De fleste drukneulykker på havet sker ofte på grund af småfejl og manglende brug af redningsvest – også i godt vejr.
Sammen med et landsdækkende netværk af mere end 400 frivillige lokale ambassadører, sikkerhedsinstruktører og butiksambassadører har Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden iværksat en indsats under navnet SejlSikkert. Indsatsen skal med gode råd og vejledning medvirke til at højne sikkerhedskulturen på vandet.
For at styrke SejlSikkert-indsatsen er det afgørende at indsamle viden om sejlernes og fiskernes sikkerhedsvaner på vandet. I samarbejde med Als Research gennemføres der derfor i skrivende stund en landdækkende brugerundersøgelse, som alle fiskere og sejlere opfordres til at deltage i.
Det tager kun 7 minutter, og der trækkes lod om 3 iPads blandt deltagerne.
Stig er i færd med at flytte stammer, således at de ikke spærrer, når grene mm. samles. Det er på denne strækning, gydebankerne skal luftes.
Det var Stig Larsen, min gode gamle mentor, der skrev til mig for nyligt, at gydebankerne i Kobbel Å, var noget kittet til og fyldt med sand.
Stig er lystfisker med et meget stort L.
Det var Stig, der tog mig med ud til Lammefjordskanalerne, dengang jeg blot var 12-13 år, -gav mig en fluestang i hånden og brugte et par timer på at lære mig at kaste med flue.
Det glemmer jeg aldrig, og da han samme vinter, tog mig med til ”vinteraftnerne” i Odsherred Sportsfiskerforening og jeg fik lov til at bygge min egen fiskestang, en 8 fod Fenwick glasfiberstang, blev der knyttet bånd. Stangen er for længst knækket, men det er mit forhold til Stig ikke, -gudskelov, for han smittede mig med den uhelbredelige lystfisker-bacille, der siden har givet mig så mange glæder i livet.
Med andre ord, skylder jeg Stig, at lytte godt efter, når han fortæller, der er gydebanker, der er kittet til.
Det er på denne flotte strækning, gydebankerne er fulde af sand, og skal luftes.
Kobbel Å, der er et tilløb til Tuse Å, er et vigtigt gyde- og opvækstvandløb for ørreder. Her har vi for år tilbage udlagt i omegnen af 30 tons gydegrus, som i årenes løb er blevet brugt flittigt. Men de senere år er antallet af gydegravninger faldet støt og roligt.
Én af årsagerne til dette er utvivlsomt, at gydebankerne ikke er blevet vedligeholdt, -hverken af ørrederne og heller ikke af os i Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der har engagementet i Tuse Å-systemet.
Det skal der rådes bod på, og derfor vil vi gå gydebankerne igennem, søndag den 15. oktober, hvor vi vil bruge spader, skovle og stengrebe til at løsne sten og grus i de sammenkittede gydebanker.
Strækningen er omkring 400 meter lang og der ligger adskillige gode gydebanker, der blot venter på, at ørrederne skal dukke op om en lille måneds tid for at gyde. Vi ved de kommer, for Stig bor lige i nærheden og har sin nærmest daglige gang langs åen, hvor han observerer gydeaktivitet.
For år tilbage talte Stig antallet af fisk, der med en vis sikkerhed, havde været oppe for at gyde på strækningen. Stig lagde vejen forbi åen hver dag, hele gydesæsonen igennem og talte det antal fisk, der stod på strækningen og kunne henover sæsonen, skelne fiskene fra hinanden. Han talte omtrent hundrede fisk, og noterede hver af dem i en dagbog over gydeaktiviteten.
En fantastisk indsats, og vi vil hellere end gerne sikre, at hver eneste fisk, der dukker op på strækningen, kan finde grus at gyde i. Det kan vi gøre ved at lufte de sammenkittede gydegravninger og dermed gøre det attraktivt for ørrederne at gyde netop her. Men vi har brug for din hjælp.
Du kan melde dig til dette vigtige ”arbejde”, for at hjælpe ørredbestanden, søndag den 15. oktober kl. 11.11.
Vi mødes ved Nykøbingvej 21, 4440 Mørkøv.
Vil du gerne deltage, kan du sende en mail eller sms til Andreas Findling-Rottem, der er aktiv medlem af Arbejdsgruppen i TØS og desuden redaktør på Sportsfiskeren.
6. og 7. klasse på besøg på Tokkerup Rensningsanlæg. Her den biologiske nedbrydning.
Det var egentlig kun min 6. klasse, der skulle have været på ekskursion til Tokkerup Rensningsanlæg og derefter deltage i elektrofiskeri i Tokkerup Å, hvor vi skulle lave en bestandsanalyse i dag. Men en hurtig snak med min omstillingsparate kollega, Eva Hove, som skulle have min 7. klasse det meste af dagen, blev vi hurtigt enige om, at det skam var yderst relevant også for vores fælles 7. klasse at være med på tur, da jeg også har dem i biologi, foruden matematik og geografi.
De unge mennesker fra Osted Skole, ville nok ikke tage skade af at se, hvordan spildevandet fra byen til sidst løb ned i Tokkerup Å, hvor vi netop ville dyppe elektroderne for at se, om der skulle være nogle fisk i det lille vandløb, der siden løber til Langvad Å og ender i Roskilde Fjord.
Eleverne var straks med på idéen, og med udsigt til en hel dag med fokus på ”vand, på godt og ondt”, drog vi i fælles fodslaw afsted fra skolen denne årle morgen i let støvregn, men med højt humør.
På Tokkerup Rensningsanlæg viste Kasper os rundt, og fortalte om alle de forskellige processer, fra den mekaniske rensning af spildevandet, til den mere biologiske nedbrydning af næringsstoffer i det velfungerende anlæg, der modtager spildevand fra en håndfuld små landsbysamfund, samt fra Osted by.
Eleverne syntes jo nok, der lugtede lidt, men den ungdommelige nysgerrighed overvandt hurtigt det lettere aromatiske ubehag.
Derefter vandrede vi ned til Tokkerup Å, hvor eleverne skulle overvære og deltage i en bestandsanalyse, for at finde ud af, hvor mange ørreder der lever på en given ”station” i åen, -for udover at være lærer på Osted Skole, er jeg også bandeleder i Den sjællandske Grusbande, der ”gør den slags”….!
Elektrofiskeri i Tokkerup Å.
Vi valgte at elektrofiske på to stationer. En ”god station” og en ”mindre god station”. Forventningen var således, at vi på den gode station ville fange mange ørreder og på den mindre gode station, ville fange få.
De data, der kommer ud af den slags analyser kan blandt andet bruges på længere sigt til at vurdere, om det er en idé at forbedre miljøforholdene ved eksempelvis at lægge gydegrus ud, så ørrederne får endnu bedre forhold, eller om bestanden egentlig har det fint, som forholdene er.
Efter en gennemgang af udstyret, og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, elektrofiskeri med 220 volt naturligvis kræver, -var vi klar til at ”fiske”.
På den første –gode- station, fangede vi i alt 9 fine ørreder, mellem 10½ -13 cm: Flotte små rødprikkede ørreder, der er klækket på gydebankerne helt naturligt i Tokkerup Å.
Eleverne var gode til at give plads for hinanden, således at alle kom helt tæt på de små sprællende ørreder. Nogle målte fisk, mens andre siden satte dem ud i åen igen.
Just som vi var i gang med dette, dukkede Anne-Marie G. Kristensen fra Lejre Kommune op for at kigge med. Anne-Marie er biolog og kunne yderligere gøre eleverne kloge på de ting, der foregår nede i Tokkerup Å.
Pludselig var vi i gang med en større kommunal ”sammenkomst”, hvor Osted Skoles 6. og 7. klasse-elever, lærere og en repræsentant for afdelingen for natur og miljø i Lejre Kommune i fællesskab kunne se naturen folde sig ud lige foran fødderne på os.
Derefter gik vi i gang med den næste station, -den, der ikke havde de samme gode miljøforhold.
Her fangede vi kun en enkelt ørred på 11 cm, hvilket faktisk var helt i tråd med forventningen, idet der ikke var den samme strøm, ikke de samme skjul og ikke den samme mængde føde, som på den første og gode strækning.
Naturen reagerer jo øjeblikkeligt, når forholdene ikke er optimale, og omvendt.
Gode forhold giver en stor bestand, og mindre gode forhold, giver en mindre bestand. That’s it!
Da vi var færdige med de to stationer, blev der pakket sammen, og just som vi gik retur til Osted Skole, begyndte de første små rigtige regndråber at dryppe fra oven, -men jeg tvivler på, eleverne opdagede det, for det havde været en god dag i frisk luft, med både spildevand og elektrofiskeri.
Hvis du ikke allerede har set programmet for Fishing Zealand Ugen, så må du endelig ikke snyde dig selv for at gøre det. Der er rigtig mange spændende arrangementer på programmet.
Ugen byder bl.a. på en Havørredcamp for unge kystfiskere mellem 13 og 17 år, som har lyst til at tilbringe en hel weekend i havørredens tegn.
Arrangementet strækker sig over d. 13. til 15. oktober og består bl.a. af oplæg om havørredens biologi, fødevalg og ikke mindst de teknikker, som den kan overlistes på. Mest af alt kommer weekenden dog til at gå med den praktiske del – selve havørredfiskeriet på den åbne kyst, hvor deltagerne forhåbentligt kommer til at dyste med nogle af områdets fine havørreder.
Teori, spisning og overnatning foregår på Abildgaard. Stedet bliver således udgangspunkt for de pladser, som skal besøges i løbet af arrangementet.
Der er stadig ledige pladser på campen, så del gerne budskabet, om muligheden for at starte eftersårsferien med et par fede oplevelser sammen med andre unge mennesker, i jagten på at blive bedre til at fiske havørreder.