Kategorier

Bloggere

Otte forskellige partnere i samarbejde om Daruprenden i Lejre Kommune

Eleverne fra 6-7. I på Osted Skole lagde alle kræfter i og fik på en god times tid rettet to gydebanker til således, at de er klar til vinterens gydning. Eleverne synes det var festligt, og langt bedre end matematik på skolen.

Med fare for at skyde mig selv i foden, må jeg konstatere, at nogle projekter giver ekstra ekstra god mening. Projektet i Daruprenden i Lejre Kommune, som vi restaurerede i sidste uge, er ét af den slags projekter.

Ét var selve projektet, der i sig selv var et fantastisk projekt, noget andet var det samarbejde, alle deltagende parter lagde for dagen.

Vi lagde mere end 50 tons sten og gydesubstrat i det lille tilløb til Langvad Å i Lejre Kommune, der er svært fremkommeligt og løber i en slugt med svære adgangsforhold og en masse mindre parceller omkring vandløbet. Faktisk skulle projektet være udført allerede sidste år, men vandmasser i efteråret 2022 gjorde det ikke muligt. Derfor var det også med særlig stor glæde, folkene fra ”Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord”, og jeg kunne søsætte projektet i sidste uge.

Eller som Kim Jørgensen fra foreningen udbrød undervejs, -det har jeg glædet mig til i mange mange år!

Men lad mig lige opsummere, hvilket potentiale Daruprenden har.

Vandløbet bliver født under Roskildefestivallen (i undergrunden under festivalpladsen). Siden løber det i rør et par gange, inden det dukker op lige nord for Gøderup for at løbe adstadigt mod Langvad Å ved Langvad, der ligger ud til hovedvejen mellem Ringsted og Roskilde.

På den sidste kilometer inden udløbet i Langvad Å ændrer Daruprenden karaktér og bliver frådende vild og hidsig og med lyde som kun et lille gyde- og opvækstvandløb for ørreder kan give. Faldet er sine steder mere end 20 ‰!!! Det svarer til 20 cm fald for hver løbende meter vandløb.

Efter udført arbejde var der sodavand til alle og Ea Schausen fra Dagbladet hyggede med og alle var stolte af deres indsats.

I dette lille tilløb til Langvad Å er der et stort potentiale og da DTU Aqua var forbi for en måneds tid siden, fandt de også fine yngeltætheder på den nederste del af vandløbet.

Men ét er yngelforekomster, -noget andet er overlevelsen hen over vinteren for de små værdifulde ørreder.

Rambøll gav den gas sidste torsdag. Som en del af virksomhedens ansvarlighed havde Emil Harbo Falkenhard fra afdelingen for Management Consulting kontaktet mig i foråret og spurgt, om ikke jeg kunne bruge lidt hjælp. Det kunne jeg i hvert fald og dermed havde vi taget hul på endnu en omgang CSR i Grusbanden.

Det har med garanti været så som så, for der er ikke mange steder ørredynglen kan skjule sig i det lave vand i et profil, der er alt for bredt, -og det var primært det, vi ville lave om på!

Flere varige skjul i et smallere forløb, som vi gerne ville have til at slynge sig nede i profilet.

Samtidig ville vi anlægge 6 gydebanker således, at vi kunne få glæde af det fine fald på en betydelig længere strækning. I alt omkring 700 meter.

Allerede tirsdag fik vi lagt omkring halvdelen af gydesubstratet i vandløbet. Resten blev lagt på presenninger eller tæt på vandløbet på brinkfødderne.

Onsdag, torsdag og fredag dukkede dernæst skjulestenene op, lagt så tæt på vandløbet, som det kunne lade sig gøre langs vandløbet i det noget ufremkommelige terræn i ådalen.

Det var store nødder, og jeg estimerede de største sten til at veje omkring 500 kilo! Det er sten med en diameter omkring 60-65 cm.

Onsdag morgen havde jeg første hold ”frivillige” ude ved Daruprenden for at tage hånd om to gydebanker, der skulle rettes til således, at vandet rislede hen over gydebanken. Det var en skoleklasse fra Osted Skole.

Der var et par seriøse sten iblandt, og denne vejede omkring 500 kilo. Der blev for alvor lagt kræfter i af de unge knægte fra Rambøll, -Erik Udbye (tv), Raphael Minis og Lorenzo Antonini (th) og Emil Harbo Falkenhard bagerst i blå t-shirt. Tilskuere og heppekor skulle der også til.

6-7. i har nemlig i en periode arbejdet med vandløb og derfor var det helt naturligt for klassens 7 drenge, at komme ud i naturen og arbejde praktisk med vandløbsrestaurering. Deres lærer Anne Birgitte Clausen og jeg tog derfor drengene med ud til åen, hvor også journalist, Ea Schausen fra Dagbladet i Roskilde dukkede op for at dække den fine indsats fra de unge knægte.

Med gummisko, der bestemt ikke er beregnet til at rende rundt nede i åen, blev drengene våde om fødderne og fik i den grad lov til at mærke naturen som den er, -derude i virkeligheden.

Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, fortæller de to unge Rambøll-folk, hvordan en gydebanke ser ud. Det er Dina Kusnezowa på brinken og Julius Guntermann på gydebanken. Læg i øvrigt mærke til måtten, der sikrer, at så meget gydesubstrat som muligt kommer i vandløbet og vi rydder op efter os.

Men det lod de sig ikke slå ud af, tværtimod, og da jeg forklarede dem lidt om stress for små ørreder i et vandløb, hvor de ikke kan finde skjul og føde, gik de til den med stor iver.

Eleverne kunne udmærket sætte sig ind i, at fiskene i åen skal have en plads hver, -præcis som de bliver stressede i klasseværelset, hvis der ikke er et bord og stol til alle!

Én af drengene med vand i skoene fortalte Ea, at ”man bare skal huske på, at vi gør noget godt for fiskene, så er det pludselig meget hyggeligere at lave dansegulv, selvom man har vand i skoene” (dansegulv er slang, da gydebanken jo skal være plan, så vandet risler over stenene)!!!

Eleverne synes i den grad, det var en god formiddag og da der samtidig var både sodavand til alle og ingen matematik, var det ikke svært at motivere dem til en fantastisk indsats.

Du kan læse om deres bedrift via linket: https://www.sn.dk/lejre-kommune/indviet-i-bandelivet-det-er-faktisk-ikke-saerlig-haardt/.

Dagen efter, -om torsdagen, dukkede næste hold frivillige op ved det lille vandløb syd for Roskilde.

Det var tretten meget energiske unge mennesker fra Rambøll.

Raphael Minis, Roman Graber, Dina Kuznezowa og Simon Pommerencke hjalp mig med denne gydebanke, som vi fik lagt i vandløbet fra brinkfoden. Perfekt, og selv om vi var fra flere forskellige lande, er gydebanker naturligvis universielle og taler kun med vandløbets stemme.

Emil Harbo Falkenhard fra Afdelingen for Management Consulting med kontor i Rambølls hovedsæde på Amager syd for Fields, havde i foråret kontaktet mig med henblik på at afdelingens medarbejdere skulle ud i naturen og arbejde frivilligt med et godt projekt.

Vi arbejdede derfor videre med idéen om projektet i Daruprenden, da jeg kunne se nogle særdeles gode ting ved netop dette projekt. Det kunne Emil også.

Samtidig gav projektet og Rambølls deltagelse bestemt også mening i forhold til virksomhedens ansvarlige profil, idet Corporate Social Responsibility, i daglig tale CSR, i den grad er med til at synliggøre en virksomhed udadtil, overfor samarbejdspartnere og kunder, -men også indadtil, da man som medarbejder gerne vil arbejde for en virksomhed, der lægger vægt på ansvar for miljøet, bæredygtighed og det at give noget igen til samfundet. Win-Win for alle parter.

Fællesfoto efter frokost, som Emil sørgede for. Det er fra venstre: Torben Trampe fra Foreningen med det lange navn, Simon Pommerencke, mig (Grusbanden), Mille Jørgensen, Julius Guntermann, Raphael Minis (stående), Lorenzo Antonini (siddende), Erik Udbye, Kim Jørgensen fra Foreningen med det lange navn, Caroline Kötter, Finn Hansult, Anna Pekala, Dina Kusnezowa, Roman Graber og Jonas Stockel.

Jeg skal da lige love for, der blev gået til makronerne af Rambøll-folkene. Der var både unge piger og mænd, der knoklede løs med bunken af gydesubstrat og ditto sten i voksen-størrelse, og vi havde yderligere fået hjælp af Torben Trampe og Kim Jørgensen fra ”Foreningen med det lange navn”.

Det hele foregik i en mega hyggelig atmosfære og største udfordring for mit vedkommende var i virkeligheden, at det hele foregik på engelsk, da afdelingen er et multinationalt sammenskudsgilde af medarbejdere fra mere end 10 lande.

Lørdag var Grusbanden samlet og der blev endnu engang gået til den og vi fik (stort set) lavet projektet i Daruprenden færdigt. Lørdagen bød på ca. 30-35 tons sten til åen, og vi var godt brugte bagefter. Her holder vi pause med wienerbrød, som Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune havde taget med.

Vi startede klokken 10.10 og de næste fire timer lagde vi omkring 15 tons gydesubstrat i vandløbet, samt en næsten tilsvarende mængde skjulesten. De største sten måtte trilles i vandløbet, for vi var ude af stand til at håndtere dem på anden vis. Og hold op, hvor blev det godt.

Fire flotte gydebanker, flankeret af en stor mængde sten til variation i Daruprenden.

Jeg var ellevild med indsatsen, og resultatet. Kors, hvor jeg elsker CSR!!!!

Det giver så meget mening at arbejde målrettet med en virksomhed som Rambøll, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken ved at sige, at Rambøll-folkene havde en fantastisk dag, hvor medarbejderne også fik et stort indblik i, hvad der skal til i et vandløb for at skabe leveforhold for en masse dyr og planter. Læring på øverste hylde i praksis.

Som én af deltagerne, Raphael Minis skrev efterfølgende. ”Thank you so much Emil! It was such a nice day”!!!

Fredag dukkede der som bekendt flere sten op, og så kunne vi ellers sætte hinanden stævne, -I Grusbanden om lørdagen.

Tredje dag, hvor vi gerne skulle blive færdige med resten af de knapt 30-35 tons sten.

Vi var i alt 17 deltagere, og med den erfaring der er i Grusbanden, blev der allerede fra begyndelsen af dagen knoklet løs.

Jan Hornum, Martin Stald, Ole Vinjebo, Stig Andersen, Christian Lund med sine to børn, -Christoffer og Laura, Michael og Theis Perit, Kim Jørgensen, Torben Trampe, og flere andre gæve bandemedlemmer, lagde alle kræfter i og rimelig hurtigt fik vi lagt de første mange sten i vandet.

Flotte gydebanker med sten og maser af materiale til den kommende vinter, hvor ørrederne vil stå i kø på gydebankerne (er jeg sikker på).

Siden kom også Lisbeth og Sif Klarskov med et par feminine hænder, samt ikke mindst Anne-Marie Christensen fra Lejre Kommune, der fluks kørte til bageren efter wienerbrød. Gudskelov, for vi havde i den grad brug for sukker til lange arme og plagede hænder.

Vi skulle transportere stenene ned over lodsejerens fine græsplæne, som bestemt ikke egnede sig til store maskiner.

Derfor foregik det med håndkraft, trillebøre, sækkevogne og de største sten, på slæde af teltdug fra Sara-telte i Roskilde, som jeg har fået forærende for år tilbage.

Kors, hvor blev der knoklet og kors, hvor blev det godt.

Daruprenden fik et helt andet udseende, og ikke mindst på den nederste del af projektstrækningen, sørgede de store sten for en aldeles fantastisk variation, hvor vandet pludselig fandt nye veje og øjeblikkeligt begyndte at skylle bunden ren for sand og slam.

Få minutter efter udlægningen dukkede nyt gydesubstrat frem og jeg glæder mig som et lille barn til vinterafstrømningen, der vil skylle bunden ren på lange passager af vandløbet til glæde for de fisk og insekter, der kræver særlig gode iltforhold.

Slørvingerne vil bestemt trives i disse omgivelser.

Vi sluttede dagen omkring klokken halv tre.

På det tidspunkt var vi alle trætte, og med tiden har arbejdet i vandløbene lært mig, at man skal stoppe mens legen er god.

Vi manglede kun et par tons sten, resten var lagt i vandløbet.

Daruprenden nede ved den tidligere møllegård, hvor vandet nu løber iltert forbi. Allerede under udførelsen begyndte vandet at skylle sand og slam af bunden, og det fineste grus kom til syne. Samtidig skulle vi på denne strækning være opmærksomme på flere dræn, hvor vi nu har lagt sten umiddelbart opstrøms, så vi kan ”suge vandet ud af rørerne”, hvilket vi efterhånden har stor erfaring med.

Udover de sidste håndfulde sten, rummer projektet også udlægning af dødt ved.

Det (og de sidste sten) gemmer vi til den kommende uge, hvor et hold fra Skovskolen i Nøddebo under Københavns Universitet skal have et par dage sammen med mig, når de skal undervises i vandløbsrestaurering på vandplejekursus III for vandløbsfolk i kommunernes vedligeholdelsesteam. Det bliver også hyggeligt.

Dermed har Daruprenden dannet ramme om det største antal samarbejdspartnere i Grusbandens historie.

I flæng skal nævnes, Lodsejere, Lejre Kommune, Osted Skole, Rambøll, Niras, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, Grusbanden og Skovskolen.

Otte forskellige partnere har været inde over projektet og jeg kan nærmest ikke styre min fornøjelse ved den slags ”ringe i vandet”…..!

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,