Vi mødes i det skjulte, to til tre gange om året. En lille eksklusiv gruppe, der tæller præcis femten mand høj. Vi har ingen død mands kiste, men vi mødes på skift hos hinanden….!
Det kunne være indledningen til en fortælling om en hemmelig klan. Men det er det ikke. Det er Fishing Zealands Naturgrundlagsgruppe, der sætter hinanden stævne.
I gruppen er repræsentanter for hver af FZ-kommunerne, samt Peter Henriksen, fra Limno Consult, der er biologisk rådgiver for Fishing Zealand. Derudover deltager jeg fra Den sjællandske Grusbande.
Naturgrundlagsgruppen er sjælen i Fishing Zealand, -det er i denne gruppe, kommunernes naturfolk sidder.
Det er gode folk, mega kompetente og alle med fingrene dybt nede i bolledejen. Det er blandt andet biologer, der i årtier har gjort en kæmpe indsats, ikke blot for miljøet, men også for at få tingene, derude ved vandløbene, ved søerne, ved alle steder til at fungere.
Jeg har meget stor respekt for deres indsats, -derude i Kommunernes forvaltninger, hvor de pragmatiske løsninger ofte er den eneste farbare vej.
Nu sidder vi her i Naturgrundlagsgruppen og drøfter, hvilke indsatser, hvilke miljøtiltag, der giver god mening i FZ-kommunerne. Støtter hinanden, hjælper hinanden og der er en livlig snak om samarbejde på tværs af bordet, på tværs af kommunerne. Det er en fornøjelse at få lov til at være med til.
Sidst vi mødtes, var i Guldborgsund Kommune, hvor Søren Kock Laursen var vært for mødet.
Allerede under det første punkt, blev vigtige indsatser drøftet……-hvordan hjælper vi hinanden, og de lokale sportsfiskerforeninger med en mere eller mindre standardiseret projektbeskrivelse således, at sagsbehandlingen gøres mere smidig, mere tilgængelig. Der blev vist et par eksempler, og Grusbanden kunne også bidrage med en standardbeskrivelse, der nu har været brugt i både Lejre, Guldborgsund og i Vordingborg Kommune til stor tilfredshed.
Næste punkt handlede om etablering af gydebanker og en sjællandsk vejledning til at udforme dem, så de i højere grad passer til sjællandske forhold frem for den DTU Aqua har lavet.
DTU’s vejledning er god, men vores vandløb er ofte betydelig mindre. Derfor skal gydegruset også lægges en kende anderledes end de større jydske vandløb.
Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg, Peter Henriksen og jeg skal arbejde videre med dette, og blandt andet bruge erfaringerne fra de projekter, Grusbanden har udført.
Næste punkt på dagens schedule var etablering af sandfang i FZ-kommunerne, og ikke mindst dimensionering, bortskaffelse af sediment etc. Vi blev enige om at arbejde videre med en vejledning til kommunerne til drøftelse af fordele, såvel som ulemper ved etablering af sandfang. Vejledningen skal der tages hul på i det nye år, og Jimmi, Peter og jeg skal kigge på et udkast inden vi mødes igen i begyndelsen af det nye år.
De tre sidste punkter til drøftelse handlede om FZ-hjemmesiden, udførte projekter i 2017, samt vandrådsarbejdet, der har været en meget stor arbejdsbyrde for kommunerne i år. Jeg ved det, for jeg har selv siddet i vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord, (vandopland 2,2), og her har kommunerne gjort en kæmpe indsats.
Sidste punkt på dagsordenen var et håndslag til hinanden om, hvor vi næste gang sætter hinanden stævne.
Det bliver i Vordingborg, og det bliver spændende. Det bliver endnu engang et møde, jeg glæder mig til.
FISHING ZEALAND KONFERENCEN blev i år afviklet på det hyggelige Hotel Højbysø, hvor borgmesteren for Odsherred Kommune, Thomas Adelskov, kunne byde de mange deltagere velkommen.
Borgmester Thomas Adelskov byder velkommen til de mange fremmødte
I sin åbningstale udtrykte borgmesteren sin glæde over et frugtbart samarbejde i det forgangne år. På samme tid gjorde han dog opmærksom på, at samarbejdet mellem kommuner og Fishing Zealand kun bærer frugt, når man ser på projektet som et samarbejde og at der derfor skal løftes i samlet flok, for at kunne fuldføre missionen.
Konferencen giver plads til opsummering af de aktiviteter og indsatser, som har været sat i søen i løbet af året og den del præsenterede Niels Lagergaard Pedersen. Niels kunne bl.a. berette om presseture med udenlandske journalister, alle de faste arrangementer og events, som har været afholdt og ikke mindst det store arbejde, der udføres for at ophjælpe ørredbestandene. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med fiskeklubberne og alle de frivillige, der i regi Grusbanden knokler med at forbedre særligt gydemulighederne i vandløbene. Derudover har der været fokus på at monitorere bestandstætheden i flere vandløb. I det kommende år udvides indsatserne til omfatte havørredernes vandringer i Roskilde Fjord samt uddannelse af nye gydebanketællere. Endvidere vil tre nye vandløb blive monitoreret i samarbejde med biolog Peter Henriksen.
Kaare Manniche Ebert og Lars Rasmusen fra Danmarks Sportsfiskerforbund formidler om forudsætningerne for et bedre lystfiskeri
Året har også budt på udgivelsen af et notat omkring ”Udviklingen af lystfiskeriet i havnene”. Dette notat er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og peger på en række potentialer, som findes i det fiskeri, som man kan opleve på havne og moler. Notatet omfatter desuden en række anbefalinger, der sigter mod at gøre udnyttelsen af fiskeriet endnu bedre.
Endeligt blev blikket rettet mod det kommende arbejdsår i Fishing Zealand, hvor særligt arbejdet med børn og unge vil få et særligt fokus gennem endnu flere aktiviteter og undervisning rettet mod målgruppen.
Oplæg, workshops og networking udgjorde i en vekselvirkning resten af dagens programindhold, hvor sigtet var information, debat og udvikling. Konferencens mangeartede repræsentation af tværfaglige indsigter, gav således grundlag for en nuanceret vidensdeling og dialog omkring en lang række af Fishing Zealands interesseområder. Repræsentationen ved konferencen talte bl.a. kommuner, fiskeforeninger, Purefishing, DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund, Bliv NaturligVis, Udenrigsministeriet, CATCH, FZ-guider og repræsentanter fra Visit-organisationerne.
Keld Michaelsen fortæller om samarbejdsrelationer som FZ guide
Blandt oplægsholderne var kontorchef i Udenrigsministeriet, Bjørn Wirlander, der oplagt kunne fortælle omkring baggrunden og status for det arbejde der foregår med udvikling af en national strategi om lystfiskeri og lystfiskerturisme. En strategi, som forventes overrakt til fiskeriministeren i starten af det nye år.
Endeligt kunne de to biologer Peter Henriksen og Jan Nielsen, med stor faglig dybde engagement fortælle omkring deres arbejde i vandløbene. Her er der nemlig er gjort en række interessante observationer, der afviger fra den viden man ellers har haft omkring definitionen af smolt og deres udtræk fra åerne.
Konferencens temaer og debatter taler ind i en række områder, som vi naturligvis vil følge op og orientere om her på www.fishingzealand.dk Hvis du ikke selv havde mulighed for at deltage i årets konference, så kan vi sende dig en kopi af de PowerPoints, som blev gennemgået – ved interesse kontakt henrik@megalops.dk
Ikke i dette årtusinde har det regnet så meget i efterårsmånederne som netop i år, og vi skal faktisk tilbage til 1984 for at finde et år, hvor det regnede mere end i september, oktober og november.
Årstallet 1984 var det år, hvor jeg gik ud af 9. klasse, og det år, hvor Danmark for første gang, var til EM i fodbold i Frankrig med navnkundige fodboldspillere som Allan Simonsen, Søren Lerby og mit eget store idol, Preben Elkjær.
Det virker jo som et helt liv siden dengang.
Derfor er dette efterårs nedbør bemærkelsesværdig. Læg dertil en august måned, som også gav en vis mængde vand, og netop var årsag til, at alle de små luftfyldte porrer i jorden allerede inden efterårsmånederne var vandmættede.
Så er grundlaget lagt for vand på markerne, til landmændenes store forbitrelse. Forståeligt nok, for det er jo deres afgrøder og deres produktion, der drukner i vandmasserne.
Men ingen af os er herre over den mængde nedbør, der kommer fra oven, og inden jeg fortaber mig i syndflodens analogi, kunne man med rette spørge, hvad dette vejrlig har med Den sjællandske Grusbande at gøre?
Jo, -for der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger.
De store nedbørsmængder giver naturligvis vand i vores vandløb. Meget vand! Så meget vand, at selv de aller øverste spidser i vandløbssystemerne netop i år, giver selv store ørreder mulighed for at gyde i disse ofte jomfruelige små bække.
Det er et gode! For når ørrederne kan bruge hele vandløbssystemet, så er der også mulighed for potentielt mange flere ørreder.
Det er helt naturligt, for jo mere vandløb, der er til rådighed til den spæde yngel, desto flere ørreder vil generelt set også kunne vokse op og bidrage til både bestanden og til det deraffølgende fiskeri.
Det er vel egentlig common sence!
Læg dertil det faktum, at netop de små bække, øverst oppe i vandløbssystemerne ofte er de bedst egnede til netop gyde- og opvækstvand for ørreder, så er der trods alt også positive sider af den store mængde nedbør, vi har fået i dette efterår.
De små bække risler ”ned ad bakke” i landskabet og giver ørrederne gode betingelser. Disse små vandløb er ofte kolde, fyldt med iltrigt vand og med en masse føde, -for det er jo også i disse vandløb, ørredernes føde stortrives. Det er også et gode.
Den eneste mindre hage ved det er, at vi skal vandre mange flere kilometer vandløb igennem, når vi nu om en lille måneds tid, skal ud og registrere ørredernes gydeaktivitet.
Vi skal nemlig vandre helt op til spidserne af vandløbssystemerne for at få alle gydebankerne med, når vi skal tælle gydegravningerne.
Vi må bogstavelig talt, følge i ørredernes fodspor, for at få det rette estimat for vinterens gydning.
Spændende bliver det, for ørrederne er allerede i fuld gang med at gyde, og jeg skal nok følge op på det undervejs.
Tirsdag den 9. januar 2018 kl. 18. – Restaurant Store Børs – Roskilde Havn
ROLK inviterer hermed til en spændende foredragsaften med forskere fra DTU Aqua.
Pris: 200,- kr. + gebyr, inklusiv i prisen er en lækker anretning serveret af Restaurant Store Børs samt kaffe. Drikkevarer kan købes særskilt.
Tunen
Den blåfinnede tun har været fraværende i de danske farvande i ca. 50 år. Inden den forsvandt, var den allerede dengang en vigtig art – både for lyst- og erhvervsfiskere. Nu er den heldigvis tilbage, og man kan igen se den springe i danske farvande ligesom i “gamle dage”. Professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua vil fortælle om projektet med mærkning af tun nord for Skagen i år. Et projekt han stod i spidsen for. Foredraget vil give et indblik i baggrunden for projektet, og hvilke naturvidenskabelige resultater man forventer at få ud af det.
Havørredens vandring i Roskilde Fjord
Samme aften vil Jon C. Svendsen, Ph.d. DTU Aqua, fortælle om det nye forskningsprojekt med mærkning af havørreder i Roskilde Fjord. ROLK har en stor andel i projektet, idet ROLK har indsamlet de 110.000 kr., projektet koster. Biolog Peter Henriksen fra Limno Consult/Fishing Zealand, der er tilknyttet projektet, siger: Tænk, hvis man kunne følge havørredensvandring i havet? Det har til alle tider været et hedt ønske hos lystfiskere, forskere og fiske-nørder i almindelighed. Ved foredraget vil Jon C. Svendsen fortælle om hele processen fra indfangning af moderfisk, mærkning af 50 havørreder, og om der allerede er resultater at spore i projektet.
Tænk hvis man kunne følge havørredernes vandringer i havet? Det har til alle tider været et hedt ønske hos lystfiskere, forskere og fiskenørder i almindelighed. Det har lige så længe været en uopnåelig drøm, fordi teknologien ikke var på plads. Det er den nu, og den er allerede taget i brug flere steder. Og som et af de første steder i Danmark bliver vandringsmønstret nu undersøgt i Roskilde Fjord. Resultaterne skal bl.a. bruges til bedre forvaltning af fiskeriet, og timingen er perfekt i forhold til de andre indsatser, der er på trapperne med forbedringer i vandløbene til Roskilde fjord og omlægning af udløbet fra Kattinge Sø.
Lyttebøjernes placering
Muligheden for at undersøge havørreders vandringer i Roskilde Fjord opstod, fordi DTU Aqua er i gang med at undersøge vandringerne hos udsatte pighvarrer i Roskilde Fjord. Metoden går i al enkelthed ud på at indoperere en sender i fisken. Signalet fra senderen opfanges efterfølgende på et antal lytteposter, som placeres strategiske steder ud igennem fjorden. Jon C. Svendsen (forsker og leder af pighvarreundersøgelsen) kontaktede Uffe Clemmesen fra ROLK (Roskilde og Omegns Lystfiskerklub) for at høre, om de lokale foreninger var interesserede i at deltage med havørreder, nu hvor lytteposterne alligevel var i vandet. Blot skulle foreningerne selv finansiere senderne til havørrederne.
Hurtigt blev der stillet et hold af folk fra Roskilde og Omegns Lystfiskeklub – ROLK og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord med faglig hjælp fra Fishing Zealand ved biolog Peter W. Henriksen. De fornødne tilladelser blev indhentet, og der blev skrevet ansøgninger om økonomisk medvirken. Og nu er alt på plads. Med hjælp fra kommunerne omkring Roskilde Fjord, Fisketegnsmidler og Fishing Zealand er der indsamlet de 110.000 kr., som sendere til cirka 50 havørreder koster. Vi valgte at købe sendere, som også måler temperatur og vanddybde. På den måde fås et meget detaljeret billede af fiskenes adfærd. I december vil 50 moderfisk fra Langvad Å få indopereret en sender, for derefter at blive sat ud i bunden af fjorden. Fra da af kan fiskenes vandring registreres ud igennem fjorden.
Inden mærkning af fiskene opsætter DTU Aqua flere lytteposter ud igennem fjorden (se kort) og herfra vil data så blive hentet igennem det kommende år. Der er stor faglig interesse om projektet, og en eller flere studerende ventes at blive tilknyttet. Bl.a. vil en studerende pejle havørrederne fra båd og derved hente data, om havørredernes foretrukne områder i fjorden og den temperatur, som de færdes på.
Hvis man fanger en mærket havørred, er det meget vigtigt at mærket indsendes til DTU Aqua. Følg linket her for at indsende information om fangst af mærket fisk.
Der vil løbende blive bragt nyt om vandringerne her i bloggen.
Peter W. Henriksen
Transmittere som opereres ind i fisk. De mellemstore typer bliver anvendt ved undersøgelsen i Roskilde Fjord.
