Fangstjournalen – et bæredygtigt tiltag
- 9. februar 2016
Fangstjournalen er et nyt initiativ fra DTU Aqua med det formål at indsamle masser af viden om fiskene i vores fiskevande. Fangstjournalen er en platform, hvor det skal være nemt og sjovt at indtaste fisketure og fangster, og den findes både som app til mobiltelefoner og som en version til computere. Lystfiskere, som anvender Fangstjournalen til at registre fisketure og fangster, bidrager samtidig til at skabe et bæredygtigt og bedre fiskeri i vores fiskevande. Fangstjournalen giver desuden masser af andre spændende fordele for lystfiskeren. Dem vil jeg fortælle om i en kommende blog.
Her vil fokus være på at beskrive, hvorfor Fangstjournalen kan blive et vigtigt redskab for forvaltning af fiskebestandene generelt i Danmark og specifikt for Fishing Zealands arbejde.
Viden om fiskebestandenes ve og vel er vigtig. Uden den viden kan forskere og fiskeriforvaltere ikke blive klogere på, om fiskene i vores fiskevande trives eller er under pres. Udfordringen er, at viden desværre er alt for sjælden. F.eks. findes der mindst 9000 danske søer som kunne være interessante fiskevande for lystfiskere, men årligt bliver der kun lavet videnskabelige fiskeundersøgelser i et fåtal af disse. Det betyder, at man kun i ringe omfang har mulighed for at lave fokuseret fiskepleje i de fleste danske søer.
Vi mangler også viden om brakvandsgedder og aborrer. Fishing Zealand står bag en masse gode initiativer for at hjælpe både aborrer og gedderne langs Sjællands kyster, for eksempel geddefabrikker, og gydeområder til aborrer. Spørgsmålet er blot, hvordan vi skal finde ud af om disse initiativer rent faktisk har en effekt, hvis vi ikke følger nøje med i bestandenes udvikling? Et andet aktuelt behov for viden tager udspring i den forsøgsordning, der i øjeblikket løber af stablen i fire Sydsjællandske kystområder, hvor der er forbud mod hjemtagning af gedder for alle samt begrænsninger i garnfiskeriet. Alt sammen noget der på papiret kan sikre flere såvel som større gedder til turister og lokale. Ordningen løber foreløbig indtil 2020, og det er DTU Aquas vurdering at muligheden for at ordningen bliver forlænget er størst, hvis det dokumenteres at ordningen har været en biologisk og samfundsmæssig succes. Men lige nu er der ingen viden om geddernes udvikling i antal og størrelser i forsøgsområderne – så hvordan bliver vi klogere på, om ordningen har den ønskede effekt?
Lystfiskere passer jo heldigvis på fiskene og vil gerne hjælpe, og DTU Aqua møder hele tiden engagerede lystfiskere, både i og udenfor Fishing Zealand regi, som alle er optaget af at sikre sunde og bæredygtige fiskebestande. Lystfiskere, som gerne vil gøre en forskel og herunder bidrage med viden om fiskebestandenes udvikling. Derfor lancerer vi nu Fangstjournalen.
Fangstjournalen fra DTU Aqua gør det nemt at gøre en forskel, fordi lystfiskere, som registrerer hver fisketur (også nulture) i Fangstjournalen, bidrager med vigtig viden om fiskebestandenes ve og vel. Analyser af journalerne, som bliver samlet i en DTU database, kan give viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, hvordan fiskebestande bliver påvirket, for eksempel når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeritryk eller antallet af fiskens naturlige fjender. Jo flere lystfiskere der udfylder Fangstjournalen, jo bedre viden får vi – til gavn for os alle. Læs mere om hvordan Fangstjournaler kan give videnskabelig viden her.
Fangstjournalen er helt i tråd med Fishing Zealands ønsker om at praktisere bæredygtigt lystfiskeri. Faktisk vil jeg tillade mig at stramme den en smule og påstå, at bæredygtig lystfiskeri bedst praktiseres, hvis vi har viden om fiskebestandenes trivsel. Fangstjournalen har potentialet til at forøge vores viden om fiskebestandenes udvikling og trivsel markant, og dermed mulighederne for at sikre bæredygtig lystfiskeri. Derfor håber vi hos DTU Aqua på, at rigtig mange lystfiskere får gjort det til en naturlig rutine at registrere sine fisketure i Fangstjournalen.
Det er oplagt for Fishing Zealand at inddrage Fangstjournalen i det fremtidige arbejde med at vurdere og optimere de fiskepleje-tiltag som iværksættes i form af fiskereguleringer og levestedsforbedringer i de Sydsjællandske brakvandsområder. Jeg nævnte tidligere forsøgsordningen, hvor gedder i udvalgte brakvandsområder (Stege nor, Junghoved, Fanefjord og Præst Fjord) er særligt beskyttede frem til og med 2020, og hvor der er brug for en evaluering af initiativet. DTU Aqua og Fishing Zealand vil derfor i foråret 2016 lave kampagner for at få lystfiskere i området til at tage fangstjournalen i brug og rapportere de kommende års fisketure.
Fangstjournalen som platform for forsøgsfiskeri efter gedder i Stege Nor og Junghoved Nor. DTU Aqua vil desuden, med Fangstjournalen som omdrejningspunkt, iværksætte flere initiativer i løbet af foråret 2016. Vi vil lave nogle forsøg med at mærke gedder i Stege Nor og Junghoved Nor i samarbejde med en håndfuld udvalgte lystfiskere i Fishing Zealand regi. Genfangster af de mærkede gedder vil i de kommende år give os spændende nye oplysninger om, hvordan fiskene bevæger sig rundt samt give os et bud på geddebestandens størrelse. Derfor vil vi gerne rekruttere nogle flittige og erfarne lystfiskere i området til at holde øje med mærkede og umærkede gedder og melde dette ind via Fangstjournalen. Fangstjournalen bliver således platform for indrapportering af dette forsøgsfiskeri. En af mine gode kollegaer, Lene Jacobsen, står for denne del af undersøgelsen og hun vil blogge om dette inden længe. På hendes blog vil hun også opdatere med nyheder omkring mærkningsforsøget. Har du fået lyst til at deltage i forsøgsfiskeriet så kontakt allerede nu Lene Jacobsen enten på mail lj@dtu.aqua.dk eller på telefon 35 88 31 32.
Her er et eksempel på hvordan fangstjournaler kan give vigtig viden om forhold, der påvirker fiskebestandene. Figuren viser hvor ofte at årsrekorden af indrapporterede aborrer fanget af lystfiskere i Esrum Sø oversteg 1.2 kilo i fire forskellige tidsperioder. Den sidste tidsperiode, længst til højre, var kendetegnet ved, at det næsten var årligt at årets største aborre var over 1.2 kilo, mens dette i de tidligere tidsperioder i bedste fald blot skete 1-2 gange hver tiende år. En videnskabelig analyse af disse tal peger på, at en kombination af erhvervsfiskeriets ophør i Esrum Sø samt ændrede vækstforhold, har spillet en betydelig rolle for de mange store aborrer i Esrum Sø i sidste tidsperiode (Skov, upublicerede resultater).
Fortsættelse følger…
– Christian Skov