Går du med ønsker om at fange en smuk blank havørred på kysten, men ikke rigtigt fået hul på fiskeriet endnu? Så tag med denne dag, hvor du vil få masser af brugbare tips til at komme i gang på kysten på egen hånd.
Næstved Kommune, Sportsfiskerforeningen Fladså og Fishing Zealand har sammensat en dag, der henvender sig specifikt til nystartede kystfiskere, hvor man vil blive klædt på til at få sine egne erfaringer langs vores kyster i jagten på den smukke havørred.
Vi har delt fiskeriet efter kystens havørreder op i forskellige segmenter, som vi vil fortælle om.
Udstyret: du vil lære om de forskellige typer af beklædning og fiskegrej, der findes og hvilket grej, der er velegnet til det danske kystfiskeri. Vi kigger på waders, fiskejakker, fangstnet, fiskestænger, fiskehjul, liner, forfang, rigs, knuder, endegrej, fluer og kroge, som er optimeret til havørredfiskeriet.
Aflæsning af kystpladser og havørredens livsmønstre: du vil lære at udvælge de rigtige fiskepladser. Her lærer man, hvordan man finder havørreden, og mindst hvordan det foregår. Hvor er der størst chance for at finde en havørred under de givne forhold? – og ikke mindst fange den.
Vejr og hjælpemidler: Hvilket betydning har vejret? Temperaturer, vindretning, vejrskifte. Findes der en app – og hvordan kan sådan en hjælpe?
Selve fiskeriet: Hvordan skal blinket, gennemløberen eller fluen føres gennem vandet i forskellige situationer. Hvad gør jeg, hvis jeg mærker fisk, men de bliver ikke kroget. Hvor må man fiske, og hvad skal man være opmærksom på? (fredningstider og fredningsbælter).
Du har fanget en havørred, hvad nu: Skånsom håndtering, mindstemål, farvede havørreder, genudsætning, rensning og opbevaring inden tilberedning.
Der er sikkert mange andre gode spørgsmål på dagen, som guiderne vil gøre deres bedste for at besvare, så DU kan få et godt afsæt i dit fiskeri.
Det hele foregår søndag den 12. april 2026 fra kl. 10.00 – 15.00.
Vi mødes i Sportsfiskerforeningen Fladså’s klubhus, Kanalvej 24, 4700 Næstved, hvor FZ-guiderne Niels Lagergaard og Mikael Tange står klar til at byde jer velkommen. Dagen startes med en kop kaffe, hvor de indledende emner og teorier gennemgås. Efter en time med teori kører vi på kysten og afprøver tingene i praksis.
På dagen kan der fiskes med spin, bombarda og flue på kystpladsen. Du medbringer dit eget fiskegrej og waders. Husk evt. vadestav.
Er du mellem 18 år og pensionsalderen, skal du huske at indløse det statslige fisketegn. Børn og unge er naturligvis velkomne i selskab med voksne. Da fiskeriet foregår i waders, anbefaler vi en minimumsalder på 13 år.
Tilmelding sker til tange@fishingzealand.dk senest onsdag den 10. april. Der er plads til max 30 deltagere på kurset.
Er du fluebinder, så er det med at tage dit fluestik under armen og tilmelde dig denne spændende aften i Holbæk, hvor du kan blive inspireret til forårets kommende sæson på kysten.
Pro Outdoor inviterer til fluebindings event d. 24. februar i samarbejde med Easy Shrimp Eyes, Flyfish Europe og Fishing Zealand. På aftenen vil der være mulighed for at opleve dygtige fluebindere, der viser, hvordan de binder nogle af deres ynglings fluer til kysten. Og du får selv chancen for at binde kystfluer med både kyndig vejledning – samt en masse lækre produkter, der bliver stillet til rådighed denne aften.
Den dygtige fluebinder Jesper Affeldt repræsenterer Easy Shrimp Eyes, og har et udvalg af deres lækre og super innovative produkter med.
Søren Flarup fra AHREX kommer og repræsenterer Flyfish Europe og medbringer super fine kroge fra AHREX samt topkvalitets produkter fra Whiting. Ligeledes har Søren produkter fra PRO Sportsfisher med, der blandt andet laver rygskjold til rejer og tanglopper samt “fishfoils”, der gør binding af realistiske baitfish fluer til en leg. FlyFish Europe medbringer også et par af de lækre fluestik fra Regal, som man kan tjekke ud.
Niels Lagergaard fra Fishing Zealand kommer med sin store viden om kystfluefiskeri og fortæller gerne om Fishing Zealands spændende arbejde.
Medbring dit eget fluestik samt værktøj og bindetråd, resten bliver stillet til rådighed!
Der er ikke tale om et decideret kursus og et vist kendskab til fluebinding er en fordel.
Pro Outdoor er vært for kaffe og kage samt en øl eller vand, der er inkl. i prisen på 75 kr.
Billetter til denne hyggelige aften finder du lige her.
Det var under svære betingelser, vi lagde gydebanker i Vintersbølle Bæk i september 2022, hvor vi måtte bruge måtter som slisker til gydesubstratet for at få det lagt ned i vandløbet i den dybe kløft.
Jeg havde glædet mig længe til den 11. december, hvor Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling og jeg, skulle mødes for at kigge på potentielle projekter i vandløb i Jimmi’s pastorat.
Vi mødtes i Nyråd, hvor Vintersbølle Bæk har sit snørklede løb igennem skoven med udløb i Storstrømmen mellem Motorvej E47 og Vordingborg. Netop Vintersbølle Bæk restaurerede Grusbanden Fishing Zealand i samarbejde med Møns Sportsfiskerforening tilbage i 2022, hvor vi lagde 55 tons sten og gydesubstrat i bækken under særdeles vanskelige forhold, som du kan se via her:
Gudskelov var vi omkring 25 deltagere ved den lejlighed, der alle knoklede med et fabelagtigt engagement og blev i øvrigt, til meget stor glæde, serviceret med frokost af Nyråd Lokalhistoriske Forening. Der blev dengang udlagt i alt 35 tons skjulesten og etableret ikke mindre end 6 gydebanker i dette vigtige gyde- og opvækstvandløb. Jeg har siden, ved et par lejligheder, besøgt Vintersbølle Bæk, blandt andet med elektrofiske-udstyret, hvor Christian Skotte og jeg, året efter restaureringen (i oktober 2023), undersøgte ørredbestanden efter udlægning af sten og gydesubstrat. Med tilfredsstillende tætheder (102 stk/100 m² vandløbsbund).
Det ”færdige” vandløb, som vi afleverede til naturen i september 2022 så aldeles indbydende ud med sine skjulesten og gydebanker som perler på en snor.
Jeg ville gerne have været forbi med el-udstyret i dette efterår, men nåede det ikke indenfor ”bestands-analyse-vinduet”. Nu fik jeg til gengæld lov til at besøge bækken sammen med Jimmi og vi begyndte gensynet oppe i selve Nyråd, opstrøms for Hulemose Sø.
Her så det fint ud, men vandløbet kunne såmænd godt optimeres, hvilket jeg skrev mig bag øret. Derefter tog vi i Jimmis bil ned til Beværterhuset i skoven, hvor projektet i sin tid, havde sin ”base”. Min bil blev stående i Nyråd.
Netop på denne strækning, ved Beværterhuset, var både Jimmi og jeg spændte på, hvordan vandløbet havde udviklet sig siden projektet. Vintersbølle Bæk løber her i rask tempo i den dybe kløft i skoven.
Vi gik først nedstrøms, -ud mod udløbet, og kunne gudskelov konstatere, at sten og gydebanker stadig lå til stor effekt i bækken. Der var dybe huller, stryg og masser af variation. Ude på engen, umiddelbart inden udløbet, løb bækken terrænnært, præcis som de fleste vandløb i Danmark i gammel tid inden udretning og dræning, har skåret sig igennem landskabet. Kors, hvor så det godt ud.
Engen, hvor Vintersbølle Bæk har sine sidste 4-500 meter forløb inden den løber ud i Storstrømmen. Her ligger vandløbet terrænnært og meget varieret, præcis som de fleste af vores vandløb i gammel tid har ligget.
Jimmi og jeg var lutter smil fra øre til øre, men der var dog en lille orm i min mave, -og jeg fornemmede samme foruroligende fornemmelse hos Jimmi. Vi sagde ikke noget, men jo tættere vi kom på udløbet, blev nervøsiteten gradvist større. Vi havde nemlig ikke set én eneste frisk gydegravning i det ellers så fantastiske vandløb…..!!!!
Da vi nåede udløbet, fik vi vores bange anelser bekræftet. Vandløbet havde ikke et specifikt udløb, men løb diffust og med meget lav, sivende vandstand igennem en rørsump, og helt uden mulighed for passage for optrækkende havørreder på gydevandring. Det var kattens!!!!
Jimmi greb straks telefonen og fik øjeblikkeligt gjort noget ved sagen. Der skulle åbnes op, -hellere i går end i morgen. Derefter gik vi hele Vintersbølle Bæk igennem, -også opstrøms Beværterhuset. Helt op til Nyråd, hvor min bil var parkeret.
Udløbet, der viste sig ikke at have et egentligt ”hul” igennem, men blot sivede diffust ud igennem rørskoven, levnede ikke havørrederne mange chancer for at vandre op i åen for at gyde. Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommunes vandløbsafdeling reagerede prompte på det og fik iværksat vedligeholdelsesfolkene således, at der kom passage ved udløbet.
”Vandsynet” i Vintersbølle Bæk var forbi, og vi kørte derefter til næste vandløb i Vordingborg Kommune for at kigge på andre potentielle projektstrækninger. Det er en anden historie, som jeg nok skal offentliggøre, når projekterne skal udføres.
Når vandløb igennem mange år har skåret sig ned i landskabet, skabes disse dybe kløfter og findes i vore dage for det meste, hvor der er skov. Det er der en god grund til, idet man har plantet skov, hvor landskabet har umuliggjort dyrkning af marker som eksempelvis ved Nyråd. Både Langebækken, Stensby Møllebæk, Bakkebølle Bæk og Vintersbølle Bæk, der alle ligger med få kilometers mellemrum, er alle skovvandløb og skærer sig igennem landskabet de nederste kilometer inden udløbene i dybe kløfter omkranset af skov.
Dagen efter, havde jeg en opfølgende snak med Jimmi, der kunne fortælle, at allerede senere på dagen, efter Jimmi og jeg havde forladt Vintersbølle Bæk, havde vedligeholdelsesfolkene været ved udløbet for at skabe passage. Jimmi var selv taget ned for at checke ”hullet” igennem rørskoven og kunne berette, at der allerede var havørreder i åen på vej opstrøms for at tage de mange gydebanker i brug.
Det lød fantastisk, og jeg priste mig lykkelig for, at Jimmi og jeg havde taget turen hele vejen ud til udløbet dagen før således, at vi opdagede den manglende passage ved strandkanten. Og for at gøre historien endnu bedre, var en af de frivillige ”gydetællere” i Vordingborg Kommune, og som i øvrigt gør en kæmpe indsats vinteren igennem, -Steen Lange Jensen forbi Vintersbølle Bæk for en uges tid siden. Altså kun knapt 14 dage efter, Jimmi havde sørget for hul igennem udløbet.
Steen registrerede ikke mindre end 49 gydegravninger, da han vandrede vandløbet igennem fra udløbet til Nyråd. Præcis på samme strækning, hvor der ikke havde været én eneste gravning et par uger tidligere!!! Tænk engang.
Historien fortæller os med al tydelighed, at vi altid skal være opmærksomme, bruge den viden og erfaring vi har til hele tiden at være nysgerrige, og ser vi mærkværdigheder, at vi så reagerer på det øjeblikkeligt som Jimmi havde gjort det.
Var vi ikke gået den lange vej til udløbet, havde der med stor sandsynlighed ikke været en eneste gydefisk i Vintersbølle Bæk i denne gydesæson og dermed ikke yngel til at opnå god økologisk tilstand. Uha, uha, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Så kunne jeg være kommet forbi med el-udstyret til efteråret 2026 og ville have konstateret, at der ikke var tilfredsstillende tætheder trods restaureringsprojekt og Jimmi havde ligeså med ærgrelse, -ikke opnået god økologisk tilstand. Nu kan vi derimod glæde os over, at da der først kom hul igennem rørskoven, så væltede det op med gydevandrende havørreder.
Projekt, -træplantning langs Tokkerup Å i Lejre Kommune, blev udført af gode gamle kendinge i Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand. 130 træer skulle plantes dels i vandkanten og dels oppe på banketten. Læg i øvrigt mærke til, hvor nænsomt og miljøvenligt (miljørigtigt) vedligeholdelsesfolkene i Lejre Kommune har behandlet Tokkerup Å med grødebræmmer i siderne, hvor ørreder og invertebrater kan finde skjul og føde i et bugtet forløb nede i det brede profil. Det er den slags vedligeholdelse, der virkelig gør en forskel!!!!
Årets sidste projekt er altid lidt vemodigt at udføre. Vemodigt på den måde, at de fællesskaber, det samarbejde og de ting, vi i årets løb har udrettet, gives tilbage til naturen og slippes fri….! Præcis som når jeg vinker farvel til mine elever i 9. klasse, når de efter sidste skoledag, skal ud at stå på egne ben. Sådan har det været i alle de år, Grusbanden Fishing Zealand har lavet projekter på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Når vinteren banker på døren, sætter vi punktum, -og flueben for årets grusbandeprojekter. Efter en lang sæson og flere hundrede tons sten og gydegrus, er det tid at give ørrederne i vandløbene fred og ro til at gyde. Derfor lader vi vandløbene være i vintermånederne. Men i år skulle det være anderledes.
Vi havde et enkelt projekt at udføre i midten af december. Det var i Tokkerup Å ved Osted i Langvad Å-systemet. Ørrederne havde for længst taget gydebankerne i brug og der var enkelte gydegravninger på projektstrækningen. Derfor skulle vi heller ikke ned i vandløbet og kravle rundt.
Nogle af de små rød-el, der er blevet plantet helt ned i vandkanten i klynger af 10 stk. Det bliver fantastisk at følge træernes vækst i fremtiden.
Vi blev på kanten og skulle plante 130 træer langs en 600 meter lang strækning af Tokkerup Å. En strækning, hvor vi i samarbejde med Osted Skole tidligere har udlagt 10 gydebanker, som (næsten) alle var i brug sidste år. Men vandløbet har ikke givet det forventede udbytte og ørredtæthederne har ikke helt levet op til forventningerne.
Der mangler varige skjul, sandtransporten har været for kraftig og strækningen har været badet i sol sommeren igennem. Projektet indbefatter derfor både udlægning af store skjulesten, etablering af sandfang og træplantning langs brinken.
Udlægning af skjulestenene og etablering af sandfang sker i 2026, men træplantningen kunne med stor fordel ske inden årsskiftet. Træerne vil derfor kunne nå at slå rødder hen over vinteren og det tidlige forår, inden en eventuel tør og nedbørsfattig forsommer som tilfældet var i marts-april måned i år, ville kræve vanding af de nyplantede træer. Således vil træerne langs brinken af Tokkerup Å være et skridt foran resten af projektet, som jeg i øvrigt glæder mig meget til, da udlægningen af mange tons sten sker i samarbejde med den lokale skole i Osted, -min skole.
Træerne var indkøbt og betalt af Lejre Kommune, da den slags ikke er en del af den finansiering, vi kan søge penge til gennem fiskeplejen. Fair nok, da træer langs vandløbene ikke har direkte effekt på den økologiske tilstand nede under vandet. Og dog.
Da vi var færdige med at plante træer, gik vi i fælles flok ned på den bagerste del af projektstrækningen for at se, om der var gang i gydningen. Tre flotte gydegravninger kunne vi se på de gydebanker, vi lagde ud i 2019 i samarbejde med Osted Skole.
Træer langs vandløbet har en lang række gode effekter alligevel. Lavere temperaturer om sommeren grundet beskygning, skjul omkring rødderne langs brinkerne, levesteder for insekter, der klækker og giver føde for ørreder nede i vandet, foruden al det ved, der falder i vandløbet og enten giver skjul eller føde for hele vandløbets økosystem. Det giver dermed rigtig god mening at plante træer, og Lejre Kommunes vandløbsafdeling, som vi har haft et tæt samarbejde med under planlægningen af projektet, har da også været yderst positive.
Hele projektet står Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Grusbanden Fishing Zealand for, og på selve projektdagen, midt i december, dukkede en håndfuld ”træ-mænd” m/k op til fælles-plantning langs åen.
130 træer, fordelt på 100 elletræer, der skulle plantes nede i vandkanten i klynger af 10 styk og 30 træer, der skulle plantes fritstående på banketten og skabe sammenhæng og æstetik. De fritstående træer var alle træer, der skal give større biodiversitet og bestod af 10 egetræer, 10 vildæbler og 10 fuglekirsebær. Alle tre træ-arter, der giver frugt og for de to sidstnævnte, også blomster til de hårdt trængte bier.
Vi inddelte os i hold således, at nogle plantede rød-el i vandkanten, mens andre tog sig af de fritstående træer. Det gik let og smertefrit og i løbet af få timer, var vi færdige med at plante træer. Det så hamrende godt ud og jeg glæder mig desto mere til, at træerne om føje år har nået en størrelse, hvor de også syner af noget på afstand. Det bliver det flotteste grønne bånd i nordgående retning med de mange træer langs brinken af Tokkerup Å.
Da vi var færdige, gik vi i fælles flok ned på den ”bagerste del” af projektstrækningen. Her var der allerede gydt på gydebankerne og vi kunne med en vis stolthed se, at nogle af de gydebanker vi lagde i 2019, allerede var blevet brugt, -også i år.
Tre sikre gravninger…..!
Således opløftet, sluttede årets sidste projekt i Grusbanden Fishing Zealand langs brinken af Tokkerup Å og som et ikonisk citat fra en ligeså ikonisk film, er der blot tilbage at sige..……-I’ll be back!!!!!
En af de 4-5 gydebanker, TØS og Grusbanden lagde ud i samarbejde med HedeDanmark i Truelsbækken i sommeren 2019. I øvrigt på den hedeste sommerdag det år med +30 graders varme. Det var 30. juni. Se i øvrigt den lille film fra udlægningen: https://www.youtube.com/watch?v=fVgSjinX9t0
Da Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden Fishing Zealand for en del år siden, -i 2019 og 2020, restaurerede Truelsbækken i bunden af Tempelkrogen over to gange, satte vi gang i en udvikling af vandløbet, der ganske vist var til at forudsige, men som også i første omgang gav panderynker på min skaldede isse.
Vi lagde knapt 500 tons sten af forskellig størrelse i Truelsbækken, der er delevandløb mellem Holbæk og Lejre Kommuner. Stenene havde vi fået foræret af et par lokale landmænd m/k, og klima-aftrykket var dermed minimalt. Desuden lagde vi en hel del gydesubstrat i vandløbet fordelt på 4-5 gydebanker.
Gydebankerne I sommeren 2020, altså året efter udlægning. Hvis du klikker på linket, kan man se selvsamme gydebanker et halvt år efter restaurering og et halvt år før billedet blev taget. December 2019: https://www.youtube.com/watch?v=paSqtYDnQgo
Først så det rigtig fint ud, -gydebankerne blev gennemgravet af Isefjordens ørreder og jeg blev helt glad om hjertet. Derefter fulgte et par år, hvor jeg med jævne mellemrum var forbi for at kigge på det nye restaurerede vandløb som HedeDanmark havde gravet (og vi havde restaureret) for at lade Truelsbækken løbe ud i Elverdamsåen og ikke som tidligere direkte ud i bunden af Tempelkrogen.
Faldet var blevet taget af og Truelsbækken løb i store bugter, adstadigt mod øst langs Holbæk-motorvejen i det, der i daglig tale kaldes Tempelkrogen Nord, -netop mellem den store sø, der rummer et fantastisk fugleliv, og motorvejen mellem København og Holbæk (rute 21).
Selvsamme strækning i dag som billed 1 og 2, samt de to foregående filmklip. Fantastisk, hvad der er sket på blot 6 år, ikke sandt? Elletræerne står nu i tre meters højde og der er en fin markeret strømrende, hvor vandet strømmer lystigt over gydebankerne.
Med det nye og længere forløb, voksede vandløbet til i dunhammer, brøndkarse og andet vegetation, og på brinkerne var selvsåede elletræer begyndt at slå rod i stor stil.
Elletræerne var jo et gode, men det var svært at finde vandløbet, da vi sammen med Lystfisker Danmark med Arne Kvist Rønnest i spidsen, besøgte vandløbet under en temadag på Sjælland, hvor vi kørte rundt til forskellige restaurerede vandløb for at kigge på effekter og udfordringer i stil med den temadag, der blev afholdt i Jylland.
Under temadagen stod det klart, at vandløbet var udfordret. Forsumpet og med alt for stor grødevækst. Græsning langs, -og i vandløbet af en snes Galloway-kvier hjalp heller ikke på vandløbet, men var en del af et forsøg, som jeg selv synes, var meget spændende at undersøge. Køerne trampede rundt i det terrænnære vandløb, -fyldt med sten og fyldt med grøde. Dog havde vi i samarbejde med lodsejeren fået hegnet gydebankerne ind således, at køerne trods alt, ikke trampede rundt i gydebankerne.
Jeg har nu i et par år, forsømt at komme forbi vandløbet. Ikke af uvilje, men alene på grund af tidsnød og fordi der har været en hel masse andre spændende vandløb at kigge på. Men for et par uger siden, var jeg igen forbi Truelsbækken for at kigge på den vandløbsstrækning, vi havde restaureret.
Var bækken stadig fyldt med grøde og lettere forsumpet? Jeg var faktisk ved at revne af spænding og havde gode gammeldags sommerfugle i maven, da jeg kørte ned mod projektstrækningen……..!!!
Umiddelbart inden Truelsbækken for alvor løber ud på engene lidt nord for Rute 21, lagde vi også et par lange gydebanker, som du kan se ved at følge linket: https://www.youtube.com/watch?v=bmgKA8b0ZQE. Billedet her er taget året efter udlægningen (i juli 2020). Gydebankerne blev brugt allerede det første år, og der kom yngel ud af det.
Elletræerne var nu for alvor slået an, og var efterhånden blevet til små træer på 2-3 meters højde og stod nu ganske fint langs vandløbet og giver skygge for sommerens stærke sol. Samtidig er vandløbet snævret ind i takt med, at strømrenden har udviklet sig til at ligge mere fast end umiddelbart efter etableringen af vandløbet og den efterfølgende restaurering. Hold op, hvor så det godt ud!
Ude på engen var brøndkarsen decimeret, dunhammerne ligeså og nu bugtede Truelsbækken sig i mindre slyngninger i det større stor-slyngede forløb.
Således ser strækningen ud i dag og man må nok sige, der er sket et og andet. Fantastisk flot ser det ud.
De mange tons sten, vi havde lagt ud, var ikke umiddelbart synlige, men jeg ved jo, de ligger i strømrenden og langs brinken således, at forholdene omkring vandløbet og kvaliteten er stabile året rundt og stadig under udvikling på den gode måde.
Når elletræerne for alvor får fat, vil de skygge grøden yderligere og dermed vil stenene komme til syne igen og sikre den variation, der er så vigtig for at sikre god økologisk tilstand. Det bliver helt vildt og jeg ser frem til at genbesøge Truelsbækken, -næste gang med en kortere frekvens.
Jeg er nemlig sikker på, Truelsbækken vil udvikle sig yderligere i de kommende år, og må konstatere, at forandring fryder.
Strækningen midt på engene, hvor vi lagde en masse skjulesten i Truelsbækken, ser aldeles fantastisk ud. Til sammenligning kan du se filmen via linket: https://www.youtube.com/watch?v=GXlo5G78BfE&t=7s, der viser samme strækning optaget i november 2020, -knapt et år efter restaurering af denne strækning.Umiddelbart inden Truelsbækken løber ud i Elverdamsåen, lagde vi en ordentlig omgang sten i spredt fægtning. En snes Galloway-køer har siden græsset på strækningen og de mange sten har (forhåbentlig) gjort sit til, at strækningen i dag ser godt ud……se billed 8!!!Strækningen umiddelbart inden udløbet i Elverdamsåen, -hvor rød-el nu har gjort sit indtog. Om føje år vil strækningen være beskygget og dermed vil alle de sten, der blev lagt ud (billed 7) dukke op på ny og sikrer variationen selv om grøden er skygget væk.Det bliver mega spændende at følge fremadrettet.
