Jens Frederiksen, Jan Hornum, og Martin Stald i færd med at rive den ene af tre gydebanker til rette således, at ørrederne i Køge Bugt har grus at gyde på. Det var hårdt arbejde i 11-12 graders varme i midten af november!
Casper Aggerholm fra Stevns Kommune og jeg, har igennem året talt sammen mange gange, og vi har mødtes både i Vandrådet for Vandoplandet, Køge Bugt (opland 2.4) og vi har mødtes langs Ellebækken, der er et lille tilløb til Tryggevælde Å.
Det var også her, ved Ellebækken, vi mødtes i torsdags, idet vi skulle lave de sidste aftaler vedrørende det projekt, vi i fællesskab skulle udføre i weekenden.
Torsdagen skulle bruges sammen med HedeDanmark, der skulle stå for udlægning af gydegrus og levering af større sten til skjul og brinksikring. Torsdagen skulle også bruges til at lave en bestandsanalyse på to stationer af vandløbet, som jeg tidligere har set ørredyngel i, og hvor lodsejerne fortæller, der hvert år er en lille bestand af ørreder, -i hvert fald først på sommeren.
Jeg havde taget elektrofiske-udstyret med, og håbede, der var blot en lille smule yngel, der havde klaret sig igennem sommerens varme og tørke. Men, desværre. På begge stationer var der næsten fisketomt, -kun enkelte hundestejler, og desværre ingen ørreder.
Hmm, -måske sommeren har været for hård for de små kræ i det lille vandløb, der ifølge lodsejerne, var næsten helt udtørret i sommer.
Det skulle vores projekt jo gerne lave om på, idet vi vil sikre en større variation i vandløbet, og dermed også sikre, at der er flere dybe partier på projektstrækningen, hvor der tillige ligger enkelte helt naturlige gydebanker, hvor ørrederne i årevis har gydt om vinteren.
Med udlægning af store sten, vil bækken grave sig ned i de strømrender, der opstår mellem stenene og sikrer dermed (forhåbentlig), at der er små pytter med vand, hvor ørrederne kan stå om sommeren.
Iben og Christa fra ”Tøsebanden” gav også en hånd med. Christa havde ovenikøbet fødselsdag og fejrede den sammen med os andre fra Grusbanden. Prisværdigt, og helt igennem et udtryk for både ”commitment” og også et klart signal om, at vi faktisk har det utrolig hyggeligt, når vi mødes.
Når vi samtidig skulle lægge ekstra gydegrus i vandløbet, så ser fremtiden lidt lysere ud for Ellebækken og for opnåelse af god økologisk tilstand.
Lodsejeren Peter var med under elektrofiskeriet og han kunne fortælle nøjagtig, hvor den sidste rest af ørreder havde klumpet sig sammen i forsommeren inden tørken ramte Danmark og ikke mindst, Ellebækken. Peter kunne også nøjagtig udpege sine dræn således, at gydebanker og skjulesten ikke kom til at ligge i vejen for trækket i drænene. Det var nu ikke det store problem, for stik imod mange andre vandløb, lå drænene et godt stykke oppe af brinken, og det var tydeligt, at Ellebækken var blevet oprenset et par gange eller mere i årenes løb.
Profilet var omkring dobbelt størrelse af, hvad det skulle være i forhold til regulativet, så vi havde sådan set masser af plads til at lægge sten og grus i vandløbet. Det var netop planen, da vi mødtes et par dage senere. I lørdags i strålende sol og 11 graders varme! Verden er af lave!
Grusbanden stillede op med 8 frivillige deltagere, foruden Casper Aggerholm og jeg. 10 deltagere i alt, da Corona-restriktionerne jo har sat sine begrænsninger på deltagerantallet. Til gengæld for kvantiteten, var der lutter kvalitet, og flere gode folk med en lang ”bande-karriere” bag sig.
Iben Buhl og Christa Sofie Jensen, der fejrede sin 28-års fødselsdag sammen med os netop i lørdags, -begge fra ”Tøsebanden”. Der var Jonas FJ og Anna Lumholdt, der endnu engang mødte op på ”kæreste-tur” for at gøre gode ting for vandløbene sammen med os. Jan Hornum fra Slangerup havde taget turen hele vejen til Stevns, og for 5-6. uge i træk knoklede løs sammen med os andre fra Grusbanden.
Jonas FJ og Anna Lumholdt, -kærester og på tur sammen. Det er da fantastisk og jeg havde den glæde at rive grus sammen med de to turtelduer. Lutter smil og glæde.
Jens Frederiksen fra PIV var også mødt op. Jens var med ved et af de første møder langs Ellebækken og ville gerne følge projektet til dørs. I virkeligheden var vi alle ti yderst energiske, engagerede folk, der faktisk havde en stor erfaring efterhånden.
Vi mødtes klokken 10.10 ved brinken og ret hurtigt, fik vi revet tre store gydebanker til rette, -klar til vand og klar til ørreder fra Køge Bugt, når der er vand nok til at vandre den lange vej op i dette lille tilløb til Tryggevælde Å.
De tre gydebanker blev fantastiske og med ikke mindre end 20 tons tilsammen, er der masser af grus at lægge ørred-æg i fremover. Dernæst kom turen til skjulestenene og stenene til brinksikring.
I omegnen af 20 tons fodboldsten, skulle nu lægges ned i Ellebækken til glæde for både insekter, fisk og hele miljøet omkring vandløbet. Nogle sten kunne blot lægges i vandløbet direkte fra kanten, mens andre skulle køres med trillebør. De sidste sten i rækken til bækken, blev kørt til de nedre dele af projektstrækningen i min trailer, som i dag fik lov til at agere pakke-transport.
Tre-og-en-halv-time senere var vi færdige, og jeg kunne med glæde konstatere, at endnu et projekt var vel udført i år. Det sidste projekt i år, -for vi kan ikke nå flere projekter inden ørrederne står på gydebankerne for at føre ørredgenerationerne videre.
En lille håndfuld af dagens deltagere havde til gengæld stadig mod på mere, og de vandrede med Casper op til det nyligt etablerede sandfang, der var blevet gravet af Stevns Kommune, -nærmest som garant for projektstrækningens kommende succes, og en del af projektet, der i al sin enkelthed (forhåbentlig) vil forbedre forholdene på den 850 meter lange projektstrækning, der nu både indeholder sandfang, nyt gydegrus og ditto skjulesten og sten til brinksikring.
Nu venter vi blot på, at ørrederne skal dukke op, og fyldestgøre det, vi har forberedt for dem.
Bandeleder, Rune Hylby.
Der blev fragtet store sten i trillebør langs Ellebækken. Her er det Jens, der tager fat til stor morskab for Martin og Christa.Pause og hygge langs vandløbet, der forhåbentlig i de kommende år vil udvikle sig og give en god produktion af ørreder til glæde for vandløbet og til glæde for lystfiskerne i Køge Bugt.Projektstrækningen som den så ud, da vi havde lagt 20 tons grus og 20 tons sten i vandløbet.
En af Elverdamsåens fine havørredhanner bliver målt inden hjemtagning til avlsarbejdet i Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Når jeg har pakket bilen med alt det gear, der skal bruges under elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen, fyldes jeg med en særlig sitrende fornemmelse i kroppen. Lidt som sommerfugle i maven fra dengang, det skete med mellemrum. En tur i Tivoli, en eksamen, eller en anden kærkommen begivenhed, der føltes lidt mere levende end blot hverdagens små mirakler i øvrigt. Elektrofiskeri efter moderfisk er spændende.
På vej til Det forjættede Land, hvor havørrederne vandrer op på gydepladserne for at føje endnu en generation af unikke og lokalt tilpassede gener videre til det afkom, de små ørreder, der fortryller os med deres skønhed, deres fantastiske livscyklus, -adfærd og instinkter.
Jonas var med for første gang, og som ”rookie” er det altid meget spændende at være med. Vi måtte jo i år lave begrænsning på deltagerantallet, men der var dog et halvt dusin fra Grusbanden. Resten var TØS’er.
Elverdamsåen, som for en stund endnu, ligger i mit nære nabolag, har leveret store oplevelser for både de frivillige i Grusbanden og for mig personligt. De mange foregående år har vi været op til 40-50 personer, der deltog i elektrofiskeriet. Men ikke i år pga. de restriktive Covid19-regler. Derfor måtte vi stoppe ved 10 deltagere, alt inklusiv i søndags, da vi skulle dyppe elektroderne for første gang i år efter de kønsmodne havørreder, der skal sikre udsætningen af ørredsmolt i 2022.
I de foregående uger har flere foreninger på Sjælland ”tyvstartet”, og de første efterretninger fra deres ture er meget blandede. Fiskene er ikke rigtig begyndt at gå op i vandløbene for alvor endnu. Måske er det varmen, måske den lave vandføring, måske er det noget helt tredje. Jeg var derfor fuld af spænding, men også med en fornemmelse af ikke at skrue forventningerne alt for højt i vejret. Derfor var det med slet skjult ærbødighed overfor havørredernes (måske) manglende gydevandring, vi riggede grejet til ved Elverdamsåen i weekenden.
Moderfiske-holdet fra Grusbanden var en lille håndfuld gengangere, lidt nye folk og derudover et par bestyrelsesmedlemmer fra TØS, heriblandt både jeg selv, Lars Høpfner, Poul Johansen og Jan Larsen. Jeg tog de to ”rookies”, Lennert Weidekamp i vandet som min ”wingman”, og Jonas FJ skubbede båden.
Vi lagde ud med at fiske en 200 meter lang strækning, hvor åen umiddelbart ser lidt kedelig ud. Men man skal ikke lade sig narre af dette, -for der plejer at stå en del fisk. Det gjorde der også i år, og vi fangede knapt 30 fisk med den største på 83 cm. En rigtig arrig havørredhan, der ikke blev hjemtaget. De store hanner er nemlig en voldsom biomasse at have gående i et bassin, og de er svære at holde liv i.
Et par fisk var udlegede, blandt andet en flot hun på 75 cm, som allerede har været oppe for at lægge sine æg.
Elverdamsåen er en meget lille å, der ikke er meget dybere end til knæene selv på de nederste strækninger, men åen rummer trods dette en del fisk.
Elektrofiskeriet gik slag i slag, og vi fik glædeligt besøg af et par lodsejere også, der i stil med de foregående år, lige skulle ned og hilse på og se om vi havde held med os.
I takt med, vi bevægede os opstrøms, blev vandstanden lavere og lavere, og vi måtte konstatere, at den store opgang ikke er rigtig begyndt endnu. Ikke på gydepladserne i hvert fald. Vi kunne dog hjemtage 75-78 havørreder, rimeligt lige fordelt mellem hanner og hunner.
I alt fangede vi 91 havørreder, og der var en del udlegede fisk imellem, samt et par store hanner, som vi ikke hjemtog. Vi må derfor afsted endnu engang for at få samlet rogn nok til at opfylde udsætningsplanerne under Fiskeplejen i Isefjorden i 2022.
I år fangede vi bemærkelsesværdigt få havørreder med krøllede finner, som indikerer, det er opdrættede fisk. I alt kun 6 havørreder af de 91 fisk, hvilket giver stof til eftertanke i betragtning af, at der bliver sat mellem 10-15.000 stk. ørredsmolt ud i Elverdamsåen, hvert år.
93 % af fiskene var altså vilde havørreder, klækket i gydebanker i hovedsagelig Elverdamsåen og derefter opvokset i vandløbet inden smoltificering. De vilde havørreder vender jo tilbage til det samme vandløb, de selv blev klækket i. Det er her, de vil gyde. Derfor er det glædeligt, der var så mange vilde fisk, men det giver da også bekymring i forhold til mængden af udsatte fisk.
Får vi nok ud af vores udsætninger?
Sandsynligvis ikke, og Fisketegnsmidlerne ville være givet bedre ud til flere restaureringer. Men det er en helt anden snak.
Buttom line er, at vi havde en rimelig succesfuld første tur til Elverdamsåen, men er nødt til at tage af sted igen, -og så kan der jo komme 10 nye deltagere med.
Det er nemlig en stor oplevelse at se de store gydemodne fisk komme frem fra brinken i et vandløb, der ikke er dybere end til knæene!
Bandeleder, Rune Hylby.
Kiss the fish synes at være overskriften på dette billede af rookie, Jonas FJ.Endnu en fin ørred fra moderfiskeri efter gydemodne havørreder i Elverdamsåen. Denne er dog en hanfisk, som må en tur omkring TØS’ anlæg for at blive strøget.
Der var ti deltagere, der fik udlagt i omegnen af 150 tons skjulesten i Truelsbækken i lørdags. Der blev gået til stålet, og vi var trætte efter 4 timers stenkyleri. Men, hvor blev det godt.Casper, Aske og Oskar kendte ikke hinanden inden projektet, men mødtes i Grusbanden sammen med deres fædre og havde en fest i løbet af dagen. Hver en stenbunke blev undersøgt for mus, rotter og andre levende væsener!
Jeg er temli’ sikker på, at Aske, Oskar og Kasper ikke foreløbig glemmer den samhørighed og det eventyr, de tre unge knægte oplevede i weekenden, da de deltog i projektet i Truelsbækken i Tempelkrogen Nord ved Rute 21, -Holbækmotorvejen.
De tre drenge, der iøvrigt ikke kendte hinanden i forvejen, havde en fest af rang langs Truelsbækkens brinker, da vi i denne weekend lagde 150 tons skjulesten i bækken over en strækning på 550 meter i et projekt, som Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande stod bag. For i de mange stenbunker, som vores vognmand Ole havde lagt langs brinken, myldrede det med mus, rotter og andre levende væsener!
-Og der var mange stenbunker, skal jeg lige love for!
Stenene havde vi fået forærende, dels efterladenskaber fra et andet projekt i Holbæk Kommune i Regstrup Å i Tuse Å-systemet, dels fra landmænd i lokalområdet, -altså sten, der var samlet i området omkring Elverdamsåen og Truelsbæk, og nu, gjorde stor nytte ved at blive lagt ned i et lokalt vandløb, som i fremtiden vil give en kæmpe produktion af ørreder til Isefjorden og til God Økologisk Tilstand (jeg kommer uvægerligt til at stave det med stort).
Dagen efter, da vandet var klaret op, kunne jeg ikke holde min nysgerrighed tilbage og måtte se strækningen med alle stenene. Det så helt eventyrligt ud, og de mange sten vil give vandløbet en variation uden lige.
Projektet tog form allerede i 2019, hvor vi i samarbejde med HedeDanmark lagde gydegrus i Truelsbækken ad to omgange. Gydebankerne var gennemgravet af ørreder under sidste vinters gydning, og jeg havde store forventninger til bestandstæthederne i sensommeren, da jeg var ude ved bækken med elektroderne for at lave en bestandsanalyse. Men, trods bønner til de højere magter, var der slet ikke den overlevelse, jeg kunne have ønsket mig.
Der var ikke variation nok, -ikke standpladser til små forskræmte kannibalistiske ørreder. Derfor gik jeg allerede i foråret, altså før den dystre bestandsanalyse, i gang med at forberede et projekt med udlægning af sten til skjul. Det var i april, netop som det stod klart for os, at vi havde penge fra Fisketegnsmidlerne til at konvertere udsætning til restaurering. En konvertering, der i øvrigt er langt mere rentabel end udsætning, der jo kun er symptombehandling. Restaurering er jo en fortløbende succes, og ikke en enkeltstående kortvarig og ofte ligegyldig gevinst (hvis man er heldig).
Lodsejeren langs Truelsbækken mødtes jeg med ved flere lejligheder, og vi har haft en meget fin dialog og samarbejde omkring projektet. Ligeledes har jeg haft to velvillige kommuner til at sagsbehandle projektet således, at det kunne udføres i år. I sidste øjeblik, for om få uger vil havørrederne vandre op i Truelsbækken for at gyde, og skal sådan set have fred og ro til det, ikke sandt?
Stenene blev lagt langs vandløbet for en måned siden og i rimelig pæne bunker på 2-3 kubikmeter stykket, -i omegnen af 4-6 tons i hver bunke. 50 bunker langs vandløbet på en 900 meter lang strækning. I alt omkring 2-300 tons til udlægning med håndkraft. Det var netop her, de tre knægte Aske, Oskar og Kasper oplevede samhørigheden, idet mus, rotter og andre levende væsener sædvanligvis gemmer sig nederst i bunker af sten. Dermed måtte vi jo kaste stenene i vandet inden drengene kunne se, om der var mus i bunken. -Og det gjorde vi så.
To-og-tredive-bunker senere, var vi trætte. Meget trætte. I omegnen af 150 tons sten var blevet lagt i Truelsbækken af de ti deltagere (Corona-begrænsning), der ganske frivilligt spenderede en god formiddag i lørdags på at gøre forholdene i Truelsbækken perfekte.
Iben Buhl, Preben Hansen og Lars Høpfner tog hånd om gydebankerne, der var groet til med due-urt og dunhammere. Den eksplosive plantevækst blev fjernet således, at gydebankerne er klar til havørredernes brudefærd om få uger.
Om føje år, -måske allerede næste år, vil bestandstæthederne langs vandløbet med stor sandsynlighed, se helt anderledes ud. Det håber vi, -og krydser fingre. Der blev nemlig også taget hånd om de gydebanker, vi lagde ud sidste år.
Iben, Preben og Lars var nemlig sideløbende med stenudlægningen i gang med at vedligeholde gydebankerne og forberede den kommende gydning, idet der i sommerens løb har været en eksplosiv vækst af due-urt og dunhammere. De virkede spærrende, og under alle omstændigheder begrænsende for gydebankernes attråværdighed overfor de havørreder, der tager turen op i Truelsbækken for at gyde. Planterne stod ganske overvældende på selve gydebankerne og ville forhindre den store gydegravning. Derfor blev plantevæksten fjernet med håndkraft, så gydebankerne igen ligger klar til brudefærd. Planterne blev fjernet med rod-net og det hele. Der var dermed tale om to sideløbende projekter. Projekt sten i bækken og projekt væk-med-due-urt-og-dunhammere.
Da vi ud på eftermiddagen, af ren og skær udmattelse, ikke kunne løfte så meget som en perlesten, havde vi gjort det fænomenalt. Vi havde lagt sten ud på 550 meter lang strækning af bækken, og mangler nu kun 350 meter for at have restaureret hele Truelsbækken nedenfor Rute 21.
Skulle du have lyst til at se det ”med egne øjne”, kan du se med her:
Inden vi skiltes, blev der lavet aftaler om næste gang, vi skal i gang i Truelsbækken for at lægge sidste hånd på projektet. Aftaler mellem fædrene til de tre knægte, der denne eftermiddag fik en naturoplevelse, ikke mange børn får i dag. Det var det rene eventyr for knægtene, at gå på opdagelse i naturen, -sammen og fuld af energi.
Finn Lystrup og eleverne fra FGU el-fisker Fladså.
Fishing Zealands overvågning af havørredbestandene har fra i år fået det ekstra formål at vurdere effekterne af fiskeribekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. juli i år. Derfor sætter vi særlig fokus på udvalgte bestande især i de områder, hvor der blev indført særlige begrænsninger i fiskeriet for ½ år siden. Den 4.11.2020 lavede vi derfor en større aktion for at se nærmere på den oprindeligt vilde, men truede bestand i Fladsåen syd for Næstved, og her ventede der os store oplevelser.
En vild bestand i knæ Bestanden i Fladså har i mange år været i knæ, idet der på trods af en stor smoltproduktion i det fine vandløb har været en meget lille opgang af gydende havørreder, som kun med nød og næppe har kunnet opretholde bestanden. Og det på trods af, at Næstved Kommune har udført en række restaureringsprojekter, og der for mange år siden blev lavet et udvidet fredningsbælte i Fladstrand ved udløbet i Karrebæk Fjord. Stor var skuffelsen, når der hvert år var store ubenyttede gydeområder og for 5 år siden vurderede vi, at bestanden nu var så lille, at opfiskning af moderfisk til avl af udsætningsfisk til lokalområdet måtte indstilles. Mine og Næstved Kommunes undersøgelser af smoltproduktion, gydegravninger, havørredernes størrelse, havalder og antal med garnskader pegede entydigt på, at årsagen lå i Karrebæk Fjord, hvor overlevelsen var meget lille. Det var bl.a. det datamateriale, som var grundlaget for den ret omfattende nye bekendtgørelse.
Tanja fra FGU med en flot Fladså havørred.
Koordineret aktion Sammen med opfiskning af moderfisk sluttede også indsamling af data om havørredernes størrelse alder mm. for 5 år siden. Derfor indkaldte jeg til en koordineret aktion, hvor flere el-fiskehold skulle fiske så lang en strækning som muligt, der hvor Ringsted Produktionshøjskole (hedder nu FGU Midt- og Østsjælland) førhen fiskede moderfisk og hvorfra, der ligger data fra en lang årrække. Finn Lystrup og en flok elever fra FGU var straks med på den ligesom Palle Myssen, Jacob Hald og Ove Winther Griffel fra Næstved Kommune. Bevæbnet med notatark, pincetter og pergamentkuverter til skælprøver drog vi efter en kort morgenbriefing afsted i to hold. Selv forestillede jeg mig, at jeg skulle slentre afsted på bredden og nyde det gode vejr, se alle gæssene og tage mig af de få havørreder, vi forventede ville dukke op – men sådan gik det ikke.
Vildt fiskeri Faktisk gik det helt anderledes. Havørrederne stod helt usædvanligt tæt i åen. Så tæt at der slet ikke blev tid til at nyde det gode vejr. Til gengæld kunne jeg nyde den ene flotte havørred efter den anden, som skulle måles og aflevere skæl. Efter en hæsblæsende halv dag havde vi fanget og registreret i alt 93 havørreder på samlet 3 km vandløb, hvilket svarer til 31 pr. km. Og fiskene havde en særdeles fin størrelse med mange mellem 60 og 78 cm og en gennemsnitsstørrelse på 55 cm. Ved en hurtig sammenligning med de mange data fra en lang årrække før, kan det foreløbigt konkluderes at: Tætheden af havørreder på strækningen var 2 – 3 gange så stor sammenlignet med det bedste år i en lang årrække, hvor Finn Lystrup har fisket de samme strækninger, gennemsnitsstørrelsen var væsentligt større og der var kun én fisk med en ældre garnskade mod tidligere 5 – 10 % med friske garnskader.
Der udtages skælprøver.
Måske en effekt af bekendtgørelsen Det store spørgsmål er, om den store fremgang for bestanden kan skyldes de nye fredningsbestemmelser i hele Karrebæk/Dybsø Fjord? De begrænser målrettet fiskeri efter havørreder ret effektivt, såfremt de efterleves. At der allerede skulle være en effekt efter bare ½ år kan ikke udelukkes, idet bekendtgørelsen trådte i kraft den 1.7. 2020, hvor trækket mod åerne begynder. Faktisk så vi en lignende effekt i Tuse Å samme år, som en stor udvidet fredning trådte i kraft i Holbæk Fjord. Analysen af skælprøverne, hvor alder og antal gydninger kan aflæses samt gydetællingerne i de kommende år vil bringe os nærmere et entydigt svar.
Havørredhan fra Elverdamsåen fanget under elektrofiskeri for et par år siden.Vi har nemlig i årevis opfisket moderfisk til de kommende ørred-generationer i åen og på Fjorden, og dermed avlet på de lokalt tilpassede havørreder, som indgår i udsætningsplanerne under Fiskeplejen på Isefjorden.
Når min Honda-generator tændes, og alt er klar-parat-start til årets elektrofiskeri efter de store gydemodne havørreder i Elverdamsåen, -ja så er jeg ved at revne af spænding. Hvordan ser det ud, er fiskene gået op, hvor står de, er de gået helt op på gydepladserne eller er de ved at modnes?
Det er altid et tilløbsstykke, når vi elektrofisker efter moderfisk. Mange folk på brinken, både frivillige og lodsejere, -og forhåbentlig mange fisk i åen. Det er dog anderledes i år, for med de restriktive begrænsninger på antallet af forsamlede frivillige i foreninger blandt andet, er vi nødt til blot at være ti til elektrofiskeri, -også selvom det foregår i det fri og med alverdens andre forholdsregler. Det er der ikke noget at gøre ved, det er forudsætningen i år. Det skal dog ikke afholde os for at være nærmest ekstatisk spændte på elektrofiskeriet.
Blandt andet på baggrund af det store restaureringsprojekt vi lavede i samarbejde med Tuse Å’s Ørredsammenslutning på engene i det, der kaldes Tempelkrogen Syd. Her lagde vi jo i omegnen af 500 tons store skjulesten i vandet, og jeg er derfor helt vildt spændt på, om det er ét af de steder i åen, vi kan finde en god tæthed af moderfisk til strygning af æg og sæd.
Der er i hvert fald masser af standpladser på den 700 meter lange strækning, hvor både sten og en ekstrem frodig brøndkarse giver både læ og ly for de kære havbasser, der vandrer op i Elverdamsåen for at gyde.
Opfiskningen af moderfisk foregår i et tæt samarbejde med TØS, idet vi også har elektrofisket i Tuse Å for at opfylde udsætningsplanerne for Isefjorden. Det var i sidste uge, og der var en god flok fisk i karret, da vi var færdige. Det håber vi også denne gang i Elverdamsåen, der også leverer fisk til Fiskeplejen på Isefjorden.
Moderfiskene fra de to vandløb holdes adskilt, idet vi ikke ønsker at blande de to havørredstammer, hvorfor der kun bliver sat Tuse-fisk ud i Tuse Å.
Det tætte samarbejde med TØS gør, at der kun kan deltage syv bandemedlemmer fra Grusbanden. Desværre, men jeg er nødt til at have et par garvede folk fra TØS til at hjælpe med håndteringen af de (forhåbentlig) mange fisk, der skal køres til vores opbevarings-anlæg, hvor også Tuse-fiskene opbevares lige nu.
Hvis det er en trøst, for de interesserede, bliver der nok elektrofisket en gang mere i løbet af november måned, idet vi skal fange i omegnen af 175-200 havørreder i Elverdamsåen, og det er bestemt ikke sikkert, vi når at fange så mange på den første tur. Det ville i hvert fald overraske mig. Du kan derfor melde dig til næste elektrofiskedag, hvis du ikke er først-til-mølle på denne tur.
Første elektrofiskeri efter moderfisk i Elverdamsåen foregår nemlig allerede i den kommende weekend, -på søndag den 8. november klokken 09.09 når TØS og Grusbanden tager hul på årets elektrofiskeri.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: den sjællandske Grusbande.
Arrangementet er som sagt den 8. november, og vi mødes ved P-pladsen, Ordrup Gade 1, 4060 Kr. Såby.
Arrangementet begynder klokken 09.09.
Hvis du har waders, og gerne vil helt tæt på, kan dette muligvis lade sig gøre i løbet af dagen.
Det er vigtigt, du melder dig til, da vi ikke må være mere end 10 personer i alt.
