Da det begyndte at regne i onsdags i sidste uge, havde jeg ikke forestillet mig, at det stadig ville regne mere end to døgn senere. Det gjorde det!
Truelsbækken svulmede op og synliggjorde yderligere de problemer, der opstår, når der er spærringer i et vandløb. Der var vand over det hele! Derfor måtte vi også sande, at det projekt TØS og Grusbanden gav sig i kast med fredag eftermiddag, blev en anelse mere besværligt og tungt, end planlagt.
Vi skulle fjerne 4-5 spærringer i det lille, men meget produktive ørredvandløb, Truelsbæk i Holbæk Kommune med udløb i Tempelkrogen. Forinden havde jeg talt med alle lodsejere og Holbæk Kommune, idet den slags opgaver, normalt ligger i et andet regi end blandt de frivillige.
I dette tilfælde ville vi hellere end gerne give en hjælpende hånd, da spærringerne efterhånden havde ligget i vandløbet i nogle år. Nu skulle der skabes ”frit løb”.
TØS og Grusbanden tog derfor initiativ til at hjælpe lodsejerne med at fjerne spærringerne med accept fra Holbæk Kommune.
Ti TØS’er og Bandemedlemmer dukkede derfor op, fredag eftermiddag i øsende regnvejr, og som en særlig appelsin i turbanen, dukkede også Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding (MF) op sammen med Gordon Henriksen fra Fishing Zealand.
Maria og Gordon skulle optage et afsnit af ”Fisketegn” til Radio24syv, der netop handlede om det store frivillige arbejde, der foregår overalt i Danmark. Det var derfor helt naturligt at tage udgangspunkt i netop Den sjællandske Grusbande, og de mange resultater, vi har opnået.
Autentisk radio, for alt imens vi stod i en halvcirkel ved åen, da jeg præsenterede projektet og de ting, der skulle ske, -dukkede også den ene af lodsejerne op og tilbød at hjælpe os.
Vi gik først en kort tur langs vandløbet for at danne os et overblik over indsatsen. Derefter delte vi os i tre hold, der hver især fik én-to spærringer at tage hånd om.
Tre spærringer var særlig ”grimme”. Det var broer, der nu agerede stopklods for vandets frie bevægelse. Grene, kvas og alverdens andre genvordigheder, som var sammenfiltret ved broerne, som ikke længere var i brug.
Et par af broerne var lavet af store jernbanesveller, som nu lå delvis under vand. Tunge som et ondt år, og måtte fjernes én ad gangen.
Ved den ene bro, havde vandløbet fundet et helt nyt løb, idet Truelsbæk ved den pågældende bro var opstuvet mere end en halv meter. Vandløbet havde fundet en anden vej, og løb ud over engarealer, som kun ved store vandføringer, havde været passabel for fisk. Det skulle der laves om på, og vandløbet bringes tilbage i dets oprindelige løb.
TØS’er og bandemedlemmer knoklede på, sammen med Maria Reumert og Gordon. Resultatet blev fantastisk, og efter et par timers sved og snavs, kunne ingen af deltagerne længere skjule den tilfredsstillelse, der bredte sig. Vandløbet var frit!
Jeg fik helt gåsehud, da vi var færdige, -for med den indsats i det vejr, guderne havde skænket os, er jeg vildt stolt over alle deltagernes indsats og engagement.
TØS’er og bandemedlemmer kunne have brugt fredag eftermiddag på ting, der var noget mere komfortable, end at rende rundt i en å i silende regn og med mudder helt op til begge ører.
Men deltagerne havde valgt anderledes.
De ville gøre en forskel.
Jeg blev faktisk lidt rørt, da vi igen stod ved åen, svedige og snavsede, i en halvcirkel og drak en øl/vand, og fik lidt sukker fra gode gamle Yankee-bar.
Da jeg kørte hjem, godt brugt, var det med en rigtig god følelse om hjertet, -hold op en forskel, Den sjællandske Grusbande, igen i dag havde gjort.
Bandeleder,
Rune Hylby
Programmet, som Maria Reumert Gjerding og Gordon Henriksen optog under projektet, hedder ”Fisketegn” og sendes på Radio24syv en af de kommende lørdage kl. 10.05-11.00.
Nyt kursus om vandløbsrestaurering giver kompetence til at undervise unge i det nye og spændende koncept ØrredPatruljen.
De kommuner, som er medlem af Fishing Zealand, har nu muligheden for at gennemføre undervisningskonceptet ØrredPatruljen i egne vandløb.
ØrredPatruljen er nyt uddannelsesforløb for unge mellem 14 og 20 år, som blandt andet har fokus på vandløbene, havørredens biologi og livscyklus samt vandløbsrestaurering. Det er med stor succes gennemført flere gange i Roskilde Kommune – læs mere om Ørred Patruljen her:
Du får nu muligheden for at blive introduceret til ØrredPatruljen og det undervisningsmateriale, som anvendes. Du kommer også ud i naturen, hvor du sammen med de andre kursister gennemfører et restaureringsprojekt, lærer at bedømme vandløbets kvalitet.
Hvornår:Tirsdag den 3.oktober 2017 kl. 12:00 – 17:00 i Faxe Kommune.
I onsdags i sidste uge samlede Tuse Å’s Ørredsammenslutning et ”verdenshold i Fiskepleje”. Med repræsentanter fra både DTU Aqua, Fiskerikontrollen, fiskeopdrættere, nøglefiskere, Fishing Zealand, vandplejefolk og ikke mindst de to lokale foreninger, TØS og Odsherred Sportsfiskerforening, blev der drøftet udsætning, effekt og potentiale.
I alt var vi fjorten deltagere, der alle havde mangeårig erfaring og viden om vand- og fiskepleje, herunder naturligvis også fiskeriforvaltning og –regulering.
Baggrunden for mødet var, at DTU Aqua, der administrerer Fiskeplejen, igennem de seneste år har undersøgt fangsterne i Isefjorden.
I både 2014 og 2015 blev alle ørreder, der skulle sættes ud som mundingssmolt i Isefjordens vandløb, nemlig finneklippet.
På Fyns Laksefisk, som opdrætter alle vores fisk, blev fedtfinnen klippet af, for at kunne kende de små udsatte ørreder fra de vilde ørreder, klækket og opvokset i vandløbene på naturlig vis.
Næsten 200.000 små ørreder blev klippet de to år.
Baggrunden for denne fedtfinne-klipning var, at DTU Aqua ville se, hvor stor en del af fangsterne, disse udsatte ørreder udgjorde af den samlede fangst af ørreder i Isefjorden.
En form for Fiskepleje-cost-benefit-undersøgelse!
Undersøgelsen er endnu ikke helt færdig, men de foreløbige resultater viser, at kun omkring 20 % af fangsterne i Isefjorden, er klippede ørreder.
Det vil vi gerne optimere.
Derfor havde vi samlet dette ”verdenshold i Fiskepleje”, for at få et mere nuanceret billede. Vi lagde ud med et regulært fakta-check. Hvad ved vi…..!?
Hver især kunne vi bidrage med et bredere billede af, hvordan ”verden ser ud”. Brainstorm i ordets bogstaveligste forstand.
Efterfølgende tegnede der sig et billede af, at vi kan skrue på nogle af de parametre, der sandsynligvis kan gøre en forskel: Ikke revolutionerende nyt og ikke radikale ændringer, for vi gør det egentlig meget godt. Men små ændringer, der kan give et større udbytte.
Én af de parametre, vi kan skrue på, er blandt andet tidspunktet for udsætningerne.
Hvis vi sætter fiskene ud umiddelbart inden mørkets frembrud, vil de små –og forsvarsløse ørreder ikke være udsat for samme predation fra måger og skarver, idet fuglene sover om natten……men det gør ørrederne ikke. De vil derfor kunne trække ud i Isefjorden i ly af mørket!
Ligeledes er skræmme-kampagner mod fuglene effektivt, og her er der gode erfaringer fra Fyn, hvor Søren Knabe fra Vandpleje Fyn kunne fortælle, at tilstedeværelse af folk i de meget tidlige morgentimer på udsætningslokaliteterne, havde haft en god indvirkning på smoltoverlevelsen på Fyn.
Ørrederne slap –so to speak- for at ende på morgenbordet i skarvkolonien.
Af de mere kuriøse muligheder, blev det nævnt, at vi kunne opbevare ørredsmolten i bure i åerne indtil de havde vænnet sig til forholdene og kunne ”slippes fri” på det mest gunstige tidspunkt, -med en stor afstrømning, idet ørredsmolt har en preference for at vandre ud i havet ved store vandføringer.
Dermed lå det også lige til højrebenet at holde vandet tilbage i de vandløb, hvor der er sluseporte, eksempelvis i Tuse Å, Elverdamsåen og Lammefjordskanalerne og så åbne for ”sluserne” i bogstaveligste forstand, når ørredsmolten blev sat ud.
De små ørreder ville dermed blive skyllet ud i fjorden!
Da vi tre timer senere rejste os og takkede hinanden for et godt og meget konstruktivt møde, havde vi samlet en fin lille ”værktøjskasse” af muligheder for at optimere fiskeplejen i Isefjorden. Men vi stopper jo ikke dér, -vi skal have implementeret disse ændringer således, at vi får et lidt større udbytte af Fiskeplejen.
Derfor har vi aftalt at justere på nogle af parametrene allerede i det kommende år, og vi har aftalt at følge op på justeringerne, så vi hele tiden får evalueret og gjort det målbart.
Af samme grund vil vi i nærmeste fremtid invitere nøglefiskerne til møde for at aftale, hvordan vi kan sikre deres store viden på området og lade disse erfaringer indgå i den samlede vurdering.
Det videre arbejde bliver helt vildt spændende, og allerede nu glæder jeg mig til, at vi kan medvirke til at forøge fangsterne af ørreder i Isefjorden.
Endnu engang har Den sjællandske Grusbande og flere lokale aktører, forbedret forholdene for ørrederne i Isefjorden, og det glæder mig meget, at der nu er adgang til en masse egnet gydesubstrat på de øvre dele af Ellerenden.
Projektet var godkendt af både lodsejer, Johan Scheel fra Ryegaard og Trudsholm Gods og Lejre Kommune.
Over to dage skulle Ellerenden kigges efter i sømmene for eventuelle spærringer og vi skulle lave en smal strømrende efter Humbæk-metoden.
Dermed skulle et bredt samskabende fælles projekt mellem godsejer, Johan Scheel, Den sjællandske Grusbande, Tuse Å’s Ørredsammenslutning og Lejre Kommune, sikre, at der blev skabt fri passage hele vejen op til spidsen af Ellerenden, således at produktionen af ørreder kan blive så stor som mulig.
I forbindelse med offentliggørelsen af projektet, blev jeg ringet op af Jeppe Lund fra Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, idet eleverne på Skov- og Naturtekniker-linjen, som en del af pensum, skal beskæftige sig med vandløbsvedligeholdelse.
Kunne jeg måske hjælpe…..??
Ja, -for Søren, for med 20 energiske elever, kan vi nå at lave rigtig meget miljøvenlig vedligeholdelse og Johan Scheel var med på idéen!!!
Aftaler blev indgået, -jeg skulle stå for at introducere eleverne for en anden form for vedligeholdelse end almindelig praksis.
Torsdag den 31. august mødte knapt 20 elever op fra Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde for at beskæftige sig med vandløbsvedligeholdelse.
Eleverne, samt deres lærere, skulle vedligeholde en kilometer lang strækning af Ellerenden efter Humbæk-metoden, som er en særlig form for vedligeholdelse, hvor man fjerner grødevæksten i vandløbet, i stedet for blot at skære den. En tidskrævende metode, men til gengæld mere langsigtet og miljøvenlig løsning.
På sigt vil strækningen ændre karaktér fra sand og slam til grus og sten, idet der kan plantes rød-el, udlægges sten og gydegrus, efterhånden som vandløbet og navnlig vandafledningen tillader det.
Humbæk-metoden kan ses via følgende link:
I fem regnfulde timer knoklede vi på med at skabe de bedste forhold for både ørreder og insekter i det lille produktive private vandløb. Resultatet var fantastisk!
Strækningen, der før var sandet, langsomtflydende og fuld af bl.a. tagrør, dueurt og pindsvineknop, rislede efter få timer lystigt ”ned ad bakke” mod Isefjorden.
En fantastisk flot indsats af de unge mennesker, der med rette kan være stolte af indsatsen.
Tre dage senere, søndag den 3. september, gik vi så i gang med sidste etape af projektet.
Nemlig at sikre passage på den strækning, Grusbanden ”havde gang i sidste efterår”.
12 TØS’er og bandemedlemmer dukkede op til dagens arrangement, hvor også Fishing Zealands fiskefaglige rådgiver, Peter Henriksen fra Limno Consult deltog.
Straks gik både TØS’er og bandemedlemmer i gang med at sikre passagen igennem de to ”problemstrækninger”.
Den nederste del af Ellerenden, umiddelbart inden udløbet ved Munkholmbroen blev gjort passabel, og ligeså en strækning blot få hundrede meter længere oppe ad vandløbet blev der også kigget på.
Et hold tog opstrøms til den strækning, hvor eleverne fra Skov- og Naturtekniker-linjen havde været i gang få dage tidligere, -blot for at sikre, at der ikke ”manglede noget”.
Efter 4 timers frivilligt miljøarbejde, kunne vi nu, ”-det beskidte dusin”, sige tak til hinanden og være både glade og stolte sammen.
Den sjællandske Grusbande og Tuse Å’s Ørredsammenslutning havde endnu engang, gjort en forskel, -denne gang sammen med Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde til glæde for Isefjordens ørreder og det gode rekreative fiskeri.
På Falster løber en række små fine vandløb, hvor der foregår sporadisk gydning. Ét af disse vandløb er Tunderupløbet, der har sit udløb på Østfalster og dermed bidrager til det glimrende fiskeri efter havørreder langs Østersøkysten.
Tunderupløbet mangler dog gydegrus, og folkene dernede fortæller, at havørrederne ”nogle gange står på ryggen af hinanden” under gydningen for at benytte de få banker, der er…!
Det skulle der gøres noget ved. Derfor tog vi en snak om muligheden for at restaurere en strækning med udlægning af gydegrus for netop at optimere mulighederne for succes på gydebankerne.
Jens og jeg var først ude for at kigge på vandløbet på en strækning, hvor der ligger enkelte gydebanker. Strækningen så fin ud, og vi blev enige om, at vi ville arbejde videre med denne strækning: Rekvirering af regulativopmåling, samarbejde og drøftelser med Guldborgsund Kommune, og endelig projektbeskrivelse med forudgående snak med lodsejeren, der var meget positiv overfor projektet, så længe vi holdt os indenfor den regulativmæssige bundkote. Det kunne vi, dog med en lille ”forflytning” af projektstrækningen.
Dernæst sagsbehandling, offentlighedsfase, klagefrist og alle de andre nødvendigheder for at kunne lægge grus i vandløbet.
Alt gik som det skulle, og vi er nu klar til at give ørrederne på Østfalster nye muligheder for at sikre bestanden og det gode fiskeri.
Vi skal udlægge 30 tons gydegrus på en 400 meter lang strækning.
Udover gydegrus skal der også udlægges skjulesten og lidt større sten til brinksikring. Det er Gruspuljen under Fiskeplejen, der finansierer den store ”bunke grus”.
Lodsejeren Anders Mondrup hjælper os med skjulestenen, idet han har en bunke sten på gården, han gerne vil forære os. Det tager vi naturligvis imod med kys-hånd, og det er blot med til at understrege, at der er en masse gode kræfter overalt til at give et bidrag til fælles bedste.
Projektet skal udføres den 23. september og der er brug for frivillige kræfter til at lægge gydegrus i åen.
Du kan være med til at hjælpe, -give en hånd med ved at sende en mail til bandeleder, Rune Hylby på adressen hylby@mail.dk.