Kategorier

Bloggere

Workshop var startskud for indsats for havne- og molefiskeriet

unnamed-3-1

Kulturhuset i Helsinge dannede mandag eftermiddag rammen for det udviklingsarbejde omkring mole- og havnefiskeriet, som Fishing Zealand har igangsat med støtte og opbakning fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Eftermiddagens program var tilrettelagt som en såkaldt workshop, hvor der skulle sættes fokus på de lokale potentialer og ikke mindst udfordringer i havnene hos Fishing Zealands samarbejdskommuner.

2017-02-27-13-12-17Inden arbejdet med selve workshoppen, bød Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand velkommen og inspirerede deltagerne med hans mange oplevelser fra havnefiskeriet i både ind- og udland, der tydeligt understregede, at det virkelig ér muligt at skabe et fundament for attraktive havneoplevelser gennem koordinerede indsatser.

Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund kunne efterfølgende berette om, hvordan forbundets Task Force sideløbende arbejder på landsdækkende plan med at skabe bedre adgang til molefiskeriet.

Den åbne invitation om at bidrage under dagens workshop havde bl.a. tiltrukket repræsentanter fra kommunerne, lystfiskerforeninger, guider, turistbranchen og ikke mindst havnepersonale. Således var det en forsamling, der tværfaligt kunne repræsentere de lokale indsigter og faglige betragtninger, der netop er forudsætningerne for at kunne samarbejde målrettet mod at skabe initiativer, der ikke blot tager hensyn til eventuelle interessemodsætninger, men også er med til at stimulere synergieffekter.

img_1822Workshoppens deltagere fik under eftermiddagen taget godt hul på arbejdet med de detaljerede beskrivelser af de enkelte havne. Beskrivelserne skal så sidenhen fungere som afsæt, for de anbefalinger, der både kan bruges lokalt af kommunerne og havnene, men også vil blive overbragt til Fødevare- og miljøministeren, som en del af arbejdet med en samlet strategi for lystfiskeri i Danmark i den samlede rapport, som Fishing Zealand udarbejder i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det videre arbejde med havnene og ikke mindst den samlede rapport, vil naturligvis kunne følges her på siden i løbet af foråret.

Du er velkommen til at kontakte Henrik@megalops.dk for mere viden eller for at bidrage med viden eller indput til projektet og den kommende rapport. 

Nordisk Ministerråd: 6 anbefalinger til udvikling af lystfisketurisme

dsc_1647_2
Fishing Zealands Gordon P. Henriksen har deltaget i flere konferencer om rekreativt fiskeri under Nordisk Ministerråd. Her holder han oplæg om moderne markettingsmetoder. På den sidste konference i Jönköping ledte Gordon en workshop der samlede alle deltagernes erfaringer i 6 konkrete anbefalinger for at sikre fremtidens lystfisketurisme. Foto: Nikolaj Korsholm
unnamed
Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde og flere initiativer understøtter denne rådgivning.

 

Det er ikke kun i Danmark, der er stort fokus på potentialet i lystfiskeri og lystfiskerturisme. Det er der også i hele Norden, og Nordisk Ministerråd har bl.a. stået for tre årlige konferencer om rekreativt fiskeri.

Tre årlige konferencer om rekreativt fiskeri i regi af Nordisk Ministerråd har været holdt i 2014, 2015 og 2016 i Finland, Norge og Sverige. Disse konferencer har samlet forskere, biologer, embedsfolk, virksomheder, konsulenter og andre eksperter i rekreativt fiskeri fra alle de nordiske lande.

Jeg har selv deltaget som oplægsholder og debattør i flere af konferencerne. Til den afsluttende konference, der blev holdt i Jönköping, Sverige i december 2016, havde jeg både et oplæg om moderne markedsføringsmetoder målrettet lystfiskere og en anden opgave, som jeg selv tror og håber kan få stor indflydelse på fremtidens forvaltning og udvikling af lystfisketurisme.

Daniel Melin fra Jordbruksverket i Sverige og jeg tog initiativ til en workhop, der skulle koge alle deltagernes erfaringer og viden og samtlige diskussioner og workshops ned til seks konkrete anbefalinger for, hvordan lystfisketurismen bedst kan udvikles i Norden. Således blev der kun plads til det allermest væsentlige.

Vi er alle udmærket klar over, at tingene er meget mere komplicerede og nuancerede end de 6 anbefalinger. Men der er ikke altid tid til at forklare alt i detaljer, og en konkret sætning, underskrevet af alle de førende eksperter i Norden, kan være et vigtigt værktøj for at få centrale budskaber igennem. Ikke mindst i medierne. Derfor håber vi, at disse anbefalinger vil blive citeret, brugt og danne grobund for forvaltning og udvikling af lystfisketurisme fremover.

En rapport fra arbejdet i regi af Nordisk Ministerråd bliver udgivet til efteråret, hvor disse anbefalinger vil indgå som en betydningsfuld del af rapporten, men jeg synes de er så vigtige og væsentlige, at vi ikke skal vente så længe. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har fået lov til at publicere dem her på Fishing Zealand allerede nu, og jeg håber de kan blive bredt ud og få indflydelse.

Anbefalingerne er tænkt til international brug og er derfor på engelsk. Nederst kan du se en liste over de mange organisationer, der står bag disse anbefalinger.

The 6 most important factors to facilitate development of fishing tourism in the Nordic countries

The following recommendations have been agreed upon by participants of the third and final workshop on recreational fishing and fishing tourism in the Nordic countries held in Jönköping , Sweden Dec. 7-9th 2016. The main purpose of the workshop was to pinpoint the most important recommendations for developing and strengthening the recreational fishing tourism sector. Tourism is an increasingly important part of the export industry, and fishing tourism has great potential for creating jobs and development in rural areas. Fishing also has important social and recreational value. Previous Nordic Ministries conferences and workshops were held in Helsinki, Finland (2014) and Arendal, Norway (2015).

The following recommendations were agreed upon by the participants in the workshop. These participants represent national and local authorities, scientists, managers, the tourism industry and NGO’s from the Nordic countries. (See complete list below)

The most important considerations to be taken to ensure a long lasting and thriving fishing tourism in the Nordic countries are:

  1. Fisheries management and conservation should be based on knowledge and scientific data, long term sustainability and aim to optimize the social and economic value of the fish resource.
  1. The needs of recreational fishing and fishing tourism, such as abundant wild stocks and large individuals of important gamefish species, should be a prime consideration in fisheries management and conservation.
  1. Negative influences on fish stocks of significance for recreational fishing and fishing tourism should be pinpointed and measures taken to decrease or eliminate such influences.
  1. Public interest and participation in recreational fishing should be promoted by introducing children, youth, elderly and immigrants to the sport.
  1. Marketing of countries and regions as fishing destinations should be funded and coordinated by relevant authorities and executed by expert stakeholders and organizations.
  1. The role and responsibility of authorities and stakeholders in promoting development of recreational fishing and fishing tourism should be more precisely defined and sufficiently financed.

 

  • Fishing Zealand, Denmark
  • Department of Food and Resource Economics, Denmark
  • Otso Valta (consultant), Finland
  • Danmarks Sportsfiskerforbund, Denmark
  • Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Aquatic Resources, Sweden
  • Seatrout Fyn, Denmark
  • Megalops, Denmark
  • Havforskningsinstituttet, Norway (not 4, 5 and 6)
  • Uppsala University, Sweden
  • Korsholm Consult, Denmark
  • Mats Jonsson (consultant), Sweden
  • Fisheries Centre of the Tampere Region, Finland
  • Sportfiskarna, Sverige
  • Lystfiskerturisme i Sydlige Østersø, Denmark
  • Natural Resource Institute, Finland
  • Norwegian Environment Agency, Norway
  • Niels Lagergaard Pedersen, (Consultant for the EU-project Catch), Denmark
  • Fiskejournalen, Sweden
  • The Norwegian Institute for Nature Research, Norway
  • Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Denmark

 

Nedenstående er min egen personlige oversættelse til dansk af anbefalingerne.

 

De 6 vigtigste faktorer, når det gælder at facilitere udvikling af lystfiskerturisme i de nordiske lande

De følgende anbefalinger er udarbejdet af deltagerne på den tredje og sidste workshop om rekreativt fiskeri og lystfiskerturisme i de nordiske lande, som blev afholdt d. 7-9.december 2016 i Jönköping, Sverige. Hovedformålet med workshoppen var at identificere de vigtigste anbefalinger i forhold til at udvikle og styrke den rekreative fisketurismesektor. Turisme er en tiltagende vigtig del af eksportindustrien, og lystfiskerturisme har stort potentiale, når det gælder at etablere nye arbejdspladser og udvikle distriktsområderne. Lystfiskeri har også en vigtig social og rekreativ værdi. Tidligere nordiske ministerkonferencer og workshops er afholdt i henholdsvis Helsinki, Finland (2014) og Arendal, Norge (2015).

De følgende anbefalinger er fremkommet i fælles samråd i forbindelse med workshoppen. Deltagerne repræsenterer national og lokale instanser, forskere, ledere, turisme industrien og Ngo’er fra de nordiske lande. (Se den komplette liste nedenfor).

De vigtigste faktorer, når det gælder at sikre langtidsholdbar og bæredygtig lystfiskerturisme i de nordiske lande er:

  1. Administrativt- og regulativt arbejde skal baseres på viden, erfaringer og videnskabelig data samt bæredygtige principper, for derigennem at stile mod en optimering af den sociale og økonomiske værdi af den ressource, som fiskebestandene udgør. 
  2. Forudsætningerne for det rekreative fiskeri og lystfiskerturismen – såsom sunde og vilde fiskebestande og store individer af særligt vigtige arter, bør være et vigtigt hovedfokus i bestandsplejen og udviklingen af den bæredygtige forvaltning.
  3. Negative indvirkninger på fiskebestandene, med konsekvenser for det rekreative fiskeri og fisketurismen skal identificeres og der skal iværksættes tiltag for at mindske og eliminere deres indflydelse.
  4. Offentlig interesse og deltagelse i det rekreative fiskeri skal intensiveres ved at introducere børn, unge, ældre og immigranter til lystfiskeri.
  5. Markedsføringen af lande og regioner som fiskedestinationer skal finansieres og koordineres af relevante offentlige instanser or eksekveres af interessenter og organisationer med ekspert-kompetencer.
  6. De offentlige instanser and andre interessenters rolle og ansvar i forhold til at promovere udviklingen af bæredygtig lystfiskerturisme skal defineres mere præcist og skal subsidieres i tilstrækkelig grad.

VisitNordsjællands Outdoor Guide er nu online

outdoor-guide-2017

VisitNordsjællands nye Outdoor Guide, som er fuld af spændende og medrivende oplevelser i naturen, ligger nu som bladrekatalog på VisitNordsjællands hjemmeside:

https://issuu.com/sebastiansejer/docs/vn_outdoor_guide_2017_final?e=1338683/43434038

20 sider i Outdoor Guiden er dedikeret lystfiskeri langs Den Danske Riviera, hvor man kan fiske efter alt fra aborre og gedde til havørred, fladfisk og torsk. Outdoor Guiden indeholder i tillæg en masse pladsbeskrivelser, som kan være nyttige at få fingrene i – især, hvis man er til fiskeri efter kystens sølvtøj.

Ellers er der masser af inspiration at hente, hvis man har en aktiv ferie til lands eller til vands i tankerne – med cykling, vandring, surfing, havkajak, golf eller klatring i Nordsjælland.

Outdoor Guiden kan bestilles på VisitNordsjællands hjemmeside på følgende link: http://www.visitnordsjaelland.dk/product-details/19427

Guiden er gratis, man betaler kun for portoen.

Outdoor Guiden distribueres ud til nordsjællandske campingpladser, hoteller, vandrerhjem, turistinformationer, tankstationer, havne, bådudlejere, biblioteker m.m.

Oplaget er på 20.000 eks i en fælles dansk/engelsk/tysk version.

Det er VisitNordsjælland, der står bag produktionen, og den er annoncefinansieret af det nordsjællandske turismeerhverv.

REACT & Fishing Zealand – fokus på lystfisketurister og bæredygtighed

REACTREACT-projektet er en ambitiøs vision om, at den vestlige Østersø skal udvikles til Nordeuropas bedste resort for moderne og aktive kystferier. Med den banebrydende tværnationale resort-tankegang skal der skabes et unikt, innovativt samarbejde med nytteværdi for turister og turismeaktører. Der er fokus på “Special Interest Tourist” eller “SIT’er” som de kaldes i turismejargon.

I forbindelse med at fremme den bæredygtige lystfisker-turisme blev Fishing Zealand inviteret med til den første Workshop den 21. juni 2017 på Dragsholm Slot, hvor deltagere fra turistråd og virksomheder fra flere FZ-kommuner, bl.a. Guldborgsund, Odsherred og Kalundborg deltog. Fishing Zealand og Gordon P. Henriksen forpligtede sig som sparringspartner, hvilket bl.a. resulterede i et bidrag omkring lystfiskeri i manualen ‘SIT-turisme & værdikæder: Værktøjer og cases til udvikling’.

I REACT manualen står der blandt andet at REACTS opgave er: “at udvikle attraktive og aktive kommercielle oplevelser for turister og SIT’er. Oplevelser, der får turister til at komme ud på surfboardet, til at trampe i pedalerne eller viser dem, at strand kan være mere end solbadning og sandslotte. Aktive oplevelser, der bevæger og skaber gode minder for livet. Det kræver, at vi arbejder innovativt og kommercielt, så vi i 2018 har mere end 100 bæredygtige, nye produkter og oplevelser, der skaber økonomisk værdi for erhvervet og sikrer stærke oplevelser for turisterne.”

Projektleder i Fishing Zealand, Gordon P. Henriksen, er overbevist om, at lystfiskeri er blandt de vigtigste og mest berigende aktiviteter at sætte fokus på i Østersøen, og i forbindelse med REACT projektet er det samtidig en mulighed for at indskærpe indsatsen overfor vandmiljøet og fiskebestandene i området:

Det er postivt og se den store interesse der er for lystfisker fra turistbranchen i hele taget. Den vigtigste råvare for succesfuld fisketurisme er sunde fiskebestande og jeg tror og håber at denne øgede fokus fra turistbranchen samtidig skaber fokus og press for at beskytte fiskebestanden og foretage tiltag der sikrer dem, fastslår Gordon.

 

Spændende aften med Fiskerikontrollen

pic1Torsdag, den 16. marts kl. 18.30 – 21 i ROLK’s klubhus, Fiskevej 14, Veddelev, 4000 Roskilde
kan du tage del i et informativt foredrag omkring Fiskerikontrollens indsatsområder, arbejdsmetoder og virke.

Fiskerikontrollens arbejde har stor betydning for et bæredygtigt fiskeri i vores hav og fjorde.

Som lystfisker er opsætningen af ulovlige garn med til at nedsætte vores fangstmuligheder samt indfangning af moderfisk. Det kan også skabe en negativ forståelse for den måde, som fritidsfiskerne driver deres hobby på.

fiskerikontrol1

ROLK vil gerne være med til, at vi får en indsigt i de regler og bestemmelser, der er omkring opsætning af garn og ruser. Vi inviterer derfor til en åben klubaften, hvor alle kan komme og høre om det spændende og betydningsfulde arbejde, som Fiskerikontrollen udfører.

Vi får mulighed for at se deres båd samt diverse grej, og hvordan de anvender droner til at observere ulovligheder på vandet. Vi får også et indblik i, hvad vi som lystfiskere kan gøre for at hjælpe Fiskerikontrollen, og dermed sikre en bæredygtig bestand i vores fiskevande.

Tilmelding til den åbne klubaften: uffec@rolk.dk eller tlf. 40532775

Program:

  1. Kort præsentation af Fiskerikontrollen
  2. Gennemgang af Fiskerikontrollens opgaver og værktøjer
  3. Frisk luft og fremvisning af båd og diverse arbejdsredskaber
  4. Fremvisning af Fritidsfiskergrej
  5. Spørgsmål (ingen er for dumme, små eller store)
  6. Afslutning

Håber vi ses!

-Uffe