Kategorier

Bloggere

Trine Torp, -slyngveninde med min kano

Trin Torp og bandeleder, Rune Hylby på vej ned ad slyngninger i Elverdamsåen, maj 2018

Da vi mødtes mandag eftermiddag for at sejle på Elverdamsåen, -ud over de våde enge syd for Holbæk-motorvejen, kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre kulisse. Solen skinnede fra en skyfri himmel, det var en snes grader varmt og vinden havde lagt sig ærbødigt i dagens anledning. Jeg fik besøg af Trine Torp (MF), der er miljøpolitisk ordfører for SF.

Trine var på tur, og jeg skulle vise hende, hvordan det store vådgøringsprojekt og genslyngningen af Elverdamsåen så ud, -sådan tæt på. Jeg mener, -rigtig tæt på! Derfor foreslog jeg, at vi sejlede ned ad åen i min kano, igennem alle de nye slyngninger, og ud på engen. Derefter igennem ”hullet” under Holbækmotorvejen, og ud på den anden side. Her er Elverdamsåen for nuværende er en kraftigt reguleret lige kanal, men skal forhåbentlig i nær fremtid, også genslynges.

Inden vi satte os til rette i min kano, fik vi hilst på Erik Svane, der er født og opvokset på Ådalegården, hvor de nye slyngninger af Elverdamsåen begynder. Erik var ved at reparere markvejen i sin rendegraver, og bød som vanligt velkommen på sin lune og venlige facon. Derefter tog vi hul på turen ud på engene, og trods den lave vandstand, efter ugers uafbrudt solskin, gik det fint med navigationen.

Mens vi sejlede ned ad åen blev der snakket miljø, natur, Grusbande og det lokale samarbejde for de gode løsninger. Alt imens vi havde viber, vipstjert, strandskader, ryler, ænder og gæs omkring os. Området er nu en fantastisk fourageringslokalitet for både trækkende fugle, såvel som for de lokale, der hurtigt har taget de våde enge til sig.

Trine Torp (MF) fra SF, maj 2018.

Under os pilede de udtrækkende ørredsmolt i skjul i det klare vand, efterhånden som vi sejlede nedstrøms. Helt nemt var det ikke, for de mange sving krævede opmærksomhed fra vores side, -ellers sejlede vi på grund. Men Trine blev hurtigt slyngveninde med min kano på Elverdamsåens nye bugtede løb.

Området er i sin helhed knapt 75 ha, og vådgøringsprojektet, der blev indviet i september 2017, skulle efter beregningerne fjerne henved 16 tons kvælstof om året, eller godt en fjerdedel af den samlede udvaskning fra Elverdamsåen. Det betyder noget, ikke mindst for algevæksten i Tempelkrogen, hvor Elverdamsåen har sit udløb.

Imens vi sejlede ned ad åen følte jeg en vis stolthed over, at jeg har været med fra starten af dette projekt, -helt tilbage i 2008, hvor den første forundersøgelse så dagens lys, og ikke mindst følte jeg mig enormt privilegeret over, at få lov til at være her. Sådan rigtig tæt på, -mærke naturen, lugte den, føle den, røre ved den.

Eller som Trine sagde: ”Det er jo nærmest sådan en oase midt i det hele”. Ja, -i høj grad.

Da vi efter en lille times sejlads nåede tunnelen under Holbækmotorvejen og skulle igennem dette knapt 100 meter lange hul, ændrede landskabet karaktér på den anden side. Dramatisk, for her dyrkes jorden stadig, vandet fra engen pumpes ud og Elverdamsåen er kraftigt reguleret, og løber dybt skåret, tre meter under niveau. Men det bliver der lavet om på, for i disse uger er vådgøringsprojekt, -Tempelkrog Nord i høring. Her skal der også laves våde enge, åen skal genslynges og vil dermed også her, give plads til fouragerende fugle, råvildt, krybdyr og padder. Jeg glæder mig allerede.

Vi lagde til land, dér hvor Fjordstien krydser åen og kunne køre tilbage til udgangspunktet, med solen i ryggen og en stor oplevelse rigere. Trine Torp skulle videre, -til Gundsølille for at se det ene, af blot to ynglende storkepar i Danmark, -og det er såmænd også en god historie.

 

Bandeleder, Rune Hylby.