Der filosoferes over “forbindelse med en fisk” i Roskilde Domkirke.
I aftes havde jeg fornøjelsen af at tale til fejringen af vintersolhvervet i Roskilde Domkirke. Det var en stor oplevelse at deltage og ikke mindst selv have æren af tale i dette hellige sted. Det var en fuld, rolig og lyttende sal med en helt særlig akustik hvor stemmer får en helt speciel og unik klang. Perfekte rammer for kontemplation og en dybere overvejelse – om hvorfor vi egentlig fisker.
Pga. min rolle som Formand i Nationalparkrådet var jeg blevet bedt om at komme med et indlæg som et led i denne særlige gudstjeneste og fejring af årets korteste dag. Jeg valgte at fokusere på hvordan lystfiskeri forbinder mig med mine omgivelser, og nedenstående kan du læse min tale.
Forbindelse med en fisk
Her står vi på årets mørkeste dag, midt i en tid, hvor vi ikke kommer lige så meget ud i naturen som i de lysere årstider. Nogle ville måske ligefrem mene, at vi er midt i en mørkere tidsalder, hvor sociale medier og digitalisering overskygger de menneskelige relationer, og hvor vores forbindelse med den naturlige omverden bliver svagere og svagere.
Måske er det netop lige nu vi har allermest brug for solens stråler, for den friske luft, og for at få bekræftet vores forbindelse til omgivelserne og til naturen.
Nationalparken Skjoldungernes Land åbner op for en masse muligheder, og jeg vil gerne bruge denne anledning til at opfordre jer alle til at komme ud i naturen, også i den mørke årstid, og til at få forbindelse til omgivelserne og naturen.
Personligt opfatter jeg ikke naturen som noget separat fra os mennesker, og jeg opsøger netop oplevelser, der bekræfter denne samhørighed. For mig er en fisketur ikke blot en jagt efter en fisk, men en jagt på den ultimative forbindelse med naturen, hvor fiskestangen er bindeledet.
Når jeg stiller mig ud i fjorden i mine vaders, bliver jeg automatisk meget mere opmærksom på naturen og mine omgivelser, end jeg ellers ville være. Jeg mærker vandet trykke sig tæt om mine ben, og jeg iagttager sten, muslinger og ålegræs mens jeg fokuseret spejder efter liv.
Mit fiskeri er dybt afhængigt af forståelsen for mine omgivelser. Hvad er månefasen, er vandet faldende eller stigende, blæser det fra øst eller vest, er det den tid på året, hvor børsteormene kommer frem eller myldrer det måske med rejer på det lave vand? Alle disse ting og mange flere har indflydelse på fiskenes adfærd og derfor også på mit fiskeri.
I det klare vand på en solrig forårsdag vælger jeg måske en lille naturtro brun flue der perfekt imiterer en kutling der vimser rundt i blæretanget. Er vandet grumset på en kølig vinterdag, jamen så vælger jeg den lyserøde rejeflue jeg bandt i går aftes, der forhåbentlig nemt kan ses af havørreden og provokere den til at hugge.
Hvis min forståelse for naturen er god, og jeg har truffet fornuftige valg, og fisker på det rette sted, på det rigtige tidspunkt, under de rette forhold og med den rette metode og det rigtige grej, ja så kan det være, at magiske og ultimative finder sted.
Her står jeg så midt i fjorden og sanser al naturen omkring mig, og pludseligt så sker det hele i et magisk splitsekund. Jeg ser en hvirvel bag fluen og mærker linen stramme op i et ryk, der forplanter sig igennem hele min krop.
Her har jeg gået i timevis, måske dage eller ugevis og søgt denne forbindelse med naturen, og pludselig er den der. Lige nu og lige her.
For enden af min line mærker jeg trækket fra et eksemplar af noget af det smukkeste natur der findes. En gylden havørred med sorte prikker og en form og skønhed som kun naturen kan skabe. Måske endda kun med lidt hjælp fra oven.
Min forbindelse med naturen er komplet, og jeg mærker havørredens hug hele vejen fra krogen på den hjemmebundne flue, videre gennem fluelinen og fiskestangen gennem mine fingre og videre via nervebaner til min hjerne og helt helt ind til mit hjerte og til min sjæl.
I det splitsekund vælter en overvældende følelse af lykke ind over mig. Forbindelsen med naturen bliver ikke mere komplet og direkte sanselig for mig, end når naturen spræller og springer for enden af min fiskeline.
Dette er min måde at søge forbindelse med naturen på – find selv din forbindelse. Måske er det ved at lede efter kantareller i skovbunden, at spejde efter havørne i din fuglekikkert eller samle materiale til adventskalenderen i skoven sammen med familien – det afgør du.
Nationalparken Skjoldungernes Land og dens natur er lige derude, og jeg opfordrer jer alle til at komme ud og søge jeres egen forbindelse til vores skønne natur. Til at mærke den og erfare, at også du er en del naturen.
Da Martin Kielland fra firmaet ”LivetUnderOverfladen” skrev til mig, om jeg kendte et par steder, hvor han kunne fotografere gydende havørreder, var det jo ikke umiddelbart noget problem. Der en nenlig en del sådanne steder. Men da han også nævnte, at det skulle være under vandet, i våddragt og med undervandskamera, blev forespørgslen en kende mere vanskelig! Jo, -det kunne vi måske nok finde ud af!
Jeg var faktisk meget spændt på, om det kunne lade sig gøre, og for at sikre mig, at Martin ikke købte katten i sækken, tog jeg dagen før vores aftale ud til et vandløb, hvor havørrederne plejer at stå tæt på gydebankerne.
Ørrederne var på bankerne, og jeg håbede derfor, de blev der et par døgn, så jeg i hvert fald kunne holde min del af aftalen, -at der var havørreder at filme!
Vi mødtes hen under aften og kørte ud til gydebankerne. Det viste sig, at der stod en snes havørreder på bankerne, -mindst!
Vi gik strækningen igennem med lygter og fik et overblik over mængden af havørreder, bundforhold og ligeledes, hvordan Martin skulle ”angribe” aftenens forsøg på at få nogle gode ”skud” af de mange havørreder.
Martin trak derefter i våddragten, monterede det store undervandskamera med lys og lygter, og trak ned på de nederste gydebanker, for at kunne bevæge sig opstrøms for at få så klart vand som muligt under fotoseancen.
Det var en anelse spøjst at se Martin kravle ned i det kolde sorte vand med kamera, maske og snorkel!
Men allerede efter ganske kort tid i baljen, kunne Martin stolt fremvise et par rigtig fornuftige billeder af de havørreder, der praktisk talt svømmede rundt i åen sammen med ham.
Der var store fisk iblandt, og på én af de større gydebanker, stod en kraftig havørredhan på 6-7 kg. Han havde en stor og ”farlig” krog, og da Martin fangede ham i kameralinsen, stod han nærmest og sitrede i arrigskab over denne mærkelige ”alien”, der var trængt ind på hans revir. Det var jo her, havørred-hannen skulle befrugte de søde hunner, som skulle komme til hans gydebanke, -og ikke en undervandsfotograf med lys, gummitøj og kamera til at forstyrre ”privatlivets fred”.
Længere opstrøms i mere fossende omgivelse, kom Martin rigtig på arbejde, for det tunge kamera, opdriften i våddragten og den stride strøm gjorde det vanskeligt at fotografere. Derfor gav det god mening, at Martin kravlede på land og derefter lagde sig på knæ i vandløbet efterhånden som han bevægede sig opstrøms.
Fantastiske billeder så dagens lys, -eller rettere sagt, nattens lys, for havørreder er ekstrem sky i dagslys, men bliver mindre forsigtige om aftenen og natten, når mørket sænker sig over gydebankerne.
Foto: Martin Kielland
Efter nogle timer i det kolde vand, kunne vi konstatere, at aftenens fotoshoot havde været meget succesfuldt, og Martin havde fået nogle fantastiske billeder af havørreder på gydebankerne. Du kan se en lille film og flere af ørrederne via dette link til ”LivetUnderOverfladen”: http://livetunderoverfladen.dk/havoerreder-paa-leg/.
Da jeg i den sene aftenstund kørte hjem, var jeg derfor både glad og lettet over, at kunne hjælpe Martin med at få nogle gode billeder, og samtidig fik jeg et fantastisk indblik i dels Martins professionelle og engagerede tilgang til ”at få det rigtige skud i kassen”, og dels et indblik i havørredens adfærd, når der sættes spot på gydebankerne midt i mørket af en ”alien”!!!!
Onsdag d. 21. december er det årets korteste dag, og dermed vintersolhverv. Det markeres af Nationalpark Skjoldungernes Land i Roskilde Domkirke kl 17-18.
Her får du bl.a. anledning til at høre Fishing Zealand projektleder og Nationalparkrådets formand, Gordon P. Henriksen, idet han vil filosofere over emnet “Forbindelse til en fisk”, blandt mange andre indslag i denne noget særlige fejring af vintersolhvervet.
På Skjoldungernes tid fejrede man her Jól. I kristen tid fejres Jul for Jesu fødsel på samme tid af året. En tradition er dermed fastholdt, og forandret.
Der er i år valgt et tema for denne både festlige og eftertænksomme stund, nemlig ”fastholdelse og forandring”.
Såvel kirken som nationalparken arbejder med at finde balancer mellem at værne om grundlæggende værdier og at skabe naturlig tilpasning og bæredygtig udvikling.
Arrangementet vil bestå af musik, fællessang samt en stribe meget korte, reflekterende taler. Alle indslag vil fra meget forskellige perspektiver belyse temaet.
Man kan høre både biskop Peter Fisher-Møller og den nye domprovst Anne-Sophie Olander filosofere over kirken, naturen og sindet. Nationalparkens bestyrelsesformand Lars Vedsmand og museumsvicedirektør Iben Bækkelund Jagd kommer ind på fortid og fremtid. Derudover vil elever fra Roskilde Katedralskole give ”traditioner” nogle gode ord med på vejen i denne juletid.
De velkendte sange og salmer, der synges, har alle relation til julen og naturen og temaet om fastholdelse og forandring. Orgelmusikken bliver noget anderledes, idet organist Olivier Antunes er kendt for sine fabulerende improvisationer med udgangspunkt i kendt stof.
Endelig kommer en større gruppe herboende færinger og danser/kvæder om Kong Skjold og om det største vikingeskib gennem alle tider: Ormen hin lange. På Færøerne er de gamle kvad og danske folkeviser stadig i brug, hvorimod de hernede i Danmark har måttet vige for udviklingen.
”Det bliver et fantastisk arrangement. Det bliver i gudstjenestens fastholdte og formelle ramme, men unægtelig i et meget forandret udtryk. Der bliver også diverse overraskelser undervejs”, siger nationalparkchef Poul Bjerager.
Det gode fiskeri skal kunne fortsætte mange år på Øresund fremover. Derfor er det vigtigt der bliver sat fokus på de negative konskvenser ved sandsugning på de sårbare områder. Foto: Gordon P. Henriksen
I går aftes var der byrådsmøde i Gribskov kommune og her blev det besluttet at sandsugning til kystsikring IKKE må foregå fra Øresund eller Natura 2000 områder.
Efter at Gribskov og flere nordsjællandske kommuner har meldt ud at de har planer om at kystsikre ved hjælp af sandfodring, blev mange bekymrede. Frygten er at de 1,7 millioner kubikmeter sand skal hentes fra de sårbare områder i Øresund. Flere steder har der været skarp kritik og TV 2 Lorry bragte bl.a. dette indslag hvor lystfisker Jesper Larsen er med til at fortælle om de seriøse negative konsekvenser som sandsugning kan have for havbunden og dyrelivet i Øresund. Jesper havde også taget initiativ til en demonstration foran kommunen inden byrådsmødet i går aftes, hvor bl.a. repræsentanter fra Helsinge og Omegns Sportsfiskerklub deltog.
I går var der således byrådsmøde og på forslag fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen blev der vedtaget følgende tilføjelse i punktet om Gribskovs planer for kystsikring:
“Sandsugningen må ikke foregå i Øresund og i Natura 2000 områder”, og dermed er det sikret at sandet ikke vil blive hentet fra disse sårbare områder til det nordsjællandske kystsikringsprojekt.
Brian Lyck Jørgensen er med i Fishing Zealands politiske styregruppe som repræsentant for Gribskov Kommune og holdt bl.a. åbningstalen til sidste års FZ-konference i Tisvilde. Han forklarer: ”I de nordsjællandske kommuner arbejder vi meget med at sikre de gode forhold for både erhvervs- og rekreativt fiskeri bl.a. pga. potentialet i lystfiskerturisme. Men vi er nødt til at tænke bæredygtigheden ind i alle beslutninger og så nytter det ikke hvis kommunerne samtidig tager beslutninger der kan ødelægge havbunden og plante- og dyrelivet på de vigtigste fiskepladser i Øresund. Derfor glæder det mig meget at vi nu har sikret at dette ikke vil ske i forbindelsen med kystsikringen af Nordsjælland. Desværre sker der stadig et omfattende sandsugning i Øresund til bl.a. byggeprojekter i hovedstaden og vi håber at der kommer mere fokus på dette alvorlige problem så vi kan få det stoppet. Omkostninger er selvfølgelig højere når sandet skal hentes længere væk og fra større dybder, men det må være en høj prioritet at man henter sandet hvor det har de mindste biologiske konsekvenser for havmiljøet. ”
Beskyttelse af Øresund var et af mange vigtige emner der blev drøftet på FZ-konferencen.
I Fishing Zealand er vi udmærket klar over hvor vigtigt det er at sikre miljøet og fiskebestandene i bl.a. Øresund. Beskyttelse af Øresund var således genstand for debat til Fishing Zealand konference i november hvor der blev afholdt en workshop om dette emne. Derudover sidder Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand og Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskeforbund med i en arbejdsgruppe som skal komme med anbefalinger, fælles mål og løsninger for beskyttelse af Øresund. Der sidder bl.a. også repræsentanter fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Friluftsrådet, WWF, Øresundsakvariet, Foreningen for skånsomt fiskeri, og Oceana i denne gruppe. Vi ser frem til at fortælle mere om udviklingerne på dette område.
”Sildefiskeri er ikke de vilde spektakulære hug og kæmpestore trofæfangster. Til gengæld er der masser af action, og det er noget hvor alle kan være med.”
Sådan beskriver Gordon P. Henriksen sildefiskeriet i det nyeste afsnit af FISKEguiden, som forklarer dig alt det du skal vide for at fange massere af sild på din næste tur.
Gordon og Niels Vestergaard er taget på Øresund med skibet Arresø og Gordon gennemgår de basale teknikker til sildefiskeri med både spinne- og pirkegrejet, og der er mange små fif og nyttige detaljer. En gennemgang af regler og lidt tips til madlavningen og brug af sild til agn, bliver også dækket.
Den hyggelig stemning på en turbåd skinner igennem, og det hele er bl.a krydret med Niels Vestergaards flotte undervandsoptagelser nede i sildestimerne.
Du kan se sildeafsnittet her:
Programmet er det niende i rækken, der bl.a. også dækker fiskeri efter torsk og fladfisk. Du kan få det fulde overblik over samtlige programmer der er udkommet indtil videre på www.fiskeguiden.info
Det er rigtig dejligt at se, at programmerne bliver set flittigt (pt. over 175.000 visninger på youtube), og vi får rigtig mange positive tilkendegivelser, forklarer en tilfreds Gordon. – Vi håber folk vil blive ved med at bruge dem og opfordrer alle til dele dem på Facebook osv. så endnu flere kan få glæde af programmerne og lære om de forskellige fiskeformer. Det er jo hele pointen med at lave dem på denne gratis måde, fastslår Gordon.
Vi mangler desværre fortsat det afsnit, der skal handle om fiskeri efter aborre, tilstår Niels Vestergaard. – Kombinationen af dårligt vejr, sløje fangster og adskillige aflyste fisketure har gjort, at vi ikke har kommet i mål tilfredsstillende optagelser til aborreafsnittet. Sådan er det bare nogle gange, når der skal laves fiskeprogrammer! Vi vil derfor hellere tage os den tid, det kræver, og seerne må altså vente til foråret eller sommeren, til vi får det i kassen, vi skal bruge.
Og så håber vi da også på, at FISKEguiden ikke slutter derefter, men at vi skal lave endnu flere programmer, hvis både seere og sponsorer efterspørger det, slutter Gordon og Niels.
Jeg var faktisk meget spændt på, om det kunne lade sig gøre, og for at sikre mig, at Martin ikke købte katten i sækken, tog jeg dagen før vores aftale ud til et vandløb, hvor havørrederne plejer at stå tæt på gydebankerne.
Der var store fisk iblandt, og på én af de større gydebanker, stod en kraftig havørredhan på 6-7 kg. Han havde en stor og ”farlig” krog, og da Martin fangede ham i kameralinsen, stod han nærmest og sitrede i arrigskab over denne mærkelige ”alien”, der var trængt ind på hans revir. Det var jo her, havørred-hannen skulle befrugte de søde hunner, som skulle komme til hans gydebanke, -og ikke en undervandsfotograf med lys, gummitøj og kamera til at forstyrre ”privatlivets fred”.
Onsdag d. 21. december er det årets korteste dag, og dermed vintersolhverv. Det markeres af Nationalpark Skjoldungernes Land i Roskilde Domkirke kl 17-18.
Der er i år valgt et tema for denne både festlige og eftertænksomme stund, nemlig ”fastholdelse og forandring”.
Sådan beskriver Gordon P. Henriksen sildefiskeriet i det nyeste afsnit af 
Vi mangler desværre fortsat det afsnit, der skal handle om fiskeri efter aborre, tilstår Niels Vestergaard. – Kombinationen af dårligt vejr, sløje fangster og adskillige aflyste fisketure har gjort, at vi ikke har kommet i mål tilfredsstillende optagelser til aborreafsnittet. Sådan er det bare nogle gange, når der skal laves fiskeprogrammer! Vi vil derfor hellere tage os den tid, det kræver, og seerne må altså vente til foråret eller sommeren, til vi får det i kassen, vi skal bruge.