Kategorier

Bloggere

Havørredjagt på kysten og i fjorden

Havørredjagt i fjorden”Jeg er lige kommet hjem fra kysten, det var en fed tur 17 havørreder på land, største fisk 3,1 kg………..”

Hvis alle dine fisketure forløber på denne måde, behøver du ikke læse videre, men hvis du derimod har svært ved at knække koden på kysten, er nystartet havørredfisker eller gerne vil optimere dine fangster, så vil det være en god ide at læse videre…

Fishing Zealand og Fiskekurser.dk inviterer på ”havørredjagt” i efteråret. Tag med på et lærerigt weekendkursus og få spændende og inspirerende undervisning ved Odsherreds kyster, som har nogle af Sjællands bedste og smukkeste kyststrækninger.

Kurset omhandler kystfiskeri efter havørred i Danmark og henvender sig både til flue-og spinnefiskere. På kurset vil du blive klædt på til selv at få succes på kysten og i fjorden fremover. Grej, fiskepladser og fiskestrategi og meget andet vil blive grundigt gennemgået. Du får derudover gennem praktisk fiskeri på kurset kendskab til en række pladser i Odsherred området. Du er således efterfølgende klar til at fiske i området på egen hånd.

Du kommer hjem med masser af konkrete tips og færdigheder, der vil optimere udbyttet af dine næste fisketure.

God mad og hyggelig stemning er vigtige elementer på kurset. Teoretisk og praktisk undervisning, foregår henholdsvis på Rørvig Centret og udvalgte kyststrækninger. Rørvig Centret er valgt som udgangspunkt for kurset på grund dets gode faciliteter og unikke beliggenhed både tæt på Isefjorden og den åbne kyst.

Bag kurset står to af Fishing Zealands fiskeguider;  Niels Lagergaard Pedersen og Claus Eklundh Christensen. Desuden deltager Lars Juel Hansen. Lars har et indgående kendskab til fiskepladserne i området. Læs mere om Niels og Claus her: Fiskeguider og se Lars blog her.

Se den komplette kursusbeskrivelse her: Havørredjagt på kysten og i fjorden

Dato & sted:

Weekenden den 24. og 26. oktober 2014, fra fredag klokken 17 til søndag klokken 15, Rørvig Centeret

Pris:

2195 kr. pr. person, inklusiv undervisning, kost og logi.

Tilmelding: post@fiskekurser.dk

Spørgsmål angående kurset kan stilles til Claus på post@fiskekurser.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen til dejlige og lærerige fiskeoplevelser i Odsherred!

Med venlig hilsen

– Claus og Niels