Kategorier

Bloggere

Gydning i overtiden i Guldborgsund

Én af de gydebanker, vi lagde ud i 2017 og som nu er blevet brugt af havørreder til at gyde på. Fantastisk og en understregning af, at gør man noget godt for naturen, betaler den tilbage i tifold.

Til stadighed bliver jeg ikke bare glædeligt overrasket, men direkte målløs over de kære havbasser og deres evne til at indrette sig efter forholdene. Tænk på sommerens tropiske temperaturer i hele landet, der fik vandløb til at tørre ud, og hæve temperaturen til ”kogepunktet” i andre. Selv da, overlevede mange ørreder i de små pytter, der var tilbage i de sjællandske vandløb.

Møn, Lolland og Falster var også ramt hårdt, og vandløbene var knapt at regne for vandløb, -for det kræver jo, at vandet løber. Det gjorde det ikke i mange vandløb sydpå.

Vandet løb knapt i efteråret og vinteren heller, -og da de gæve gutter fra Grusbanden, Martin Friis Mortensen, Jan Jørgensen og Jan Dyse Nielsen skulle tælle gydegravninger i februar måned, var det med meget bange anelser og forventningerne skruet helt i bund.

Lørdag den 9. februar skulle trioen tælle gydegravninger i Askehaveløbet, derefter Tunderupløbet, Donnemoseløbet, for at slutte af i Hesnæs Bæk, alle på Falsters Østkyst. Søndag den 10. februar gik turen til Døllefjelde Å, og Radstedløbet på Lolland.

Trods de bange anelser, var der dog også en vis spænding i luften, for i de seneste to år, har Grusbanden i samarbejde med Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn og andre lokale frivillige, samt Guldborgsund Kommune restaureret fire af de seks vandløb. Askehaveløbet, Tunderupløbet (endda to gange), Døllefjelde Å og Radstedløbet. De nye gydebanker, vi i fællesskab har lagt ud, skulle jo gerne være blevet brugt.

Askehaveløbet, som det så ud i sommer, uden vand. I midten af februar stod to havørreder på over 70 cm på gydebankerne for at gyde, netop på den restaurerede strækning. Det er i øvrigt Jan Dyse og Martin, der knoklede under sommerens hedebølge netop her med de gydebanker, der nu er blevet brugt.

Det første stop om lørdagen ved Askehaveløbet var nedslående. Ingen gydeaktivitet i den lave vandstand, -heller ikke på det restaurerede stykke, der ellers var blevet så fantastisk. Men da trioen kørte til Tunderupløbet, til de restaurerede strækninger dér, skete miraklet.

”Vi gik opstrøms på det restaurerede stykke, der blev lavet i 2017. Da vi kiggede 100 meter opstrøms, så jeg finner i overfladen. Ikke kun én, men 4-5 havørreder. De stod på én af de restaurerede gydebanker. Andre af gydebankerne var gravet godt igennem. Vi så adskillige buler i vandløbet fra fisk, der nok mærkede vores nærhed”, fortæller Martin med henrykkelse i stemmen.

Også i Donnemoseløbet var der helt friske gydegravninger, og i Hesnæs Bæk stod blandt andet en havørred på ca. 60 cm midt i strømmen.

Christa og Rikke lægger gydegrus ud i Radstedløbet. Det var Christa, der oprindeligt planlagde projektet og gydebankerne, der rettelig og helt fortjent er blevet opkaldt efter hende. ”Christas gydebanker” er siden blevet brugt flittigt. Syv gravninger i år.

Søndagsturen gik til Døllefjelde Å, hvor Grusbanden og LNF sidste år restaurerede en halv kilometer af åen. Martin har haft vandløbet under skarp observation i måneder, men der har ikke rigtig været noget at komme efter. Det ændrede sig, for havørrederne havde haft travlt de sidste dage op til den weekend, hvor trioen lagde vejen forbi. ”Vi talte 21 helt friske gydegravninger på både de gamle og på de nye gydebanker”, fortæller Martin. Derefter gik turen til Radstedløbet, hvor Martin nogle dage forinden havde været forbi. Der havde ikke været én eneste gravning på ”Christas gydebanker”, som vi lagde ud i 2017. ”Men gydebankerne var godt nok gravet igennem om søndagen”, fortæller Martin. Syv store friske gravninger!!!

”Jeg ville egentlig hjem, men jeg kunne bare ikke glemme Hesnæs Bæk. Så jeg kørte til Falster og ankom til åen omkring klokken tre om eftermiddagen”, fortsætter Martin. ”WOW, der var kommet endnu flere fisk i vandløbet. 6-8 fisk stod nu på gydebankerne, og der var 4 sprit-nye gydegravninger”, fortæller Martin med glæde i stemmen.  Også i Tunderupløbet var der helt friske fisk om søndagen, og flere gravninger end om lørdagen!

Martin kan slet ikke få armene ned over gydningen i alle de restaurerede vandløb, -på de gydebanker, vi selv har lagt ud, netop for at ørrederne skal gyde i disse små fantastiske bække. Det er da et mirakel!

Heller ikke Jan Dyse Nielsen kunne nære sig, og kørte om mandagen til Askehaveløbet. Her optog han en video af to havørreder, en han og en hun. Begge fisk var over 70 cm og stod på de gydebanker, vi lagde ud sammen med Guldborgsund Kommune i slutningen af august, da der intet vand var i bækken.

Tænk engang, i midten af februar……-havde vandløbene i Guldborgsund gydesæsonens ”river-run”. Hovedtrækket kom først, da alle andre ørredvandløb på Sjælland, havde overstået gydningen flere uger forinden. Skyldes det genetisk tilpasning, at havørrederne med gener for ”homing” til vandløbene i denne del af landet, kan vente med at gyde til langt ind i overtiden? Eller kan havørreder generelt klemme ”ballerne sammen” til langt ind i februar måned i håb om, at der nok skal komme vand i ”deres vandløb”?

Hmm. Måske en kombination? Jeg ved det ikke.

Under alle omstændigheder er der et par ting at glæde sig særligt over i forbindelse med observationerne fra de lokale folk.

Der er blevet gydt i vandløbene i Guldborgsund Kommune, trods den ekstremt lave vandstand i gydesæsonen og derfor kan vi, trods alt, krydse fingrer for en god bestand i de potentielt gode vandløb i det sydlige hjørne af landsdelen, og så kan vi glæde os helt vildt over, at de mange tons gydegrus vi har lagt ud i de seneste år, i stor stil er blevet brugt af ørrederne i denne vinter.

Mageløst, og fuldstændig fantastisk, at ørrederne har været på gydevandring i overtiden.

 

Bandeleder, Rune Hylby.

Gå til toppen

Læs også