Meget engageret, blev alle ørrederne omhyggeligt målt og noteret, da vi undersøgte bestanden af ørreder på den strækning, vi restaurerede sidste år i Tunderupløbet.Gydegruset var efter aftale blevet lagt nede i vandløbet af leverandøren, og vores indsats dermed lettet for lange arme og trætte rygstykker.
Natten til søndag lagde den første rimfrost sig over det ganske land, og da jeg kørte sydpå mod Tunderupløbet på Falster for at lave både en bestandsanalyse og dernæst udlægge 17 tons gydegrus, viste mit thermometer i bilen, -minus 2 grader. Det gjorde nu ikke spor, for i denne sommer har vi fået rigeligt sol og sommer, så en lidt kølig morgen, var kun et gode.
Naturen var ved at ligne sig selv. Smukke efterårsfarver mødte mig på turen sydpå, og end ikke en godt gemt fotofælde på Farø-broen kunne dæmpe mit gode humør.
En enkelt lodsejer var også dukket op klokken præcis 10.10.
I alt var vi 12-13 ivrige par hænder, der glædede sig til at komme i gang.
Vi ville først lave en bestandsanalyse på den strækning, vi restaurerede sidste år, opstrøms Tunderup Strandvej. Her lagde vi omkring 25 tons gydegrus ud på en 400 meter lang strækning, og det skulle blive interessant, om der var ørreder i vandløbet.
Også Tunderupløbet har været noget belastet af høje temperaturer henover sommeren.
Lodsejeren mente ikke, der var noget af betydning i åen, men vi var nu alligevel positive.
40 meters elektrofiskeri på en delstrækning, der repræsentativt, både indeholdt en mindre gydebanke, et par dybe høller, et par sten og et enkeltstående træ langs brinken.
Præcis som på resten af den restaurerede strækning, burde der være en god økologisk tilstand og målsopfyldelse på fiske-indekset, -mellem 50-150 stk. halvårsfisk for hver 100 kvadratmeter vandløbsbund.
Efter kort tid, lignede gydebankerne en delikat opredning af brudesengen til vinterens gydende havørreder.
Vi fangede 25 stk. halvårsfisk og 5 stk. 1½-årsfisk på 40 meter!!!!
Dermed kunne vi estimere bestanden for 100 kvadratmeter vandløbsbund til i alt 63 stk. halvårsfisk og 13 stk. 1½-årsfisk:
Det var faktisk tilfredsstillende, -specielt med tanke på sommerens tørke og varme.
Efter denne positive oplevelse, gik vi i krig med river og skovle nede i vandløbet, nedstrøms for Tunderup Strandvej.
Gruset var blevet lagt ud i forvejen, -det havde jeg aftalt med Flemming Larsen, der er lodsejer og vognmanden, Preben Andersen, således at vores indsats ikke druknede i lange arme og trætte rygge.
Fem flotte bunker sten lå i vandløbet og ventede blot på at blive rettet til efter alle kunstens regler.
To-tre mand om hver bunke sten, og hurtigt lignede projektstrækningen en million.
Flotte gydebanker klar til vinterens ankomst af gydevandrende modne havørreder.
Gruppe-billedet var en kende vanskeligt, for trods cola i præmie, var Frida genert og gemte sig bag sin faders bukseben. Hun var såmænd ivrig nok, da der skulle kastes sten i vandet.
Lidt skjulesten fandt vi også plads til, og efter halvanden times hygge-bidrag, kunne vi klappe hinanden på skuldrene altimens snakken gik livligt, skyllet ned med en cola og den mere eller mindre obligatoriske Dagmar-tærte, der uundgåeligt giver fedtede fingre, -også under disse sydlige himmelstrøg på Falsters Østkyst.
Endnu et fantastisk projekt, i samarbejde med lodsejer, Guldborgsund Kommune, Lystfiskeriforeningen for Nykøbing Falster og Omegn, og Den sjællandske Grusbande, var vel overstået.
Projektet var finansieret af Gruspuljen, og vi kunne alle nikke ærbødigt til hinanden og glæde os over, at vi da i hvert fald fik noget for pengene gennem det obligatoriske Fisketegn.
En miljømæssig retur-billet, og med ønsket om en tilsvarende cost-benefit af gydende havørreder på de nye gydebanker, sagde vi farvel til hinanden med et smil på læben.
Endnu et afsnit af youtube successerien FISKEguiden er netop udkommet. Denne gang omhandler det fluefiskeri og grej, metoder og teknikker gennemgås grundigt for alle dem der har planer om at komme i gang eller eller lige er startet på fluefiskeriet.
Gordon P. Henriksen og Niels Vestergaard er taget til Ørsted P&T ved Roskilde, og hygger sig med fluefiskeri lidt fluebinding og en masse tips og fiduser, så seerne trygt kan kaste sig ud i fluefiskeriet mange facetter. Gordon gør det nemt og overskueligt at forstå grejsammensætning, fisketeknikker og fluebinderiets glæder samtidig med at Niels sætter sit helt særlige og flotte præg på filmen, som bl.a. andet inkluderer nogle helt fantastiske droneoptagelser hvor vi ser ørrederne jagte fluerne fra et unikt fugleperspektiv.
– For mig er fluefiskeri noget ganske særligt, forklarer Gordon. – Det er som om alting bliver lidt mere intenst og nærværende når man fluefisker. Kastet kræver fokus og koncentration, fluen er særligt udvalgt og måske hjemmebundet og kontakten med fisken gennem fluelinen når den hugger er så direkte som det kan blive. Jeg elsker at fiske med flue og håber at denne film kan være med til at få en masse folk til også at få øjnene op for fluefiskeriet mange glæder, slutter han.
Jeg glæder mig helt vildt til weekendens bestandsanalyse på Møn. På søndag skal vi nemlig følge op på de senere års indsats i Hårbølle Bæk på Vest-Møn.
Hårbølle Bæk har sit udløb i Fanefjord og der er igennem de senere år, konstateret en fin lille opgang af havørreder.
Hårbølle Bæk er blevet udbedret med masser af gydegrus, som havørrederne kan boltre sig hen over.
Christian er Vand- og Miljøkoordinator for område ”Sydsjælland” og har i årevis gjort en kæmpe indsats for vandløbene i området. Ikke mindst Hårbølle Bæk, hvor Christian naturligvis også var med, da Grusbanden fjernede siv og sikrede passage til gydestrækningerne opstrøms i åen. Men vi stoppede ikke dér!
Christian arrangerede i samarbejde med Grusbanden et projekt sidste år, hvor vi lagde omkring 20-25 tons gydegrus ud i bækken på de øverste strækninger. Det var en fantastisk god dag, hvor blandt andet lodsejeren deltog med maskinkraft i form af en frontlæsser og gjorde arbejdet overkommeligt.
Det er netop på denne strækning af Hårbølle Bæk, vi skal lave en bestandsanalyse på søndag, den 4. november.
De små havørreder fanges og dokumenteres ved hjælp af elektrofiskeri.
Vi skal se, om vi (og ørrederne ikke mindst), har haft succes med og på gydebankerne.
Ifølge Christian har Hårbølle Bæk over hele den tørre sommer, haft en lille, men dog trods alt, frisk vandføring og har ikke på noget tidspunkt, været tørlagt.
Derfor glæder jeg mig ekstra til at dyppe elektroderne i bækken for at følge op på sidste års restaurering.
Tænk om der er en tilfredsstillende tæthed?
Da DTU Aqua var på besøg i bækken i oktober måned 2010, var der dels en ringe økologisk tilstand og blot 13 ørreder pr. 100 kvadratmeter vandløbsbund, hvilket fremgår af det fantastiske ”Ørredkort”, som du finder på Fiskepleje.dk med adressen: https://kort.fiskepleje.dk/.
Siden er der forhåbentlig sket noget i bækken.
Vi får se, og du kan være med.
Vi begynder kl. 10.10 og fisker på et par stationer, idet vi gerne vil have et godt fundament for at vurdere bestanden af ørreder.
Har du lyst til at deltage, kan du melde dig til ved at skrive en sms til bandeleder, Rune Hylby på nummer: 2536 4280, eller ved at sende en mail til hylby@mail.dk.
Du kan også tilmelde dig ved at skrive i ”kommertar-feltet” på Facebooksiden: Den sjællandske Grusbande, når projektet offentliggøres på denne side.
Det bliver (7-9-13), en glædes-dag på Møn, hvor vi kan se frugten af den indsats, vi ydede sidste år, og forrige år, og som Christian har gjort i mange år tidligere.
Der er mødested bag ved Bøllegården på adressen, Hårbøllevej 60, 4792 Askeby.
Jeg sørger for drikkevarer og en god historie, -og de uundværlige basser.
I går var vi samlet i Assens for at fiskeriminister Eva Kjer Hansen kunne præsentere sin nye Strategi for lystfiskeri. Vi er mange, der kæmper for at lystfiskeri skal have større fokus på Christiansborg, og derfor er det særdeles positivt, at der bliver sat fokus på det, og ikke mindst at der sættes 32 millioner af til at understøtte det. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at have en underlig følelse af – Hov hvad skete der lige der? – Hvorfor ser fordelingen af midlerne ikke anderledes ud? Hvorfor er der ikke langt større fokus på det allervigtigste for alt det, der har med lystfiskeri at gøre – nemlig fiskebestandene?
Jeg har siddet med i arbejdsgrupperne, som blev ledet af Jakob Elleman-Jensen. Både i den gruppe, der skulle komme med anbefalinger til udvikling af lystfisketurismen, men også den, der skulle diskutere, hvordan fiskeriregulering kunne forbedres. Og her kan jeg ikke føle andet end, at der er blevet lyttet langt mere til vores anbefalinger ang. turismen end ang. fiskeriforvaltning, som stort set er udeladt i strategien.
Der er rigtig mange tiltag i rapporten som vil komme erhvervet og dem der arbejder med lystfiskerturismen til gode. Det er glimrende, og en masse spændende tiltag er i vente – men lige nu dagen efter mødet kan jeg ikke lade vær med at fokusere på alt det jeg savner. Det er det, der fylder i mit hoved lige nu – og derfor også i dette indlæg.
I fiskerireguleringsgruppen havde vi drøftet et stop for erhvervsfiskeri i søer, gamefish-status på de vigtigste arter, brug af maksimal fangstantal og vinduesmål og mange flere velkendte reguleringer, der bruges over hele verden på de vigtigste og bedste lystfiskedestinationer, og som kunne være med til at sikre de danske bestande. Men alt dette er udeladt – sandsynligvis da det indebærer konflikter, ministeren er bange for – men som altså er væsentlige at tage!
En tredje gruppe arbejdede med måske det vigtigste, nemlig naturgrundlaget, og deres anbefalinger fylder desværre også alt for lidt, når det gælder konkrete tiltag i ministerens strategi.
Anbefalingerne fra os i lystfisketurismegruppen understregede også gang på gang, at store sunde fiskebestande er alfa og omega for succesfuld lystfisketurisme, og hvis dette ikke er første prioritet, hjælper gode hjemmesider, film, kampagner osv. ikke meget. Bl.a. derfor har organisationer som Havørred Fyn og Fishing Zealand netop så stor fokus på fiskebestandene som del af en samlet indsats.
Nogle vigtige tiltag ang. naturgrundlaget fremhæves heldigvis i strategien. Her er fx et par udvalgte citater, som jeg kan støtte 100% op om:
Udviklingen af lyst- og fritidsfiskeriet kræver bæredygtige fiskebestande, hvis tilstand bl.a. påvirkes af miljøforhold, prædatorer, invasive arter, regulering og kontrol.
Vilde, selvreproducerende fiskebestande er selve grundlaget for et godt lyst- og fritidsfiskeri. Naturgenopretning, monitorering, forvaltning og vandløbsrestaurering er væsentlige elementer i arbejdet for at skabe større
bestande med flere store individer.
Der er behov for et øget fokus på at styrke det frivillige arbejde, der over hele landet har en stor betydning for fiskepleje og naturbeskyttelse.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering kan på afgørende vis forbedre forholdene for de arter, som indgår i det rekreative fiskeri.
Men når man læser det, der trods alt er mest interessant – nemlig hvordan pengene skal bruges, kan man godt få en lidt anden smag i munden. Jeg glæder mig meget over tilførslen af 1 million til det frivillige arbejde. – Men 6 millioner til en digital platform og 22 millioner til et lystfiskecenter mener jeg er helt skævt.
Vi er nok mange lystfiskere, der prioriterer en fisk i hånden frem for en telefon med en god app. Og frem for alt mange der mener der skal investeres i gydegrus frem for mursten…
Arbejdsgruppen startede vores arbejde for over halvandet år siden. Vi fik som udgangspunkt at vide, at vi ikke kunne regne med at få tilført midler – og at der pludselig så var 32 millioner er først kommet frem efter vi i arbejdsgruppen havde sat sidste punktum på vores anbefalinger for over 6 måneder siden. Den strategi, der er udkommet, er bygget på vores anbefalinger, men er i høj grad også ministerens egne visioner.
Et nationalt center for lystfiskeri og lystfisketurisme blev så vidt jeg ved ikke foreslået eller drøftet en eneste gang i arbejdsgruppen, og at dette tiltag fylder allermest i strategien og økonomien er derfor særdeles overraskende for os alle. Det kommer fra regeringen og ministeren – ikke fra os.
Politik og politiske beslutninger er en underlig størrelse. Man får det sjældent, som man drømmer om, bliver overrasket gang på gang over pludselige udviklinger, og det bedste man kan gøre er nok at glæde sig over de positive ting og ikke lade sig slå for meget ud, når det ikke går, som man ønsker.
Jeg tillader mig altså at være oprigtig skuffet over, at de mange tiltag om bæredygtig fiskeriforvaltning, som blev drøftet, slet ikke er kommet med, og at de gode tanker om naturgrundlaget og fiskebestandene ikke fylder langt mere, end de gør.
Men alligevel er jeg stadig positiv. Positiv over den fokus, lystfiskeriet får. Glad for, at strategien er bakket op af handlinger og midler, og ikke bare er en rapport.
Jeg vælger at håbe og tro, at lystfiskecenteret i Assens kan blive et slags sekretariat for lystfiskeriet i Danmark, hvor dygtige og gode mennesker, der ved hvad der skal til, kan påvirke udviklingen af lystfiskeri i Danmark i en positiv retning.
Jeg er glad for de nye muligheder og midler, der kan skabe en masse events og tiltag, som kan hjælpe med at sprede glæden ved fiskeri, som fylder så meget i mit eget liv, og som jeg håber endnu flere vil få øjnene op for.
Og så glæder jeg mig over de mange folk og organisationer, der også savner en større prioritering af natur, miljø og fiskebestande. Disse mangler blev bl.a. påpeget fra talerstolen i Assens af både direktøren i Friluftsrådet, Jan Ejlsted, og formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner Hansen, og jeg ved disse og mange andre inkl. mig selv vil blive ved med at presse på.
Mange af de ting, der er vigtige at adressere, som fx problemer med havbrug, sandsugning, udledning af næringsstoffer fra landbruget, restaurering af vandløb, genskabelse af gydepladser fra brakvandsgedder og meget andet, ligger ikke under fiskeriministeriet, men i miljøministeriet og ude i kommunerne, og derfor skal vi fortsætte med at gøre opmærksom på problemerne og løsningerne her – bl.a. via vores indsats i Fishing Zealand.
Nu fortsætter vi med at få indflydelse, hvor vi kan, og med at arbejde for bedre fiskemuligheder og større fiskebestande i Danmark. Og jeg tror faktisk den nye strategi og de 32 millioner vil kunne afføde en masse positive tiltag i fremtiden, til trods for, at jeg gerne så mange ting grebet fundamentalt anderledes an.
Bestandsanalysen gik over al forventning med 112 stk. halvårsfisk på 100 m2.
Livet er dejligt…….-kunne passende være stikord til den indsats, Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord og Den sjællandske Grusbande ydede i denne weekend i Helligrenden i Lejre Kommune.
Efterårsfarverne lyste op på en lidt trist søndag, men som altid, når de frivillige bandemedlemmer mødes, sker det med store smil og højt humør.
Vi var i alt 13-15 engagerede frivillige, blandt andet trioen fra ”Foreningen med det lange navn”, Jonn, Torben og Kim, der endnu engang stillede op, samt Christa og Iben fra ”Tøsebanden”, lodsejerne med flere.
På vej til projektstrækningen mødte vi skytten på Lindholm Gods, og fik naturligvis en sludder med ham denne årle morgen. Sådan er det jo også. Der er tid til at mødes, og tid til at skabe den gode forbindelse.
Livet er dejligt!
Den fine bunke gydegrus, der lå på marken inden vi gik i gang, skal snart gøre gavn nede i vandløbet, når de gydemodne havørreder ankommer til netop den strækning, vi restaurerede neden for Brobjergvej i Abbetved.
Vi lagde ud med en bestandsanalyse for at se, om der var ørreder i forvejen i det lille fine vandløb, der løber ud i Roskilde Fjord under Holbækmotorvejen ved afkørsel 15.
Det viste sig hurtigt, da jeg stak elektroderne i vandet, at der var liv under overfladen imellem de knytnævestore skjulesten, som med rund hånd, lå fint til rette i strømrenden.
Christa og Jonn målte og talte de små ørreder, der naturligvis blev sat ud i åen igen efterfølgende.
Bestandsanalysen skulle hurtigt afsløre, at ørrederne havde overlevet sommerens tørke, -om end lidt små af en flok halvårsfisk at være, men dog med enkelte store individer iblandt. 10-12 cm lange og fulde af liv.
De sprællede godt, da Jonn fra ”foreningen med det lange navn” målte de små kræ.
I alt fangede vi 112 stk. halvårsørreder mellem 5-12 cm på 100 kvadratmeter, hvilket bestemt er tilfredsstillende.
Tætheder mellem 50-150 stk. halvårsfisk er fint på denne årstid.
Men vi vil gerne gøre det bedre endnu.
Derfor gik vi straks derefter i krig med bunken af gydegrus.
Det var lettere sagt end gjort, for Helligrenden neden for Brobjergvej ligger dybt skåret i en slugt, hvis sider er 15-20 meter høje, og meget stejle.
Det var meget hårdt at køre gydegruset ned ad skrænterne til åen og ligeså hårdt at få trillebøren op igen.
Det gav udfordringer, idet de knapt 5 tons småsten skulle køres ned ad bakke, tippes i vandløbet, og derefter rives til, så gydebankerne gør sin fulde gavn.
Det var svært nok at komme ned med de tunge trillebøre.
Det var straks værre at komme op igen.
Ikke desto mindre gik det fint, i jævnt tempo, og ved fælles hjælp, skred ”arbejdet” fremad. Thrine og Ola Kriegbaum, der er lodsejere på strækningen kom på besøg sammen med Thrines bror, Martin, og inden vi fik set os om, havde også de, grebet en skovl og trillebør og var i gang, sammen med os andre.
Ikke mindst Thrine tog ved, og til stor jubel blev bunken af gydegrus mindre og mindre på marken, samtidig med, at de tre flotte gydebanker nede i åen blev større og større.
Frank, der også bor i Abbetved hjalp til, og i det hele taget er det netop dette samskabende engagement, der er kernen i vores projekter, når Grusbanden rykker ud sammen med foreningerne, kommunen og lodsejerne.
Der blev skovlet af alle, ikke mindst lodsejer, Thrine Kriegbaum tog godt fat. Ren girl-power og måske kommende medlem af ”tøsebanden”.
Det skal være sjovt at være med, hyggeligt at gøre en forskel for miljøet, og da pølsehorn, ”berlinere” og de obligatoriske dåsecola’er blev serveret fra bagsmækken af min Honda, gik snakken lystigt under frokostpausen, kun afbrudt af to rovfugle, der kredsede over vores hoveder og for en stund fik os alle til at tie.
Var det fiskeørne, havørnene fra Boserup eller blot to musvåger?
Det var musvåger, der sejlede over os og gjorde det meget begribeligt, at der bogstavelig talt i naturen, -er højt til loftet.
Livet er dejligt.
Efter nogle timers hårdt arbejde, lange arme og trætte ben, kunne vi besigtige strækningen, hvor tre fine nye gydebanker nu ligger pænt til rette og som nok skal give Helligrenden endnu et løft på ørred-skalaen.
Christa fra Tøsebanden og bandeleder, Rune Hylby viser stolt den ene af tre gydebanker frem. Resultatet var fantastisk. Livet er dejligt.
Inden vi skiltes, havde vi aftalt, at når vinteren banker på, så må vi alle ned at kigge, når de gydende havørreder står på strækningen klar til at gyde.
De skal føre vores anstrengelser ud i livet, når de sikrer endnu en ørred-årgang i Helligrenden.
Gordon P. Henriksen og Niels Vestergaard er taget til 
Vi begynder kl. 10.10 og fisker på et par stationer, idet vi gerne vil have et godt fundament for at vurdere bestanden af ørreder.
Der er rigtig mange tiltag i rapporten som vil komme erhvervet og dem der arbejder med lystfiskerturismen til gode. Det er glimrende, og en masse spændende tiltag er i vente – men lige nu dagen efter mødet kan jeg ikke lade vær med at fokusere på alt det jeg savner. Det er det, der fylder i mit hoved lige nu – og derfor også i dette indlæg.
