Løse gydebanker, passage og ”et halvt minuts stilhed” i Ellerenden.
- 6. november 2023
Generelt synes jeg, vejrguderne er med os, når vi skal udføre projekter i Den sjællandske Grusbande. Men det var ikke tilfældet i sidste weekend, da vi mødte op klokken 10.10 ved Munkholmbroen for at sikre passage og løsne de hårdt sammenkittede gydebanker i Ellerenden.
Regnen stod ned i stænger og selv den mest inkarnerede friluft-entusiast, havde sandsynligvis taget de varme hjemmesutter på og brugt denne søndag formiddag på Netflix. Men den slags bagateller ligger ikke lige for et ægte bandemedlem i Grusbanden. Vi var derfor 18 mand m/k, der mødte op og allerede da de første steg ud af bilerne, fornemmede jeg, at det ville blive en aldeles fantastisk dag, -selvom vi nærmest var gennemblødte inden vi havde iført os overlevelsesdragter i form af waders og vadejakker, der kan holde selv den mest genstridige fugtighed ude.
Mest af alt lignede vi en kamp-enhed fra forsvarets jægerkorps, som vi stod dér på P-pladsen inden dagens opgave, -og ingen andre end disse rangers, havde velsagtens vovet sig ud i elementerne.
Projektet skulle udføres i et tæt samarbejde mellem Den sjællandske Grusbande og Tuse Å’s Ørredsammenslutning, der i årevis har kæret om det lille, men ekstremt vigtige ørredvandløb, der løber ud i Tempelkrogen blot en god spytklat fra bropillerne til Munkholmbroen.
Her, i dette undseelige vandløb, vandrer gydemodne havørreder op fra Isefjorden hvert år i november-december måned. Hvis de vel at mærke kan passere de, ofte, mange spærringer i vandløbet.
Ellerenden er et rigtigt skov-vandløb, hvor grene og stammer ofte lægger sig i selve vandløbet og skaber både uorden, men også små og store spærringer.
Ligeså er udløbet ofte vokset til, eller blokeret af tang og andre materialer, der hindrer opgang. Det skulle ordnes, -der skulle sikres passage til gydebankerne opstrøms. Ligeså skulle de mange gydebanker løsnes, da kiselalger igennem mange år, har gjort det ellers fine gydegrus i vandløbet, overordentligt sammenkittet og nærmest umuligt for ørreder at bruge.
Alene det at ”slå hul” på gydebanken, synes at være en umulig opgave. I hvert fald for ørrederne. Derfor var vi bevæbnet til tænderne med brækjern, stengrebe, drænspader, save og de obligatoriske møghakker, som altid, -fristes jeg til at sige.
Vi fordelte opgaverne imellem os, og Lars Høpfner fra Tuse Å’s Ørredsammenslutning tog en flok bandemedlemmer og TØS’er til udløbet af Ellerenden, hvor de gik i gang med at skabe passage for ørrederne i denne del af vandløbet.
Vi andre gik opstrøms, ind i skoven i slugten op mod Elverdamsvejen. Her løber vandløbet i de flotteste mønstre. Ud og ind imellem sten, rundt om trærødder, nedfaldne grene og kviste, klukker på sin vej ned ad bakke, præcis som vi alle synes, et vandløb skal lyde.
Her knoklede vi på med stengrebe, brækjern og møghakker for at løsne gydebankerne. Vi knoklede også på med at save stammer over, der havde lagt sig i vandløbet og forhindret ørrederne i at passere. Kors, hvor blev det godt.
Mange gydebanker blev ”vendt”, som når man graver have og vender jorden i staudebedet! Kiselalgerne lå sine steder i et 2-3 cm tykt lag ovenpå stenene og her ville ingen ørreder nogensinde kunne få hul. Det kunne vi.
Motiveret af en enkelt helt frisk gydegravning, fra en ørred (sandsynligvis bækørred), som vi fandt i slugten, fandt vi energi i den silende regn til hele tiden at bevæge os opstrøms til nye gydebanker, der skulle løsnes.
Udover de nævnte opgaver, som vi fik udført i de fire-en-halv våde, men ualmindelig aktive timer, vi brugte på Ellerenden, ville vi også deltage i den landsdækkende kampagne ”hold vejret”, som Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med en række andre grønne organisationer, havde arrangeret for at sætte fokus på det massive iltsvind, der er i de danske farvande.
Markeringen af dette skulle løbe af stablen klokken 12.00.
Vi samledes derfor alle atten mand m/k til et halvt minuts -hold-dig-for-næsen-med-lukket-mund-event!
Marie Brandt fra Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse (1. suppleant) var med, og knoklede først på som vi andre, og derefter orkestrerede vores markering af iltsvindet i indre danske farvande.
Tænk, at store dele af havet omkring Danmark nu er dødt. Ingen fisk, ingen snegle, muslinger, rejer, tanglopper, marsvin eller andre dyr. Iltsvind på dybt vand og fedtemøg langs vores kyster. Det er budskabet i denne kampagne.
Havet omkring Danmark er vores største turistattraktion, og generer mange mange flere milliarder, end de næringsstoffer, der belaster de indre danske farvande.
Efter et halvt minuts stilhed, -hvilket I nok kan regne ud, var en nærmest uovervindelig tidshorisont for mit vedkommende, kunne vi igen fortsætte indsatsen i Ellerenden.
Vi havde aftalt på forhånd at stoppe klokken 14.00. Men som altid, var der lige lidt dæk, der skulle sparkes og da Listbeth Klarskov bød på hjemmebagt citronmåne, blev vi hængende på P-pladsen ved Munkholmbroen.
Vi havde gjort det godt, og der er ingen tvivl om, at havørrederne fra Isefjorden nu kan vandre op i Ellerenden for at gyde, og gyde på gydebanker, der er løsnet.
Vinterens registrering af gydegravninger, som forestås af medlemmer fra Tuse Å’s Ørredsammmenslutnings styregruppe, vil vise, hvor mange ørreder, der har benyttet sig af vores invitation til elskov i Ellerenden.
Bandeleder, Rune Hylby,
Mobil, 2536 4280,
