Salig ved Truelsbækken i tusmørket
- 13. december 2019
Fuldstændig målløs stod jeg en aften ved Truelsbækken for at se, om de gydebanker, vi havde lagt i vandløbet i henholdsvis februar og juni måned i år, nu også havde den ønskede tilslutning blandt Isefjordens gydevandrende havørreder. De to restaureringsprojekter var udført i et samarbejde mellem Grusbanden, HedeDanmark og Lejre Kommune. Sammen havde vi lagt i omegnen af 50 tons gydegrus og skjulesten i vandløbet, der nu strømmer til Elverdamsåen og videre derfra ud i Isefjorden, og ikke som tidligere, blot i en ”lige kanal” til Fjorden.
Truelsbækken slynger sig nu på randen af det store vådgøringsprojekt, Tempelkrogen Nord, og kan ses fra Holbækmotorvejen, Rute 21. Som jeg stod der i tusmørket, og kiggede på den ene af de gydebanker, vi havde lagt ud, fyldtes jeg med glæde over den store frivillige indsats, de 50-60 grusbandemedlemmer ad to omgange havde udført. Det så vanvittigt godt ud. Men der var betydeligt mere at glæde sig over, for just foran fødderne på mig, stod der ikke blot én havørred, -eller to for den sags skyld.
Der stod fem flotte havørreder på gydebanken i færd med at føre ørredgenerationerne videre. Én hun og fire hanner stod og æggede hinanden til leg! Et fuldstændig fantastisk syn. Jeg følte mig helt salig. Tænk engang!
De gydebanker, vi lagde ud, var nu godt og grundigt gennemgravet af havørreder, der til fulde har taget imod vores tiltag.
Jeg travede nu langs med vandløbet og kunne registrere ikke mindre end 30-40 gydegravninger på strækningen. Nogle var store og flotte, -som gydegravninger skal se ud, og nogle var mere at regne for ”prøve-banker”. Sidstnævnte er et udtryk for, at havørrederne har slået i gruset med halen og fundet mængden for let.
Jeg talte 25 regulære gydegravninger, hvoraf langt hovedparten netop var på de banker, vi havde lagt ud. Observationerne er helt i tråd med den forventning, vi kan have til resultatet af vores anstrengelser, idet havørrederne altid, -og her mener jeg altid, kvitterer for indsatsen ved at gyde på de restaurerede strækninger. Det nytter noget, -det ligger fast.
Da jeg et par dage senere var nede for at kigge på strækningen i dagslys, kunne jeg se, hvordan de mange gydegravninger lå som perler på en snor i det lille vandløb og jeg sendte også her en kærlig tanke til HedeDanmark og til Lejre Kommune for samarbejdet med os.
Naturligvis kunne jeg ikke dy mig for at optage en lille film i dagslys, for i det klare solskin tog gydebankerne sig ekstra godt ud.
Jeg er så forbandet spændt på at følge op på strækningen med en gedigen bestandsanalyse, og priser mig lykkelig for, at der er en vis mængde skjulesten i vandløbet.
Stod det til mig, ville jeg faktisk gerne have lov til at hælde en masse flere skjulesten i Truelsbækken neden for Holbækmotorvejen, for det mangler der i den grad. Mon det kunne være et lille simpelt projekt, vi kunne få lov til at udføre i 2020?
Da jeg nu var i området alligevel, kunne jeg lige så godt kigge på fisketrappen ved motorvejen. Jeg ville lige sikre mig, at havørrederne også kunne vandre længere op i Truelsbækken for at gyde opstrøms. Det så fint ud.
Tidligere på efteråret havde jeg nemlig brugt fire stive timer på at fjerne spærringer længere opstrøms i Truelsbækken.
Udmattet af anstrengelse og våd fra top til tå, havde jeg fjernet 4-5 store spærringer, som med garanti havde stoppet havørredernes færd opstrøms mod de fine gydestrækninger højere oppe i vandløbet. Heriblandt de gydebanker, vi lagde ud i september måned sammen med folk fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning.
Jeg kan nærmest ikke vente, til vinteren for alvor tager sit favntag om os, -for så skal jeg tælle hver en gydegravning i hele Truelsbækken, -og det kommer der velsagtens også en god historie ud af.
Bandeleder, Rune Hylby.