En lille håndfuld havørredhanner slås om en særlig god gydebanke, eller forventningen om den gode havørred-hun at befrugte.
Nogle tager til Kruger Nationalpark i Sydafrika eller Mara Mara i Kenya for at komme på safari….! Det behøver vi ikke, -for i Nationalparken Skjoldungelandet har vi masser af vild-hed lige udenfor døren og mindst ligeså spændende (!!!!) som et par løvinder, der soler sig under acacie-træerne. Vi har havørreder, der gyder i de små bække.
I sidste uge, da vandet endelig dumpede ned fra himlen, satte det skub i årets opgang af havørreder i vores ørredvandløb. Jeg havde længe haft et vågent øje, hvilende på gydebankerne i vandløbene i Nationalparken. Kunne jeg have gjort som Odin, der lagde sit ene øje i Mimers Brønd for at følge med i alt, havde jeg sparet mange ture til gydestrækningerne.
Endnu en havørred midt i strømmen. Stille stod den adstadigt og ventede og lod sig fotografere uden at blinke det mindste med øjnene.
Nu er jeg ikke Odin, så jeg havde dagligt mine ture til gydebankerne for at vide præcis, hvornår fiskene dukkede op. Det gjorde de i torsdags, og pludselig var bækkene skueplads for årets første (og måske eneste) ”river-run”. Jeg fik derfor hurtigt arrangeret årets første ”havørred-safari” for medlemmer af Den sjællandske Grusbande.
Inden længe ville det måske være overstået, -så med kort varsel, meldte en halv snes bandemedlemmer sig til arrangementet, der løb af stablen søndag aften i bedste sendetid, just som Herrens Veje tonede frem på skærmen. Vi valgte anderledes, -National Geografic på klos hold, live og uden skærm.
Vi mødtes klokken 19.19, og kørte i fælles flok til de første gydestrækninger. Blandt deltagerne var Sandy og Sigrid. Begge flittige medlemmer af Grusbanden.
Da vi havde set de første store havørreder stå på gydebankerne udbrød Sandy begejstret, -tænk, at jeg skulle på safari i Danmark!!! Hendes mand, Henrik havde taget sit GoPro med, og i bedste Storm P-stil, med en pind, GoPro og lidt lys, kunne han filme ørrederne tæt på, altimens vi andre nød synet af de mange ørreder, der var i fuld gang med at sikre de kommende generationer.
Sigrid havde taget sin telefon frem og filmede havørrederne, som stod på bankerne. Blandt andet en havørred-hun som stod midt i strømmen og lod det iltrige vand passere gennem gællerne, imens hun, altså havørreden, tog bestik af optrinnet.
Pludselig svømmede hun en snes centimeter opstrøms, lagde sig ned på siden og baskede i bunden med halen for at forberede gydegruben, hvor hun ville lægge sine æg, når hun fandt, hun var klar til det og med en han i nærheden til at befrugte hendes æg.
Sigrid, John Lakse-Hansen og de øvrige bandemedlemmer fik sig én på opleveren, i søndags på ”Havørred-safari” i Nationalparken.
Sigrid fik det hele på video, og lagde siden klippet op på Grusbandens facebook-side, hvor du også kan se det. Derefter kørte vi til en anden del af åen.
Her blev vi forkælet af Sigrids traditionsrige kaffe-kage, hvorefter vi gik nogle hundrede meter ned langs åen for at komme til nogle af de helt store gydebanker.
Her var der også ”gang i den”, og alle fik lige et ekstra slag havørred-lir’. Fantastisk!
Sjovt nok, bliver jeg aldrig træt af at se ørrederne stå på bankerne. Det gælder både, når en han og en hun adstadigt og med lettere pirring, opildner hinanden til netop det, de er bestemt for: At gyde.
Det gælder også, når flere hanner slås om en god gydebanke, eller en god havørred-hun. Bider hinanden i haleroden, skubber og maser hinanden, som var de midt i et ”værtshus-slags-mål”. Livet er dejligt!
Efter et par timers havørred-skue på aftenens safari, tog vi afsked med hinanden, -endnu en fantastisk oplevelse rigere.
Næstved Kommune havde den 6.12.2018 inviteret såvel erfarne som nye gydebanketællere til gydebankemøde på rådhuset. Efter en god gang biksemad fortalte Fishing Zealands fiskebiolog Peter W. Henriksen om de mange data, som er blevet samlet sammen hvert år siden 2008. Han koordinerer undersøgelserne og samler data sammen for Fishing Zealands medlemskommuner, som giver os en helt fantastisk stor viden om de lokale havørredbestande og deres udvikling. Den gode nyhed i Næstved Kommune var, at der igen gyder havørreder i alle vandløbene og at de vandrer helt op i toppen af stort set alle vandløb. Den knapt så gode nyhed var, at antallet af havørreder kun i enkelte vandløb har næsten den størrelse, de burde have. De fleste steder er der ret langt til målet. Men med den store viden kan vi målrette indsatserne for at opnå større bestande.
Palle Myssen og Jacob Hald fortalte efterfølgende om kommunens forskellige tiltag og planer for vandløbene i 2019 og mødet sluttede med, at der blev uddelt strækninger til de frivillige tællere. Den 22. december mødes de nye tællere med Peter Henriksen ved Ellebækken (Mødested Rådmandshaven 20 i Næstved kl. 10.00) og får en instruktion i, hvordan man registrerer. Der er mulighed for, at flere kan være med. Har du lyst til at give en hånd med, så send en mail til enten Jacob Hald eller Palle Myssen på hhv. jltha@naestved.dk / pamys@naestved.dk .
Næste uge er der et tilsvarende møde med gydetællerne i Vordingborg Kommune.
Efter første sæson af FISKEguiden har der været rigtig stor efterspørgsel på et afsnit der satte fokus på det udstyr som ikke direkte benyttes til at fange fisk med, men det man har på. – Det udstyr der sørger for man har det varmt, tørt og godt. Og det er lige netop det Gordon P. Henriksen og Niels Vestergaard bruger en lille halv time på i det nyeste afsnit af FISKEguiden.
De er taget med til Fjordlandet Open fiskekonkurrencen i Isefjorden og Roskilde Fjord. Vi får en god fornemmelse for stemningen til dette hyggelige tilbagevendende arrangement samtidig med at Gordon er med ude på kysten.
Her gennemgår Gordon alt den beklædning vi lystfiskere kan have brug for. Alt fra det inderste undertøj til de yderste lag og forskellige typer vaders, heldragter, tørdragter huer, handsker sokker etc. gennemgås. Ja, de kommer sågar ind på undertøj med indbyggede elektriske varmelementer.
Børne- og ungekoordinator Henrik Larsen, får sammen med specialkonsulent Gordon P. Henriksen overrakt checken af Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen.
I starten af november kunne vi berette, om den flotte økonomiske håndsrækning, som vi har fået fra Nordea-fonden. Vi blev nemlig tildelt 157.000 kr. fra “kystpuljen”, der støtter projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster. Således står vi nu med muligheden for at tilbyde natur- og fiskeoplevelser til endnu flere børn og unge, end vi ellers har mulighed for.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishings Zealands initiativ “Fang din første fisk”, er dog ikke det eneste projekt, der nu bliver støttet af fonden. Faktisk bliver der uddelt hele 54,5 mio ialt, fordelt på 115 kystprojekter i hele landet. I sidste uge var repræsentanter fra de forskellige projekter derfor samlet til et kick off-møde. Samlingsstedet for de mange engagerede projektgrupper var Vikingeskibsmusset i Roskilde, hvor udstillingshallerne ganske naturligt, dannede kulisserne for de mange nye initiativer rundt omkring på de danske kyster. Mødet havde til formål at inspirere deltagerne med inputs til det forestående arbejde og ligeledes var der tilrettelagt et par workshops, hvor projekter med sammenfaldende interesser og målgruppe kunne stille skarpt på fælles mål og udfordringer.
I det videre arbejde, står vi helt konkret med et arbejdspapir, der bl.a. skal sikre at så mange unge mennesker kommer ud og fanger deres første fisk. I den forbindelse vil vi søge kontakt til relevante samarbejdspartnere i medlemskommunerne. Endvidere skal der skabes logistiske sammenhænge, i forhold til indkøb af nyt fiskeudstyr, der skal forankres i en række lokale eller regionale grejbanker. Endeligt vil vi arbejde videre mere informationsskiltning i en række havne, så kendskabet til faciliteter og fiskemuligheder udbygges – både til glæde for unge og mere erfarne lystfiskere.
Du kan følge arbejdet med både “Fang din første fisk” og alle de andre kystprojekter – Nordea-fonden benytter nemlig hashtagget #kystenerklar, når de kommunikerer på sociale medier om kystprojekterne.
Kysten er klar – og vi glæder os til det praktiske arbejde med at sikre endnu flere gode oplevelser til børn og unge, når de skal ud og opleve naturen med en fiskestang i hånden
Der blev fanget adskillige gode fisk på første elektro-tur. Denne fine fisk vejer i nærheden af 5 kg, og skulle naturligvis fotograferes. Foto: Andreas Findling-Rottem, DSF.
Elverdamsåen måtte holde for i år, da TØS og Den sjællandske Grusbande skulle opfiske moderfisk til de ørreder, der skal sættes ud i Isefjorden i 2020.
Tuse Å blev udslettet for alt liv i september, og derfor gav det ikke mening at tage moderfisk fra den decimerede gydebestand, der i år er tilbage i Tuse Å.
Tuse Å er ofte buffer, når vi skal stryge moderfiskene for æg og sæd.
Det blev ikke tilfældet i år, da alle moderfisk således skulle tages fra Elverdamsåen.
En masse deltagere, helt præcis 69, har været med på TØS og Grusbandens fire ture efter moderfisk. Stor interesse og med god grund, -det er spændende.
Jeg var godt klar over, det kunne blive en udfordring at fange havørreder nok til at dække hele udsætningen af ørredsmolt til Isefjorden i foråret 2020, -alene fra Elverdamsåen.
Derfor var jeg forberedt på flere ture. Det kom til at holde stik, blandt andet på grund af den meget lave vandstand.
Vi gik i gang med elektrofiskeriet den 11. november.
TØS har i år fået uddannet endnu en ”moderfisker”, Kennet Egheim, hvorfor vi hurtigt blev enige om, Kennet og jeg, at vi kunne dele dagens elektrofiskeri mellem os. Jeg startede derfor med elektroden, og så tog Kennet over senere på dagen.
Det blev en god dag. Vi fiskede på en strækning, hvor der både gydes, og samtidig en strækning, hvor ørrederne kan opholde sig og modnes.
Kennet Egheim fra TØS’ Arbejdsgruppe er i færd med at elektrofiske på den sidste tur efter moderfisk. Også denne tur gav fine fisk, bl.a. en hun på +80 cm.
På denne første tur, fangede vi 47 havørreder, og to flotte bækørreder. Største fisk var et par aggressive hanner på 82-85 cm. De fik lov til at fortsætte deres færd i åen, da de er svære at håndtere, både under transport og under strygning.
Derefter fulgte et par ture, hvor vi fangede henholdsvis 64 og 7 havørreder.
Den dag fiskede vi en forholdsvis kort strækning, og der var ingen tvivl om, at fiskene stod parkeret på dette stykke af åen. Det var en typisk ”opholdsstrækning”, hvor fiskene kan stå i ugevis og blot modnes, imens de venter på vand.
Strækningen er nu dækket til med jord, idet Elverdamsåen nu slynger sig ud over engene nord for Rute 21.
Dagen efter, på en strækning længere opstrøms, blev det kun til sølle 7 havørreder. Det er jo den slags ting, der sker, når vi har med naturen at gøre. Den er uforudsigelig. Gudskelov for det!
Vi havde muligvis nok ørreder til årets opdræt, men det er ikke altid fiskene er modne nok til at blive strøget. Derfor arrangerede vi en hurtig sidste tur til Elverdamsåen. Det foregik i denne weekend, alt imens ”strygerne” fra TØS og Odsherred Sportsfiskerforening, var i gang med at sikre æg og sæd fra de fisk, vi allerede havde fanget.
Med et lille, men erfarent elektrofiske-hold af lige dele TØS’er og Grusbandemedlemmer, gik vi i gang tidlig lørdag morgen klokken 09.09.
Strygningen af de mange moderfisk gik fint, og vi kunne sende 11,3 liter rogn til Fyns Laksefisk.
Fillippa Egheim var ”wingman” for sin far, Kennet, da han endnu engang tog slæbet nede i åen. Jeg så nemlig mit snit til at gå på bredden og hygge mig med Jens Møller, John Lakse-Hansen, Peder Høpfner og de andre frivillige. Arbejdsdeling er dejligt.
Fillippa er nyt bande-medlem, 15 år og med lyst til at gøre en forskel sammen med andre. Kæmpe ros til hende og jeg er utroligt glad for, de næste generationer også deltager. Det giver lige arrangementer og engagementer som dette, et ekstra løft, lidt ekstra kolorit.
På sidstedagen fangede vi 27 havørreder, hvoraf de fleste var store dejligt trinde havørredhunner. Alt i alt, på de fire moderfiske-ture, fangede vi 147 ”moder-ørreder” og 3 laks.
Laksene er strejfere og indgår naturligvis ikke i Fiskeplejen på Isefjorden. Men de er da sjove at fange, -både på stang og på elektrofiskeri.
Af de knapt halvandet hundrede havørreder, fik vi 11,3 liter rogn, og der skulle således være nok til at dække udsætning af 75.000 stk. ørredsmolt i 2020 i Isefjorden. Pragtfuldt, at kunne gøre en forskel! -Også selv om vi var nødt til at tage turen fire gange med elektroderne.
Sådan er det, og vidner om, at vi i dette efterår ikke har fået den nedbør, der har givet det store ”river-run” som nogle af de tidligere år. Opgangen har indtil videre været meget sporadisk. Det har tilslutningen til vores elektrofiskeri blandt de frivillige bande-medlemmer til gengæld ikke været. Langt fra.
På de fire ture, har ikke færre end 69 personer deltaget, enten i vand til livet, eller kigget på fra brinken.
Det har været pragtfuldt, hyggeligt og med de store gydemodne fisk i baljen, er der altid noget at se, noget at tale om………og det gør vi også, -i høj grad.
Næstved Kommune havde den 6.12.2018 inviteret såvel erfarne som nye gydebanketællere til gydebankemøde på rådhuset. Efter en god gang biksemad fortalte Fishing Zealands fiskebiolog Peter W. Henriksen om de mange data, som er blevet samlet sammen hvert år siden 2008. Han koordinerer undersøgelserne og samler data sammen for Fishing Zealands medlemskommuner, som giver os en helt fantastisk stor viden om de lokale havørredbestande og deres udvikling. Den gode nyhed i Næstved Kommune var, at der igen gyder havørreder i alle vandløbene og at de vandrer helt op i toppen af stort set alle vandløb. Den knapt så gode nyhed var, at antallet af havørreder kun i enkelte vandløb har næsten den størrelse, de burde have. De fleste steder er der ret langt til målet. Men med den store viden kan vi målrette indsatserne for at opnå større bestande.
