Det er efterhånden ingen hemmelighed, at søerne i indre København kan byde på et fantastisk fiskeri efter flotte gedder og aborre. Desværre er der ikke tilladt at fiske i dette urbane vand under normale omstændigheder, men nu bliver der endnu engang åbnet op for Streetfishing midt i hovedstaden.
Søndag den 4. Maj kl.10-14 afholdes der Streetfishing Cup i Peblinge sø. Konkurrencen arrangeres af Sport Dres og Fiskeringen, og der er plads til 60 deltagere, som skal konkurrere om største gedde, største aborre og flest gedder. Det koster kun 100 kr at tilmelde sig (50kr for Juniore)
I konkurrencen udøves der 100% Catch and Release fiskeri. Dette er efterhånden blevet et princip i flere konkurrencer og andre Streetfishing arrangementer. Der er ingen tvivl om, at dette er med til at vise, at vi lystfiskere – som gerne vil bruge byens vande – brænder for at indføre bæredygtige principper, så søernes økosystemer ikke lider overlast.
De sidste gange, hvor fiskeriet har været åbent i København-søerne, har jeg nydt den fede stemning, der har været blandt fiskerne og de øvrige gæster. Mange mennesker er nysgerrige og positive overfor den alternative måde at bruge byens rum på, og derfor er det vigtigt, at vi fiskere møder dem smilende og besvarer de mange spørgsmål de stiller. Måske kan det endda smitte af, så vi får endnu flere Streetfiskere i fremtiden!
De andre år har der været frit fiskeri i alle søerne. Foruden konkurrencen i Peblinge sø bliver der denne gang kun et lille begrænset område hvor øvrige fiskere kan prøve kræfter med Streetfishing. Dette er mest tiltænkt begyndere, men jeg håber, at dette vil få flere med på ideen om, at vi fiskere skal have flere fiskemuligheder i byen!
Tilmeldingen til konkurrencen foregår hos Sport Dres. Skynd dig at melde dig til, så har du små tre uger til at finde dit fedeste Streetfishing outfit og gear frem.
Mere information om konkurrencen findes her:
http://www.sportdres.dk/Arrangementer.aspx
Da Peter Geertz Hansen fra DTU Aqua ringede mig op i vinterens løb og fortalte om planerne med at undersøge udsætningernes betydning for fiskeriet i Isefjorden, vakte det naturligvis stor glæde. Vi har i mange år spekuleret på, i hvor høj grad udsætningerne bar frugt, so to speak!!
Isefjorden er kendt for sit fine havørredfiskeri, hvilket blandt andet skyldes de lokale sportsfiskerforeningers store miljøarbejde i de vandløb, hvor ørreden gyder om vinteren. Men det gode fiskeri skyldes nok først og fremmest, at der hvert år, udsættes 100.000 stk. ørreder i mundingen af vandløbene til Isefjorden.
Isefjorden er et forholdsvis lukket vandområde, og vi forventer, at de fleste havørreder bliver i området i en stor del af deres opvækst, herunder også de udsatte ørreder. Men alt dette finder vi nu ud af med den nye undersøgelse, som DTU Aqua har taget initiativ til, i samarbejde med lokale Sportsfiskere – en undersøgelse, som er finansieret af Fisketegnsmidlerne.
I Isefjorden sker der en naturlig produktion af ørredsmolt i bl.a. Elverdamsåen og Tuse Å.
De to ovennævnte vandløb bidrager yderligere til ørredbestanden i fjorden, da vi hvert efterår fanger moderfisk ved hjælp af elektrofiskeri for at skaffe æg og sæd til opdræt af ørreder, som er særligt tilpasset de miljømæssige forhold i Isefjorden.
De små ørreder, som er afkom af moderfisk fanget i efteråret 2012, blev klækket for et år siden på Fyns Laksefisk i Odense, og har nu vokset sig store og er i denne weekend blevet udsat i mundingerne til vandløb i Isefjorden.
Alle de små ørreder er blevet mærket (se linket: http://www.tv2east.dk/artikler/klip-i-fiskefinnen). Fedtfinnen, der sidder mellem ryg- og halefinnen, er nemlig blevet klippet af, således, at det vil være muligt at skelne mellem de ørreder, der er udsat i Isefjorden og de ørreder, der er klækket i gruset i åerne omkring Isefjorden på helt naturlig vis. En genfanget fisk fra udsætningen vil derfor kunne kendes på den manglende fedtfinne.
Baseret på fangstindberetninger fra et antal ”nøglefiskere”, der fisker i Isefjorden hele året, vil vi, og naturligvis DTU Aqua, efterfølgende dels kunne bedømme væksten af de udsatte fisk samt ud fra forholdet mellem uklippede og fedtfinneklippede ørreder få en vurdering af udsætningernes betydning for den samlede havørredfangst i Isefjorden.
Begrebet ”nøglefiskere” kendes også fra andre dele af landet. Det er sportsfiskere og fritidsfiskere, der fanger mange fisk, og efterfølgende indberetter fangsterne til DTU Aqua.
I Isefjorden er der tale om et dusin lokale sportsfiskere, der har indvilliget i at deltage i dette samarbejde med DTU Aqua. (I første omgang vil det kun være ørreder, der bliver udsat i 2014, der vil være fedtfinneklippet).
Vi i ydsætningsudvalget hilser forsøget velkommen, og bidrager gerne med oplysninger, der kan belyse, i hvor stort omfang sportsfiskerne får glæde af udsætningen af ørreder i Isefjorden. Således har vi bidraget med udpegningen af ”Nøglefiskerne” og har i øvrigt et tæt samarbejde med DTU Aqua. Blandt andet omkring udsætningsplanerne for Isefjorden.
Jeg glæder mig i særlig grad over samarbejdet med DTU Aqua, da jeg som med-koordinator for udsætningerne ved, at de mange fisk skaber fangster og brede smil hos de mange tusinde sportsfiskere, der hvert år fisker regelmæssigt i Isefjorden.
Alle vi sportsfiskere nyder de smukke omgivelser i fjorden, og fanger vi en ørred i ny og næ, skader det jo ikke naturforståelsen og betydningen af det bæredygtige fiskeri. Derudover bidrager vi også til samfundsøkonomien, ikke mindst i lokalområdet. Hver eneste havørred fanget af sportsfiskere, repræsenterer nemlig en værdi på flere tusinde kroner for samfundet, i form af omsætning til tøj- og grejbutikker, detailhandlen, turisterhvervet etc.
Forsøget vil køre over en årrække og kan følges på DTU Aqua’ hjemmeside med adressen www.fiskepleje.dk/isefjorden, hvor der løbende vil komme opdateringer.
MVH/
Rune Hylby
Det danske geddefiskeri er inde en rivende udvikling, og ser man på, hvad der er sket over de sidste 20 år, er der ingen tvivl! Der er aldrig blevet fanget så mange store fisk før, som der bliver nu, og det skyldes i høj grad, at hovedparten af alle seriøse danske geddefiskere er begyndt at genudsætte deres fangster. Så langt, så godt!
Den positive udvikling til trods, er jeg af den klare overbevisning, at det danske geddefiskeri sagtens kan blive bedre. Det kræver dog en holdningsændring og en skærpet miljøpolitisk bevidsthed og aktivitet blandt flertallet af os geddefiskere. Og så skal vi finde fælles fodslag.
Selve meningen og hensigten med det at fiske gedder er naturligvis forskellig fra lystfisker til lystfisker. Nogen fordyber sig fulstændigt i jagten på den helt store monstergedde, andre vil fange flest mulig gedder over 10 kilo, mens andre igen hygger sig med, hvad dagen nu engang bringer. Uanset individuelle målsætninger skal der være plads til os alle. Men for at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et nogenlunde ens moralsk og lovmæssigt regelsæt, så en lille gruppering af geddefiskere for eksempel ikke ender med at ødelægge fornøjelsen for en anden gruppering.
Der skal være plads til alle, men vi skal samtidig sørge for, at fiskepresset ikke bliver så voldsomt, at gedderne ender med at være så pressede og sky, at fiskeriet begynder at lide mærkbart. Der skal med andre ord findes én eller anden form for balance i forhold til almen tilgængelighed, fiskemetoder og fiskepres.
Vandtemperaturerne i Danmark er tæt på at være optimale for geddens vækst. Så hvad kan egentlig være grunden til, at vi ikke ser så mange gedder over 15 kilo som i eksempelvis Tyskland? Jeg er sikker på, at en stor del af forklaringen er det enorme fiske pres, som mange danske søer udsættes for. Der har aldrig været så mange dygtige geddefiskere i Danmark, som der er lige nu – og der kommer kun flere til.
Før var det garnfiskeriet, vi kæmpede imod. Nu er det os selv. Jeg – og en masse andre i geddefiskemiljøet – synes, at det er på tide, at vi får lavet nogle gunstige regler på vores fiskevande, så vi også kan opleve store flotte (og uberørte) gedder i fremtiden.
Vores fiskeri er efterhånden blevet lige vel effektivt. Ekkolod, GPS’er, sidescannere, paravaner og – ikke mindst – Internettet har gjort, at fiskene er under et enormt pres. Af den grund er almentgældende regelsæt omkring mængden af stænger og paravaner måske vejen frem. For eksempel kunne man måske overveje at indføre en begrænsning på to stænger pr. person – og ingen paravaner. Måske kunne man ovenikøbet indføre restriktioner, så kun kunstagn var tilladt i visse søer. Det ville give gedderne en fair chance for at udvikle og forplante sig.
Bundlinjen er, at vores geddefiskeri gerne skulle være bæredygtigt. Gedden er nemlig en utroligt spændende og nervepirrende sportsfisk, som vores børn også gerne skulle have gavn og glæde af. Udfordringen består i at finde frem til nogle principper og regelsæt der gør, at geddefiskeriet kan fortsætte den positive udvikling og blive endnu bedre i fremtiden. Det må være en opgave, vi i fællesskab kan løfte!
K&B/
Allan Christiansen
At fange en fisk til gryden er naturligt – og det er ret beset en del af menneskets urinstinkt selv at skaffe sin føde. Når det er sagt, så må vi forholde os til, at fiskepresset på mange vande stiger i takt med, at der bliver flere og flere lystfiskere med mere og mere effektive metoder.
På mange søer er der en øvre grænse for, hvor mange fisk der kan hjemtages, hvis ikke det skal gå ud over det gode fiskeri – især når det gælder de lidt større fisk, som vi jo alle gerne vil have en chance for at fange. Der kan derfor være en pointe i ikke blot at have et mindstemål, men også et maksimums mål. Kombinerer man de to – har man et såkaldt vinduesmål, hvor kun ”mellemfisk” hjemtages. Dette koncept anvendes med stor succes mange steder i udlandet.
I 1995 lancerede jeg i en artikel i “Sportsfiskeren” idéen om at revidere de traditionelle mindstemål på udvalgte arter og i stedet overveje alternative begrænsningstiltag som fx vinduesmål. Jeg synes derfor, det er godt, at Fishing Zealand netop har taget idéen op – og jeg håber foreningerne vil bakke op omkring det nye initiativ, der især er aktuelt for gedde og aborre.
Der er en politisk signalværdi i, at lystfiskerne går forrest med frivillige begrænsninger – og vi må håbe, at det på sigt kan være med til at bane vejen for en udfasning af erhvervsfiskeriet på søerne. Læs mere om bæredygtigt søfiskeri og disse nye tiltag i aprilnummeret af Fisk & Fri, der netop er kommet på gaden.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs mere om de Bæredygtige Begrænsninger her eller i det nye nummer af Fisk & Fri. Eller læs Gordon P. Henriksens blogindlæg om samme emne her.
Som biologistuderende og lystfisker er det fantastisk at have mulighed for at kunne kombinere sit studie med sin passion. Som lystfiskere befinder vi os tit i situationer, hvor vi spørger os selv, hvad det egentlig er, der foregår derude blandt de mystiske fisk. Det resulterer ofte i mere eller mindre sandsynlige teorier, men faktum er, at vi i langt de fleste tilfælde aldrig får svar på, hvordan tingene egentligt forholder sig.
Jeg har de seneste år brugt en del tid langs bredderne af Tryggevælde å på især rimtefiskeriet, men også en smule på geddefiskeriet i de kolde måneder. Geddefiskeriet i Tryggen toppede omkring årtusindskiftet, hvor der blev landet en del rigtig pæne gedder til over 16 kg. Siden da er geddefiskeriet i Tryggen gået lidt i glemmebogen til fordel for andre mere produktive vande.
Ved min færden langs åen blev jeg hurtigt opmærksom på, at de lokale fiskere havde forskellige teorier om, hvordan det egentlig forholdt sig med åens geddebestand. Nogle var af den overbevisning, at gedderne var stationære i åen og altså var at finde et sted i åen hele året rundt. Andre mente, at gedderne var migrerende og vandrede fra Køge Bugt ind i åen for især at gyde. Til sidst var der også folk der mente, at bestanden bestod af en blanding af migrerende gedder som typisk var store fisk og stationære gedder, som typisk var mindre fisk.
Jeg fandt spørgsmålet om, hvordan det egentlig forholdt sig interessant. Samtidig har der de seneste år været mere og mere fokus på de unikke bestande af brakvandslevende rovfisk, der findes i Danmark. Brakvandsområderne skaber mulighed for store bestande med en god vækstrate, hvilket i sidste ende har mulighed for at have en stor rekreativ værdi. Både danske og udenlandske lystfiskere er villige til at betale store summer for et produktivt fiskeri efter store rovfisk, og denne lystfisketurisme skaber grobund for en god økonomisk vækst for de områder, der kan byde på eksklusivt fiskeri. Derfor gik jeg i gang med at finde ud af, om det var muligt at få mit speciale i biologi på Københavns Universitet til at fokusere på Tryggens mystiske gedder.
Det lykkedes mig at få stablet et speciale på benene, som skulle foregå som et samarbejde mellem DTU Aqua og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
I begyndelsen af marts i år fangede og mærkede vi 30 gedder med lyd-sendere. Disse sendere afgiver et signal, som gør, at vi kan følge geddernes bevægelser i åen gennem mere end et år. Dette gør vi blandt andet ved hjælp af små lyttestationer, såkaldte lytte-bøjer. Lytte-bøjerne er placeret flere steder i åen samt i udløbet til Køge Bugt og udenfor udløbet. De opfanger lydbølgerne fra de mærkede gedder og kan således fortælle os, om én af de mærkede gedder har været i nærheden. Derudover kan vi manuelt sejle rundt i åen eller bugten og prøve at finde gedderne.
Gedderne er også mærket med et ydre mærke – et såkaldt floy-tag – for at man kan genkende fiskene som forsøgsfisk. Floy-tagget er en lille plastik pind med et unikt nummer, som sidder placeret ved rygfinnen.
Formålet med projektet bliver at belyse hvorvidt gedderne vandrer ud i brakvand samt hvilke faktorer, der påvirker geddernes adfærd. Derudover vil projektet prøve at fastlægge hvilke områder gedderne benytter under gydningen.
Hjælp fra lystfiskere
Projektet omkring geddernes færden afhænger af et godt samarbejde med alle, der fisker og færdes i området. I den forbindelse håber jeg, at fiskere, der fanger en forsøgsgedde med et ydre mærke, vil efterkomme følgende retningsliner:
- At du noterer og fotograferer det ydre mærkes nummer samt noterer fangststed, dato, fangstredskab, længde og vægt. Disse oplysninger vil jeg gerne bede om, at du enten sender eller ringer ind til DTU Aqua (lj@aqua.dtu.dk / 35 88 31 00).
- At gedden bliver genudsat så hurtigt og skånsomt som muligt
- Hvis gedden ikke kan genudsættes eller findes død: Gedden nedfryses. Vi vil meget gerne have hele gedden inklusiv senderen tilbage så hurtig som muligt samt oplysninger om fangststed og dato samt fangstredskab.
- Der udbetales en dusør på 100 kr. for oplysningerne om en mærket gedde, der er fanget og genudsat. Samme dusør udbetales for en gedde med sender, der er død.
Kunne du tænke dig at læse yderligere om projektet, kommer der en mere dybdegående beskrivelse i april-udgaven af Fiske Avisen.
Og ellers er der mere læsning om emnet her: Fiskepleje.dk og her Projektbeskrivelse
De bedste hilsener
– Lasse
Søndag den 4. Maj kl.10-14 afholdes der Streetfishing Cup i Peblinge sø. Konkurrencen arrangeres af Sport Dres og Fiskeringen, og der er plads til 60 deltagere, som skal konkurrere om største gedde, største aborre og flest gedder. Det koster kun 100 kr at tilmelde sig (50kr for Juniore)
