anlagde sidste år.
Jeg vil i hvert fald gå en tur langs vandløbet og registrere antallet af gydegravninger i håb om at følge udviklingen fremadrettet i Hove Å.
Jeg havde faktisk planer om, i denne sensommer, at tage en tur til projektstrækningen for at lave en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri.
Den oplevelse blev jeg heldigvis sparet for, idet den jo havde vist, at der ikke var én eneste fisk på projektstrækningen!
Det havde undret mig meget.
For den indsats, de frivillige lagde for dagen sidste år, ved jeg, har båret frugt.
Nu er det så op til ørrederne at vise, jeg har ret, når de dukker op på gydebankerne i den kommende gydesæson og endnu bedre, når ynglen kommer frem i foråret og finder skjul og føde på den restaurerede strækning, -og forhåbentlig slipper for endnu en forurening.
Allerede torsdag dukkede de første deltagere op på Møn og begyndte at indtage campen i Jydelejet. Ganske kort efter blev de første fluer badet, og flere gode fisk blev både landet og mistet torsdag aften.
Fredag morgen var deltagerne hurtigt ude af teltene og afsted mod kysten, hvor der igen blev landet flere gode fisk. Det var generelt billedet for weekenden, at dem som kom afsted tidligt, fandt ofte fisk, inden solen fik for meget fat.
I løbet af fredagen dukkede flere og flere deltagere op og satte deres telte op på campen. På trods af afstanden fra p-pladsen til campen, kom alle frem med godt humør. Ellers blev fredagen brugt på kysten eller til hyggesnak i campen.
Fredag eftermiddag var den officielle start men netop pga. det sommerlige vejr, udskød vi velkomsten til kl. 19.00, så deltagerne kunne nå lidt mere fiskeri. Maden var klar med militærpræcision kl. 19.00, hvor kokken Thomas Justiniano havde strikket en fantastisk menu sammen. Det hele blev skyllet ned med lækker øl fra det lokale Bryghuset Møn.
Under den officielle velkomst blev weekendens program gennemgået, og de små sjove konkurrencer blev nævnt – bl.a. Bedste Fisk og Piscatore Maximus. Derudover blev der uddelt mange af de gode poser fra Clean Coast Anglers til at samle affald i.
Resten af aftenen foregik med højt humør om bålet, mens bålkaffen blev nydt med kig til den imponerende stjernehimmel på Møn. Der blev også lavet fluekast med selvlysende line…..hvilket så flot ud med den mørke skov som baggrund.
Da lørdag morgen oprandt var det ikke nemt for alle at komme tidligt op. Flere af dem som kom op, fik dog kontakt til fisk. Dagen bød igen på sol fra en næsten skyfri himmel….så der skulle virkelig arbejdes for at få fisk i de forhold, men det lykkedes heldigvis for flere.
Lørdag middag var der fælles frokost på den hyggelige Cafe Borre, hvor menuen var deres lækre sandwich. Fantastisk at se så mange mennesker på cafe i waders – et smukt syn. Efter frokost stod den på mere fiskeri resten af dagen.
Lørdag aften samledes vi atter ved bålet, hvor weekendens konkurrencer skulle afgøres. Her var præmierne sponsoreret af Ahrex Hooks. Her gik prisen for Bedste Fisk til Niklas, som havde fanget en rigtig flot havørred. Kåringen af Piscatore Maximus kræver lidt fortælling. Begrundelse for at kåre Jesper var, at han nåede at passe børn, besøge sine forældre, have fødselsdag og ikke mindst at miste en god fisk – alt dette på én og samme dag. Så Jesper modtog prisen med højt bifald. Endelig var der også en pris fra Clean Coast Anglers for at samle affald på kysten. Præmien gik til Jonathan, der havde samlet en kæmpe sæk affald – tak for indsatsen!
Søndag morgen var flere igen morgenfriske og fandt flere gode fisk – denne gang på sydkysten. Efterfølgende stod den på oprydning af campen, og der blev sagt tak for denne gang.
Fra arrangørerne skal der lyde en kæmpe tak – fantastisk at få lov til at afholde den første Trutta Conventus. Et sted mellem 35-40 personer deltog. Med den feedback som vi modtog i løbet af weekenden, vil vi vende tilbage næste år med endnu en udgave Trutta Conventus. Så følg endelig eventets Facebook-side, som du finder her – samt instagram som du finder her.
Kæmpe tak for alle billederne fra bl.a. Frederik Lorentzen, Marie Brandt, Jesper Roholm med flere.
Allerede tirsdagen inden projektet, dukkede gydesubstratet op. Det var den lokale vognmand, Preben Andersen, der kom med det og som det fremgår af billedet, var gydegruset præcist så tørt som Askehaveløbet som skulle modtage det.
Da vi i 2018 restaurerede en længere strækning af Askehaveløbet på Østfalster i Guldborgsund Kommune, lagde vi en masse gydesubstrat og håndsten i vandløbet for at skabe gode gydeforhold for havørrederne i denne del af Fishing Zealand og ligeså skjul for den yngel, der ville klække i de nyanlagte gydebanker. Projektet var som sådan rigtig fint, men vi havde overset en lille detalje. Askehaveløbet render fra tid til anden tør for vand, så det er ikke hvert år, der kommer yngel ud af det.
Den variation, vi havde skabt tilbage i 2018, var ikke tilstrækkelig til at holde på vandet. End ikke i middeltørre sommerperioder. Nu er vi blevet klogere. Derfor gik Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn og jeg fra Grusbanden, sammen om at lave et projekt, hvor vi i højere grad havde fokus på at skabe større variation end tidligere og dermed større sten end en flok små håndsten kan udrette i et vandløb med 3 ‰ fald og store svingninger i vandføringen.
Der skulle mange flere og meget større sten til. Blandt andet med afsæt i, at Askehaveløbet på projektstrækningen løber beskygget i et tæt skovområde med deraf følgende alt for brede profil. Netop ovenstående faktorer, -faldet, beskygningen og de store udsving i vandføringen, har forårsaget en forøgelse af profilet med op til 5-7 gange den regulativmæssige strømrendebredde.Sand aflejres dermed og Askehaveløbet har ikke kunne holde den ørredbestand, man kunne forvente.
Når vandløbet tillige tørrer ud med jævne, -årlige mellemrum, så tænkte vi, det kan vi gøre bedre.
Vi ville skabe dybe høller, dybe render og i det hele taget snævre vandløbet ind således, at vandløbet passer bedre til vandføringen året igennem.
Corzelitze Gods, der er lodsejer, var med på idéen og projektet blev godkendt af Guldborgsund Kommune i foråret og vi manglede nu kun midler til det via Gruspuljen, som alle lystfiskere i Danmark betaler til via Fisketegnsmidlerne.
Benjamin Niebuhr, kone og mindste datter, Sophia i gang med at rive gydebanke til rette sammen med et par af de øvrige børn, der deltog i projektet. Michael Berents og datteren, Emma samler skjulesten på brinken.
Vi fik gudskelov også grønt lys til projektet fra DTU Aqua, der administrerer fisketegnsmidlerne og vi kunne derfor sætte hinanden stævne i sidste weekend.
Jeg havde bestilt lidt gydesubstrat til en håndfuld nye gydebanker som erstatning for de ”tilsandede”, samt en ordentlig flok skjulesten i en anseelig størrelse. I alt godt 10 tons gydesubstrat og 70 tons skjulesten!!!!
Således så en del af projektstrækningen ud inden vi restaurerede Askehaveløbet. Billedet er taget i januar 2023, og gydebanken i forgrunden var netop blevet brugt af et par havørreder under gydning.
I dagene inden dukkede gydesubstratet op, og vi kunne gudskelov lægge det direkte ned i vandløbet til etablering af fem flotte gydebanker.
Skjulestenene blev lagt langs brinken, -mere eller mindre tæt på vandløbet. Derfor bestod vores første indsats i sidste weekend, at rive gydesubstratet til rette således, at ørrederne kan få glæde af det.
Vi mødtes klokken 10.10 ved P-pladsen på Tunderup Strandvej og kørte dernæst ind i skoven til Askehaveløbet. Vi var en ordentlig flok i alle aldre.
29 deltagere, heraf mere end en håndfuld børn, der var meget ivrige for at komme i gang.
Lyndsey Samantha Craft, vandløbsmedarbejder i Guldborgsund Kommune havde taget både mand og børn med, og ligeledes havde Michael Berents, -også fra Guldborgsund Kommune. Michael havde både taget sin voksne datter Emma med sig, samt to børnebørn, samt svigersøn.
Benjamin Niebuhr, der tidligere har deltaget med både kone og børn var også blandt deltagerne, og i det hele taget, havde vi skruet op for den store familieskovtur til stor glæde for alle, ikke mindst børnene.
Tænk engang at kunne få lov til at samles med et godt formål, knokle en vis legemsdel ud af bukserne og så samtidig høre glade barnestemmer, der kaster sten i vandet!!!!
Sidstnævnte er dog en sandhed med visse modifikationer, -for der var ikke noget vand!
Askehaveløbet var løbet tør for vand for anden gang i denne sommer-sensommer.
Lyndsey fortalte, at for en lille måned siden, havde der været 10 cm vand i Askehaveløbet. Det var der til gengæld ikke længere. Men det kommer der. Og når det kommer, vil de mange sten gøre en kæmpe forskel! For vi lagde (næsten) alle 70 tons i vandløbet. Kun en lille rest på knapt 5 m³ måtte vi lade være på brinken, fordi vi henad klokken 15.00 var godt trætte i armene og ved Gud havde gjort det godt.
Samme motiv, blot med den lille forskel, at vi nu den 23. september har udlagt nyt gydegrus og en masse skjulesten for netop at skabe større variation.
60 tons sten havde vi håndteret med arme og ben og et par trillebøre, der kørte i pendulfart mellem bunkerne af sten og Askehaveløbet. Kors, hvor gjorde alle de frivillige det godt.
Allan Hansen, der er formand for Nykøbingforeningen og jeg var dybt taknemmelige over den fantastiske indsats, deltagerne havde bidraget med.
Askehaveløbet var forvandlet, og det så nærmest komisk ud med de mange sten i et vandløb uden vand. Men jeg ved, det bliver godt.
Jeg ved, vi kan holde vand i Askehaveløbet, de fleste år frem i tiden, om ikke andet i små pytter, som vi har sikret gennem de mange sten.
Jeg måtte dog lige, for god ordens skyld, ringe til skovfogeden for at tale med ham om, at når man nærmest brolægger et vandløb med sten, ser det meget voldsomt ud, -når der vel at mærke ikke er vand. Det tog han nu meget stille og roligt, velsagtens også set i lyset af, at skoven præcis som Askehaveløbet mangler vand.
Der blev knoklet med trillebøre, de bare næver og en masse knofedt. 60 tons skjulesten blev lagt i vandløbet med håndkraft.
Den sidste rest sten har Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, i et nydannet samarbejde med Guldborgsund Lystfiskerforening lovet at klare en dag ved lejlighed inden de gydemodne havørreder fra Østersøen dukker op i slutningen af november måned.
Jeg er mega spændt på, hvordan den kommende gydesæson kommer til at forløbe.
Sidste år registrerede man 9 gydegravninger, og jeg er nærmest ved at sprænges af nysgerrighed på, hvordan havørrederne tager imod vores nye tiltag.
Askehaveløbet blev nærmest brolagt og det ser voldsomt ud, når der ikke er en dråbe vand i åen. Det tog skovfogeden stille og roligt, velsagtens set i lyset af, at også skoven mangler vand.
Under den officielle velkomst blev weekendens program gennemgået, og de små sjove konkurrencer blev nævnt – bl.a. Bedste Fisk og Piscatore Maximus. Derudover blev der uddelt mange af de gode poser fra 
Lørdag middag var der fælles frokost på den hyggelige 
