Nye ‘målsætninger’ i forhold til bæredygtighed
- 1. april 2014
At fange en fisk til gryden er naturligt – og det er ret beset en del af menneskets urinstinkt selv at skaffe sin føde. Når det er sagt, så må vi forholde os til, at fiskepresset på mange vande stiger i takt med, at der bliver flere og flere lystfiskere med mere og mere effektive metoder.
På mange søer er der en øvre grænse for, hvor mange fisk der kan hjemtages, hvis ikke det skal gå ud over det gode fiskeri – især når det gælder de lidt større fisk, som vi jo alle gerne vil have en chance for at fange. Der kan derfor være en pointe i ikke blot at have et mindstemål, men også et maksimums mål. Kombinerer man de to – har man et såkaldt vinduesmål, hvor kun ”mellemfisk” hjemtages. Dette koncept anvendes med stor succes mange steder i udlandet.
I 1995 lancerede jeg i en artikel i “Sportsfiskeren” idéen om at revidere de traditionelle mindstemål på udvalgte arter og i stedet overveje alternative begrænsningstiltag som fx vinduesmål. Jeg synes derfor, det er godt, at Fishing Zealand netop har taget idéen op – og jeg håber foreningerne vil bakke op omkring det nye initiativ, der især er aktuelt for gedde og aborre.
Der er en politisk signalværdi i, at lystfiskerne går forrest med frivillige begrænsninger – og vi må håbe, at det på sigt kan være med til at bane vejen for en udfasning af erhvervsfiskeriet på søerne. Læs mere om bæredygtigt søfiskeri og disse nye tiltag i aprilnummeret af Fisk & Fri, der netop er kommet på gaden.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs mere om de Bæredygtige Begrænsninger her eller i det nye nummer af Fisk & Fri. Eller læs Gordon P. Henriksens blogindlæg om samme emne her.