Fishing Zealand Magazine er udgivet i en dansk samt engelsk version i 25.000 eksemplarer i alt. Og nu kan begge dele også læses i en online version.
Fishing Zealand er involveret i en lang række aktiviteter, events og tiltag, der alle arbejder for at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland. Vi arbejder både med lystfisketurisme, børn & unge, miljøpleje og meget meget mere – og derfor kan det muligvis være svært at danne sig et overblik over alle de mange ting, som Fishing Zealand er involveret i. Dette er en af grundene til, at vi besluttede os for at producere et Fishing Zealand magasin. Nu har vi din fulde opmærksomhed og 52 sider til at give rigtig mange eksempler på alt det vi står for og arbejder med. Der sker faktisk meget mere, end vi kunne finde plads til her i bladet. FZ-projektet er i konstant udvikling, og nye kommuner og samarbejdspartnere kommer stadig til. Og det betyder, at der sikkert allerede er sket en hel del siden dette magasin blev trykt. Men vi er kun stolte af, at tingene udvikler sig – og at det ofte går stærkt.
Fishing Zealand Magazine blev lanceret på Fishing Zealand konferencen i Tisvilde. Magasinet er blevet taget rigtigt godt imod, og det har nu fundet vej ud i afkrogene af de enkelte medlemskommuner, hvor de er at finde ude hos de mange klyngemedlemmer – herunder turistbureauer, grejbutikker og overnatningssteder.
Har du endnu ikke haft lejlighed til at få læst Fishing Zealand Magazine, og er du af typen, der finder det mageligt at læse magasiner på for eksempel Ipad’en, så er der gode nyheder. Fishing Zealand Magazine er netop blevet gjort tilgængelig i en online version, som selvfølgelig er gratis tilgængelig for alle. Du kan enten gnave dig igennem magasinets 52 indholdsrige sider online eller downloade det og læse det, når du er offline.
Vi håber på, at magasinet kan gøre dig en lille smule klogere på Fishing Zealand – og måske endda også motivere dig for at blive mere involveret i udviklingen af bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland.
– Du skal være så velkommen.
– Gordon
Ps – vil du hellere læse eller dele magasinet på engelsk så er det nedenstående version du skal bruge.
De vestsjællandske lystfiskere og lystfiskerforeninger har været et lidt hårdt efterår igennem. De to store å-systemer Tude Å og Halleby Å er blevet oprenset voldsomt. Men de frivillige kræfter arbejder utrætteligt for at opretholde en bestand af ørreder, som vi alle kan nyde godt af. Se videoen om det frivillige arbejde, hvor der fornyligt er blevet el-fisket og strøget ørreder.
Ny kampagne skal bringe saglighed og viden ind i debatten om de små vandløb, som ser ud til at gå en alt andet end lys fremtid i møde.
Vi har i Danmarks Sportsfiskerforbund netop søsat en kampagne, der hedder ”Beskyt de små vandløb”. Initiativet skyldes Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens udmelding om, at de små vandløb, der har et opland på under ti km2, ikke skal indgå i vandområdeplanerne, med mindre de allerede nu opfylder miljømålene eller, at der allerede er aftalt en indsats i vandløbet i vandrådene. For at føje spot til spe, så har hun også bebudet, at vandløbsloven skal ændres, sådan at hensynet til dyre- og plantelivet i vandløbene ikke længere skal sidestilles med vandløbenes evne til at lede vandet væk. Og så foreligger der et forslag fra Venstre om, at Naturbeskyttelsesloven, som i dag sikrer mod uberettiget opgravning af åer og bække, også skal revideres, sådan at vandløbene ikke længere skal beskyttes af loven.
Det gode, danske havørredfiskeri langs kysterne skyldes i høj grad de små vandløb, og det restaureringsarbejde, som er gjort her.
Dramatiske konsekvenser Konsekvenserne af ministerens udmelding er dramatiske, hvis hun får sin vilje. Mellem 8000 og 9000 km små vandløb vil ikke skulle restaureres, selv om de har et stort biologisk potentiale. Og hvis der er et ønske om at gøre dem dybere og bredere, for at de bedre kan lede vandet væk, så vil lovgivningen ikke sikre mod den slags overgreb. Da miljøtilstanden i de større vandløb jo i et vist omfang er afhængige af, at bækkene i oplandet er velfungerende, så vil det ikke kun gå ud over de små vandløb. Vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund derfor meget bekymrede for, at mere end 30 års arbejde med vandløbene vil blive smidt ud med badevandet.
Små vandløb er vigtige Hvad er det for nogle vandløb, ministeren ønsker at fjerne fra vandområdeplanerne? Det kræver en lille opsummering af historikken: Der er 27.000 km vandløb, som i de gamle regionplaner blev vurderet til at være gode og velfungerende eller til at have potentialet til at kunne blive det. Det er typisk vandløb med så relativt gode faldforhold, at der på delstrækninger kan være gydebanker og god strøm. Heraf er der 18.000 km med et opland på under 10 km2, som typisk vil være op til 1½ meter brede. Disse små vandløb er vigtige, for de er gode levesteder for en lang række insekter og fiskearter med især ørreden som den vigtigste. Det gode, danske havørredfiskeri langs kysterne skyldes derfor i høj grad de små vandløb.
19000 km med godt fald De 27.000 km vandløb med godt potentiale blev så i 2014 reduceret til 19.000 km, da den forrige regering skulle beslutte, hvor mange km vandløb, der skulle arbejdes med i perioden 2015-2021. Reduktionen skyldtes pres fra landbruget, der mente, at en vis del af de 27.000 km var gravede kanaler og grøfter, der ikke havde potentialet til at blive gode ørredvandløb. Der var helt sikkert eksempler på, at der var taget nogle meget dårlige vandløb med i planerne, så vi anbefalede i DSF, at der skulle lægges nogle helt objektive kriterier ned over udvælgelsen af vandløbene – såsom faldforhold, slyngning og nuværende miljøtilstand.
De mange frivilliges forbilledlige indsats står til at blive drastisk undermineret, hvis Eva Kjer får sin vilje.
De bedste blev sikret Det blev accepteret af Miljøministeriet, og resultatet blev, at de nævnte 19.000 km vandløb blev udpeget til at skulle indgå i Vandområdeplanerne. DSF var ikke ubetinget tilfredse, fordi vi syntes, at udvælgelsen i forhold til faldforholdene var for barsk. Kriteriet blev sat så højt, at mange fine eller potentielt gode vandløb forsvandt ud af planerne. Men vi glædede os over, at vi trods alt havde sikret vandløbene med det største potentiale. De 19000 km vandløb har alle som udgangspunkt gode faldforhold, mens der er stor forskel på, om de har slyngninger, og om der fisk og insekter i dem. Men netop de gode faldforhold er garant for, at man ved at genskabe grusbunden og øge den fysiske variation vil kunne få et velfungerende vandløb ud af det.
Ud med cirka halvdelen Jeg gentager lige spørgsmålet: Hvad er det for nogle vandløb, ministeren ønsker at fjerne fra vandområdeplanerne? Ud af de 19.000 km med godt fald, som var tilbage, ønsker hun nu at fjerne alle dem, som har et opland på under 10 km2, som ikke har god miljøtilstand i dag. Det vil i praksis betyde, at næsten halvdelen af de 19.000 km vandløbene tages ud – og de vil alle være små og dermed meget vigtige for ørredproduktionen. Argumentet for at gøre det er, at de har dårlige faldforhold og derfor aldrig vil kunne fungere biologisk. Intet kunne være mere forkert! Kriteriet for den oprindelige udvælgelse var jo blandt andet, at der skulle være gode faldforhold. Men indtil videre har Eva Kjer Hansen mest lyttet til de organisationer, der postulerer det modsatte.
Vi har prøvet før og kender svaret I Danmarks Sportsfiskerforbund er vi rystede over den manglende faglighed i regeringens politik. Hvordan kan man tro, at opgravning, udretning og dræning er svaret? Vi anvendte den strategi i mange år, og det kom der ikke ret meget godt ud af. Stor erosion i vandløbene, øget udvaskning af næringssalte, stor okkerudfældning i de dele af landet, hvor den slags sker, og dårlige ørredbestande som et tegn på, at dyrelivet var i dyb krise.
Tilbage i 1980’erne var der således en vild smoltproduktion på 166.000, det svarer til 6 % af den oprindelige produktion. I dag – efter mere end 30 års målrettet indsats – er smoltproduktionen tredoblet, men det er immervæk stadig kun cirka 20 % af, hvad der oprindeligt svømmede ud af de danske åer og bække. Og fremgangen vil blive vendt, hvis rendegraverne atter gør deres indtog i de små vandløb.
Beskyt de små vandløb på www Med etableringen af ”Beskyt de små vandløb” håber vi på, at vi med saglige argumenter kan få overbevist tilstrækkeligt mange politikere om, at det faktisk er muligt at tilgodese både miljø- og afvandingsinteresserne.
Vi har netop lanceret en lille film på tre minutter, som handler om vigtigheden af de små vandløb som vuggestue for ørrederne. Senere følger der fem film mere, der beskæftiger sig med blandt andet vandløbsbiologi, restaurering, værdien af lystfiskeriet og juraen bag vandrammedirektivet. Og vi har været så heldige, at nogle af landets dygtigste eksperter stiller op. Hvis du vil følge med i, hvad der sker på sitet, kan du tjekke det her: http://sportsfiskeren.dk/beskyt
Hvis du vil vide endnu mere, så kan jeg anbefale dig at blive medlem af gruppen ”Bevar de forhadte vandløb” på Facebook.
Rune Hylby var vært for Grusbande-mødet, som tiltrak en masse foreninger og ildsjæle.
Vi har igennem nogen tid haft et stort ønske om at starte en sjællandsk grusbande op i stil med den, der gør et fremragende stykke arbejde på Fyn. Det var derfor naturligt for os, at kigge på mulighederne i Fishing Zealand, hvor vi har et stort netværk i forvejen, og hvor der allerede er en masse meget engagerede folk tilknyttet.
Det var vigtigt for os, at vi ikke lukkede os sammen i initiativet, men tværtimod åbnede op for mulighederne for et stort fællesskab. Derfor havde jeg inviteret alle foreninger på Sjælland og øerne. Selve mødet kaldte vi, ”Kickstart af den sjællandske grusbande”.
Der var mange konkrete indspil i forhold til praktisk vandløbspleje- og restaurering på Grusbande-mødet.
Mødet blev afholdt i tirsdags på Roskilde Rådhus, idet vi havde været så heldige, at også Roskilde Kommune, der jo er én af Fishing Zealand-kommunerne, syntes om idéen, og lagde lokaler til.
På deltagerlisten var foreninger fra hele Sjælland, foruden en række ”ildsjæle”, der naturligt også var blevet inviteret. Desuden havde vi inviteret et par repræsentanter fra UV-jægerne, da de har et ønske om at være med til at hjælpe de sjællandske ørredbestande, da de jo også høster af den frugt, de frivillige sportsfiskere har sået i årevis gennem det store engagement rundt omkring på Sjælland.
Det er hele fundamentet for den frivillige indsats og i øvrigt også i Fishing Zealand, at vi kan samarbejde på tværs af interesser og indhold, da vi har det samme mål, nemlig at sikre de bæredygtige løsninger. Derfor var jeg fantastisk stolt over, at der mødte mere end tredive engagerede mennesker op til mødet, og det var tydeligt, at der rundt omkring i salen brændte en ild for miljøet, og for det at gøre noget!!!!
Vi havde arrangeret mødet i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, men det fundamentale aspekt, – at alle kunne være med – gav en bred vifte af sjællandske vandplejefolk, både fra foreninger, der er tilknyttet Forbundet og de, der ikke er. Pointen er jo, at vandplejearbejdet er en fælles opgave og en fælles interesse. Netop samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund gjorde, at vi kunne præsentere en flot række af oplægsholdere, der forstod at inspirere os til at arbejde videre med Grusbanden. Jan Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg gav indledningsvis en fin præsentation af det store arbejde, der hører hjemme under Fiskeplejen, og hjemmesiden www.fiskepleje.dk, blev præsenteret, idet der er en masse hjælp at hente for de frivillige på denne side. Det er jo blandt andet under Fiskeplejen, at foreninger kan søge penge til gydegrus via Fisketegnsmidlerne.
Lars Henriksen fra Vandpleje Fyn delte ud af sine mangeårige erfaringer med vandpleje-arbejdet på Fyn.
Dernæst præsenterede Lars Henriksen fra Vandpleje Fyn, hvordan man havde grebet tingene an i oprettelsen af den fynske grusbande, der i mange år har haft succes med restaureringsprojekter på Fyn. Lars er en driftig fornøjelig ung mand, og det var helt tydeligt, at han havde haft fingrene i mange sten, og meget grus…..!
Torben Tinggård fra Vestjylland var også på banen med en masse viden om, hvordan de har grebet vandløbspleje an i Skjernåen og i Storåen, hvor Torben er tovholder på 5-10 projekter om året. Torben lagde stor vægt på, at det er vigtigt, at det er hyggeligt at hjælpe. Derfor har han for eksempel flere folk rundt omkring, der kan være med til at give en hånd med, – også når vinden suser og regnen hagler ned! Og det gør det jo engang imellem, – også i Vestjylland.
Afslutningsvis fortalte Gordon Henriksen fra Fishing Zealand om de mange tiltag, der er igangsat i FZ. Både, hvad angår events, struktur og organisation, mediemæssigt og alle de andre ben, Fishing Zealand står fast på.
Den sidste del af ”Kickstart af den sjællandske Grusbande”, tog jeg mig af, idet jeg fremlagde mine tanker omkring indholdet og strukturen i Grusbanden. I den forbindelse var det vigtigt for mig at præcisere, hvilke rammer Grusbanden arbejder under.
I korte træk handler det om, at:
Vi starter en grusbande på hele Sjælland.
Grusbanden vil bestå af alle, der synes, det er rart at smide grus i vandløbene.
Grusbanden er et samarbejde, først og fremmest udsprunget af SØS-tanker.
Grusbanden er ment som et netværk af frivillige, der kan trække på hinanden.
Grusbanden kan “hyres” af alle foreninger og andre vandplejefolk på Sjælland, uanset om foreningen er med i DSF eller ikke med i DSF.
Grusbanden kan “hyres” til alle projekter, uanset om projektet ligger i en FZ-kommune eller i en anden kommune, der ikke er med i FZ.
Grusbanden er et initiativ fra FZ, DSF, SØS, mm, men vi “kører” det gennem FZ, netop fordi, det kan være med til at gøre det mere attraktivt for ikke FZ-kommuner at være med i FZ, da grusbanden sikrer en stor PR-værdi, at tingene sker, og at det er frivillige, der arbejder sammen om at gøre vandløbene på Sjælland bedre.
Det var derfor vigtigt at fortælle, at alle kan være med, og at vi nu går i gang med at forme indholdet i Grusbanden, udfra de indspark, der blev givet under mødet. Det var blandt andet et udtalt ønske, at der blev skabt en platform for ikke blot projekter med grus, men også alt det andet vandplejearbejde, der foregår blandt de frivillige rundt omkring på Sjælland. Eksempelvis blev der ytret ønske om, at flere kunne deltage aktivt i det store arbejde, der hvert år skal gøres for at opfiske moderfisk.
Jeg vil gerne have lov til at takke for det fine fremmøde, takke oplægsholderne, foruden Jens Stærdahl fra Roskilde Kommune og Kaare M. Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund for en fantastisk engageret ”Kickstart af den sjællandske Grusbande”.
Som jeg tidligere har skrevet, er der et kæmpe potentiale i at inddrage skolerne i vandplejearbejdet og samtidig masser af god læring for eleverne. Jeg har med mine elever fra Kærholm skolen afd. Kølholm i Frederikssund været med til forskellige vandpleje ting her i slutningen 2015.
Biolog Peter W Henriksen i færd med at elektrofiske Havelse Å.
Vi ørredfanatikere er jo i øjeblikket presset rent politisk med den nye vækstpakke for landbruget, som vil ophæve randzonerne, tillade mere gødning og have færre vandløb med i vandområdeplanerne. Dette kan betyde, at mere en 30 års vandløbspleje er i fare for stor forringelse, eller i værste fald kan være spildt.
Dette er derfor ment som et positivt indspark i den politiske debat. Det nytter rent faktisk noget at lave vandløbspleje, for i nogle af de sjællandske vandløb har der aldrig før været flere ørreder. Hvis vi samtidig kan åbne skolerne mod det omgivende samfund med rigtig god læring om naturen til følge, er det da en succeshistorie!
I september var jeg ude og se elektrofiskeri med elever fra Naturpatruljen og egne elever fra mit arbejde. Naturpatruljen er et koncept med udeskole for udvalgte elever, som profiterer af at være ude og lære i naturen.
Det var igen Kaj Larsen, som havde inviteret, og biolog Peter W Henriksen stod for selve elektrofiskeriet. Det foregik i Havelse å systemet, og vi var med der, hvor vi lagde skjulesten ud sidste år. Det var desværre ikke helt opløftende i forhold til mængden af yngel, men eleverne var meget interesseret i alle de fangne fisk, som aborre, ål, skaller og selvfølgelig ørreder.
Børn og unge kan i høj grad drage nytte af læring i naturen. I tillæg højner det deres miljøbevidsthed.
Onsdag den 2. december var nogle elever fra min klasse og jeg igen ude og hjælpe til med at lave vandløbspleje i Havelse å systemet i Gørløse Å. Gørløse Å er en fin lille å, som over lange stræk er faunaklasse 5, som betyder god biologisk vandløbskvalitet. Der er derfor fine forhold til ørrederne, men der mangler gyderbanker. Det var derfor blevet besluttet – takket være bl.a. utrættelige Kaj Larsen fra Fabelfisken/Havelse å vandpleje gruppen og Hillerød Kommune – at etablere nogle gydebanker. Vi var derfor med til at lave en gydebanke i Gørløse Å sammen med Kaj Larsen og Hillerød kommune lagde maskine og mandskab til.
Vi hjalp til med at lægge skjulesten på plads, så der er skjul til de små nye ørreder men også til fiskene, når gydningen står på. Godt nogle kommuner stadig er medspiller i vandpleje tiltag, og dejligt vi kan være med til at hjælpe ørrederne og give vores elever noget hands on læring. Dette projekt vil vi arbejde videre med i løbet af foråret 2016, og Kaj og jeg har allerede nogle idéer i ærmet.
Tirsdag den 8. december var vi inviteret til elektrofiskeri ved Kattinge værk ved Boserup. Det var Rolk og “Foreningen med det lange navn” som skulle opfiske moderfisk til den kommende strygning. Jeg var der sammen med nogle elever og kollegaer fra min skole Kølholm i Frederikssund. Michael Røscher var der også med nogle Fisk og Fjord-elever samt nogle fra Ørredpatruljen fra Sct. Jørgen skole i Roskilde. Selvfølgelig var Uffe Clemmesen og Pia Rangan fra Ørredpatruljen der også, og Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand og Kuno fra RUSK kiggede også forbi.
Så det var en god samling ørredtosser, som spændt ventede på, hvad elektroden fangede. Særlig fordi de dagen før havde “fanget” 12 fisk og set flere springe. Der var dog ingen gevinst ved slusen i dag, og det samme gjorde sig gældende for Kornerup Å, som også blev prøvet. Vi gik dog ikke helt fisketomme hjem, da vi så to små hanner samt en stor ål, som var gået i fælden ved slusen. Uffe fik med lidt besvær fanget dem og viste dem frem for de unge. En god oplevelse selvom vi godt kunne have brugt et par store havørred-hunner at vise frem.
Dette er eksempler på, hvad der bl.a. kan gøres, når man inddrager skolerne i vandløbspleje og med god læring som bonus, er det da bare at klø på!
Som jeg tidligere har skrevet, er der et kæmpe potentiale i at inddrage skolerne i vandplejearbejdet og samtidig masser af god læring for eleverne. Jeg har med mine elever fra Kærholm skolen afd. Kølholm i Frederikssund været med til forskellige vandpleje ting her i slutningen 2015.
