Kategorier

Bloggere

Næstved Kommune har succes med gedde-eng ved Fladså

Frivillige hjælper med opsætning af geddefælden

Her er beretningen om et projekt, hvor vi, som i eventyrene, måtte gå grueligt meget igennem før anstrengelserne til sidst endte med succes. Stor hjælp fra de frivillige lystfiskere var en væsentlig del af årsagen til, at det lykkedes.

Den lille bestand af ferskvandsgydende brakvandsgedder i bl.a. Fladsåen er i akut fare for helt at forsvinde. Derfor iværksatte Næstved Kommune med Palle Myssen, Jacob Hald og Søren Madsen i spidsen i foråret et forsøg med at oversvømme en græsset eng ved åen i håb om at brakvandsgedder ville gyde her med succes. Der var faglig sparring med Vordingborg kommune, FGU Ringsted og Fishing Zealand, mens undertegnede var rådgiver. Der var endnu ikke lavet en optimal adgang til engen, hvilket betød, at vi var nødt til at opfiske gydemodne gedder med fælder og el-fiskeri i åen for derefter at overflytte dem til engen.

Sådan! Geddeunger på vej til Karrebæk fjord

Vi ved fra en række undersøgelser, at brakvandgedderne syd for Sjælland er genetisk unikke, og at bestandene nu er så små, at der er fare for, at de helt forsvinder. Én genetisk type gyder i brakvand, mens en anden kommer til verden i ferskvand, hvorfra den så vandrer ud i brakvandet efter nogle måneder. Til gydningen foretrækker den ferskvandsgydende lavvandede områder som småsøer eller oversvømmede enge (gedde-enge) med adgang fra vandløbene. En væsentlig årsag til geddernes forsvinden er netop mangel på sådanne gydeområder. Opvæksten til ofte anseelige størrelse på 10-15 kg sker i brakvandet og som havørreden, vender den efter 2-3 år tilbage til sin føde-å og eng for at gyde første gang.

Hvis brakvandsgedderne først er væk, vil de ikke kunne genskabes med afkom fra ferskvandsgedder, som jo er almindelige og ikke tilpasset brakvandet. Yderligere vil lokale tilpasninger til de forskellige områder være tabt for altid. Men der er dog stadig opgang i flere vandløb, om end den er meget lille. Det gælder også i Fladsåen, hvor vi for 2 år siden kunne registrere en opgang på bare knapt 20 brakvandsgedder.

Derfor iværksatte Næstved Kommune i foråret et projekt med etablering af en stor lavvandet geddeeng på ca. 2,8 ha. Og det lyder jo meget nemt at stemme noget vand op i en eng. Men i marts måned fik vi voldsomt med regn og flere gange, gik der hul på de nye dæmninger. Og jeg skal hilse at sige, at når der først går hul, så slider strømmen lynhurtigt et større hul, hvor vandet vælter ud. Flere gange måtte kommunens åmænd kæmpe med at lukke disse brud på digerne med håndkraft, fordi der ikke kunne køre maskiner i den bløde eng.

Geddeengen var 2,4 ha.

Den store vandføring i åen betød også, at fiskeriet i selve Fladså med fælder efter modergedder blev mere end almindeligt svært. I en kortere periode måtte vi opgive, fordi det var for farligt for de frivillige, og fordi fælderne blev overskyllet af de store vandmasser. I over en måned kæmpede vi med fælderne, og pga. svigtende fangster forsøgte vi også med el-fiskeri. På et tidspunkt midt i april så det ud til, at vi ikke kunne fange tilstrækkelig med modergedder til søen, men pludselig kom der skred i det, og vi endte med at få i alt 7 store brakvandsgedder op til over 94 cm (3 hunner og 4 hanner) sat i søen. Det var ikke mange, men nok til at få testet geddeengen. Stor var begejstringen, da vi dagen efter udsætningen kunne se 3 gedder gyde i det lave vand.

Herefter var det så bare at vente på, om der kom yngel og nu opstod den næste udfordring. Som bekendt så løb vi ind i en lang ekstremt tør og varm periode, og nu var der problemer med at holde vand i søen. Vi måtte lukke afløbet, og det lykkedes kun med nød og næppe at holde en tilpas vandstand indtil den store dag, hvor vi skulle tjekke, om der var yngel.

Stor jubel!

Sidst i maj rykkede vi ud med net og el-fiskeudstyr og stor var jublen, da de første små gedder kom i nettene. Eventuelle tilskuere må have undret sig såre over den flok voksne mænd, der løb rundt i gedde-engen og jublede over at finde små gedder på 6 – 11 cm, men det var jo netop det opløftende resultat af flere måneders bøvl og bekymringer. Samme dag satte vi en finmasket fælde i afløbet og åbnede for tømning af engen, og efter få timer var der allerede vandret 20 stk. ned i afløbet og ind i fælden. Men det skulle blive endnu vildere.

I de følgende dage (ofte om aftenen) var der et stort træk af op til mere end 200 små gedder på få timer. De mange detaljerede data om udvandringen kunne vi få med stor og uvurderlig hjælp fra Leif Hansen, som bor nær ved åen og har brugt mange timer på at tilse og tømme fælden. Og da vi efter at søen næsten var helt tømt endte på i alt 1.300 stk., var der ikke et øje tørt, og lærkens triller over engene lød endnu smukkere.

Det samlede antal har faktisk været noget større, da vi ikke fiskede konstant alle dage. Vi ved ikke hvor mange, der overlever og vender tilbage til engen for at gyde, men vi sikker på, at udvandring har været markant større end i mange år, og at det om 2 – 3 år vil betyde en væsentligt større opgang.

Erfaringerne med sådanne projekter i Danmark er sparsomme, hvorfor vi som Fishing Zealand kommune har gjort en del ud at samle viden undervejs til fælles brug. Bl.a. af tidspunktet for opgang og gydning, som kommer senere, end vi havde regnet med og af vækst og udvandring hos ynglen. Ynglen vokser ekstremt hurtigt fra ca. 1 cm til op til 11 cm på ca. 1½ måned. De ville måske udvandre, før vi kunne åbne for afløbet. Det vil vi se på til næste år og alle erfaringer og data vil indgå i det videre arbejde med denne og flere gedde-enge i de kommende år.

En stor Tak til de frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening og Ørredfonden, uden deres hjælp havde projektet ikke været muligt.

Link til TV2 øst: https://www.tv2east.dk/naestved/helt-saerlig-fiskeart-taet-paa-at-uddoe

Link til droneoptagelser af gydende gedder:

Peter W. Henriksen