Karup Å havørreder på visit i Roskilde Fjord
- 30. januar 2019
En del af de havørreder, der træffes langs de sjællandske kyster og i fjordene, kommer langvejs fra. Vores undersøgelse af vandringer i Roskilde Fjord bidrager med ny vigtig viden om havørredernes færden i havet.
Jon Svendsen og hans studerende Frederik Hauge er nu i gang med at analyse de enormt mange data, der er bibbet ind på lyttebøjerne, som ligger ud igennem fjorden (se tidligere indlæg). Til stor overraskelse blev der i maj registreret to havørreder med ukendte numre. Den ene ved Frederikssund og den anden helt nede i mundingen af Kattinge Vig.
Det viste sig, at de to havørreder indgår i et lignede forsøg i Karup Å i Limfjorden, hvor de har fået indopereret samme slags sendere, som vi anvender i Roskilde Fjord. I Limfjorden svømmede samtlige mærkede havørreder hurtigt og målrettet mod øst og ud i Kattegat. Herefter gik turen sydover og den ene var blot 6 døgn om turen fra Limfjorden tværs over Kattegat og ind i Roskilde Fjord, hvilket svarer til en vandrehastighed på 27 km pr. dag, hvis den vel at mærke har svømmet i lige linje – hvilket næppe er tilfældet.
Andre havørreder i undersøgelsen, som også omfatter havørreder fra Simested Å, blev registreret på lyttebøjer i Øresund. Også her blev der fundet ekstremt hurtig svømning, idet den hurtigste tilbagelagde turen tilbage til Limfjorden på bare 3 dage. Nogle svømmede via Lillebælt og Storebælt tilbage til Limfjorden.
Fælles for havørrederne i Karup Å og Simested Å er altså, at de alle forlod Limfjorden hurtigt efter gydningen og havde lange og hurtige vandringer. Havørrederne i vores undersøgelse i Roskilde Fjord havde imidlertid en markant anderledes adfærd, idet flertallet blev i Roskilde Fjord og endda i den indre del af fjorden trods den ekstremt varme sommer. Her vandrede de meget rundt, men ikke langt væk.
Det er således ekstremt vigtigt, at vi har gennemført Roskilde Fjord undersøgelsen. Hvis vi kun havde haft Limfjordsundersøgelsen, så kunne vi fejlagtigt have fået opfattelsen af, at alle havørreder forlader fjordene hurtigt om foråret. Vi ved nu, at det ikke er tilfældet i bl.a. Roskilde Fjord, hvilket får stor betydning for planlægningen af fiskeriforvaltningen.
Yderligere viser undersøgelsen, at oprindelige havørreder kan have et unikt nedarvet vandremønster og en ekstremt nøjagtig ”GPS” i hjernen, som gør dem i stand til at vandre målrettet til foretrukne havområder og tilbage til fødeåen over lange afstande. Endnu en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare og fremme oprindelige bestande.
Flere oplysninger på www.ørreder.dk og http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=F59C9C23-B6F7-40C1-AE48-07A9561DB114
Peter W. Henriksen