I højbro Å skulle bundmaterialet udskiftes, idet der var en del sand i vandløbet. Det blev erstattet med gydegrus af fineste slags.Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening stod for at rette gruset til på de nyanlagte gydebanker. Flot ser det ud, og Helsinge-folkene kan med rette være stolte af projektet.
Da John Christensen fra Helsinge og Omegns Sportsfiskerforeningog jeg stak hovederne sammen i det spæde forår for at kigge på restaureringsprojekter i Gribskov Kommune, var der meget vand i åerne.Rigtig meget vand, -endda!
Siden har det nærmest ikke regnet, og ørredbestandene overalt i Danmark, har haft det endog meget svært.Således også i Gribskov, -i Højbro Å og i Saltruprenden. Derfor var det dobbelte projekt, -ét i hvert vandløb, en kærkommen mulighed for at gøre det lidt bedre for ørrederne i de to vandløb, John og jeg ville restaurere i dette efterår.Begge vandløb løber til Nordkysten.
John havde gjort et fantastisk forarbejde, idet han havde haft adskillige samtaler med lodsejerne på de to projektstrækninger.Det havde resulteret i, at vi i foråret kunne sende projekterne til sagsbehandling i Gribskov Kommunes vandløbsafdeling til endelig godkendelse og høringsfase.
I løbet af sommeren var de to projekter godkendt uden indsigelser, og vi manglede nu kun at udføre dem.I et meget kort ”vindue”, idet lodsejerne jo hurtigt skal i jorden igen efter høst.Denne logistik fik vi i fællesskab løst sammen med Gribskov Kommune. Derfor kunne vi onsdag og torsdag i sidste uge, lægge knapt 20 tons gydegrus, betalt af Fisketegnsmidlerne og et antal sten til skjul og brinksikring i de to vandløb ved fælles hjælp.
Tilløbet til Saltruprenden i silende regn. Helsinge-folk og Grusbanden i gang med at rette gydebanker til.
Om onsdagen blev der lagt ca. 10 tons gydegrus i Højbro Å, hvor Helsingeforeningen både fik lagt gruset ud, og siden lagt det til rette på en strækning lige nedstrøms tilløbet Øllemose Å, der i øvrigt også er et fantastisk flot lille vandløb.
Strækningen i Højbro Å fik med gydegruset skiftet bundmateriale, idet der lå en del sand på strækningen. Dette sand blev først gravet af, og dernæst erstattet med gydegrus.Det giver god mening, og det bliver forhåbentlig bedre endnu, hvis vi får etableret et sandfang opstrøms for gydebankerne.Det må være et ønske fra os for fremtiden.
Midt på eftermiddagen var projektet udført i Højbro Å, og da jeg talte med John senere på dagen om projektet, strømmede stoltheden ud af telefonen.Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening havde gjort det fantastisk.
Under samtalen med John onsdag eftermiddag, -lovede han regn til morgendagens projekt i et tilløb til Saltruprenden! Det skal jeg love for!
Det gik hurtigt, da traktor med ladvogn tippede gruset direkte ned i vandløbet under ”ledelse” af Bjørn Aaris-Sørensen fra Gribskov Kommune og undertegnede.
Regnen stod ned i stænger, og da vi mødtes klokken 10.10 torsdag morgen, var der allerede godt pløret på marken. Helsingeforeningens vandplejefolk var mødt op, det samme var en trio fra Grusbanden, alle med højt humør.
Nu skulle vi lægge ca. 10 tons grus i tilløbet til Saltruprenden.
Traktoren med gruset på ladvognen blev kørt til, og i næste nu havde vi lavet en gydebanke.Det gik stærkt, og imens Gribskov Kommunes vandløbsmand, Bjørn Aaris-Sørensen og jeg pegede gydebankernes placering ud, rettede Helsingeforeningen og Grusbanden gruset til.
Efter et par timers indsats var vi færdige med projektet, og seks flotte gydebanker ligger nu klar til vinterens gydning.Vi kunne derfor, allerede til middag ønske hinanden tillykke med ikke bare ét, men to projekter i Gribskov Kommune.
Da vi snakkede af ved bilerne, som vi plejer at gøre, bød John Christensen på kaffe, rundstykker og wienerbrød til alle.Ren hygge, skulderklap for et fint samarbejde, en flot indsats, -tilbage er nu blot at vente på, ørrederne også finder ud af, at vi har gjort gydebanker klar til dem. Allerede i den kommende gydesæson.
At snakke af, er præcis lige så vigtigt som at snakke på…..-i torsdags foregik det dog i silende regn……men hvad gør det, når ”jobbet” er ”well done”.
Som afslutning på en fantastisk motiveret dag, ringede John først på aftenen, og vi fik mulighed for at takke hinanden for et godt samarbejde.
Inden vi lagde på, havde vi aftalt at lave et par projekter sammen også næste år!
Der var tale om store sten, og Jan Larsen fra Arbejdsgruppen i TØS deltog med sin viden om strækningen
Siden vådgøringsprojektet ”Tuse-Mårsø Enge” blev etableret tilbage i 2013, har der ligget et par hundrede store ”nødde-sten” ved projektstrækningen til offentlig beskuelse fra hovedvej 155 mellem Holbæk og Kalundborg.
Vi mente, det ville give det største udbytte af stenene, idet vi kunne lægge dem på strategisk gode pladser, når strømrenden havde afsløret sig.Strækningen er nemlig vedligeholdelsesfri, og derfor gav det god mening at vente med at lægge dem i vandløbet, når flom, tørke, vinter- og sommervandføring havde skabt lidt patina.
I forvejen var der blevet lagt et par hundrede kubikmeter store meter-sten i vandløbet, da projektet i sin tid blev etableret. Nu manglede resten. Derfor blev der afsat penge i Holbæk Kommune til maskin-timer, da flere af disse sten vejede op til 1-2 tons. Disse store, -meget store sten, lægger man ikke i vandløbet med knofedt og en trillebør. Der skal store maskiner til.
Stenene blev omhyggeligt lagt i vandløbet på nøje udvalgte pladser
Tuse Å’s Ørredsammenslutning stillede naturligvis også op, primært med know-how i forhold til strækningen, som flere af Arbejdsgruppens medlemmer, kender som deres egen bukselomme. Med god grund, for strækningen holder ofte mange fisk, -havørreder af fineste slags.Det ved jeg, for jeg har selv fanget adskillige flotte havørreder på strækningen, som Tuse Å’s Ørredsammenslutning har fiskeretten på.
Havørredernes tilstedeværelse er ikke mærkelig, for der er en stor variation på strækningen, som udvikles yderligere fra år til år og har gjort det siden projektet blev etableret.
Nu manglede kun den sidste ”menneskelige indblanding”, -resten af de store sten.
I slutningen af august blev stenene lagt i åen, -først langs kanten på udvalgte og nøje udpegede strækninger med assistance fra Jan Larsen fra TØS, og et par dage senere blev de lagt i vandløbet, hvor Lars Høpfner, også fra Arbejdsgruppen, stillede op.
Lars Høpfner kunne med tilfredshed følge med, da stenene blev lagt
Holbæk Kommunes vandløbsteam var ”bygherre” på projektet og man kunne her, med stor tilfredshed konstatere, at de store og lidt unaturlige meter-sten, pludselig så helt anderledes naturlige ud, da de først lå nede i vandløbet i strømrenden.
Allerede kort efter, stenene var lagt i, skabte de nye mønstre i strømrenden, og vandet cirkulerede flot omkring de nye muligheder.
Mon ikke også, ørrederne, insekterne, fuglene, og alle andre indvånere omkring vådområdet, på sigt vil nyde godt af variationen.
Det tror jeg, og jeg glæder mig til fortsat at følge udviklingen.
I lørdags deltog Fishing Zealand i arrangementet ”Kulturdag ved Havnen” i Frederikssund. Mange af kommunens borgere og folk udenbys fra, kiggede forbi vores stand, og der var en stor spørgelyst og interesse for at høre om Fishing Zealands fokusområder – herunder især børne- og ungeindsatsen og ikke mindst arbejdet med de frivillige og vandløbsplejen. Det seneste FZ magasin var der også stor interesse for, så der blev langet en del over disken.
Vi havde også medbragt fiskegrej, så de interesserede børn kunne prøve at fange deres måske første fisk. Og der blev i sandhed fanget mange kutlinger i havnebassinet. Udstyret med et simpelt forfang og børsteorm, gik der sjældent længe, inden der var gevinst. Ligeledes var der stor interesse for vores akvarie, der var fyldt med rejer, hundestejler, kutlinger, tangnåle og krabber m.m. – alt sammen fanget i havnen. Akvariet blev løbende suppleret op i løbet af dagen, med nogle af børnenes fangster. Vi havde også opstillet en lille kastebane for børn. Her var ligeledes stor efterspørgsel for at lære at håndtere og kaste med en fiskestang.
Fra de voksne og mere hardcore lystfiskere, blev der ivrigt spurgt ind til gode fiskepladser i fjorden, og der blev givet en del tips og tricks til havørredfiskeriet i det hele taget.
Martin, Jens og Søren på det første ”møde”, hvor vi med egne øjne kunne se potentialet til et fantastisk projekt. Ikke mindst Martin, der igennem mange år, har fulgt ørredbestanden og vandløbet på nært hold.
Ét af de absolut bedste gyde- og opvækstvandløb for laksefisk på Lolland, ligger i Guldborgsund Kommune. Døllefjelde Å, der er et tilløb til Sakskøbing Å.Der er gydegrus i vandløbet, og der er observeret gydeaktivitet af havørreder i Døllefjelde Å i en lang årrække. Men registreringen har dog vist, at gydebestanden er for nedadgående.Derfor mødtes jeg med Martin Friis Mortensen og Jens Tudvad fra Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, samt Søren Kock Lauersen fra Guldborgsund Kommune i det tidlige forår for at kigge på potentialet i det lille vandløb.
Det stod hurtigt klart, at den ærgerlige udvikling kunne, -og skulle vendes. Det fine lille ørredvandløb kunne gøres endnu bedre end tidligere.
Døllefjelde Å har en god hældning på projektstrækningen, idet faldet er på gennemsnitligt 4-5 promille.
Det sker i næste uge, i begyndelsen af september, hvor Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn (LNF1920) og Den sjællandske Grusbande, restaurerer en strækning af åen.En lang strækning.
En halv kilometer af åen skal restaureres, og der skal udlægges omkring 50-55 tons gydegrus til etablering af 30 nye gydebanker, samt en stor mængde skjulesten og sten til brinksikring.
Det ambitiøse projekt bliver realiseret ved hjælp af finansiering fra DMI-fonden, Døllefjelde Musse Indsamlingen, der har bevilget 20.000.- kr til brug for miljøforbedrende tiltag og har overdraget de mange penge til Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn.Det er jeg naturligvis dybt taknemmelige for, og jeg glæder mig umådeligt over, at de lokalt indsamlede penge, kan bruges præcis lige så lokalt, -nemlig i ”baghaven” af Døllefjelde by.
Og samarbejdet omkring projektet slutter ikke dér, for gennem hele planlægningen af projektet, har ikke mindst Guldborgsund Kommune været en fantastisk sparringspartner for os og har støttet op om projektet, som også har lodsejernes fulde opbakning.Restaureringen af Døllefjelde Å er dermed støttet af en kvintet af samarbejdspartnere, som tilsammen bidrager med hver sin del af projektet.
Jeg er meget beæret over at være en del af dette samarbejde, der tager sin begyndelse den 6. september, når gydegruset bliver lagt i åen.Det sker fra tidlig morgen, og i den forbindelse har jeg inviteret den lokale Ålaugs-repræsentant til at komme og kigge på. Det vil han meget gerne, og jeg vil bl.a. vise ham ”stokkemetoden”, så der er fuld tillid fra Ålaugets side til udlægningen af de mange tons grus.
Når de mange kubikmeter gydegrus er lagt i åen, skal det rettes til, så vi får størst muligt glæde af det.Men vi har brug for din hjælp!
Meld dig til projektet, for her kan du virkelig gøre en forskel ved at bidrage med din man-or-girl-power.
Det er gudskelov en mindre krævende opgave, og jeg forventer, vi kan gøre det på nogle få timer.
Projektstrækningen begynder ved St. 5110 og slutter ved St. 5616. En strækning på 500 meter, hvor der skal etableres 30 nye gydebanker.
Vi mødes på Åvej i Døllefjelde, 4990 Sakskøbing, søndag den 9. september klokken 10.10, hvor Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, samt Den sjællandske Grusbande skal rette gydegruset til og lægge skjulesten i vandløbet.Det bliver fantastisk at se det lille vandløb derefter.
Tænk engang, -en halv kilometer gydegrus til ørrederne, når de skal på gydevandring til vinter!!!
Jeg håber, du vil være med til, for alvor, at sætte Lolland på ørredlandkortet, -det lå ikke umiddelbart lige til højrebenet før samarbejdet tog form.
Du kan melde dig til ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til hylby@mail.dk.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Du skal medbringe rive, skovl og eventuelt stengreb, og meget gerne en trillebør, til at køre skjulesten ned i åen. Gummistøvler eller waders er også en god idé. Så medbringer jeg drikkevarer og basser, -same procedure as usual.
Fangsterne bliver ivrigt studeret med alle sanser i det lille akvarie
Havnen i Nykøbing Falster dannede fra torsdag til lørdag udgangspunkt for en række kapsejladser, under afviklingen af Vegvisir Race. Både fredag og lørdag var Fishing Zealand også repræsenteret på havnen. Dog ikke med fiskeri fra båd, men derimod med tilbud til børn og unge, om at prøve kræfter med lystfiskeriet fra lystbådehavnens sydligste mole.
Fredag eftermiddag og aften, lagde mange vejen forbi den atmosfærefyldte havn, der emmede af maritime oplevelser, og flere benyttede sig således også af tilbudet, om at låne gratis udstyr og få vejledning til at komme i gang med at fiske. Særligt, var det glædeligt at se så mange piger, der havde mod på at gå igang med at udforske livet under havnens overflade. Udstyret med et ganske simpelt forfang og med børsteorm som agn, gik der sjældent længe fra grejet var udleveret, til smilet kunne brede sig på læberne, på de unge mennesker, der for de flestes vedkommende, tilmed fangede deres allerførste fisk.
Lørdag var vejret lidt mere ustadigt, men endnu en gang var der godt besøgt på havnen, hvor Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn også var tilstede og kunne invitere til besøg i klubhuset på havnen og ligeledes hjalp til med, at endnu flere unge fik deres fiskedebut. Ja, rent faktisk var der flere gengangere fra dagen før, som lige skulle ned og prøve at fiske igen og flere af dem kunne tilmed inspireres af Lystfiskeriforeningens aktivitetstilbud. Andre havde medbragt deres eget nye grej, som de gerne ville have hjælp til at komme i gang med at bruge. Det fik de – og meget tydede på, at de selv ville i gang på egen hånd efterfølgende!
Til højre Emma, der fangede hendes første fisk om fredagen på havnen. Om lørdagen havde hun veninden Caroline med, der også fik fanget hendes første fisk. Faktisk gav både Emma og Caroline flere af drengene baghjul med både kutlinger og aborrer :)