God sommerhavørred i Tuse Å. Afkrogning i vandet og et hurtigt foto inden genudsætning. Det sikrer en god overlevelse.
Der er en håndfuld sjællandske vandløb, hvor fiskeriet efter havørreder er overraskende godt. Det gælder vinterens fiskeri efter grønlændere/overspringere men så sandelig også efter blanke opgangsfisk midt på sommeren. Her er et eksempel på, hvordan Tuse Å´s Ørredsammenslutning anvender de årlige fangstrapporter som et vigtigt bidrag til overvågningen af ørredbestandens udvikling. Men også lystfiskerne kan hente inspiration og erfaringer.
Fiskeåret 2014 blev vanskeligt på grund af den ekstremt tørre og varme sommer, men som det vil fremgå, så blev der på ret få fangstrapporter noteret i alt 108 havørreder, hvilket er overraskende mange – de vanskelige forhold taget i betragtning.
Erfarne storfangere fylder i statistikken Der blev indsendt i alt 30 fangstrapporter – altså kun fra en mindre del af medlemmerne. Rapporterne giver dog nok et rimeligt billede af årets fangster, idet vi har erfaring for, at medlemmer som har noget at rapportere, hyppigere indsender sammenlignet med dem uden fangster. Det var påfaldende, at kun ca. halvdelen havde fanget noget og at endnu færre virkeligt havde fået skrevet blanketten helt ud. Men vi ved det jo godt – ihærdighed og en målrettet indsats lønner sig. Ofte skal der nogle 0 ture til, før man får så megen erfaring med vandet og fiskenes luner, at man får belønningen i form af en god Tuse ørred. I den forbindelse skal det nævnes, at årets storfanger alene havde noteret sig for 21 havørreder og et par store bækørreder.
Bækørreder som denne findes stadig i Tuse Å.
Et svært fiskeår 2014 var et vejrmæssigt svært år for vandløbene og fiskeriet. En meget kold periode sidst på vinteren gik direkte ind i et tørt varmt forår og derefter en ekstremt tør og varm sommer. Vandføringen faldt støt igennem foråret og fortsatte sommeren igennem, hvor den var usædvanligt lille. Fiskeriet var yderst vanskeligt under forhold, hvor grøde fyldte vandet og hvor vandtemperaturen i varme perioder blev målt op til 22 oC. Det var tæt på at være kritisk for ørrederne. Faktisk blev der fundet en håndfuld døde blanke havørreder midt på sommeren, hvilket viser, at det var nær ved at gå galt med høj temperatur og lavt iltindhold. Først ind i oktober begyndte der så småt at komme vand og blive rimeligt nemt at komme til.
Havørreder og bæredygtigt fiskeri Ikke desto mindre lykkedes det for de drevne Tuse Å drenge, at overliste i alt 108 havørreder. Heraf oven i købet en del blanke havørreder selv midt i den kritiske sommerperiode i juni – september. Som det ses af figur 1, så kom der for alvor gang i fangsterne igen i oktober og november. Samlet set udgjorde forårets grønlændere, overspringer og nedfaldsfisk kun omkring 1/3 af alle fangster. I vinterfiskeriet indgik bl.a. en lynende blank fed overspringer på 64 cm., som sikkert vil blive husket længe. Mange nedfaldsfisk var i god kondition og var tydeligvis i fuld gang med at æde.
Figur 1. Rapporterede havørreder i 2014 for hver måned (I alt 108 stk.).
Det blev ikke rapporteret om en eneste aflivet havørred i 2014, men mindst 2 blev ulovligt hjemtaget i sensommeren af 2 tyvfiskere uden medlemskab. De blev anmeldt til politiet, som prompte mødte op og uddelte bøder. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at der er blevet hjemtaget flere havørreder, hvilket også er lovligt og helt ok med i alt 2 havørreder for medlemmerne i vinter og efterår (efter TØS´s regler). Men det er tydeligt, at den markant forbedrede fiskemoral fortsætter, sådan som det også var tilfældet i de foregående år. Til sammenligning blev der før de nye regler dunket 30 – 50 % af både bækørreder, grønlændere og opgangsfisk.
Havørredernes størrelse
Havørredernes længde fordelte sig fra 30 cm til 84 cm. med en skønsom blanding af blanke opgangsfisk, overspringere, grønlændere og nedfaldsfisk jævnfør figur 2. Besynderligt nok så blev der ikke rapporteret om ret mange små grønlændere, men det kan skyldes islæg i februar. Der har længe været en fornemmelse af, at havørreder fanget på stang var mindre end de, der bliver el-fisket som moderfisk. Imidlertid så fremgår det af figur 2, at fordelingen på størrelser var stort set den samme. En årsag kan være, at de ofte små grønlændere ikke i 2014 indgik med så store tal i fangsterne. Men det kan også være, at lystfiskerne bare er blevet bedre til at overliste de store fisk.
Figur 2. Længde-hyppighedsfordelingen for havørreder fanget af lystfiskere (øverst, 108 stk.) og moderfiskene fanget i november (nederst, 129 stk.).
Havørredfiskeriet udvikling siden 1986 Samtlige rapporterede havørreder (alle livstyper) igennem årene siden 1986 fremgår af figur 3. Det ses, at 2006 var blandt det bedste. Årsagen til, at 2014 ligger i den lave ende, er givetvis den omtalte ekstreme tørke og varme. At havørrederne faktisk var der, blev til fulde dokumenteret ved el-fiskeriet efter moderfisk. Her viste det sig, at moderfiskene stod tættere end nogensinde før målt på en strækning midt på Tuse Å med 81 stk. pr. km. Det er i alt fald en indikation af, at bestanden holdt skansen trods den ekstreme sommer. Optælling af gydegravninger i løbet af vinteren vil endeligt afklare antallet af gydende fisk. Bemærk det store spring efter 1998. Her trådte det store garnfri område i kraft i Holbæk Inderfjord. Fremgangen her med mere end en fordobling bekræftes også af antallet af gydegravninger.
Figur 3. Det totale antal rapporterede havørreder i perioden 1986 – 2014. Summen af grønlændere, overspringere, nedfaldsfisk og opgangsfisk (år 2012 og 2013 er ikke behandlede).
Udviklingen hos bækørrederne Rapporterede bækørreder (kun målte over 25 cm medtaget) har været faldende igennem de sidste 15 år, og endte i 2014 på et bekymrende og historisk lille antal med blot 21 stk. De blev fanget i samme perioder som havørrederne.
Figur 3. Det totale antal rapporterede bækørreder i perioden 1986 – 2014. Kun de målte (større end 25 cm) er medtaget.
Bækørredfangsternes udvikling er meget bekymrende. Efter rigtigt gode år i sidste halvdel af 1990´erne, er fangsterne nu helt nede at skrabe bunden jævnfør figur 3. Bækørredfiskeriet var naturligvis vanskeligt midt på sommeren af de samme grunde som for havørreder, men udviklingen siden midt 1990´erne er desværre ikke til at tage fejl af. Der ses ligeledes meget få store bækørreder ved el-fiskeriet og bestandsundersøgelserne. Dermed er udviklingen i Tuse Å den samme, som i de fleste andre danske ørredvandløb. Den eneste trøst er, at der var rigtigt flotte fisk imellem på op til 56 cm. Den lokale totale fredning opretholdes.
Andre arter Mærkeligt nok blev der kun rapporteret om 5 regnbueørreder trods udslippet fra havbrugene i 2013/2014. Fiskene var mellem 46 cm. og 65 cm.
Der indgår stadigt flere aborrer i fangsterne. Det synes som om, der er en lille fremgang for aborrerne både mht. antal og størrelse, men det kan ikke entydigt afgøres endnu. Dertil kommer enkelte gedder og skaller. Ål, brasen og karpe indgik ikke i år, formentlig fordi ingen fisker efter dem.
Årets kuriosum er fangster af 7 skrubber på orm i åens nedre del.
Prognose for 2015 Vi forventer en god (måske endda rigtigt god) opgang i 2015. Bestandsundersøgelserne har de foregående år vist pæne tætheder af unge ørreder på opvækstområderne, hvorfor smoltudvandringen fra naturlig produktion antagelig har været ret stor. Dertil kommer, at mundingsudsætningerne i de senere år er blevet flyttet længere nedstrøms i åen. Det forventes at give en væsentligt større overlevelse. Hvis vi er heldige mht. havoverlevelsen hos både natursmolten og de udsatte, så er der grundlag for et rigtigt godt år i 2015.
Endeligt skal det nævnes, at det nyslyngede stykke nedstrøms Tuse nu er ved at udvikle sig et helt enestående flot vandløb, som bugter sig igennem engene. Her vil vandet givetvis gynge af havørreder i den kommende sæson.
Et nyt kuld certificerede guides er klækket. Foto: Rasmus Ditlefsen
I sidste weekend havde fem Sjællændere, fire fynboer og en jyde sat hinanden stævne på Rørvig Centret i Odsherred. Fælles for de ti er, at de alle er sportsfiskere, som bruger hver en chance de får ved vandet. Normalt ville et sådan møde mellem entusiastiske sportsfiskere resultere i uhæmmet fiskeri med dertilhørende mere eller mindre sandfærdige fiskehistorier fra vandet. På trods af at alle havde grejet med, blev der ikke fisket. Formålet med weekenden var ikke fiskeri, men derimod undervisning.
For anden gang i historien afholdt Danmarks Sportsfiskerforbund certificeringskursus. DSF har i samarbejde med Aktiv Danmark – Dansk Turistfremme udarbejdet en standard for fiskeguider. Meningen med standarden og certificeringen er at sikre fisketurister og danskere som booker en guide gennem Fishing Zealand eller Havørred Fyn en god oplevelse.
Certificeringen stiller en række krav til guiderne herunder gyldigt førstehjælpsbevis og en erhvervsansvarsforsikring. Dette er i sidste ende er med til at sikre turister og danske lystfiskere en ensartet, tryg og sikker fisketur.
For Fishing Zealand deltog Rasmus Ditlefsen, Henrik Reiter, Lars Juel Hansen, Jan Svenstrup og Tue Blaxekjær. Fælles for alle fem er, at de hver især har rigtig mange års erfaring indenfor deres fiskemæssige område.
Jan Svenstrup er f.eks. den første Fishing Zealand guide som specialiserer sig i fiskeri fra båd. Udover at arrangere fisketure fra sin toptunede trollingbåd, er Jan også en meget dygtig og habil kystfisker. I kan læse mere om Jan Svenstrup på www.svenstrupsportfishing.dk.
Hvis der er nogen som kender Isefjorden, er det Lars Juel Hansen. Han har allerede flere års erfaring med guidede ture i fjorden. Udover at være bidt af en gal kobberbasse er Lars er også manden bag www.seatrout4you.com samt gruppen Kobberbassens venner på Facebook.
Rasmus Ditlefsen er udover, at være uddannet dyrepasser en blændende naturformidler, som virkelig elsker at fortælle om dyreliv lige fra skrubtusser til havørne. Med Rasmus som guide er man sikker på at få en naturoplevelse, som rummer meget mere end blot en fisketur. Rasmus har et godt kendskab til fiskeriet på Falster og Møn.
Bombardafiskeren eller manden med de mange fiskepladser på Stevns og den Sjællandske nordkyst kan ikke være andre end Henrik Reiter. Henrik har en forbløffende evne til at finde fisk samtidig med, at han er god til at lære fra sig. Driller bombardaen eller skal der snakkes kyststrategi er Henrik manden der skal bookes.
Udover at være en dygtig lystfisker uanset, om der fiskes med spinne eller fluestangen, har Tue Blaxekjær et stort og bredt kendskab til kystfiskeri efter havørred langs kysterne på Møn og Falster. Tue har gennem en årrække skrevet en lang række artikler til Fisk & Fri, og han er samtidig manden bag www.ifish.dk.
Fishing Zealand ser et stort potentiale i tilknytningen af de fem nye fiskeguider. De nye fiskeguider vil i fællesskab og samarbejde med de allerede eksisterende Fishing Zealand guider, Fishing Zealands medlemskommuner samt Fishing Zealand være med til at videreudvikle og præge lystfiskerturismen i Danmark i en positiv retning.
Jeg har lige haft en snak med biolog i Vordingborg Kommune, Jimmi Spur Olsen, som – er medlem af Fishing Zealand projektgruppen samt specialist i brakvandsaborrer og -gedder. Jimmi har på det seneste hørt spredte rygter om, at der skulle være observeret døde brakvandsgedder i Vordingborg-området.
Han fortæller, at der torsdag d. 15 januar kom to helt konkrete henvendelser om, at der var set døde gedder to forskellige steder på Møns vestkyst ud mod det lavvandede område som kaldes Letten.
“Trods tusmørke og grumset vand afslørede en gennemgang af 350 meter af kysten og de bagvedliggende strandenge ikke mindre end 45 døde brakvandsgedder. Et rigtigt trist syn, ikke mindst når man bruger meget tid og energi på arbejdet med at skabe større bestande af brakvandsgedder. Der var tale om smågedder, med kun en enkelt op mod de 2,5 kg. Gedderne lå helt op til 30 meter inde på strandengen, hvor højvandet havde været inde i forbindelse med den sidste tids højvande. Jeg kan kun frygte at der også ligger rigtigt mange døde gedder rundt omkring på bunden i brakvandsområderne.
Hvad årsagen til, at gedder i så stort antal dør, kan vi kun gætte på. Den mest oplagte forklaring er selvfølgelig indstrømning af vand med højere saltkoncentration, end hvad brakvandsgedderne kan tåle, men vi kan ikke udelukke andre årsager.
For at få det bedst mulige grundlag for at vurdere omfanget og årsagssammenhængen, vil jeg appellere til alle, som har observeret døde gedder indenfor de sidste 4 uger, om at sende mig deres observationer. Har man ikke været ude på det sidste, ville det være en god gerning at bruge et par timer i den kommende weekend til tjekke de områder/kyster, hvor I plejer at fiske brakvandsgedder. Har man fanget gedder i et område inden for de sidste 4 uger, modtages oplysninger herom også gerne, idet dette også kan være med til at afdække, hvor og hvornår gedderne er begyndt at dø”.
Observationerne af døde gedder må meget gerne indeholde, området eller kyststrækningen, antal og størrelse, foto, dato og alt hvad man kan forstille sig kan have betydning.
Jeg håber at jeres observationer kan være med til at styrke og målrette den fremtidige forvaltning af områdets brakvandsgedder”.
Har du gjort nogle relevante observationer, så sørg endelig for at sende dem til Jimmy: jso@vordingborg.dk
Vi følger situationen med et vågent øje den kommende tid. Trist.
Danmark har alle muligheder for at få et lystfiskeri i europæisk topklasse. Vi har flere tusinde km højproduktive vandløb, i hundredvis af større søer og mange tusinde km kyststrækning, hvor en lang række attraktive arter kan fanges. Forudsætningen er dog, at der skal være nok fisk og store fisk tilstede. Og det halter desværre ret meget. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne i efterhånden mange år arbejdet med at gøre åer og bække til velfungerende levesteder, ligesom sportsfiskerne gennem Fisketegnet siden 2012 årligt har bidraget med mere end 10 millioner kr til vandløbsrestaurering.
Men godt vandmiljø alene gør det ikke. Fiskeriforvaltningen skal også være gearet til, at de – for lystfiskerne – vigtigste fiskearter ikke udsættes for en for stor fiskeridødelighed. Det gælder selvfølgelig alle former for fiskeri, men i de fleste tilfælde er det garnfiskeriet, som har potentialet til at skabe problemer i især de snævre farvande, hvor fiskene trækker mellem gydeområderne og ædepladserne.
Disse to udfordringer – en ikke altid lige hensigtsmæssig fiskeriforvaltning og for dårligt vandmiljø – har stået øverst på forbundets dagsorden i mange år. I 2014 kom gennembruddet, og så ovenikøbet på begge områder.
Først blev Fynbekendtgørelsen ændret, sådan at havørrederne nu har en meget større mulighed for at overleve frem til gydning. Og siden kom Dan Jørgensens forslag til en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene, som blandt andet indebærer stop for salg af havørred på Bornholm og forbud mod at hjemtage gedder i fire områder i det sydsjællandske. Læs mere om Dan Jørgensens spændende visioner om lystfiskeriet fra side 4.
Der er penge i eksempelvis gedder. De evner nemlig i høj grad at lokke lystfiskerturister til Danmark.
Og sidst i november kunne Miljøminister Kirsten Brosbøl så løfte sløret for den kommende generation af vandplaner, der kommer til at medføre mange positive forandringer i vandløb og søer. Et meget positivt element i planen er, at fisk er kommet med som et kvalitetselement. Det betyder nemlig, at investeringen i vandmiljøet SKAL udmønte sig i større bestande af vildfisk. Og det vil med garanti give flere fisk i vandløb, søer og langs kysterne.
Udsigterne til bedre lystfiskeri er således lyse, men der er stadig behov for nytænkning og flere bæredygtige løsninger. De fiskerimæssige udfordringer er nu løst i nogle geografisk begrænsede områder, men hvis de positive ringe skal brede sig til hele landet, så skal der gennemføres ændringer i den generelle fiskerilovgivning. Danmarks Sportsfiskerforbund har et bud på, hvad der skal til. Læs mere om det fra side 36.
Den store politiske interesse for miljø og lystfiskeri skyldes ikke kun lystfiskernes blå øjne. Muligheden for at skabe et en øget omsætning i udkantkommuner er også et validt argument, som forhåbentligt vil sikre, at de bæredygtige løsninger vil være langtidsholdbare. Hvis Danmark for alvor skal profitere på fiskeriet, er det vigtigt at kende målgrupperne. Arne Kvist Rønnest serverer i sin artikel en række vigtige facts, som alle i turistbranchen bør kende.
Fishing Zealand har i løbet af meget kort tid formået at skabe stor opmærksomhed. På mindre end 1½ år er projektet for eksempel gået fra to kommuner til syv. Den positive modtagelse skyldes blandt andet, at projektets bærende element er bæredygtighed. Hvad Fishing Zealand mere konkret går ud på, kan du læse i Paul Debois’ og Jimmi Olsens artikel fra side 22.
At laksefiskeri ikke er billigt, ved alle, der bare én gang har smidt krogen i et laksevand. Men hvor meget er fiskeriet og lystfiskerenes forbrug egentligt værd i det område, hvor fiskevandet ligger? Det får du svaret på i Koeds, Aarestrups, Skovs, Jordal-Jørgensens, Kvist Rønnests og Ladenburgs artikel fra side 16, der er lavet med udgangspunkt i en helt ny undersøgelse fra Skjern Å.
Hvis man tror, at godt fiskeri er nok til at skabe nye lystfiskere, så tro om. Selv om lystfiskeriet i dag er markant bedre end for 30 år siden, så er der i dag færre unge lystfiskere. Det lyder umiddelbart ulogisk. Jon Fuglsang giver i sin artikel fra side 16 nogle velbegrundede bud på, hvorfor det er sådan, og hvordan de unge skal lokkes ud i naturen med fiskestangen i hånden.
Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte af at kunne præsentere så mange spændende og velskrevne artikler. Vi har derfor valgt at trykke et oplag af udgaven – normalt udgives det kun digitalt på www.sportsfiskeren – i håbet om, at det vil blive læst af mange flere. God læselyst!
Claus Eklundh Christensen fortæller om fiskeri med gennemløbsagn.
Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) inviterede i samarbejde med Fishing Zealand til en aften i havørredens tegn på restaurant Store Børs i Roskilde d. 13. januar.
Der var totalt udsolgt til arrangementet og dermed fuldt hus på restauranten. Hyggen og snakken var i højsædet, og der blev ivrigt diskuteret fiskeri ved bordene og udvekslet fif og ideer til at fange havørreden.
Foreningens formand Uffe Clemmensen lagde ud med at fortælle og vise filmen om det spændende projekt, som han har lagt mange timer i, nemlig ”Ørredpatruljen”. Det kan i den grad anbefales at se den meget flotte film, der beskriver projektet. Filmen kan ses her.
Efterfølgende blev der serveret en rigtig lækker fiskeanretning, hvortil man kunne købe øl og vand. Efter middagen gik vi i gang med vores foredrag ”Genveje til havørred-succes på kysten”. Interessen var overvældende, og spørgelysten fra tilhørerne var stor, så jeg tror, at alle tidsrammer blev sprængt. Midtvejs i foredraget holdt vi en kort pause, hvor der blev serveret gratis te og kaffe, og til sidst sluttede vi af med at kigge på det grej, som vi typisk går med på kysten. Det var der ganske overvældende interesse for.
Vi vil meget gerne takke for det særdeles flotte fremmøde, og en særlig tak skal lyde til Uffe Clemmensen for at have stablet det hyggelige arrangement på benene.
Interesseren har som nævnt været enorm, og derfor er det lykkedes at gentage arrangementet d. 27. januar på restaurant Store Børs i Roskilde kl. 18.30. Hvis du er interesseret, så skynd dig at tilmelde dig via ROLK’s hjemmeside, der er rift om de sidste pladser.
