Billede: Per Gade Gyldenkærne (åbningsbilledet på forsiden er også fra Per).
Næstved Kommune og Fishing Zealand afholdt søndag den 12. november 2023 arrangementet: “Introduktion til vinterfiskeri”. Målet var at klæde de ca. 40 fremmødte på til at takle den, til tider, svære havørred periode, som vi er på vej ind i. Havørreden kan være svær at få i tale om vinteren – dels er der færre havørreder langs kysterne, da mange af havørrederne er vandret i åerne for at udfylde et meget vigtigt hverv, nemlig at sikre artens overlevelse – men også fordi man skal lave et stykke hjemmearbejde, inden man tager afsted på fisketur for at få de bedste muligheder for at fange en overspringer.
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
Hen over dagen blev der fanget ca. 20 havørreder og et par af de løsslupne regnbueørreder, som huserer på kysterne på Sydsjælland og øerne. Regnbueørrederne var svære at få i tale, men de kunne ses i stimer over rev og i badekarrene.
Hele dagen blev der budt på frisklavet bålkaffe, så deltagerne kunne træde op ad vandet, varme sig ved bålet og få tørsten slukket. Næstved Kommune var vært ved et stykke kage til kaffen.
***
Vinterfiskeriet handler i høj grad om at studere vind og vejr og finde frem til de bedste spots ud fra brug af fcoo.dk eller app’en Fishing In Denmark. Her kan du nemt se, hvor der fx er varmtvands lommer og lav salinitet. Dette er vigtigt om vinteren, da havørreden helst opholder sig steder, hvor saltindholdet er lavt, og vandet er “varmt”. På app’en Fishing In Denmark er det ligeledes nemt at se vandskifte for de enkelte fiskepladser, og netop i vandskiftet kan man ofte få ørrederne i tale.
Bruger man fcoo.dk og Fishing In Denmark, har man nogle rigtige gode redskaber til at finde de pladser, hvor der er størst mulighed for at fange en havørred.
Elektrofiskeri i Elverdamsåen er altid spændende. Du kan nemlig komme helt tæt på, så tæt, at det er dig, der netter de fisk, der rammes af strømmen i vandet (foto, Andreas Finding-Rottem)
Igennem de seneste 15 år har vi, hvert år i november måned, været afsted til Elverdamsåen for at fange moderfisk til Fiskeplejen i Isefjorden.
Det foregår ved hjælp af elektrofiskeri og det er særdeles spændende både at være med til, og ligeså at kigge på.
Jeg får ”immer alles” en lille smule indre uro i kroppen, når det er ved at være den tid på året. Det er jo ikke altid, fiskene lige opfører sig, som de plejer. Det afhænger helt af vind og vejr, genetik, geografi og mange andre faktorer, jeg egentlig aldrig bliver helt klog på. Havørrederne er vidunderlige skabninger.
Jeg havde en drøftelse med Marie Brandt, der er formand (m/k) for Københavns Fiskeklub for nylig om, hvilken fisk, der med rette kunne kaldes Danmarks Nationalfisk. Måske er det havørreden. Jeg bliver i hvert fald en kende andægtig, hver gang jeg holder denne smukke fisk i hånden.
-Om det er en blankfisk på kysten, eller en havørred i gydedragt er egentlig lige gyldigt.
Én af Elverdamsåens smukke hunfisk bliver fanget under elektrofiskeri og vist frem. En hun som denne kan snilt have en halv liter rogn under bugen, og bidrager dermed til en masse ørredsmolt, når hun er strøget for æg.
Igennem et langt lystfiskerliv, med en masse erfaring, empiri og uendelig litteratur, har jeg forsøgt at lære havørreden at kende. Det er ikke lykkes endnu. Hver eneste gang, jeg er blevet klogere, må jeg konstatere, at der er tusind gange mere, jeg ikke ved.
Havørreden er mytisk. Netop derfor er det hvert år særdeles spændende, at pakke bilen med elektrofiske-grejet, båden og alt det andet gear, der er nødvendigt, når moderfiskene skal fanges i Elverdamsåen.
Er der mange fisk i åen er det jo ingen sag at fange dem, men er der få fisk, skal jeg måske ud igen for at fange den mængde fisk, der kræves for at kunne imødekomme behovet for en vis mængde rogn og sæd til sikring af udsætningen på Isefjorden.
Ét år fangede vi over hundrede fisk, mens sidste år var ”so to speak” en katastrofe, hvor vi slet ikke fik fanget tilstrækkelig fisk til at opfylde udsætningsbehovet. Derfor har vi i år lagt den første befiskning noget senere end vi plejer, -faktisk fjorten dage senere. Det sker på søndag den 19. november.
Jeg tør derfor godt love, at der er fisk i åen, -og jeg har i sinde at fange dem med elektroden.
Ikke ufarligt, og derfor er der også strenge regler for dette elektrofiskeri, der kontrolleres af både DTU Aqua og af Fiskerikontrollen således, at hverken fiskene eller jeg, lider overlast.
Elverdamsåen har én af Sjællands største ørredbestande, målt i forhold til antal kilometer vandløb, og hvert år vandrer fisk på op til 10 kg op i det lille vandløb for at gyde.
Det er ”combat fishing”, når hanfisk af den størrelse fanges under elektrofiskeri. Vi hjemtager dog ikke disse store hanner, da de dels er for store at håndtere og dels ikke har samme livsgejst, som de yngre og mindre hanner.
De store hunner kan have op til en liter rogn i sig og er naturligvis mere end velkomne, når jeg kommer gående i vandløbet med elektroderne.
De store hanner er nærmest frygtindgydende med deres store kæbekrog og et udtryk i øjnene, der er en arrig bokser værdig. Den slags fisk er ikke lige til at håndtere. Derfor er der brug for hjælp.
Du kan endog deltage, -helt tæt på. Nede i vandet sammen med mig, hvor et par waders og lidt is i maven, ofte rækker.
Du kan også deltage på brinken, hvor du kan se med, når vi vandrer i vandløbet og kontinuerligt (håber jeg), fanger disse fantastiske havørreder med elektroden.
Det sker som sagt på søndag, den 19. november klokken 09.09.
Du kan melde dig til elektrofiskeriet ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til adressen: runehylby@gmail.com.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når det offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe fornuftigt tøj, eventuelt waders, hvis du vil helt tæt på.
Varm kaffe, og frokost vil også være en god idé, da vi regner med at fiske igennem.
Vi plejer at slutte fiskeriet omkring klokken 14.00, men lad os se.
Det afhænger af, hvor mange fisk, vi kan og skal bruge som moderfisk.
Hver gang jeg møder denne ikoniske sten i Taderød Bæk bliver mit liv en smule mere lykkeligt. Bregner, mos og en mytisk fortælling med alfer og trolde fra en svunden tid. Jeg har kun ærefrygt til overs for denne sten.
Torsdag i sidste uge havde jeg lige et par timer, jeg kunne bruge i de nærliggende mindre vandløb for at se, om der var spærringer som følge af den storm, der ramte os i efterårsferien.
Der skal nemlig ikke mange grene til at stoppe for passage i bækkene rundt omkring i det ganske land, og særligt de små skov-vandløb er udsat, da de sjældent vedligeholdes helt så intenst som de vandløb, der løber ude i agerlandet.
Det er der flere grunde til.
De små skov-vandløb har sædvanligvis et godt fald og løber ofte i større eller mindre slugter, hvor de igennem århundreder har gravet sig ned i muldjorden, hvorfor der tit er plantet skov, da landbrugsmaskiner trods alt har sin begrænsning på stejle skrænter.
Vandløbene er kraftigt beskygget af træer, hvilket yderligere mindsker behovet for vedligeholdelse.
Derfor ligger mange små bække i skovområder øde hen og det er sjældent, kommunernes vandløbsfolk kommer på de strækninger.
Naturligvis, for der er sjældent grund til vedligeholdelse.
Til gengæld er der ofte små eller store spærringer i form af grene og stammer, der vælter ned i vandløbet, og med efterårsstorme og det sæsonbetingede løvfald, skal der ikke meget til.
Enkelte kommuner fører alligevel tilsyn med vandløbene således, at ørrederne kan finde vej opstrøms på gydevandring. Det har en stor betydning, for i sidste ende er det jo kommunerne, der skal sikre god økologisk tilstand, og kan ørrederne ikke vandre op på grund af spærringer, får man jo ikke målopfyldelse. Mission impossible!
Taderød Bæk I Lejre Kommune er netop ét af de små skov-vandløb, der ofte er impassable som følge af nedfaldne grene og væltede stammer. Bækken er et tilløb til et af de fineste ørredvandløb på hele Sjælland, -nemlig Elverdamsåen, som har en solid selvreproducerende ørredbestand.
Elverdamsåen hører under Tuse Å’s Ørredsammenslutning, idet folkene derfra tager sig af alle vandløbene i den sydlige del af Isefjorden, herunder også Elverdamsåen og tilløbene dertil.
Som formand for TØS og bandeleder i Grusbanden havde jeg dermed to kasketter på i torsdags, da jeg havde mulighed for at vandre Taderød Bæk igennem for at sikre passage og dermed sikre, at ørreder fra Isefjorden kan vandre op og bruge de mange fine gydebanker i det lille skov-vandløb. Ét af de smukkeste af slagsen.
Med et fald på 40 cm er dette en af de spærringer, der skulle fjernes. Ørrederne kan nok passere nu med dybde nok i bagvandet, men det er ikke svært at forestille sig, hvad der ville ske, hvis der kommer mere kvas og flere grene til.
Nu må man jo ikke bare drøne rundt langs vandløbene, for den private ejendomsret gælder også langs vandløbene.
Derfor havde jeg forinden talt med lodsejeren, -og i øvrigt også med Lejre Kommune.
Taderød Bæk tager altid pusten fra mig, dels over vandløbets skønhed, højlydte rislen og den uordentlighed, der hersker i strømmen, og dels over faldet i bækken, der giver åndenød, når man, som jeg, bevæger sig opstrøms.
10-15-20 ‰ eller mere over lange strækninger.
Frisk gydegravning i Taderød Bæk. Én af Isefjordens havørreder har taget turen tidligt op til én af bækkens mange gydebanker og har lagt sine æg i banken allerede i oktober måned.
Allerede efter få hundrede meter mødte jeg først en helt frisk gydegravning, -sandsynligvis fra en havørred, for den var i den pænere ende med et areal på omkring en kvadratmeter, og umiddelbart opstrøms denne gravning, mødte jeg den første spærring.
En stamme havde lagt sig på tværs og grene og kviste havde derefter samlet sig i en mur, der stuvede vandet omkring 30-40 cm. Der var dog et fint afsæt umiddelbart nedstrøms, men der skulle ikke meget mere kvas til, at det var spærret helt.
Havde denne spærring ligget uberørt hen, havde kilometervis af gyde- og opvækstvandløb, ligget ubeboet hen.
Det havde været mega ærgerligt, for der er jo analogi mellem vandløbets længde og den produktion af ørreder, der kommer ud af det.
Jeg bevægede mig opstrøms, og et par timer blev hurtigt til tre, idet der var adskillige små og store spærringer.
Ét sted havde Taderød Bæk fundet vej udenom en spærring og løb ved siden af vandløbsprofilet.
En spærring var der ikke tale om lige nu med en anseelig mængde vand i bækken, men ved lavere vandføringer, var der bestemt ingen garanti for, at ørrederne ville kunne passere.
Den fik jeg bugt med, -den spærring.
Jeg havde gudskelov taget en møghakker med, som er ualmindelig fantastisk til at fjerne grenspærringer med.
Et par kilometer fik jeg vandret igennem, og stoppede på en strækning, hvor Taderød Bæk længere opstrøms bliver bredere og løber i et noget mere adstadigt tempo.
Det er sjældent, der her er spærringer, ved jeg.
Jeg har nemlig været igennem Taderød Bæk en del gange, og jeg nyder hver eneste gang, for der er så smukt.
Ikke mindst i denne tid, hvor løvet på træerne nu skifter farve og efterlader skoven i en pragt, der ikke findes lige på noget andet tidspunkt af året.
Samme sted, men nu med passage. Vandet skulle gerne holde bækken fri, men på sigt er det ikke holdbart og stammen bør fjernes helt. Så er der lukket.
Nu venter jeg blot på, at ørrederne vandrer op i Taderød Bæk for at gyde.
Det gør de om få uger, -måske de allerede er i gang, og så må jeg ellers vende tilbage i februar måned, hvor registreringen af gydegravninger finder sted.
Så vil det vise sig, om ørrederne også har haft mod på at tage turen opstrøms, -op ad bakke til de mange gydebanker i Taderød Bæk.
Jeg krydser fingrer.
Da jeg igen havde fast grund under fødderne…..-fik Anne-Marie fra Lejre Kommunes vandløbsafdeling en kort briefing om de spærringer, jeg havde fundet.
Der var nemlig enkelte, som fremadrettet kan ”stoppe til” igen.
Ligeså blev lodsejeren også orienteret, hvilket naturligvis giver goodwill og lov til en anden gang at sikre passage.
Endnu en spærring, hvor Taderød Bæk lige nu har fundet vej udenom vandløbsprofilet. Denne spærring er en halv meter høj, og vil kun være passabel ved meget store vandføringer, som nu. Falder vandstanden vil vandet kun risle udenom stammen og fiskene vil ikke kunne passere.Samme sted, men nu med passage, og som man kan se, er vandstanden faldet med en halv meter og strømmer nu igennem passagen.Jeg krydser fingrer for, passagen holder sig fri.
Taderød Bæk er et af de smukkeste vandløb med en masse variation, uordentlighed og et hav af skjulesteder for ynglen, når den kommer frem om foråret efter vinterens gydning. Skovens glødende nuancer giver blot yderligere kolorit på en, i forvejen, smuk oplevelse.
Igen i år stod efterårsferien i fiskeriets tegn for børn & unge og familier. Det kunne tydeligt mærkes, at sæsonskiftet allerede var sat ind, da stormen kom midt i det hele og truede med at vanskeliggøre fiskeriet.
Generelt er vores arrangementer meget efterspurgte, og vi ser masser af gengangere fra år til år. Herligt, at mange forældre griber ud efter vores arrangementer og dermed medvirker til, at børnene får øjnene op for vores natur – og ikke mindst de oplevelser, der følger med!
FZ-ugen startede i Frederikssund Kommune lørdag den 14. oktober. Turen var fuldt booket på trods af en strid blæst hen over Grønlien Sø. Vi mødtes ved p-pladsen, hvor deltagerne mødte op med stor iver og lyst til at komme ud i efterårsvejret. Vi fandt nogle fiskesteder, hvor man stod nogenlunde i læ for vinden. Fiskene drillede os meget denne dag, da vinden havde rørt godt rundt i søens vand. Derfor var fangsterne langt mindre end normalt – men der blev heldigvis landet nogle skaller af de mest ihærdige fiskere. Under alle omstændigheder blev alle godt underholdt, og familierne fik sig nogle gode fælles naturoplevelser med hjem. Der blev også spurgt ind til køb af fiskegrej, da flere familier gerne ville starte fiskeriet op sammen med deres børn. Dette er netop én af tankerne bag FZ-ugen.
Dagen efter kom turen til Lejre Kommune, hvor vi inviterede til fiskeri i Skolesøen i Hvalsø. Skolesøen er normalt ikke åbent for fiskeri, men til disse arrangementer giver kommunen altid tilladelse. Her startede dagen stille og roligt i forhold til antallet af deltagere. Men da vejret blev bedre op ad dagen, dukkede mange familier op. Og alle børn blev belønnet med fangst af skaller i søen, som der er rigtig mange af. Enkelte deltagere nåede op på et tocifret antal fangede fisk – godt gået. Ligesom klokken rundede kl. 13.00 og arrangementet sluttede, kom der også en større regnbyge forbi – så godt at alle deltagere nåede at få fisk inden.
Næstved Kommune og Fishing Zealand havde inviteret til fiskeri i Susåen i Næstved by tirsdag den 17. oktober i samarbejde med Sportsfiskerforeningen Fladså og Fritidsfiskerne. Det var lagt op til den helt store fisketur for familien, og mange havde afsat formiddagen til at komme forbi og prøve lykken. Gennem dagen blev der fanget flere flotte aborrer og enkelte skaller. Efter fiskeriet kunne deltagerne nyde en varm kop kaffe og dertilhørende chokoladekiks, som blev serveret af Næstved Kommune. Sportsfiskerforeningen Fladså bød på en snak om, hvad man som medlem i klubben kan opleve, mens de serverede juice og snacks til børnene.
Samtidig i Guldborgsund Kommune var Guldborgsund Lystfiskerforening (GSLF) og en guide fra Fishing Zealand ude på kuttertur på havet for at overliste de arter, som lever længere ude. Dagen før havde deltagerne kunne møde op i GSLF’s klubhus, hvor formanden, Thomas, havde inviteret deltagerne til selv at komme forbi og fremstille det fiskegrej, som man på fisketuren skulle sætte på prøve. På selve kutterturen blev der fanget godt med fisk, bl.a. flotte makreller, rødspætter og skrubber. Det må siges at have været en stor succes for deltagerne, idet alle fangede masser af havets fisk. Der var egentlig planlagt en tur mere senere på ugen, men den måtte desværre aflyses pga. storm.
Vordingborg Kommune gav tilladelse til at fiske i voldgravene i Vordingborg by, hvor fiskeri normalt ikke er tilladt. Onsdag den 18. oktober havde Fishing Zealand og Sportsfiskerforeningen Storstrømmen stillet masser af fiskegrej til rådighed for de fremmødte. Allerede inden arrangementet gik i gang kl. 10.00 var de første allerede ude for at overliste de bidelystne fisk i voldgraven. En gruppe af drenge i 12-årsalderen gik benhårdt efter at fange en af de store karper, som lever i voldgraven. “High risk – big reward”, som en af dem sagde, inden de gik af sted med fiskegrejet. Dagen igennem kom flere af de ferieramte familier for at fiske med assistance fra guiden og medlemmerne fra Sportsfiskerforeningen Storstrømmen. Voldgravens aborrer var i hopla til stor glæde for de fremmødte. Der blev under arrangementet kåret 5 nyfiskere, der på dagen fangede deres allerførste fisk. Da arrangementet var ved at slutte, kom gruppen af drenge tilbage fra deres karpejagt. Det var sværere, end de umiddelbart havde regnet med, men var dog blevet belønnet med en stribe aborre. “Fisk er fisk”, som de så rigtigt udtrykte det.
Så var det, at FZ-ugen desværre blev ramt af storm, hvilket gjorde, at arrangementet i Odsherred Kommune måtte aflyses. Heldigvis var de tilmeldte deltagere selv begyndt at afmelde sig, så der var stor forståelse blandt deltagerne for at aflyse arrangementet.
I Roskilde Kommune var der fiskeri i Lynghøjsøerne lørdag den 21. oktober. På grund af den kraftige blæst, måtte arrangementet afholdes i det ene hjørne af søen. På trods af den begrænsede fiskeplads, blæsten og til tider kraftig regn, var arrangementet alligevel godt besøgt. Også i denne sø var der bidevillige aborrer, som blev fanget på orm et godt stykke nede i vandsøjlen. Nogle havde medbragt frokosten, som blev tilberedt på grill i det store læskur. Det blev, på trods af vejret, en rigtig hyggelig dag med masser af fisk.
FZ-ugen sluttede søndag den 22. oktober i Kalundborg Kommune med fiskeri langs havnekanten. Medlemmer fra Kalundborg Sportsfiskerforening og en guide fra Fishing Zealand havde rigget fiskegrej til, så havnens fladfisk kunne overlistes. Selvom ivrigheden for at fange en skubbe var til stede, delte fiskene ikke de fremmødtes begejstring. Fiskene var svære at lokke på krogen, på trods af at der blev fisket med ansjoser, stribefisk, regnorm og Gulp (kunstig agn). Det lykkedes dog at fange 10-12 flotte fladfisk i løbet af dagen.
Alt i alt en fantastisk og spændende uge med gode fangster og masser af nyfiskere fangede deres allerførste fisk.
Præsentationen af dagens opgave på P-pladsen ved Munkholmbroen. Vi ligner en samling jægersoldater fra forsvaret, som velsagtens også er de eneste, der havde trodset regnen…..lige med undtagelse af medlemmer af Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Grusbanden på job i Ellerenden (Marie Brandt).
Generelt synes jeg, vejrguderne er med os, når vi skal udføre projekter i Den sjællandske Grusbande. Men det var ikke tilfældet i sidste weekend, da vi mødte op klokken 10.10 ved Munkholmbroen for at sikre passage og løsne de hårdt sammenkittede gydebanker i Ellerenden.
Regnen stod ned i stænger og selv den mest inkarnerede friluft-entusiast, havde sandsynligvis taget de varme hjemmesutter på og brugt denne søndag formiddag på Netflix. Men den slags bagateller ligger ikke lige for et ægte bandemedlem i Grusbanden. Vi var derfor 18 mand m/k, der mødte op og allerede da de første steg ud af bilerne, fornemmede jeg, at det ville blive en aldeles fantastisk dag, -selvom vi nærmest var gennemblødte inden vi havde iført os overlevelsesdragter i form af waders og vadejakker, der kan holde selv den mest genstridige fugtighed ude.
Lisbeth Klarskov fra grusbanden og Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning skaber passage ved udløbet af Ellerenden (Jesper Vang Skærbæk).
Mest af alt lignede vi en kamp-enhed fra forsvarets jægerkorps, som vi stod dér på P-pladsen inden dagens opgave, -og ingen andre end disse rangers, havde velsagtens vovet sig ud i elementerne.
Projektet skulle udføres i et tæt samarbejde mellem Den sjællandske Grusbande og Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der i årevis har kæret om det lille, men ekstremt vigtige ørredvandløb, der løber ud i Tempelkrogen blot en god spytklat fra bropillerne til Munkholmbroen.
Her, i dette undseelige vandløb, vandrer gydemodne havørreder op fra Isefjorden hvert år i november-december måned. Hvis de vel at mærke kan passere de, ofte, mange spærringer i vandløbet.
18 deltagere knoklede i 4½ time for at sikre passage og løsne gydesubstrat på gydebankerne i Ellerenden, alt imens regnen fik vandløbet til at svulme. Fantastisk miljø at arbejde i, og en helt igennem vild indsats fra de frivillige (Marie Brandt).
Ellerenden er et rigtigt skov-vandløb, hvor grene og stammer ofte lægger sig i selve vandløbet og skaber både uorden, men også små og store spærringer.
Ligeså er udløbet ofte vokset til, eller blokeret af tang og andre materialer, der hindrer opgang. Det skulle ordnes, -der skulle sikres passage til gydebankerne opstrøms. Ligeså skulle de mange gydebanker løsnes, da kiselalger igennem mange år, har gjort det ellers fine gydegrus i vandløbet, overordentligt sammenkittet og nærmest umuligt for ørreder at bruge.
Alene det at ”slå hul” på gydebanken, synes at være en umulig opgave. I hvert fald for ørrederne. Derfor var vi bevæbnet til tænderne med brækjern, stengrebe, drænspader, save og de obligatoriske møghakker, som altid, -fristes jeg til at sige.
Stengrebene blev brugt som når man hjemme i staudebedet vender jorden. Præcis samme fremgangsmåde er god for gydebanker, der er kittet voldsomt sammen (Jesper Vang Skærbæk).
Vi fordelte opgaverne imellem os, og Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning tog en flok bandemedlemmer og TØS’er til udløbet af Ellerenden, hvor de gik i gang med at skabe passage for ørrederne i denne del af vandløbet.
Vi andre gik opstrøms, ind i skoven i slugten op mod Elverdamsvejen. Her løber vandløbet i de flotteste mønstre. Ud og ind imellem sten, rundt om trærødder, nedfaldne grene og kviste, klukker på sin vej ned ad bakke, præcis som vi alle synes, et vandløb skal lyde.
Her knoklede vi på med stengrebe, brækjern og møghakker for at løsne gydebankerne. Vi knoklede også på med at save stammer over, der havde lagt sig i vandløbet og forhindret ørrederne i at passere. Kors, hvor blev det godt.
Lisbeth Klarskov tager sig et velfortjent hvil (Jesper Vang Skærbæk).
Mange gydebanker blev ”vendt”, som når man graver have og vender jorden i staudebedet! Kiselalgerne lå sine steder i et 2-3 cm tykt lag ovenpå stenene og her ville ingen ørreder nogensinde kunne få hul. Det kunne vi.
Motiveret af en enkelt helt frisk gydegravning, fra en ørred (sandsynligvis bækørred), som vi fandt i slugten, fandt vi energi i den silende regn til hele tiden at bevæge os opstrøms til nye gydebanker, der skulle løsnes.
Udover de nævnte opgaver, som vi fik udført i de fire-en-halv våde, men ualmindelig aktive timer, vi brugte på Ellerenden, ville vi også deltage i den landsdækkende kampagne ”hold vejret”, som Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række andre grønne organisationer, havde arrangeret for at sætte fokus på det massive iltsvind, der er i de danske farvande.
Markeringen af dette skulle løbe af stablen klokken 12.00.
Vi samledes derfor alle atten mand m/k til et halvt minuts -hold-dig-for-næsen-med-lukket-mund-event!
Marie Brandt fra Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse (1. suppleant) var med, og knoklede først på som vi andre, og derefter orkestrerede vores markering af iltsvindet i indre danske farvande.
Tænk, at store dele af havet omkring Danmark nu er dødt. Ingen fisk, ingen snegle, muslinger, rejer, tanglopper, marsvin eller andre dyr. Iltsvind på dybt vand og fedtemøg langs vores kyster. Det er budskabet i denne kampagne.
Kiselaler har igennem mange år sat sig på stenene i stor stil. Laget af alger var nogle steder 1-2 cm tykt og lå på stenene i en uigennemtrængelig masse.
Havet omkring Danmark er vores største turistattraktion, og generer mange mange flere milliarder, end de næringsstoffer, der belaster de indre danske farvande.
Efter et halvt minuts stilhed, -hvilket I nok kan regne ud, var en nærmest uovervindelig tidshorisont for mit vedkommende, kunne vi igen fortsætte indsatsen i Ellerenden.
Vi havde aftalt på forhånd at stoppe klokken 14.00. Men som altid, var der lige lidt dæk, der skulle sparkes og da Listbeth Klarskov bød på hjemmebagt citronmåne, blev vi hængende på P-pladsen ved Munkholmbroen.
Vi havde gjort det godt, og der er ingen tvivl om, at havørrederne fra Isefjorden nu kan vandre op i Ellerenden for at gyde, og gyde på gydebanker, der er løsnet.
Under Danmarks Sportsfiskerforbunds kampagne, ”Hold vejret” satte vi også fokus på iltsvindet i indre danske farvande, og alle deltagere markerede det ved et halvt minut -hold-på-næsen-med-lukket-mund-stilhed (Marie Brandt).
Vinterens registrering af gydegravninger, som forestås af medlemmer fra Tuse Å’s Ørredsammmenslutnings styregruppe, vil vise, hvor mange ørreder, der har benyttet sig af vores invitation til elskov i Ellerenden.
Seancen blev orkestreret af Marie Brandt, der er 1. suppleant i Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedbestyrelse (Marie Brandt).Efter en lille håndfuld arbejdsomme timer, blev der sparket dæk, drukket cola og spist hjemmebagt citronmåne, som Lisbeth Klarskov havde bagt til os (Marie Brandt).Så smukt tager Ellerenden sig ud, når Jesper Vang Skærbæk kigger på det gennem kameralinsen. Imagine (Jesper Vang Skærbæk).!
De fremmødte blev budt velkommen af Fishing Zealand-guiderne Niels, Mikael og Mark og tilbudt en frisklavet kop bålkaffe. Efter en introduktion til vinterfiskeriet, blev folk sendt ud langs kysten for at afprøve teknikkerne. Der var stor spørgelyst blandt flere af deltagerne – så guiderne gav masser af gode fif og råd fra sig i løbet af dagen. Kystgrejet og kasteteknikken blev også finpudset hos flere af deltagerne.
