26 tons gydegrus lagt til rette i Elverdamsåen
- 10. oktober 2019
I bakkerne sydvest for Hvalsø begynder Elverdamsåen sit løb mod Tempelkrogen i Isefjorden. På den 15 kilometer lange færd mod havet, går det rask afsted og sikrer dermed én af Sjællands bedste og største ørredbestande. Jeg ved det, for jeg har travet langs åen i årevis, når ørrederne hver vinter vandrer op for at gyde i dette fine vandløb og gydebestanden skal registreres.
Helt oppe i den øverste spids, blot få hundrede meter fra ”udspringet”, er der (også) potentiale til at opnå god økologisk tilstand med en mindre indsats: En indsats, som Holbæk og Lejre Kommuner har taget hånd om gennem et vandplansprojekt, som jeg blandt andet, har været inde over ved flere lejligheder. Det har lodsejerne naturligvis også, og ad frivillighedens vej, er projektet nu en realitet efter lidt tovtrækning, parterne imellem. Sådan er det jo nogle gange, hvilket jo blot bekræfter, at der er forskellige interesser omkring vores vandløb og at dialogen endnu engang viser sig at være den eneste farbare vej frem mod de bæredygtige løsninger. Lejre og Holbæk Kommuner har derfor ad flere omgange, rettet vandplansprojektet til således, at alle kunne tilfredsstilles og stadig således, at åen og indsatsen, gav et fornuftigt resultat i forhold til, at Elverdamsåen på denne strækning kan opnå god økologisk tilstand. Således blev projektstrækningen gjort klar til restaurering i sidste uge.
Tirsdag blev der lagt intet mindre end 26 tons gydegrus i det lille vandløb på en 80 meter lang strækning af åen.
I weekenden skulle vi så rette gydegruset til således, at den lange nyetablerede gydebanke fik den rette form og hældning.
Gydegruset blev lagt i vandløbet fra Holbæk-siden, og i ugerne inden, talte jeg ved flere lejligheder med Holbæk Kommunes vandløbsmedarbejder, der havde behandlet projektet og dermed også havde fingeren på pulsen vedrørende udlægningen. Det samarbejde, udmøntede sig i en mindre indsats fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande, der blot skulle rette gruset til efter udlægning i åen. Vi mødtes derfor, TØS’er og bandemedlemmer ved Åsen i weekenden for at gøre projektet færdigt.
Jeg skal ærligt indrømme, at det så voldsomt ud. Men det gør det såmænd altid.
Gydegrus tager sig bedst ud, når det ligger som gydegrus på gydebanker og ikke som en bunke sten i et vandløb. Her var der mange bunker sten. Vi gik dog i gang med krum hals.
Theis, der er mangeårigt bandemedlem, men dog stadig elev i Folkeskolen, var yngstemand i selskab med os andre knapt så unge mandfolk. Theis har ved flere lejligheder været min ”wing-man”, når der skulle elektrofiskes efter moderfisk i Elverdamsåen. Nu gav han også en hånd med her, da gydegruset skulle rettes til. Prisværdigt!
I løbet af en times tid, havde vi rettet det meste af gruset til. Det var blevet godt og just som vi skulle lægge sidste hånd på projektstrækningen, dukkede lodsejeren op og skulle lige se, hvad vi havde lavet. Det gav en god anledning til at holde drikkepause, og selvom lodsejeren syntes, der var kommet lidt rigeligt sten i hans vandløb, fik vi en rigtig god snak om oversvømmede enge, dræn, dyrkning vs. braklægning og alle de andre lidt svære ting, der bedst løses, når man står ved brinken og giver hinanden hånden for et godt samarbejde.
Lodsejeren havde såmænd en stor bunke skjulesten, som jeg gerne vil have fingrene i til brug for et andet projekt, og inden vi skiltes, havde vi derfor aftalt, at jeg eventuelt kunne afhente dem kvit og frit. Se, det er ”godt nabo-skab”.
Projektstrækningen er nu klar til ikke blot ørrederne, -den er også klar til, at der falder lidt mere nedbør så gydegruset kommer til sin fulde ret. Det sker jo nok en dag, og så tager lodsejeren og jeg en tur ned over strækningen for at kigge på god økologisk tilstand med gydende ørreder og et vældigt insektliv.
Endnu engang har TØS og Grusbanden gjort en forskel for et ørredvandløb med tilløb til Isefjorden.
Ranke i ryggen, og med højt humør, kunne vi efter få timers indsats, køre hjemad for at nyde resten af søndagen med god samvittighed, -vel vidende, at når vandet kommer, kommer ørrederne også.
Bandeleder, Rune Hylby