Kategorier

Bloggere

Smukke, smukke Taderød Bæk fri for spærringer.

Hver gang jeg møder denne ikoniske sten i Taderød Bæk bliver mit liv en smule mere lykkeligt. Bregner, mos og en mytisk fortælling med alfer og trolde fra en svunden tid. Jeg har kun ærefrygt til overs for denne sten.

Torsdag i sidste uge havde jeg lige et par timer, jeg kunne bruge i de nærliggende mindre vandløb for at se, om der var spærringer som følge af den storm, der ramte os i efterårsferien.

Der skal nemlig ikke mange grene til at stoppe for passage i bækkene rundt omkring i det ganske land, og særligt de små skov-vandløb er udsat, da de sjældent vedligeholdes helt så intenst som de vandløb, der løber ude i agerlandet.

Det er der flere grunde til.

De små skov-vandløb har sædvanligvis et godt fald og løber ofte i større eller mindre slugter, hvor de igennem århundreder har gravet sig ned i muldjorden, hvorfor der tit er plantet skov, da landbrugsmaskiner trods alt har sin begrænsning på stejle skrænter.

Vandløbene er kraftigt beskygget af træer, hvilket yderligere mindsker behovet for vedligeholdelse.

Derfor ligger mange små bække i skovområder øde hen og det er sjældent, kommunernes vandløbsfolk kommer på de strækninger.

Naturligvis, for der er sjældent grund til vedligeholdelse.

Til gengæld er der ofte små eller store spærringer i form af grene og stammer, der vælter ned i vandløbet, og med efterårsstorme og det sæsonbetingede løvfald, skal der ikke meget til.

Enkelte kommuner fører alligevel tilsyn med vandløbene således, at ørrederne kan finde vej opstrøms på gydevandring. Det har en stor betydning, for i sidste ende er det jo kommunerne, der skal sikre god økologisk tilstand, og kan ørrederne ikke vandre op på grund af spærringer, får man jo ikke målopfyldelse.   Mission impossible!

Taderød Bæk I Lejre Kommune er netop ét af de små skov-vandløb, der ofte er impassable som følge af nedfaldne grene og væltede stammer. Bækken er et tilløb til et af de fineste ørredvandløb på hele Sjælland, -nemlig Elverdamsåen, som har en solid selvreproducerende ørredbestand.

Elverdamsåen hører under Tuse Å’s Ørredsammenslutning, idet folkene derfra tager sig af alle vandløbene i den sydlige del af Isefjorden, herunder også Elverdamsåen og tilløbene dertil.

Som formand for TØS og bandeleder i Grusbanden havde jeg dermed to kasketter på i torsdags, da jeg havde mulighed for at vandre Taderød Bæk igennem for at sikre passage og dermed sikre, at ørreder fra Isefjorden kan vandre op og bruge de mange fine gydebanker i det lille skov-vandløb. Ét af de smukkeste af slagsen.

Med et fald på 40 cm er dette en af de spærringer, der skulle fjernes. Ørrederne kan nok passere nu med dybde nok i bagvandet, men det er ikke svært at forestille sig, hvad der ville ske, hvis der kommer mere kvas og flere grene til.

Nu må man jo ikke bare drøne rundt langs vandløbene, for den private ejendomsret gælder også langs vandløbene.

Derfor havde jeg forinden talt med lodsejeren, -og i øvrigt også med Lejre Kommune.

Taderød Bæk tager altid pusten fra mig, dels over vandløbets skønhed, højlydte rislen og den uordentlighed, der hersker i strømmen, og dels over faldet i bækken, der giver åndenød, når man, som jeg, bevæger sig opstrøms.

10-15-20 ‰ eller mere over lange strækninger.

Frisk gydegravning i Taderød Bæk. Én af Isefjordens havørreder har taget turen tidligt op til én af bækkens mange gydebanker og har lagt sine æg i banken allerede i oktober måned.

Allerede efter få hundrede meter mødte jeg først en helt frisk gydegravning, -sandsynligvis fra en havørred, for den var i den pænere ende med et areal på omkring en kvadratmeter, og umiddelbart opstrøms denne gravning, mødte jeg den første spærring.

En stamme havde lagt sig på tværs og grene og kviste havde derefter samlet sig i en mur, der stuvede vandet omkring 30-40 cm. Der var dog et fint afsæt umiddelbart nedstrøms, men der skulle ikke meget mere kvas til, at det var spærret helt.

Havde denne spærring ligget uberørt hen, havde kilometervis af gyde- og opvækstvandløb, ligget ubeboet hen.

Det havde været mega ærgerligt, for der er jo analogi mellem vandløbets længde og den produktion af ørreder, der kommer ud af det.

Jeg bevægede mig opstrøms, og et par timer blev hurtigt til tre, idet der var adskillige små og store spærringer.

Ét sted havde Taderød Bæk fundet vej udenom en spærring og løb ved siden af vandløbsprofilet.

En spærring var der ikke tale om lige nu med en anseelig mængde vand i bækken, men ved lavere vandføringer, var der bestemt ingen garanti for, at ørrederne ville kunne passere.

Den fik jeg bugt med, -den spærring.

Jeg havde gudskelov taget en møghakker med, som er ualmindelig fantastisk til at fjerne grenspærringer med.

Et par kilometer fik jeg vandret igennem, og stoppede på en strækning, hvor Taderød Bæk længere opstrøms bliver bredere og løber i et noget mere adstadigt tempo.

Det er sjældent, der her er spærringer, ved jeg.

Jeg har nemlig været igennem Taderød Bæk en del gange, og jeg nyder hver eneste gang, for der er så smukt.

Ikke mindst i denne tid, hvor løvet på træerne nu skifter farve og efterlader skoven i en pragt, der ikke findes lige på noget andet tidspunkt af året.

Samme sted, men nu med passage. Vandet skulle gerne holde bækken fri, men på sigt er det ikke holdbart og stammen bør fjernes helt. Så er der lukket.

Nu venter jeg blot på, at ørrederne vandrer op i Taderød Bæk for at gyde.

Det gør de om få uger, -måske de allerede er i gang, og så må jeg ellers vende tilbage i februar måned, hvor registreringen af gydegravninger finder sted.

Så vil det vise sig, om ørrederne også har haft mod på at tage turen opstrøms, -op ad bakke til de mange gydebanker i Taderød Bæk.

Jeg krydser fingrer.

Da jeg igen havde fast grund under fødderne…..-fik Anne-Marie fra Lejre Kommunes vandløbsafdeling en kort briefing om de spærringer, jeg havde fundet.

Der var nemlig enkelte, som fremadrettet kan ”stoppe til” igen.

Ligeså blev lodsejeren også orienteret, hvilket naturligvis giver goodwill og lov til en anden gang at sikre passage.

Bandeleder, Rune Hylby,

Mobil, 2536 4280,

runehylby@gmail.com,

Endnu en spærring, hvor Taderød Bæk lige nu har fundet vej udenom vandløbsprofilet. Denne spærring er en halv meter høj, og vil kun være passabel ved meget store vandføringer, som nu. Falder vandstanden vil vandet kun risle udenom stammen og fiskene vil ikke kunne passere.
Samme sted, men nu med passage, og som man kan se, er vandstanden faldet med en halv meter og strømmer nu igennem passagen.Jeg krydser fingrer for, passagen holder sig fri.

Taderød Bæk er et af de smukkeste vandløb med en masse variation, uordentlighed og et hav af skjulesteder for ynglen, når den kommer frem om foråret efter vinterens gydning. Skovens glødende nuancer giver blot yderligere kolorit på en, i forvejen, smuk oplevelse.