Spulepumpen i brug sidste år i Gærde Å, hvor vi fik ventileret en flok gydebanker.
Forud for det projekt, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Den sjællandske Grusbande skal udføre næste søndag i Regstrup Å i Holbæk Kommune, er der holdt adskillige møder og skrevet både frem, og skrevet tilbage igen. Kommunikation er vigtig, og den tager faktisk sin begyndelse for adskillige år siden, da Bent og jeg mødtes tilfældigt. Bent kender jeg fra vores barndom i Svinninge.
Bent er nu lodsejer i Tuse Å-systemet – på en strækning umiddelbart opstrøms Regstrup rensningsanlæg – og havde allerede, da vi mødtes tilfældigt, lidt problemer med at få vandet fra marken ledt væk. Det er jo nogle gange sådan, det er, men Bent vil også gerne gøre det godt for naturen, og i den forbindelse, var det nærliggende, at Bent og jeg tog en snak.
Det gjorde vi ad flere omgange, og der blev indkaldt til møde i Holbæk Kommune, langs åen og med både konsulenter og kommune repræsenteret. Mere snak, mere kommunikation.
Men nu, efter flere års tilløb, er vi nået til enighed om, hvordan vi griber netop den strækning, hvor Bent er lodsejer an. Strækningen er god, -har et godt fald, mange gydebanker og er tæt på at leve op til ”god økologisk tilstand”. Specielt en enkelt, af de mange gydebanker, bliver brugt hvert eneste år. Havørrederne bruger den flittigt, og gydebanken er efterhånden bunket kraftigt op. Derfor er der særligt i de seneste år, kun blevet gydt på ganske få af gydebankerne, og strækningen er som sådan blevet en anelse ringere end tidligere.
Gydegruset efter ventilering ser indbydende ud, -uden sand og slam imellem stenene, er der mulighed for, at ørredæggene får tilstrækkelig ilt til at klækkes og siden leve den første tid på gydebankerne.
Denne opstuvede gydebanke gør, at både vandafledning og gydeforhold ikke fungerer optimalt, så hverken lodsejere, vandløbsmyndighed eller sportsfiskere er glade. Problemstillingen kan dog ikke umiddelbart løses, idet der klart er beskrevet i regulativet, at grus og sten ikke må oprenses. Det giver god mening og sikrer, at gydegruset forbliver, hvor det hører hjemme, -i vandløbet.
Alle parter, inklusiv os fra TØS, har de bedste intentioner, men er havnet i denne gotiske knude. Det er denne drøftelse, der har taget lidt tid, “so to speak”.
Vi løser den pragmatisk, idet vi på søndag i næste weekend, vil ventilere gydebankerne således, at der ikke ligger en masse sand iblandt det fine gydegrus. Det vil dels sikre, at gydebankerne bliver optimeret og igen vil kunne lade vandet risle hen over stenene og ikke mindst imellem stenene således, at havørredernes æg hele tiden bliver iltet, og dels vil denne ventilering også have som effekt, at vandet ikke stuver ovenpå gydebanken.
I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at vi ikke fjerner gydegrus fra vandløbet. Det løser dog ikke udfordringen med den opstuvede gydebanke, der faktisk tager faldet af vandløbet og gør, at de øvrige gydebanker, ikke bliver brugt. Løsningen på dette er, at vi tager toppen af et par af gydebankerne, og jævner dem lidt, til glæde for både fisk og lodsejer. Således vil hele strækningen igen få det fald, der giver de øvrige gydebanker værdi: Et kompromis, en enkeltstående pragmatisk løsning.
Bent har, som tidligere nævnt, også en aktie i naturen, og derfor har vi talt om, at der såmænd godt kan lægges lidt skjulesten i vandløbet, -netop fordi faldet faktisk er til stede. Skjulestenene lægger vi dog ikke ud nu, det gør vi om et år eller to, når vi har en mere klar fornemmelse af vandløbets udvikling og den effekt, ventileringen har haft. Vi skal derfor i første omgang i gang med spulepumpen. Det bliver helt vildt spændende!
Skulle du have lyst til at deltage og blive lidt klogere på, hvad det vil sige at spule et vandløb, spule gydebanker, så kan du melde dig til projektet på næste søndag, den 22. september kl. 10.10.
Vi mødes ved Regstrup rensningsanlæg, Løvenborgvej 1C, 4420 Regstrup.
Vil du gerne deltage, kan du sende en sms eller en mail til bandeleder, Rune Hylby på runehylby@gmail.comeller på telefon 2536 4280.
Der blev gået til stålet af de frivillige fra Odsherred Sportsfiskerforening og Grusbanden. Her er det Karl-Erik, Jens og Jan Aggerholm, der er i gang. (Læg i øvrigt mærke til det lille høl i baggrunden, som skal sikre sommeroverlevelsen).
Da vi mødtes søndag morgen klokken 10.10 på parkeringspladsen ved Nykøbing Lystbådehavn for at restaurere Grønnehavebækken i Odsherred Kommune, var temperaturen heldigvis i den lidt køligere ende af skalaen. 13-14 grader varmt og lettere overskyet. Gudskelov, for selv om Niels kort efter dukkede op med den lille frontlæsser (eller hvad den slags maskine hedder), så vidste vi jo godt, at vi måtte slæbe lidt grus og sten for at få det lagt ordentligt til rette i vandløbet.
Gry retter gydegrus til, og det er jo bemærkelsesværdigt, at de to herrer i baggrunden står med riverne under hagen, -som man siger.
Odsherred Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbandes andel af dette store klimatilpasningsprojekt bestod i, at lægge gydegrus og skjulesten i vandløbet på de nedre strækninger gennem skoven, der just var gravet og lå jomfruelige hen. Selve vandløbet var nemlig blevet omlagt på en strækning i skoven ved boldbanerne og der var blevet gravet tre fine sving, som nu skulle have både grus og skjulesten. Der var også gravet et nyt udløb, og i det hele taget lignede dele af vandløbet et jomfrueligt ny-designet vandløb. Det var det jo sådan set også, og det lille vandløb var tidligere impassabelt for Isefjordens havørreder, som blev stoppet allerede ved udmundingen.
Nu er der fri passage, og det ville ikke mindst Odsherred Sportsfiskerforening gerne benytte sig af, idet vandløbet har et fornuftigt fald, hvorfor der er basis for en vis gydning. Om der kommer yngel i vandløbet og siden smolt, det må tiden vise, for det er logik for burhøns, at når man åbner et helt nyt vandløb, ved man naturligvis ikke, om det virker.
Det tror vi, og trods risiko for sommerudtørring, bliver det spændende at følge. Netop sommerudtørringen er der gjort en del for at undgå. Dels består en del af klimatilpasningen i, at der skal etableres et vådområde, som lader vandmængderne sive ned i vandløbet over længere tid, end et gravet drænet vandløb, og dels gjorde vi vores til, at der blev lavet små høller og bassiner, hvor vandet også vil stå i sommerhalvåret. Disse små høller og bassiner er uhyre vigtige for sommeroverlevelsen af årets yngel, og når høllerne så ovenikøbet er etableret i den dunkle skov, fri for den varme sommersol, -så er der faktisk basis for, at ørrederne kan overleve også en tør varm sommer.
I løbet af dagen skred arbejdet fremad, og den halve snes frivillige fra foreningen og Grusbanden knoklede på med udlægning af gydegrus og skjulesten. Niels kørte grus til bankerne og vi lagde det til rette. Det gjorde vi også med de store bunker skjulesten, der lå på brinken og skulle lægges i vandløbet for at skabe variation. Det blev godt!
Du kan se et lille klip fra arbejdet her:
Den øverste gydebanke blev lagt umiddelbart nedstrøms en rørunderføring, og det var vigtigt for os, at lægge gruset så højt, at røret ikke udgør en spærring i fremtiden.
Umiddelbart så det nærmest kunstigt ud, men jeg ved, at om føje tid, har stenene sat sig, gruset ligeså og så får vi det flotteste vandløb langs den trampesti, der skal etableres langs vandløbet og som vil give beboerne i Nykøbing en helt ny attraktion. At se de gydemodne havørreder stå i vandløbet, nærmest inde i byen. Det bliver også godt!
Tre store flotte gydebanker blev udlagt i vandløbet, plus lidt ekstra grus på en strækning, hvor der var brug for lidt fast bund. I alt blev der lagt i omegnen af en snes kubikmeter grus i vandløbet, samt et dusin kubikmeter skjulesten.
Fantastisk så det ud, og da regnen kom et par dage senere, og skyllede både sten og gydegrus rent, samt fik vandstanden til at stige til det tidobbelte, skal jeg love for, projektet giver mening.
Det bliver helt vildt at følge de kommende år, og jeg skal være den første til at stå med elektrofiske-udstyret, hvis der er behov for at se, om der kommer yngel ud af anstrengelserne, når havørreder fra Isefjorden til vinter tager turen op i det jomfruelige vandløb, i bogstaveligste forstand.
På vej tilbage til bilen efter en lang ”arbejdsdag”, fulgtes jeg med Gry Annika Jensen fra Odsherred Kommunes ”vandteam”. Gry var også meget spændt på resultatet og den fremtidige udvikling, og havde været med hele dagen for at gøre det godt for både fisk og andre dyr i Grønnehavebækken. Prisværdigt, at hun brugte en søndag sammen med os, -slæbte sten, rettede gydegrus og bidrog med lidt østrogen til vores indsats.
Bandeleder, Rune Hylby.
Grønnehavebækken på den samme gydebanke som billed 1 og 2. Ser fortsat lidt kunstigt ud, men bare vent. Læg mærke til, hvordan vandet strømmer fint hen over gydebanken. Det bliver godt og i fremtiden.
Tokkerup Å på projektstrækningen savner i den grad både gydegrus og skjulesten. Desuden vil lidt brinksikring også sikre de gode forhold fremadrettet i vandløbet.
Restaureringen af Tokkerup Å, som er en del af Langvad Å-systemet i Lejre Kommune og løber til Roskilde Fjord, har jeg glædet mig ekstraordinært til. Ikke blot skal vandløbet restaureres til glæde for ørredbestanden, -det skal også ske i et større samarbejde og gennemstrømmes af FN’s Verdensmål og Friluftrådets initiativ, Grøn Generation.
Det har været længe undervejs, idet jeg allerede for flere år siden talte med Kim Jørgensen fra Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjordom, at netop denne strækning af Tokkerup Å, kunne vi godt tænke os at restaurere.
Projektet i Tokkerup Å bliver udført i et større samarbejde mellem den lokale folkeskole i Osted, lodsejere, den lokale forening, Grusbanden og Lejre Kommune. Sammenhængskraften og den lokale bæredygtige indsats er èt af Verdensmålene.
Der er løbet meget vand i åen siden Kim og jeg tog de første spæde skridt og drømte om projektet, der virkelig vil gøre en forskel for ørrederne i åen. Jeg tog derfor allerede sidste år fat om pennen, og fik skrevet en projektbeskrivelse, som både kunne tilgodese ørredernes levevilkår i åen og samtidig kunne holdes indenfor regulativet således, at vi ikke ville skabe problemer med vandafledningsevnen.
Samtidig skulle projektet også passes ind i Lejre Kommunes øvrige initiativer, herunder et vandplansprojekt, der netop begynder, hvor vores projektstrækning slutter! Derefter tog både Kim Jørgensen og Torben Trampe fra foreningen en snak med lodsejerne og fik deres accept af projektet, så vi kunne gå videre med det.
Èn af lodsejerne var ovenikøbet så sød, at han tilbød at give os de skjulesten, vi skulle bruge til projektet.
Godkendelsen er nu offentliggjort, idet Lejre Kommune har sagsbehandlet alle dele af projektet og har givet os grønt lys. Det er jo bare vidunderligt!
Og som en absolut ekstra appelsin i turbanen, skal udførelsen af projektet ske sammen med de ældste elever fra den nærliggende Osted Skole, som hjælper til i forbindelse med skolens emneuge om FN’s Verdensmål, hvor adskillige af de 17 verdensmål er inkluderet i projektet, -blandt andet rent vand, bæredygtighed i lokalsamfundet, beskyttelse af land- og vandmiljøet og flere andre af verdensmålene. Samtidig sker restaureringen og inddragelsen af Osted Skole helt i tråd med skolens engagement om Friluftrådets initiativ for ”Grøn Generation”, og skolen vil med projektet og emneugen som helhed, endnu engang opnå status som Grøn Flag-skole.
De små fine ørreder i Langvad Å-systemet kan se frem til endnu bedre forhold.
Flere af eleverne har allerede stiftet bekendtskab med projektstrækningen, idet både 8. og 9. klasserne har været med til at foretage en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri sammen med mig for et par år siden.
Det gør jeg gerne igen, så eleverne får en kærkommen mulighed for at følge med i den udvikling, vi forhåbentlig sætter i gang med projektet. Jeg vil derfor tage elektrofiskeudstyret med, så vi kan lave endnu en undersøgelse inden vi lægger grus i åen. Jeg har derfor svært ved ikke at blive overstadig af glæde.
Samarbejdet omkring projektet er en helt unik mulighed for at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet omkring Osted i Lejre Kommune, idet både eleverne fra Osted Skole, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord, lodsejerne, Lejre Kommune og Den sjællandske Grusbande deltager under udførelsen og sammen gør en stor forskel.
Lejre Kommune vil ovenikøbet give drikkevarer til de kære elever, når de nu deltager med at forbedre forholdene for ørrederne i Tokkerup Å.
Vi skal i alt lægge 50 tons gydegrus og 15 tons skjulesten i vandløbet på en halv kilometer lang strækning. Selve udlægningen sørger Ole fra Søstrup Vognmandsforretning for. Det bliver med andre ord et vanvittigt hyggeligt projekt, hvor du også kan melde dig til.
Selve anlægsarbejdet løber af stablen den 24. og den 26. september, begge dage klokken 10.10 og vi mødes ved Hvalsøvej 2, Osager i Lejre.
Jeg håber, du vil være med til, -sammen med elever og ”foreningen med det lange navn”, at give Tokkerup Å i Langvad Å-systemet et mega boost.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe rive, skovl, stengreb, og andre redskaber til ”havearbejde” og eventuelt en trillebør, hvis det mod forventning skulle vise sig, at skjulestenene ikke blot kan trilles i åen. Gummistøvler eller waders er også en god idé.
Geddefabrikken ved Hulebækken i starten af maj 2019.Geddefabrikken ved Hulebækken.
Vordingborg Kommune etablerede i foråret 2019 en såkaldt geddefabrik ved Hulebækken ved Præstø. Det skete i nært samarbejde med bl.a. biologer, ingeniører, DTU Aqua, en lokal lodsejer og Fishing Zealand. Der er stor mangel på ferske gydepladser for områdets brakvandsgedder, og formålet var at skabe det perfekte oversvømmede engområde for geddernes æg og yngel. Der er ikke en nuværende bestand af brakvandsgedder, der benytter åen som gydeområde, så den skal først skabes.
Så udover at skabe selve geddefabrikken går projektet ud på at indfange gydemodne brakvandsgedder, klække rognen og udsætte ynglen i den lavvandede kunstige sø. Der var problemer med at lave selve den opstemmede sø – men det lykkedes – geddefabrikken stod klar og ventede bare på geddeynglen i foråret.
I løbet af marts og april 2019 indfangede frivillige lystfiskere omkring 40 gedder i Præstø, som blev fragtet til Ringsted Produktionshøjskole. Gedderne fanget i fjorden, blev suppleret med gedder fanget under elfiskeri i Tubæk Å, som også udmunder i Præstø Fjord. Alt gik altså stort set efter planen. Men gedderne ville det anderledes!
Der blev indfanget både han- og hungedder i Præstø Fjord.
På Ringsted Produktionshøjskole har de mere end 20 års erfaring i klækning af geddeyngel fra ferskvandsgedder. Men det viste sig at brakvandsgedderne har en anden adfærd, end man var vant til. Rognen udviklede sig ikke yderligere i brakvandsgedderne. Gedderne gik i store kar og havde det tilsyneladende fint, men rognen udviklede sig ikke. Der blev gjort mange tiltag, men i maj måtte man opgive, og gedderne blev sat fri igen – i fuldt levedygtig stand.
Der er ingen, der tidligere har prøvet at anlægge en geddefabrik, hvor der ikke i forvejen var en bestand af brakvandsgedder tilknyttet åen – heller ikke i Sverige, hvor man ellers har mange positive erfaringer med geddefabrikker.
Men alle der har været involveret i projektet har lært rigtig meget, og med den læring i bagagen er man nu i fuld gang med planlægningen af næste års projekt med klækning af brakvandsgeddeyngel. En kommende film fra Vordingborg Kommune vil nærmere uddybe projektet; dets udfordringer men også de store perspektiver, der er for brakvandet.
Der blev elfisket gedder på gydevandring op i Tubæk Å.
Der er også andre gode projekter i gang. I maj måned blev et stort projekt ved Gl. Oremandsgaard på Jungshoved indviet. Her har gamle engarealer fået deres naturlige sammenhæng med vandløbene tilbage, og de områder som nu naturligt vil forårsoversvømme kommer forhåbentlig til at fungere som gydeområder for både brakvandsgedder og brakvandsaborrer.
I Guldborgsund Kommune har man anlagt en helt ny sø i forbindelse med Tingsted Å, hvis formål egentlig er at forebygge oversvømmelser af åen, men efter lidt tilretning i anlægsfasen, får den nu form af en lavvandet sø, som formentlig kan blive til gavn som gydeområde for brakvandsgedder, gedder og især brakvandsaborrer fra Guldborgsund.
Der blev taget godt fat af bl.a. Uffe Lindholdt, John Lakse-Hansen, og Peder Høpfner, da Grusbanden skulle lægge gydegrus i Truelsbækken i søndags. Denne mindre bunke på 2-2½ kubikmeter grus skal nu gøre gavn i bækken.
Allerede i forrige weekend, var Jens Møller fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning og jeg ved Truelsbækken i Holbæk Kommune for at lave en bestandsanalyse ved hjælp af elektrofiskeri.
Undersøgelser som denne er uhyre vigtig, idet vi dermed kan få vigtig viden om, hvordan ørredbestanden ser ud inden vi lægger gydegrus ud på en given strækning.
Disse analyser er nu blevet en kærkommen og let tilgængelig mulighed, da Federation og FlyFishers Denmark (FFFD) sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund har sponseret et sæt el-udstyr til mig, og da jeg selv har købt net og generator fra henholdsvis KC og Hondashoppen med fordelagtig ”vandpleje-rabat”, kan jeg nu i regi af Grusbanden lave disse bestandsanalyser uden det store planlægningsarbejde.
Jens og jeg dyppede elektroden på to stationer.
Udover nipigget hundestejle, var der dog ikke fisk i den lille bæk, på trods af egentlig gode forhold.
Sådan er det, og det giver jo nu løfter om, at vores projekt i Truelsbækken med udlægning af 17 tons gydegrus, samt 2-3 kubikmeter sten til skjul og brinksikring vil gøre en stor forskel.
Der er i hvert fald plads til forbedring.
I løbet af ugen dukkede Ole op. Ole er vores faste leverandør af grus og steni denne del af ”regionen”. Ole og jeg har efterhånden set en del til hinanden. Vi har lagt meget grus ud sammen.
Ole er fantastisk til at lægge gruset direkte i åen, og er dermed garant for, at vi ikke skal knokle en vis legemsdel ud af bukserne.
Jens Pontoppidan og Axel Arentoft lægger sidste hånd på én af de øvrige fine og nyetablerede gydebanker i Truelsbækken.
Udover gydegruset, der blev fordelt i 5 bunker langs den 200 meter lange projektstrækning, fik vi også lagt en 2-3 kubikmeter stor bunke med skjulesten på projektstrækningen og en mindre bunke på en kubikmeterstørre sten opstrøms for gydebankerne, hvor lodsejeren, Inge Marie gerne ville sikre brinken mod nedskridning.
Nu var alt klart til stævnemøde med Grusbanden søndag den 1. september. 4bunker gydegrus i bækken, og (desværre) en 5. bunke på brinken, som Ole ikke kunne lægge i selve vandløbet.
Den sidste og femte bunke ville komme til at koste armkræfter, men det var ok, for de andre bunker lå allerede nede i vandet inden vi mødtes søndag kl. 09.09.
Vi var i alt6 mand, og allerede under briefingen var humøret højt.
Det var en god dag, og end ikke et par korte, men våde tordenbyger, kunne ændre på ikke mindst Johnssnakkesagelighed.
Hvor er det hyggeligt at mødes efter en lang sommer uden de store projekter. Der blev gået til den, da vi først lagde kræfterne i. I løbet af halvanden times tid, var bunken svundet ind og gydegruset lå i bækken og var blevet til den fineste gydebanke. Hvor så det godt ud!
Sidste del af projektet bestod i at sikre brinken og dermed også forhindre sedimenttransport ned over gydebankerne. Der blev lagt en kubikmeter kampesten ud for at forhindre nedskridning.
Derefter skulle skjulestenene lægges i. Stenene kom fra lodsejeren, Inge Maries gårdsplads og var rester af det gamle fundament til dele af længerne.
Som en ekstra kolorit på projektet fandt stenene nu anvendelse i åen til glæde for de små ørreder, der forhåbentlig om føje år vil kunne finde skjul i bækken.
Netop ved de sten, der måske ovenikøbet i sin tid var blevet fragtet lige netop til Truelsbækken af iskappen over Danmark under istiden.
Inge Marie var glad for at få ryddet stenene væk og vi var glade for at kunne bruge dem i bækken.
Som afslutning på projektet fik vi brinksikret en strækning umiddelbart opstrøms for projektstrækningen således, at vinterafstrømningen, som nogle gange giver en kraftig flom, ikke gravede af Inge Maries mark og skyllede sediment nedover de nyligt anlagte gydebanker.
Win win for alle parter.
Da vi lagde sidste hånd på projektet, var det med stor tilfredsstillelse og et gedigent klap på skulderen til alle.
Vi kunne glæde os over, at der fremover er mulighed for, at havørreder fra Isefjorden vil tage turen op i Truelsbækken på gydevandring til disse nye og flotte gydebanker for at lægge deres æg.
Skjul skal de nok finde, og om alt går vel, vil vi kunne påvise om et år eller to, når jeg igen dukker op langs Truelsbækken med elektrofiske-udstyret, at vores projekt har sikret en ørredbestand i Truelsbækken på den restaurerede strækning.
