Giver det overhovedet mening at bortskræmme skarver fra å-mundingerne, når der sættes ørredsmolt ud? Meget tyder på det, men nu vil DTU Aqua undersøge sagen gennem en pilotundersøgelse i forbindelse med årets projekt Smoltvagt.
Skarven er som regel på pletten, når der hvert forår sættes i omegnen af 750.000 – 1 million ørredsmolt ud ved udmundingerne af de danske vandløb. Ørrederne bliver derfor ufrivilligt til en lækker tag-selv-buffet, og effekten af udsætningerne bliver tilsvarende mindre.
De små ørredsmolt er særligt sårbare i de første dage efter udsætningen, hvor de typisk klumper sig sammen på korte strækninger i vandløbene, inden de trækker ud i havet for at vokse sig store. Og tidligere undersøgelser, foretaget af seniorforsker ved DTU Aqua, Niels Jepsen, har da også vist, at overlevelsen af smolt er markant lavere, hvis fiskene sættes ud i mundingen af et vandløb fremfor at blive sat ud spredt langs kysten.
Faktisk viser DTU Aquas undersøgelse, at overlevelsen er op mod 40% højere, når smoltene sættes ud på kysten fremfor i åen.
– Da vi sidst undersøgte, om der var fordel i at sætte smolt ud i å-mundingerne, fandt vi, at uanset om fiskene blev udsat morgen eller aften, samlet eller spredt, blev en betydelig del ædt af skarver. Blev fiskene derimod spredt ud på kysten, var andelen ædt af skarv mindre. Der var altså tegn på, at der var en ekstra stor dødelighed ved at blive udsat i å-mundingen uden nogen beskyttelse mod skarv, siger Niels Jepsen.
De nuværende regler for udsætninger er dog klare: Ørredsmoltene skal sættes ud i vandløbene, så man undgår, at de strejfer til andre vandløb, når de er blevet gydemodne. Det er derfor ikke en mulighed at ændre udsætningspraksissen.
Og her kommer projekt Smoltvagt ind i billedet. Som tidligere beskrevet er formålet netop at passe på de sårbare smolt i de kritiske dage efter udsætningerne, så de kan trække til havs og i højere grad undgå skarvens næb. Men har smoltvagterne så i praksis den ønskede effekt? Det skal der nu findes svar på.
– Vi ønsker selvfølgelig at vide, om den store indsats rent faktisk medfører, at flere udsatte smolt overlever og bliver store på kysten. Formålet med årets pilotundersøgelse er at vurdere, om flere smolt undgår at blive ædt af skarv i de første 7-8 måneder, når der er smoltvagter ved udsætningsstedet. Vi vil PIT-mærke 500 smolt og udsætte dem i Syltemade Å, helt lige som vi gjorde i 2020. Derefter vil vi skanne skarvkolonien i Brændegårds sø til vinter – og dermed se hvor mange PIT-mærker, der bliver fundet, og sammenligne med antallet fra 2020, forklarer Niels Jepsen.
Han tror på, at det kommende forsøg kan give en indikation af effekten af smoltvagterne, som så forhåbentlig senere kan følges op af et mere omfattende studie.
– Jeg håber, at vi kan se et tydeligt billede af, at andelen af PIT-mærker, vi finder i skarvkolonien, er tættere på de laveste tal end på de højeste tal fra 2020. Altså at vi nærmer os en dødelighed, der er tættere på de kystudsatte smolt end de å-udsatte smolt fra 2020. Hvis det sker, er det en god indikation på, at smoltvagterne gør en positiv forskel. Vi satser så på at skaffe midler til en mere omfattende undersøgelse, hvor vi sammenligner to udsætninger, en med smoltvagter og en uden smoltvagter, slutter Niels Jepsen.
Vil du vide mere om skarvens indvirkning på danske ferskvandsbestande, kan du læse mere i denne rapport.
I Fishing Zealand sætter vi stor pris på, at denne undersøgelse bliver koblet til årets smoltvagt-projekt.
Guldborgsund Kommune og Fishing Zealand inviterer til en gratis kysttur på Falsters østkyst efter de flotte blanke havørreder, som Falster er så kendt for her om foråret.
Foråret er for mange lystfiskere topsæson på kysten – og med god grund. Dagene bliver længere, solen begynder at få mere magt, og vandtemperaturen stiger – alt sammen noget som får havørredens byttedyr til at røre på sig. Det er netop om foråret, der er en rigtig god chance for at overliste en flot blank havørred på kysten.
Lørdag d. 6. april fra kl. 10.00 til kl. 15.30 vil der være mulighed for at prøve kræfter med havørredfiskeriet i waders fra kysten. Vi mødes ved grusparkeringspladsen for enden af Tunderup Strandvej ved feriekolonien (Tunderup Strandvej 36, 4800 Nykøbing F.).
Her vil guider fra Fishing Zealand stå klar og introducere de fremmødte om, hvordan man bedst overlister en havørred, hvad enten man fisker med spin, flue eller bombarda. Hvis du ikke selv har fiskegrej, så medbringer vi lånegrej og waders. Det kan være en kold fornøjelse, så husk godt med varmt tøj samt mad og drikke.
I løbet af dagen byder vi på bålkaffe – så udover fiskegrej, husk at medbringe en kaffekop.
Det er påkrævet at have fisketegn for at deltage, med mindre du er under 18 år eller over pensionsalderen. Du kan læse mere om fisketegn og erhverve et hér: www.fisketegn.dk
Arrangementet er ganske gratis at deltage i – og tilmelding foregår ved at sende en mail til Mikael Tange på: tange@fishingzealand.dk
Skulle vejret gøre fiskeri på østkysten helt umuligt, kan lokaliteten flyttes. Derfor er det en god idé at tilmelde dig, så vi kan få fat i dig på mail.
Hvis du interesserer dig for Isefjordens havørreder enten som lystfisker, naturforvalter eller som naturinteresseret i almindelighed – så er det med at sætte kryds i kalenderen den 20. marts. Her inviterer Fishing Zealand og Frederikssund Kommune i samarbejde med Skibby Idrætsklub til en aften, hvor vi vil fordybe os i havørrederne og tage temperaturen på fiskeriet. Aftenen vil byde på den seneste viden om havørredbestandene, hvordan det ser ud for fremtiden, og hvad vi kan gøre for yderligere at hjælpe bestandene med tiltag såsom vandløbsrestaureringer og lign.
Temaaftenen afholdes den 20. marts 2024 kl. 18.45 – 22.15 i Skibby Fritidscenter, Nyvej 7B, 4050 Skibby i gymnastiksalen.
Aftenens program:
Kl. 18.45 Velkomst ved Niels Lagergaard, Fishing Zealand
Kl. 18.55-19.25 Hvor kommer Isefjordens havørreder fra, hvordan går det og hvilke er perspektiverne? Hvad
skal der til for at få større bestande? ved Biolog Peter W. Henriksen, Limno Consult/Fishing Zealand.
Pause (10 minutter).
Kl. 19.35- 20.05 Mere end 1000 tons sten og gydegrus i vandløbene omkring Isefjorden – Grusbandens arbejde og resultater i de lokale vandløb ved Rune Hylby, bandeleder i Grusbanden.
Pause med kaffe & kage (30 minutter).
Kl. 20.35-21.10 Fiskeplejen på Sjælland. Oplæg med udgangspunkt i nye bestandsanalyser fra 2023, Isefjordsundersøgelsen og potentialet i de lokale vandløb ved Fiskeplejekonsulent Bjarke Dehli, DTU Aqua.
Pause (10 minutter).
Kl. 21.20 Det lokale frivillige arbejde med vandløbspleje og udsætninger ved Kalle Ludvigsen, Odsherred Sportsfiskerforening.
Kl. 21.40 Hvordan går det med havørredbestandene i Isefjorden set med lystfisker-briller ved Lars Juel Hansen, ivrig lystfisker og medlem af Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Kl. 22.00 Afrunding og tak for i aften.
Arrangementet er gratis, dog kræver det tilmelding på mail til (da arrangementet er udsolgt, har vi fjernet mailadressen). Der er plads til 60 personer – så skynd dig at melde dig til.
Der sælges kaffe, kage, øl og vand i løbet af aftenen af Skibby Idrætsklub. Aftenen er arrangeret i samarbejde med Frederikssund Kommune og Skibby Idrætsklub.
Der sættes hvert år ca. 750.000-1 million ørredsmolt ud i mundingerne af en række danske vandløb. Formålet er, at ørrederne skal vokse sig store og dermed bidrage til et bedre lystfiskeri på kysten – nogle fisk vil endda måske vende retur til vandløbene og indgå i gydningen.
Desværre har erfaringer fra tidligere vist, at særligt skarver og måger hurtigt opdager, når der sættes fisk ud – og det har betydet en tag-selv-buffet af ørredsmolt.
Projektet var en stor succes med mange positive tilbagemeldinger fra de frivillige deltagere, der langt de fleste steder observerede og bortskræmte skarver ved udsætningslokaliteterne. Derfor kører projektet igen her til foråret 2024 – og målet er, at endnu flere vagter bliver besat. Vagterne kan bookes fra midten af marts via Smoltvagt-appen, der er skræddersyet til formålet med grundige beskrivelser af lokalitet, færdselsmuligheder og andre praktiske oplysninger om vagterne.
Fishing Zealand er ny projektpartner
I 2023 var der i alt udbudt 516 vagter. Ca. 70 % af vagterne blev besat – helt præcist 351. Men særligt på Sjælland var der mangel på frivillige og dermed mange ubesatte vagter. Det ønsker Fishing Zealand at lave om på, og er derfor med som ny partner på projektet i år.
– Vi har naturligvis fulgt med i Smoltvagt-projektet fra sidelinjen, som vi synes er et konstruktivt og vigtigt projekt. Vi har også kunne forstå, at der har været udfordringer med at mobilisere de sjællandske kyst- og lystfiskere, så det håber vi, at vi kan være med til at lave om på her i 2024, siger Niels Lagergaard, projektleder i Fishing Zealand og fortsætter:
– Vi er udmærket klar over, at mange sjællandske lystfiskere – og sådan set lystfiskere over hele landet – allerede lægger utrolig mange timer i frivilligt arbejde, både i vandplejearbejde og foreningsarbejde. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi får koblet forskning på projektet, som kan understøtte formodningen om, at indsatsen som smoltvagt har en positiv effekt på smolt-overlevelsen og i sidste ende kystfiskeriet, så indsatsen ikke er spildt, siger Niels Lagergaard.
Det ønske har mødt bred opbakning i projektgruppen, der allerede i 2023 undersøgte mulighederne for at koble forskning på projektet, hvilket ser ud til at lykkes her i 2024.
Pilot-projekt om smoltoverlevelse
En undersøgelse fra 2020 af, hvor mange af de små ørredsmolt, der overlever, når de sættes ud i henholdsvis vandløb og på kysten, foretaget af DTU Aqua, har vist, at risikoen for, at en smolt bliver ædt af en skarv, er lidt højere, når den er i vandløbet (58%), end når den er ude på kysten (44%).
Både DTU Aqua og projektgruppen har derfor en klar formodning om, at smoltvagterne kan have en markant positiv effekt på smoltoverlevelsen, når der patruljeres på de nederste å-stræk i forbindelse med udsætningerne.
I efteråret 2023 indledte projekt Smoltvagt derfor dialog med både DTU Aqua og DCE om muligheden for at lave konkrete undersøgelser af effekterne af smoltvagternes tilstedeværelse.
Begge forskningsinstitutioner har været positive overfor forslaget, og trods mangel på finansiering, tyder alt på, at der som minimum vil blive udført et pilot-projekt i 2024 med pit-mærkning af udsatte ørreder.
– Vi er ved at få de sidste detaljer på plads, men vi forventer, at vi her til foråret kan lave et forsøg i mindre skala med 500 pit-mærkede ørreder, der udsættes i Syltemade Å, siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
– Målet er, at vi så senere kan registrere PIT-mærkerne i en nærliggende skarv-koloni og dermed vurdere om der er spist lige så mange smolt, som da der ikke blev holdt smoltvagt, siger Niels Jepsen.
Du kan læse mere om projekt Smoltvagt på www.sportsfiskeren.dk/smoltvagt eller følge med på vores kanaler, hvor der løbende vil være nyt om projektet.
Der bliver åbnet for bookning af vagter i Smoltvagt-appen i slutningen af marts. Du kan downloade appen via App Store eller Google Play.
FAKTA – Det siger projektdeltagerne
– Der hersker ingen tvivl om, at skarven er en af de helt centrale presfaktorer, når det kommer til vores bestande af havørreder. Vi så naturligvis gerne nogle bedre rammer og muligheder for at regulere skarven – ikke bare lokalt, men også i form af en national og europæisk forvaltningsplan. Indtil da må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte ørrederne – og netop i forbindelse med udsætningerne giver det rigtig god mening at holde fuglene væk, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.
– For Havørred Fyn er smoltvagterne uhyre vigtige. Vi har igennem de sidste 3 år haft en vanvittig flot opbakning hvor hele 91% af vagterne blev taget sidste år. Det siger noget om at fynboerne har taget konceptet til sig, og at de har indset at øget overlevelse på smolt resulterer i et bedre lystfiskeri. Vi er ekstremt glade for, og stolte over, at projektet har vist sit værd i hele Danmark, og vi ser frem til at videreudvikle på både app og koncept til fordel for alle de danske udsætningssmolt, siger Søren Knabe, Havørred Fyn.
– Ansatte og elever på Fyns Laksefisk passer fiskene hver dag hele året rundt i al den tid, de er hos os. Vi sætter derfor stor pris på, at frivillige vil bruge tid ved åen de første dage efter udsætningerne. Stor tak til alle, der vil bruge noget af deres fritid for at hjælpe fiskene godt på vej, Linda Bollerup, Fyns Laksefisk.
– Havørredfiskeriet er vores stolthed, men det er en ingen selvfølge, at der er fisk derude ved kysterne. Projekt Smoltvagt sikrer, at flere smolt overlever, og så viser det, at lystfiskerne tager ansvar. Initiativet sætter fokus på den alt for dårlige skarvforvaltning, vi har i Danmark, siger Arne Kvist Rønnest, Lystfisker Danmark.
– I Dansk Lystfiskeri ser vi med stor bekymring på det nuværende prædationstryk fra skarv. Det er ganske enkelt alt for højt i forhold til vores relativt svage fiskebestande. Alle fiskeri-organisationer taler om udfordringerne med skarven, men den europæiske forvaltning halter desværre langt bagefter. Nationalt glæder det os, at initiativet om at skalere det Fynske Smoltvagt-projekt, som vi tog sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund i efteråret 2022, nu har fået national opbakning. Vi håber, at Smoltvagt fortsat kan sætte fokus på værdien af smolt-udsætningerne og ikke mindst på skarv-problematikken, siger Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri, Peter Lyngby, Dansk Lystfiskeri.
Fakta – Projekt Smoltvagt
Vil du være med til at passe på vores fisk? Bliv smoltvagt!
Hvert år udsættes der ca. 750.000-1 million ørredsmolt i mundingerne af de danske vandløb. Desværre ender alt for mange af de sårbare, små ørreder i maven på en skarv. Projekt Smoltvagt har som mål, at flere smolt overlever ved udsætningen, når at vokse sig store og kan bidrage til et bedre kystfiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Lystfiskeri, Lystfisker Danmark, Dansk Laksefond, Fyns Laksefisk, Fishing Zealand og Havørred Fyn er projektpartnere i projekt Smoltvagt.
Projektpartnerne forventer at samle over 500 frivillige smoltvagter – og håber, at du vil være én af dem.
Download Smoltvagt-appen og book en vagt fra slut marts.
Gydegravning fra 2019, der klart viste, at der var potentiale i Kærby Å. På banken stod en havørredhun omkring 50 cm, samt en lille ”sniger-han” på 35 cm.
En kold og blæsende dag i november 2019 mødtes Peder Høpfner og Jens Risum fra Kalundborg Sportsfiskerforening og jeg fra Grusbanden, -Fishing Zealand ved Kærby Å i Kalundborg Kommune for at kigge på potentialet i det lille vandløb, der har sit udløb i Kalundborg Fjord, -nærmest inde i havnen. Det var ved Ærtevangen, hvor åen har et pænt fald, og hvor der sporadisk lå en lille smule gydesubstrat i bunden.
Der var enkelte gydegravninger, 3-4 styk, i det sparsomme gydesubstrat.
Just som vi stod og kiggede ned i vandløbet, så vi en havørredhun på halvmeteren og en lille ”sniger-han”, søge ind under det udhængende græs og urter, der dannede en lille smule skjul for de gydende havørreder.
Jeg optog en lille kort video derfra, som du kan se her:
Derefter fulgte et par år, hvor vi havde andre projekter i Kalundborg Kommune, og Kærby Å blev sat på ”stand by”. Blandt andet på baggrund af, at Kærby Å var udpeget i vandplanerne og selve rugbrødsarbejdet omkring forbedringerne af tilstanden i åen, derfor lå hos Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommunes vandløbsfolk prioriterede gudskelov hurtigt dette projekt, og gik i gang med udførelsen et par år senere. Det udmøntede sig i et større restaureringsprojekt, som vi fik lov til at deltage i. Det var i efteråret 2022.
Kalundborg Kommune lagde et halvt hundrede gydebanker ud, og tilhørende skjulesten, som vi lagde til rette i oktober 2022.
Under et par hyggelige timer, havde vi lagt stenene til rette. Vi var nemlig en halv snes frivillige folk fra Kalundborg Sportsfiskerforening, Grusbanden, og ydermere deltog også Mark Holm fra Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling. Desuden deltog også kommunaldirektør Michel Van der Linden, der var meget begejstret for projektet.
Projektet, som Kalundborg Kommune etablerede og hvor vi fik lov til at hjælpe med at lægge skjulestenene til rette, nøjagtig der hvor de gav bedst mening. Det er Anders Werth fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der knokler på i oktober 2022.
Det blev et vanvittigt godt projekt, og allerede nogle måneder senere, kunne den flotte indsats fra Kalundborg Kommune og de frivilliges side, aflæses i antallet af gydegravninger på den restaurerede strækning.
Antallet af gydegravninger var mere end fordoblet fra året før, og ser vi tilbage fra 2019, havde Kærby Å nu næsten 10 gange så mange gydegravninger. Fuldstændig vildt, og en kæmpe cadeau til Kalundborg Kommune for et fantastisk projekt, og resultat.
Jeg var selv ude at registrere gydegravningerne og talte i 2022-23 på projektstrækningen 29 gravninger. Vildt.
Udover den store mængde gydesubstrat og skjulesten, etablerede Kalundborg Kommune også to sandfang for at sikre strækningen mod sedimenttransport. Særligt det ene blev et overordentlig stort sandfang, der nok skal tage en masse sand, så det ikke drifter ned og lægger sig i porerne mellem de mange sten i gydebankerne. Det er godt. Jeg havde derfor en rigtig god fornemmelse i maven, da jeg havde registreret gydegravninger i vinteren 2022-23.
Nu skulle det blive spændende at se, hvor meget yngel, der kom ud af det.
I denne vinter har antallet af gydende havørreder i Kærby Å endnu engang sat rekord. 37 gydegravninger har Anders Werth registreret på den kun en kilometer lange projektstrækning af Kærby Å. Fantastisk.
Det undersøgte Michael Holm fra DTU Aqua i sensommeren 2023, som en del af de undersøgelser, DTU Aqua foretager hvert 10 år i vandløbene overalt i Danmark. I 2023 var turen kommet til vandløbene i Nordvestsjælland, Iseforden og Roskilde Fjord.
Jeg var mega spændt på at høre resultatet. Men måtte dog konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen, -første år i hvert fald.
Michael Holm fangede 12 ørreder, lidt trepigget hundestejle, samt regnløje på en 50 meter lang strækning. Ikke helt så mange som forventet, men en stor mængde nedbør i dagene forinden, havde gjort vandet grumset og dybt, og så skal man heller ikke underkende den tørke, der ramte os i april, maj og juni måned, som nærmest forvandlede vandløbet til en lille bæk.
Til gengæld er registreringen af gydegravninger i denne vinter gået over al forventning, og Anders Werth fra Kalundborg Sportsfiskerforening har registreret ikke mindre end 37 gydegravninger i Kærby Å. Endnu flere end sidste år, og det er fuldstændig vanvittigt på den, trods alt, korte projektstrækning.
Kærby Å er gennemgravet også i denne vinter, og jeg bliver til stadighed benovet over ørredernes taknemmelighed over de tiltag, der bliver lavet rundt omkring i landet. Ørrederne takker ja, -øjeblikkeligt.
Tænk engang, i 2019-20 var der blot 4 gydegravninger i Kærby Å. Nu er der i 2023-24 registreret 37 gydegravninger i samme vandløb på samme strækning blot fire år -og et restaureringsprojekt- senere!!!!!!! Estimeret har der med andre ord været 74 havørreder oppe i Kærby Å for at gyde, idet man beregninger antallet af gydevandrende fisk med en faktor to.
Kæmpe ros til alle parter, der har været inde over projektet, -ikke mindst Kalundborg Kommune, lodsejerne, samt de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening, der alle kærer om vandløbet.
Tal slår ord, og udviklingen i Kærby Å gennem de seneste 4-5 år er ikke raket-videnskab. Siden restaureringen af Kærby Å er antallet af gydegravninger mangedoblet. I grunden ikke så mærkeligt, for ørrederne kvitterer med det samme for de gode indsatser, der bliver gjort rundt omkring i landet.
Det gode projekt har efterfølgende også fået en fin reaktion fra kommunaldirektør, Michel Van der Linden, der fortæller, at glæden over projektet er gensidigt…..!
”Kalundborg Kommune er særdeles begejstret for det fine samarbejde Kalundborg Kommunes vandløbsafdeling havde med lodsejerne, de frivillige fra Kalundborg Sportsfiskerforening og Den sjællandske Grusbande, (Fishing Zealand). Det jeg kunne se med egne øjne, var et meget konstruktivt samspil, hvor de frivillige med masser af viden og bunker af energi har været med til at løfte naturtilstanden i et af vandløbene i Kalundborg Kommune. Vi håber, at det er et af flere vandløb, som vi sammen kan forbedre til gavn for ørrederne og borgerne i Kalundborg Kommune”, fortæller Michel Van der Linden.
Det lover jeg dig, Michel, -vi vil meget gerne samarbejde med Kalundborg Kommune og lodsejerne om mange flere projekter i fremtiden.
På den korte bane håber jeg, at når jeg dukker op i Kærby Å i sensommeren med elektroderne for at følge op på DTU Aquas undersøgelse fra sensommeren 2023, at det vrimler med vilde ørreder på strækningen.
I løbet af dagen byder vi på bålkaffe – så udover fiskegrej, husk at medbringe en kaffekop.
