Ikke i dette årtusinde har det regnet så meget i efterårsmånederne som netop i år, og vi skal faktisk tilbage til 1984 for at finde et år, hvor det regnede mere end i september, oktober og november.
Årstallet 1984 var det år, hvor jeg gik ud af 9. klasse, og det år, hvor Danmark for første gang, var til EM i fodbold i Frankrig med navnkundige fodboldspillere som Allan Simonsen, Søren Lerby og mit eget store idol, Preben Elkjær.
Det virker jo som et helt liv siden dengang.
Derfor er dette efterårs nedbør bemærkelsesværdig. Læg dertil en august måned, som også gav en vis mængde vand, og netop var årsag til, at alle de små luftfyldte porrer i jorden allerede inden efterårsmånederne var vandmættede.
Så er grundlaget lagt for vand på markerne, til landmændenes store forbitrelse. Forståeligt nok, for det er jo deres afgrøder og deres produktion, der drukner i vandmasserne.
Men ingen af os er herre over den mængde nedbør, der kommer fra oven, og inden jeg fortaber mig i syndflodens analogi, kunne man med rette spørge, hvad dette vejrlig har med Den sjællandske Grusbande at gøre?
Jo, -for der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger.
De store nedbørsmængder giver naturligvis vand i vores vandløb. Meget vand! Så meget vand, at selv de aller øverste spidser i vandløbssystemerne netop i år, giver selv store ørreder mulighed for at gyde i disse ofte jomfruelige små bække.
Det er et gode! For når ørrederne kan bruge hele vandløbssystemet, så er der også mulighed for potentielt mange flere ørreder.
Det er helt naturligt, for jo mere vandløb, der er til rådighed til den spæde yngel, desto flere ørreder vil generelt set også kunne vokse op og bidrage til både bestanden og til det deraffølgende fiskeri.
Det er vel egentlig common sence!
Læg dertil det faktum, at netop de små bække, øverst oppe i vandløbssystemerne ofte er de bedst egnede til netop gyde- og opvækstvand for ørreder, så er der trods alt også positive sider af den store mængde nedbør, vi har fået i dette efterår.
De små bække risler ”ned ad bakke” i landskabet og giver ørrederne gode betingelser. Disse små vandløb er ofte kolde, fyldt med iltrigt vand og med en masse føde, -for det er jo også i disse vandløb, ørredernes føde stortrives. Det er også et gode.
Den eneste mindre hage ved det er, at vi skal vandre mange flere kilometer vandløb igennem, når vi nu om en lille måneds tid, skal ud og registrere ørredernes gydeaktivitet.
Vi skal nemlig vandre helt op til spidserne af vandløbssystemerne for at få alle gydebankerne med, når vi skal tælle gydegravningerne.
Vi må bogstavelig talt, følge i ørredernes fodspor, for at få det rette estimat for vinterens gydning.
Spændende bliver det, for ørrederne er allerede i fuld gang med at gyde, og jeg skal nok følge op på det undervejs.
Tirsdag den 9. januar 2018 kl. 18. – Restaurant Store Børs – Roskilde Havn
ROLK inviterer hermed til en spændende foredragsaften med forskere fra DTU Aqua.
Pris: 200,- kr. + gebyr, inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Tunen
Den blåfinnede tun har været fraværende i de danske farvande i ca. 50 år. Inden den forsvandt, var den allerede dengang en vigtig art – både for lyst- og erhvervsfiskere. Nu er den heldigvis tilbage, og man kan igen se den springe i danske farvande ligesom i “gamle dage”. Professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua vil fortælle om projektet med mærkning af tun nord for Skagen i år. Et projekt han stod i spidsen for. Foredraget vil give et indblik i baggrunden for projektet, og hvilke naturvidenskabelige resultater man forventer at få ud af det.
Havørredens vandring i Roskilde Fjord
Samme aften vil Jon C. Svendsen, Ph.d. DTU Aqua, fortælle om det nye forskningsprojekt med mærkning af havørreder i Roskilde Fjord. ROLK har en stor andel i projektet, idet ROLK har indsamlet de 110.000 kr., projektet koster. Biolog Peter Henriksen fra Limno Consult/Fishing Zealand, der er tilknyttet projektet, siger: Tænk, hvis man kunne følge havørredensvandring i havet? Det har til alle tider været et hedt ønske hos lystfiskere, forskere og fiske-nørder i almindelighed. Ved foredraget vil Jon C. Svendsen fortælle om hele processen fra indfangning af moderfisk, mærkning af 50 havørreder, og om der allerede er resultater at spore i projektet.
Tænk hvis man kunne følge havørredernes vandringer i havet? Det har til alle tider været et hedt ønske hos lystfiskere, forskere og fiskenørder i almindelighed. Det har lige så længe været en uopnåelig drøm, fordi teknologien ikke var på plads. Det er den nu, og den er allerede taget i brug flere steder. Og som et af de første steder i Danmark bliver vandringsmønstret nu undersøgt i Roskilde Fjord. Resultaterne skal bl.a. bruges til bedre forvaltning af fiskeriet, og timingen er perfekt i forhold til de andre indsatser, der er på trapperne med forbedringer i vandløbene til Roskilde fjord og omlægning af udløbet fra Kattinge Sø.
Lyttebøjernes placering
Muligheden for at undersøge havørreders vandringer i Roskilde Fjord opstod, fordi DTU Aqua er i gang med at undersøge vandringerne hos udsatte pighvarrer i Roskilde Fjord. Metoden går i al enkelthed ud på at indoperere en sender i fisken. Signalet fra senderen opfanges efterfølgende på et antal lytteposter, som placeres strategiske steder ud igennem fjorden. Jon C. Svendsen (forsker og leder af pighvarreundersøgelsen) kontaktede Uffe Clemmesen fra ROLK (Roskilde og Omegns Lystfiskerklub) for at høre, om de lokale foreninger var interesserede i at deltage med havørreder, nu hvor lytteposterne alligevel var i vandet. Blot skulle foreningerne selv finansiere senderne til havørrederne.
Hurtigt blev der stillet et hold af folk fra Roskilde og Omegns Lystfiskeklub – ROLK og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord med faglig hjælp fra Fishing Zealand ved biolog Peter W. Henriksen. De fornødne tilladelser blev indhentet, og der blev skrevet ansøgninger om økonomisk medvirken. Og nu er alt på plads. Med hjælp fra kommunerne omkring Roskilde Fjord, Fisketegnsmidler og Fishing Zealand er der indsamlet de 110.000 kr., som sendere til cirka 50 havørreder koster. Vi valgte at købe sendere, som også måler temperatur og vanddybde. På den måde fås et meget detaljeret billede af fiskenes adfærd. I december vil 50 moderfisk fra Langvad Å få indopereret en sender, for derefter at blive sat ud i bunden af fjorden. Fra da af kan fiskenes vandring registreres ud igennem fjorden.
Inden mærkning af fiskene opsætter DTU Aqua flere lytteposter ud igennem fjorden (se kort) og herfra vil data så blive hentet igennem det kommende år. Der er stor faglig interesse om projektet, og en eller flere studerende ventes at blive tilknyttet. Bl.a. vil en studerende pejle havørrederne fra båd og derved hente data, om havørredernes foretrukne områder i fjorden og den temperatur, som de færdes på.
Hvis man fanger en mærket havørred, er det meget vigtigt at mærket indsendes til DTU Aqua. Følg linket her for at indsende information om fangst af mærket fisk.
Der vil løbende blive bragt nyt om vandringerne her i bloggen.
Peter W. Henriksen
Transmittere som opereres ind i fisk. De mellemstore typer bliver anvendt ved undersøgelsen i Roskilde Fjord.
Jørgen lagde grus i Hårbølle Bæk med sin frontlæsser.Gruset lægges til rette i bækken.
Allerede inden vi var færdige med de sidste nye gydebanker i Hårbølle Bæk på Møn i Vordingborg Kommune, havde de første ½-års ørreder stillet sig på strygene, og når vi gik forbi de nyetablerede gydebanker på den knapt 400 meter lange restaurerede strækning, pilede de små ørreder i skjul mellem stenene.
Fantastisk, og en helt igennem hjertevarm oplevelse.
Meget symbolsk, -for naturen kvitterer som altid med gode oplevelser for en ditto indsats.
I lyset af solens sidste stråler ude vestpå over Fanefjord, kunne vi klappe hinanden på skuldrene og glæde os over endnu en god dag i selskab med hinanden og en god indsats.
Selve projektet var blevet til i et meget fint samarbejde mellem Christian Skotte, der er teamkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund i Miljø- og Naturteam Sydsjælland, Møns Sportsfiskerforening, Den sjællandske Grusbande og Vordingborg Kommune, samt ikke mindst lodsejerne langs Hårbølle Bæk.
Uden lodsejerne, Jan Borch Olsen, Henrik Larsen og Jørgen Peter Larsens positive indstilling, var projektet aldrig blevet til noget.
Ikke mindst Jørgens indsats på selve projekt-dagen, er vi dybt taknemmelige for, idet Jørgen ikke blot stillede sig til rådighed hele dagen, men vel at mærke gjorde det med en frontlæsser, der kunne lægge gydegrus direkte ned i bækken.
Vi skulle derefter, i store træk, blot lægge det til rette.
Uden Jørgens hjælp, var vi aldrig blevet færdige med at lægge de 20 kubikmeter gydegrus i bækken på én dag.
Vi mødtes nemlig allerede klokken 10.10 lørdag den 11.11, og efter en kort præsentation og gåtur langs bækken, kunne vi gå i gang med at lægge grus i vandløbet.
Vi var i alt 13 deltagere, -en halv snes fra Grusbanden, lodsejerne Jørgen og Henrik, og mig selv (sagde hunden).
Dejligt ser det ud, når vandet klarer op og gydebanken kan ses i al sin vælde.
Bunker med gydegrus var blevet fordelt langs vandløbet, hvilket Christian Skotte havde sørget for. Ligeledes havde Christian også sikret finansieringen af projektet, idet Møns Sportsfiskerforening havde en sum penge til rådighed til indkøb af en del af gydegruset. Resten af finansieringen har Vordingborg Kommune stået for.
Straks gik vi i gang, og de hvide gydegrus-ned-ad-brinken-rutchebane-måtter, kunne lægges ud, hvorefter Jørgen med sin frontlæsser, lagde gruset i bækken.
Det gik slag i slag, og der var såmænd også tid til, under én af de indlagte drikke-snakke-ryge-pauser, at rose Christians delikate æblekage, som Malene serverede med blid hånd. Det er nu engang således, at kager i naturen, smager bedre end de fleste.
Efter dagens arbejde med skovle, trillebøre, stengreb og andre nødvendige haveredskaber, kunne vi se, vi havde skabt et par håndfulde gydebanker, som allerede her til den kommende gydesæson, nok skal blive brugt af de lokale havørreder, der vandrer op i Hårbølle Bæk for at gyde.
Til glæde for bestanden af ørreder i Hårbølle Bæk naturligvis, og samtidig til glæde for fiskeriet i området, idet afkommet fra disse lokalt tilpassede ørreder jo i sidste ende, vil bidrage til fiskeriet på kysten omkring Møn, på Falster og naturligvis også på Sydsjælland.
Men det virkede en kende for abstrakt for os deltagere, da vi trætte sagde pænt farvel til hinanden og lod de små ørreder på strygene få fred og ro efter en dag med bande-uroligheder i Hårbølle.
I Fishing Zealand er der 3 kommuner som har direkte tilknytning til brakvandet i Sydsjælland, Møn og Lolland Falster. Det er Næstved, Vordingborg og Guldborgsund Kommune.
Med inspiration fra de svenske geddefabrikker er der nu lignende tiltag i gang i de 3 kommuner. Du kan se mere om hvad en geddefabrik er på denne lille svenske video.
For at koordinere indsatsen og drage erfaringer fra hinanden oprettede Fishing Zealand i 2016 en Projektgruppe for Brakvandet som først og fremmest består af biologer fra kommunerne og fra DTU Aqua. Derudover er der forskellige andre personer med interesser i brakvandet som deltager i gruppen.
Det er en langsommelig og kompliceret proces at indhente tilladelser og financiere en geddefabrik.
Jeg er tovholder på projektet, som nu begynder at kunne vise resultater. Og det bliver virkelig spændende. Jeg har lavet to små videoer som fortæller lidt om hvad der er i gang. Der kommer meget mere senere.
Så er grundlaget lagt for vand på markerne, til landmændenes store forbitrelse. Forståeligt nok, for det er jo deres afgrøder og deres produktion, der drukner i vandmasserne.
